✂ Se Vejledning til mytologisk register.
| Ceres | |||||||||||
| Comus | Komus | ||||||||||
| Diana | |||||||||||
| Gyngebro | Navnet Bifrost kommer af det oldislandske ‘bifa’ (eller refleksiv ‘bifast’), der betyder at bævre eller bæve. | ||||||||||
| Ulysses | Indtil år 1800 var den latinske form Ulysses det mest anvendte navn for Odysseus i Skandinavien og Tyskland, fx i Holbergs komedie, Ulysses von Ithaca. | ||||||||||
| furie | |||||||||||
| uranion | En uranion er et af Uranos' og Gaias tolv gudebørn i græsk mytologi. | ||||||||||
| Pluton | Pluton er et tilnavn til dødsguden Hades, som betyder ‘den rige’. Under dette navn er han frugtbarhedsgud og ægtefælle til Persefone. | Pluto | |||||||||
| Melisse-nymfe | Melisse-Nymphe | ||||||||||
| Aigaion | Ægæon | ||||||||||
| Jordrysteren | |||||||||||
| Valmudalen | |||||||||||
| årdise | |||||||||||
| Pallas Athene | |||||||||||
| Vidskabsdisen | |||||||||||
| Tritogenia | |||||||||||
| Pallas | |||||||||||
| Kroniden | |||||||||||
| Bacchos | |||||||||||
| Ure | |||||||||||
| gratie | |||||||||||
| Ædoneus | |||||||||||
| Mnemosyne-datter | Mnemosyne-døtrene er et tilnavn til muserne, der var døtre af Mnemosyne og Zeus. | ||||||||||
| Jocheæra | Navnet betyder den pilregnende og er en homerisk epitet til Artemis. | ||||||||||
| Amor | |||||||||||
| Cupido | |||||||||||
| Rosenblomme | |||||||||||
| Faëton-søstrene | Phaeton-Systrene | ||||||||||
| Bulderbassen | |||||||||||
| Jordklemmeren | |||||||||||
| de grå | De grå er en oversættelse af det græske ‘Graiai’. | ||||||||||
| Indallion | |||||||||||
| Okyroe | |||||||||||
| Argeifontes | tilnavnet Argeifontes, der betyder Argosbane, får Hermes efter at have dræbt Argos Panoptes. | Argosbane | |||||||||
| Kallithya | Kallithyia er et tilnavn til Io som præstinde for Hera og betyder 'prægtige offergaver'. | Kallithyia | |||||||||
| Argos Lutterøie | |||||||||||
| Danaos-datter | |||||||||||
| de gamle grå | De gamle grå er en oversættelse af det græske ‘Graiai’. | ||||||||||
| Memphredo | |||||||||||
| Hipponoos | |||||||||||
| Vilderedsmarken | Vilderedsmarken er en fordanskning af Aleionsletten (græsk mytologi). | ||||||||||
| bacchantinde | |||||||||||
| Thyone | Thyone er tilnavnet til Semele som gudinde for den dionysiske rus. Tilnavnet fik hun først efter at være blevet hentet op fra Hades af sønnen Dionysios. | ||||||||||
| Amon-Sønnen | |||||||||||
| Epikaste | |||||||||||
| Exalites | Exalites er navnet på den ene af dioskurernes heste i følge Grundtvig. Xanthos er det almindeligt anvendte navn. | ||||||||||
| guldhornede kronhjort | |||||||||||
| Alkaios | Alkaios er Herakles' fødenavn. | ||||||||||
| Jættefader | Jættefader er i nordisk mytologi et tilnavn til Ymer, der blev stamfader til jætteslægten rimturserne. | Jettefader | |||||||||
| Jotunheim | Navnet Jotunheim betyder ‘jættehjem’. | ||||||||||
| Jættelandet | Jættelandet er i nordisk mytologi et andet navn for Udgård. Det ligger uden for menneskenes land, Midgård. | Jettelandet | |||||||||
| Vejrhane | Vejrhane er en fordanskning af det norrøne Veðrfǫlnir, som egentlig betyder ‘bleget af vind og vejr’. | Veirhane | |||||||||
| Vindspiller | Vindspiller er en fordanskning af det norrøne Veðrfǫlnir, som egentlig betyder ‘bleget af vind og vejr’. | ||||||||||
| spådise | |||||||||||
| Heid | Heid er i nordisk mytologi navnet på vølven Gullveig, efter at hun er blevet brændt tre gange af aserne. Som Heid udøver hun sejd (dvs. trolddom). | Heide | |||||||||
| Balders-Hævneren | |||||||||||
| Gangler | Under navnet Gangler kan Gylfe forveksles med Odin. | ||||||||||
| Hár | Harr er et dæknavn for Odin og betyder ‘Høj’. | Harr | |||||||||
| Saturn | Saturn er i romersk mytologi især gud for udsåning og høst. Romerne identificerede ham med den græske titan Kronos. | Saturnus | |||||||||
| Ods hustru | Ods hustru er et tilnavn til Freja. Grundtvig sammenblander ofte Od med den mere ukendte Ottar, der aldrig har været Frejas ægtefælle. | Ods-møen | Ottars brud | Ottars hustru | Ottars kone | ||||||
| Beles lyse bane (dvs. drabsmand) | Frejs drab på jætten Bele har givet anledning til den poetiske form ‘Beles lyse bane’. | ||||||||||
| Brim | Brimer | Brimir | |||||||||
| elverfolk | Etymologisk set er elvere og alfer det samme. I nordisk folketro kan de også kaldes ellefolk. | ||||||||||
