Tilfælde, hvor Rettens Personer skulle eller kunne vige deres Sæde.

Dette Kapitel svarer i Form og Ind- hold ganske til Straffeprocesudkastets Kapitel III, bortset fra de Forskelligheder, der ere en ligefrem Følge af Forskellig- hederne i Forudsætningerne. Det adskiller sig i det væsentlige kun paa følgende Punk- ter fra det tidligere Forslags 1ste Afsnit, Kapitel III.:

1) Dommer- (og Retsskriver-) Inha- biliteten som Følge af Slægtskab eller Svogerskab med nogen af Parterne er ud- videt til Sødskendebarns-Grænsen.

2) Det er udtrykkelig fremhævet, at det i kollegialt sammensatte Domstole er baade Ret og Pligt for hvilken som helst af Dommerne, der maatte være bekendte med en Inhabilitetsgrund hos en Kollega, at rejse Spørgsmaal desangaaende.

3) Det tidligere Forslags §§ 36 og 37 ere i simplificeret Form gengivne i nær- værende Udkast § 35.

I øvrigt ere de i dette Kapitel inde- holdte Regler om Dommerinhabilitet og dens Paakendelse i det hele overensstem- mende med de nugældende; dog kan næv- nes, at der er indrømmet et friere Skøn med Hensyn til Afgrænsningen af de Til- fælde, hvor en Dommer ikke ex officio, men kun efter Begæring eller eget Ønske skal eller kan vige sit Sæde, end der kan anses indrømmet i nugældende Ret.

Med Reglen i § 32 Nr. 3 maa sam- menholdes Reglen i Udkast til Lov om Domsmagtens Ordning § 100, 2det Stykke.