Fremgangsmaaden ved at erhverve Morti- fications- eller Ejendomsdom.

Som bemærket i Motiverne til det tid- ligere Udkast maa Overgangen til det ny Processystem medføre nogle Forandringer i de hidtil gældende Regler om den for- melle Fremgangsmaade, der bliver at følge i Mortifikationssager. Derimod er der ikke Grund til at gribe ind i de bestaaende Regler om, hvem der kan søge Mortifika- tion, og hvilke Dokumenter der kunne mor- tificeres, eller angaaende Retsvirkningerne af Mortifikation, idet Spørgsmaalet herom falder uden for Civilprocessen og maa af- gøres efter Hensyn, der ere uafhængige af den gældende Procesform. Bestemmel- serne i det foreliggende Kapitel angaa derhos — som allerede antydet i dets Overskrift — kun de Tilfælde, i hvilke Mortifikationen er betinget af forudgaaende retslig Forfølgning og Dom, medens den Række Lovbud, der give Adgang til at op- naa Mortifikation uden Iagttagelse af saa- dan Fremgangsmaade, t. Eks. med Hensyn til Sparekassebøger, i det hele blive ube- rørte af Udkastets Bestemmelser.

Af de Forandringer i de paa dette Omraade gældende Regler, som det tidli- gere Forslag indeholdt, og som ere bibe- holdte her. er den væsentligste Bestem- melsen i § 315, der henviser Afgørelsen af det Spørgsmaal, om Mortifikationsstævning maa udstedes, til Retskendelse i Stedet for som hidtil til Administrationens Afgørelse, en Forandring, der stemmer med det i øvrigt af Udkastet fulgte System og heller ikke er uden Forbillede i den gældende Ret, se Lov om Oplagshuse af 23de Fe- bruar 1866 § 9, Sølovens § 167 og Fri- havnsoplagsbevis-Loven af 30te Marts 1894 § l5.

Fra det tidligere Forslag adskiller nærværende Kapitel sig derved, at Morti- fikationssager angaaende Obligationer med

Pant i fast Ejendom, som oven for ved § 2 omtalt, ere henlagte til Underret, medens man i øvrigt har bibeholdt det tidligere Forslags Regel om, at Mortifikations- og Ejendomsdom skal søges ved Landsret. — Fremdeles ere forskellige i nyere Love indeholdte særlige Regler udtrykkelig holdte i Kraft (se § 314, 2det Stykke og 3die Stykke, 2det Punktum, samt § 322, 2det Stykke). I § 317 ere Udtrykkene ændrede saaledes, at der gives Anvisning paa, efter Omstændigheder at nøjes med en skriftlig Erklæring fra den, der søger Mortifikation, for at denne ikke uden Nødvendighed skal blive nødt til at foretage den maaske lange Rejse til Landsretten. — Det tidligere For- slags § 425 er udgaaet som overflødig ved Siden af den almindelige Regel i Udkastets § 265, jfr. § 289. — Endelig er det i § 320 (jfr. 321) udtalt, at, naar nogen møder og fremsætter Indsigelse mod Mortifika- tionen, skal Retten afgøre, om denne Ind- sigelse hindrer Mortifikationen eller ej, og i sidste Fald give Mortifikation. Den saa- ledes trufne Ordning synes mere konse- kvent og mere praktisk end det tidligere Forslags, hvorefter en fremsat Indsigelse bevirkede Optagelsen af et Forbehold i Mortifikationsdommen, der først bortfaldt, naar det under en særlig Sag var fast- slaaet, at Indsigelsen var ubegrundet.