Kap. II.

Kap. II.

Dommere, Retsskrivere, Netsbude m. m.

§ 28.

Faste Dommere ved Rigets almindelige Domstole bestikkes af Kongen.

12

Kun fuldmyndige, uberygtede, vederhæstige Mænd, som have underkastet sig den fuldstændige juridiske Eksamen med bedste Karakter, kunne beskikkes.

Foranstaaende Regler gælde ogsaa om de overordentlige Medlemmer af højesteret.

§ 29.

I Reglen kunne kun Mænd, der have været Landsdommere i 3 Aar, beskikkes til ordentlige Højesteretsdommere.

Forinden Nogen beskikkes til ordentlig højesteretsdommer, skal der gives højesteret Lejlighed til at udtale sig om de paagældende Ansøgere.

§ 30.

Til midlertidig at beklæde et Dommerembede, naar det paa Grund af Embedsledighed eller en fast Dommers Forfald maatte være nødvendigt, meddeler Justitsministeren Beskikkelse.

I paatrængende Tilfælde samt naar den faste Dommers Forfald skønnes at ville blive kortvarigt, kan Landsrettens Iustitiarius bemyndige til midlertidig at forestaa Dommerembedet ved en By- eller Herredsret. Herom stal Meddelelse straks ske til Justitsministeren, som træffer endelig Bestemmelse.

Den, som beskikkes til midlertidig at beklæde et Dommerembede, maa være i Besiddelse af de samme Egenskaber, som ud-kræves til at beklæde Embedet som fast Dommer. Dog er det ved By- og Herreds-retterne med Hensyn til Eksamensfordringen tilstrækkeligt, at den Paagældende har underkastet sig den fuldstænbige juridiske Eksamen med Karakteren haud illaudabilis eller har opnaaet Karakteren „Bekvem" enten ved den juridiske Fællesprøve eller ved den tidligere juridiske Eksamen for Ustuderede.

§ 31.

Naar det paa Grund af en Dommers Udelukkelse eller Fritagelse formedelst Inhabilitet maatte være nodveudigt, beskikker Justitsministeren eller, ved By- og Herredsretterne, Landsrettens Iustitiarius en Sættedommer.

13

Med Hensyn til Sættedommerne finde Reglerne i § 30, 3die Stykke, Anvendelse,

§ 32.

Den Bemyndigelse, som i Henhold til § 20 kan gives til paa Dommerens Ansvar at udføre visse Dommeren ved en By- eller Herredsret paahvilende Embedsforretninger, kan kun meddeles- mænd, som have de i § 28 angivne Egenskaber; dog er det tilstrækkeligt, at den Paagældende fyldestgør den i § 30 i Slutningen angivne Fordring med Hensyn til juridisk Eksamen.

§ 33.

Forfølgningen af det en Dommer for Overtrædelse af de ham efter Lovene paahvilende Pligter paadragne Strafansvar, der i alle Tilfælde bliver at bedømme efter Straffeloven, sker under en selvstændig Straffesag; dog kan Straffen, hvis den ej overstiger Bøder, i Tilfælde af Anke eller Kære, paalægges uden særligt Sagsanlæg, efter at her, om fornødent, er givet vedkommende Dommer Lejlighed til mundtligt eller skriftligt at udtale sig om det paagældende Forhold.

Erstatningsansvar maa som hidtil gøres gældende ved Anke, forsaavidt det ikke enten efter Loven om Strafferetsplejen paakendes i Forbindelse med Spørgsmaal om Straf eller indtales, efter at Straffedom er fældet over den Paagældende.

§ 34.

Gør en Dommer sig skyldig i Forsømmelse eller Skødesløshed i Embedsførelse, der dog ikke er af saadan Beskaffenhed, at den ifølge Lovgivningen paadrager Straf, eller udviser han iøvrigt utilbørligt eller usømmeligt Forhold, paahviler det Iustitiarius i den Ret, hvoraf han er Medlem, med Hensyn til Landsretternes Iustitiarier Højesterets Iustitiarius, samt med Hensyn til Kjøbenhavns Stadsrets Iustitiarius og Dommere ved Byog Herredsretterne vedkommende Landsrets Iustitiarius i Stilhed at give ham fornøden Advarsel.

14

§ 35.

Viser saadan, efter Omstændighederne gentagen, Advarsel sig frugtesløs, eller har Dommeren gjort sig skyldig i et Forhold, der maa svække eller gøre ham uværdig til den Agtelse og Tillid, som Dommerkaldet forudsætter, kan dette drage til følge efter Omstændighederne Afskedigelse uden Pension eller med Pension, beregnet efter Pensions-lovens Regler, eller endelig saaledes, at Pensionens Størrelse bliver at bestemme ved særlig Lov. Er der Tale om et efter Straffeloven strafbart Forhold, bliver Sagen af Iustitiarius at overgive til vedkommende Overanklager for eventuelt at forfølges som selvstændig Straffesag. I andet Fald, eller naar Dommen i Straffesagen ikke lyder paa Embedsforbrydelse, afgøres Spørgsmaalet ifølge Justitsministerens nærmere Bestemmelse under en af det Offentlige mod Dommeren anlagt Sag. Sagen behandles efter de for Landsretsproceduren for borgerlige Sager i 1ste Instans gældende Negler.

