Tvangsauktion.

De i Kapitlerne XXXIII—XXXV indeholdte Regler ere saa godt som helt Igennem bragt i ordret Overensstemmelse

Forelagte Lovforslag m. m.

med Loven om Tvangsauktioner af 9de April 1891 og indeholde for saa vidt kun en — af Kodifikationshensyn optagen — Del af den alt gældende Ret. Af nævneværdige Afvigelser findes kun følgende:

„Auktionsforvalteren“ er helt igennem ombytet med „Fogden“. Da nemlig Tvangs- auktionen kun er en Fortsættelse af den ved Eksekutionen paabegyndte Tvangs- fuldbyrdelse er der ikke Grund til andet, end at den besørges af den samme Em- bedsmand, der forestaar Eksekutionen. (For frivillige Auktioners Vedkommende ere „Auktionsforvalteme“ afløste af Auk- tionsbestyrere“, jfr. det derom udarbejdede særlige Udkast).

I § 384, 2det Stykke, ere de i Tvangs- auktionslovens § 1, 2det Stykke, brugte Udtryk ændrede saaledes, at det bliver klart, at de ældre Regler om haandfaaet Pant opretholdes ikke blot med Hensyn til Betingelserne for at stille Haandpant til Auktion, men ogsaa med Hensyn til den Fremgangsmaade, der ved saadan For- auktionering skal anvendes, dog at Auk- tionen skal afholdes af Fogden. Da den her omhandlede Art af Auktion er en Tvangsauktion, blive Reglerne i Lovudkastet om Auktioner, der ikke ere Tvangsauktioner, uanvendelige derpaa.

I § 384, 3die Stykke, og § 385, sidste Stykke, er fremdeles taget Forbehold med Hensyn til forskellige andre bestaaende særlige Regler.

De flere Steder forekommende Regler om Bekendtgørelser i offentlige Tidender saavel som de i § 415 indeholdte Regler om Vurderingsmænds Udmeldelse ere æn- drede til Overensstemmelse med lignende Bestemmelser andet Steds i Udkastet.

Enkelte Smaaregler om Gebyr og Stempel ere udgaaede som overflødige ved Siden af Retsafgift-Lovudkastets alminde- lige Regler.

I §400, 2det Stykke, ere de i Tvangs- auktionslovens tilsvarende § 14, 2det Stykke, indeholdte Ord „snarest muligt efter Auk- tionens Afholdelse“ udgaaede som vild- ledende, idet det i Paragrafen ommeldte Udkast faktisk ikke kan affattes, før Be- løbene ere indkomne.

I § 401, 2det Stykke in fine, og § 427, 3die Stykke, ere Tvistigheder om Auktions- summens Fordeling, der ikke kunne bi- lægges ved Fogdens Mægling, henviste til almindelig Rettergang, medens Tvangs- auktionslovens §§ 15 og 41 paalægge Fog- den at afgøre dem ved sin Kendelse.

Grunden til denne Ændring er, at der her i Virkeligheden er Spørgsmaal om en Retstvist af samme Art og Rækkevidde som dem, der ellers paakendes af de almin- dehge Domstole, og at det derfor ikke er naturligt at lade dem afgøre af Foged- retten, der ikke er indrettet paa en mere indgaaende Procedure med dertil hørende fuldstændig Bevisførelse.

I § 424 er den i Tvangsauktionslovens § 38 indeholdte særlige Regel om Skifte- retten kun udgaaet, fordi den følger af den almindehge Regel i nærværende Ud- kasts § 526.

Endehg skal endnu bemærkes, at det ikke har været nødvendigt eller naturhgt her at gentage de i Tvangsauktionslovens §§ 44 og 51 indeholdte Regler, medens §§ 47 og 48 findes optagne i Udkastets §§ 527 og 528 og Lovens § 50 i Udkastets § 442.

De i Kapitel XXXVI indeholdte Reg- ler ere lige saavel som de i §§ 386, 387, 388, 2det og 3die Stykke, og 430 inde- holdte — hvilke ligge uden for Tvangs- auktionslovens Ramme — optagne ufor- andrede efter det tidligere Forslag; kun er der i § 438 — paa samme Maade som for Eksekutions Vedkommende i § 383 — ind- sat en 4 Ugers Frist for Anke, der støttes paa, at Retshandlinger, der udgøre Tvangs- auktionens Fundament, ere ophævede eller forandrede.

Det vil i øvrigt ses, at Reglerne om Proceduren under Tvangsauktion i det hele ere de samme som Reglerne om Proce- duren under Eksekutionsforretninger og saaledes heller ikke væsentlig afvigende fra de nu gældende. Særlig skal blot føl- gende fremhæves: I § 388 er foreskrevet, at Tvangsauktion over udlagt Gods, bort- set fra enkelte selvfølgelige Undtagelses- tilfælde, ikke maa foregaa, førend Udlæget ved Udløbet af den almindelige Ankefrist er blevet endeligt. Endvidere er Grund- sætningen om judicielle Akters forbindende Kraft for Parterne ogsaa gennemført med Hensyn til Forholdet mellem Eksekution og TVangsauktion indbyrdes, saaledes at de oprindelige Parter ikke under Tvangs- auktionen kunne fremsætte Indsigelser vedrørende Lovligheden af Udlægsforret- ningen, selv om de ikke have fremsat dem under denne sidste (§ 432).