Sager om Veksler og visse andre Gældsbreve.

Nærværende Kapitel adskiller sig paa følgende Punkter fra det tidligere Forslags 6te Afsnit, Kapitel II.

Bestemmelsen af Begrebet „ Vekselsager “ og Angivelsen af de Indsigelser, der kunne fremsættes i saadanne, er bragt i Overens- stemmelse med de nugældende Regler derom i Lov Nr. 66 af 28de Maj 1880 §§ 1 og 3. Ligeledes er med Hensyn til Adgangen til at fremsætte Modfordringer den første Del af den i den nævnte Lovs § 4 indeholdte Regel optaget; derimod er den i samme Paragraf indeholdte Regel om en almin- delig Adgang til Fremsættelse af Modfor- dringer, naar Sagsøgeren er et insolvent Bo, ikke medoptaget her. Det maa nem- lig anses som irrationelt at tillade enhver Modfordrings Fremsættelse samtidig med, at man udelukker en Mængde Indsigelser ; man afskærer i Virkeligheden derved i mange Tilfælde insolvente Boer fra at nyde godt af den heromhandlede hurtige Rets- forfølgning, og Ændringen frembyder ingen Betænkelighed, da Debitor har sin Likvidationsret ifølge Konkurslovens § 15 i Behold, selv om Boet har faaet Dom.

Forelagte Lovforslag m. m.

I Klasse med Vekselsager er overens- stemmende med Lov Nr. 58 af 23de April 1897 sat Sager, hvorunder Regreskrav efter en Check indtales.

Det er i § 291 bestemt, at andre Ind- sigelser end de specielt nævnte altid kunne fremsættes, naar begge Parter ere enige om at ønske dem paakendte.

Reglen i det tidligere Forslags § 386 er udeladt, da der formentlig ikke bør være Tale om at udelukke Sagsøgeren fra at føre alle saadanne Beviser, som han under Hensyn til de fremsatte Indsigelser finder det nødvendigt eller hensigtsmæssigt at føre, medens det paa den anden Side er selvfølgeligt, at Udsættelse eUer Bevisfø- relse i Anledning af en afskaaren Indsi- gelse ej kan tillades Sagsøgte.

Fra den gældende Ret adskiller Ka- pitlet sig navnlig ved, at det ogsaa i Veksel- sager og Check-Regressager stilles Sagsø- geren frit, om han vil benytte den her an- givne Forfølgningsmaade eller den almin- delige Underretsprocedure, endvidere der- ved, at den fri Adgang til at fremsætte et Modkrav mod et insolvent Bos Veksel- og Check-Regreskrav som oven nævnt er ophævet, medens paa den anden Side Ad- gangen til at fremsætte Modkrav mod Grældsbreve, hvori hurtig Retsforfølgning er vedtaget, ligesom i det tidligere Forslag er begrænset til det Tilfælde, at Modkra- vet enten støttes paa et Gældsbrev, der indeholder samme Bestemmelse, eller ind- rømmes. Derhos har man, da den ny Procesmaade i sin Helhed er anlagt paa større Hurtighed end den hidtil gældende, i Stedet for at optage de sælige Fristbe- stemmelser i Lov af 28de Maj 1880 § 5 og Forordningen af 25de Januar 1828 § 4, kunnet indskrænke sig til en almindelig Forskrift om, at Dommeren skal d særlig Omsorg for, at Sagen fremmes med den størst mulige Hurtighed.

I denne Forbindelse kan endnu frem- hæves, at Forligsmægling ifølge § 139 kan undlades i alle de her omhandlede Sager og ikke blot, som efter gældende Ret, i Veksel- og Check-Regressager.

Naar samtlige de heromhandlede Sager ere henlagte til Underret uden Hensyn til Kravets Værdi, er Grunden hertil — som ogsaa angivet i Motiverne til det tidligere Udkast — at denne Regel paa den ene Side i høj Grad letter Forfølgningen af disse Sager, medens saadan Henlæggelse paa den anden Side er ubetænkelig, da der i alle disse Sager i Reglen ingen virkelig Strid vil være og navnlig heller intet Bevisspørgsmaal.

Om Adgangen til Arrest i Anledning af de i § 290 ommeldte Fordringer, se § 474, 3die Stykke. Om Adgangen til. uanset Reglen i § 292, at gøre Erstatnings- krav i Anledning af Arresten gældende som Modkrav, se § 489.