I Overensstemmelse hermed bliver det fremdeles at afgøre, hvorvidt en Dommer bør afskediges paa Grund af vedvarende Aands- eller Legemssvaghed.

§ 36.

Naar Straffesag er rejst. mod en Dommer, eller naar han maa antages at have gjort sig skyldig i saadant utilbørligt Forhold, som omhandles i § 35, saavelsom naar han er bleven uvederheftig eller aandssvag, kan han suspenderes. Afgørelse herom træffes, naar Talen er om en Underretsdommer, af Landsrettens Iustitiarius og to af Rettens Medlemmer, og naar Talen er om en højesterets- eller Landsretsdommer, af højesterets Iustitiarius og to af Rettens Medlemmer.

§ 37.

Beslutning om Ophør af midlertidig Bestikkelse til at beklæde et Dommerembede (§30) eller af Bemyndigelse til at udføre Dommergærning efter § 20, 4de Stykke, kan tages af den Myndighed, der har meddelt den, dog, forsaavidt det er Landsrettens Iustitiarius,

15

med Ret for den Paagældende til at forelægge Spørgsmaalet for Justitsministeren.

§ 38.

Justitssekretærer ved højesteret, Landsretter og Kjøbenhavns Stadsret beskikkes af Kongen, Fuldmægtige ved de nævnte Retter af Kongen eller af Justitsministeren efter de nærmere Regler, som fastsættes ved Lønnings-loven.

Til midlertidig at beklæde et af de nævnte Embeder, naar det paa Grund af Embedsledighed eller Forfald maatte være nødvendigt, meddeler Justitsministeren Bestikkelse. I paatrængende Tilfælde samt naar Forfaldet skønnes at ville blive kortvarigt, kan vedkommende Rets Iustitiarius give den midlertidige Bemyndigelse. Herom skal Meddelelse straks ske til Justitsministeren, som træffer endelig Bestemmelse.

Til fast eller midlertidig at beklæde de i denne Paragraf nævnte Embeder udkræves, at Vedkommende er en fuldmyndig, uberygtet og vederhæftig Mand, samt at han har underkastet sig den fuldstændige juridiske Eksamen i det Mindste med Karakteren haud illaudabilis eller har opnaaet Karakteren „Bekvem" ved den juridiske Fælles-prøve eller ved den tidligere juridiske Eksamen for Ustuderede.

§ 39.

Naar nogen af de i § 38 nævnte Embedsmænd 'paa Grund af Inhabilitet er udelukket, beskikker vedkommende Rets Iustitiarius i fornødent Fald en Mand, som har de i § 38, 3die Stykke, angivne Egenskaber, til at fungere i Sagen.

§ 40.

For saa vidt Retsskriverembedet ikke er forenet med Dommerembedet, fremsættes Klager over Retsskriverens Afgørelser inden 6 Maaneder for den Ret. ved hvilken Retsskriveren er ansat. Efter at have modtaget Retsskriverens Erklæring afgør Retten, for Kjøbenhavns Stadsrets Vedkommende Rettens Iustitiarius, Sagen ved Kendelse. Mod denne Kendelse kan rejses Kæremaal.

16

Er Retsskriverembedet forenet med Dommerembedet, afgøres deslige Klager ved Kære. Med Hensyn til Retsskriveres Ansvar til Straf og Erstatning for Overtrædelse af deres Embedspligter sinde Reglerne i § 33 tilsvarende Anvendelse.

§ 41.

Ved højesteret, Landsretterne og Kjø-

benhavns Stadsret ansætter Rettens Iustitiarius det fastsatte Antal Retsbude. Ved hver By- og Herredsret ansætter vedkommende Dommer et Retsbud.

§ 42.

I hver af de i § 14 ommeldte Retskredse ansættes det fornødne Antal Stævningsmænd.

De ved Landsretterne, Kjøbenhavns Stadsret samt By- og Herredsretterne ansatte Retsbude kunne benyttes som Stævningsmænd for vedkommende Rets Omraade i det Omfang og paa den Maade, som henholdsvis Rettens Iustitiarius eller By- eller Herredsdommeren nærmere bestemmer. De Stævningsmænd, som yderligere efter Justitsministerens Bestemmelse behøves, bestikkes af vedkomniende Iustitiarius eller Underretsdommer. Fortegnelse over Retskredsens Stævningsmænd opslaas paa Tingstederne samt henholdsvis i Landsretternes og Kjøbenhavns Stadsrets Lokaler, og bekendtgøres tillige aarlig og oftere, naar Forandring sker, i de Aviser, fom dertil af Justitsministeren bestemmes.

§ 43.

Enhver Stævningsmand afgiver til vedkommende Iustitiarius eller Underretsdommer en edelig Erklæring om, at han med Troskab og Samvittighedsfuldhed vil opfylde de ham efter Lovene om Retsplejen og den ham meddelte Instruks paahvilende Pligter. Dommeren i Retskredsen har at vejlede dem med Hensyn til deres Pligter.

§ 44.

Det underordnede Personale ved højesterets, Landsretternes og Kjøbenhavns Stadsrets Skriverkontorer ansættes af vedkommende Rets Iustitiarius.

17