| Herkules | Hercules | ||||||||||
| Gudhjem | |||||||||||
| Valfader | |||||||||||
| Gagnrad | Gagnrad er et Odins mange dæknavne og betyder ‘den, der råder for sejr’. | Gavnraad | |||||||||
| Knudebjerg | |||||||||||
| Bølverk | Tilnavnet Bølverk betyder ‘den, der forvolder ondt’. Odin bruger det under sin jagt på skjaldemjøden. | Boldværk | |||||||||
| Hærfader | Tilnavnet Hærfader karakteriserer Odin som krigsgud. | ||||||||||
| Sejrfader | Seirfader | Seierfader | |||||||||
| Alda-fǫðr | Odins tilnavn Alda-fǫðr betyder ‘menneskenes fader’. | Alldafauðr | Alldafavðr | ||||||||
| Hlodyn | Hlodynia | ||||||||||
| Hlin | I eddadigtet Vølvens Spådom synes navnet Hlin at være et andet navn for Frigg. | Hlina | Hlyn | ||||||||
| Tandskiær | |||||||||||
| Hlodyns søn | Hlodyn (eller Jorden) er moder til Thor. | Hlodynia søn | |||||||||
| Trudhjem | Thrudheim | ||||||||||
| Trudhammer | |||||||||||
| Tordner | |||||||||||
| Guldmanke | |||||||||||
| Steensved | Steensved er en fordanskning af Grjotunagærdene. | ||||||||||
| Venus | |||||||||||
| Vesta | |||||||||||
| Skrymer | |||||||||||
| Age-Thor | Tilnavnet bruges om Thor, når han ager med sin gedebukkevogn hen over himlen og derved skaber tordenen. | Aka-Thor | Auka-Thor | ||||||||
| Fyr | |||||||||||
| Asgårdsloke | |||||||||||
| Vingtor | |||||||||||
| Hlorride | Hlorride, ‘den larmende rytter’ eller ‘den larmende vejrgud’, er et navn for Thor i de yngre eddadigte. | Hloride | Hlórriði | Lóriði | sic i Snorraeddaens prolog, der beskrevet som far til Einriði og farfar til Vingþorr (begge også navne for Thor). | ||||||
| Havsgård | Havsgård er et folkevisenavn for nordisk mytologis Asgård. | ||||||||||
| Holmgård | |||||||||||
| Tossegreven | Tossegreven er et folkevisenavn for jætten Trym. | ||||||||||
| Skidisen | |||||||||||
| Yngve-Frej | |||||||||||
| Hildesvin | Hildesvin er et tilnavn til Ottar i skikkelse af den galt, som Freja rider på i eddadigtet Hyndlas Sang (nordisk mytologi). | ||||||||||
| den grådfagre gudinde | Freja græder guldtårer, når hun leder efter sin forsvundne ægtemand, Od. | ||||||||||
| Vanebruden | |||||||||||
| Ottar Innsteinsen | Som navnet angiver, er Ottar Innsteinsen søn af en mand ved navn Innstein, og ikke en guddommelig person. Han optræder kun i et enkelt eddadigt. | ||||||||||
| Freki | Freke | ||||||||||
| Sortesøen | |||||||||||
| Hler | |||||||||||
| Fyr | |||||||||||
| Fingernem | |||||||||||
| Nál | Nál er mor til Loke i den nordiske mytologi. | Nal | Naal | ||||||||
| Helhjem | |||||||||||
| Odins Møer | |||||||||||
| Elendighed | |||||||||||
| Vippefælde | Vippefælde er Grundtvigs fordanskning af Fallanda Forad. | ||||||||||
| Afmagt | |||||||||||
| den klare fordærvelse | Den klare fordærvelse er Grundtvigs fordanskning af Blikjanda Bøl. | ||||||||||
| Asbro | |||||||||||
| den hvide as | Sidste del af Heimdals navn, dallr, kan kædes sammen med ordet lysende. Heimdal bliver hermed en gud, der lyser over verden. | ||||||||||
| Jorddeleren | Jord-Deleren | ||||||||||
| havfrue | |||||||||||
| Fimbultyr | |||||||||||
| Fjølner | Tilnavnet Fjølner optræder oftest i forbindelse med Alfader. Ifølge Suhms Om Odin og den Hedniske Gudelære (1771) betyder det muligvis ‘den, der ved mange ting’. | Feing | Fiølner | Fjolner | Fjölnir (oldisl.) | ||||||
| Jafnharr | Jafnharr er et dæknavn for Odin og betyder ‘jævnhøj’. | ||||||||||
| Thridi | Thridi er et dæknavn for Odin og betyder ‘den tredje’. | ||||||||||
| Jomfruasynjen | |||||||||||
| Blindegæst | Hos Saxo var Blindegæst (eller Gæsteblinde) en gøtisk sagnkonge, der søgte hjælp hos den danske konge Frode Fredegod (5. bog). | ||||||||||
| Hrodgar | I angelsaksisk tradition optræder den nordiske sagnhelt Roar under navnet Hrodgar. Han var her sin ældre broder Heregars efterfølger, byggede borgen Heorot og var en god skjald. | Hroþgar | Hrudgar | Rodgar | |||||||
| Halvdan den høje | |||||||||||
| Helge den Bolde | |||||||||||
| Helge den Raske | |||||||||||
| Balderus | Hos Saxo er Balderus (eller Balder) blot en sagnkonge, der kappes med Hother om sagnkongedatteren Nannas gunst. | Balder | |||||||||
| Høtherus | I Saxos fortælling (3. bog) om sagnkongen eller halvguden Balder og hans død er det den dansk-svenske sagnkonge Høder eller Høtherus, der uden Lokes mellemkomst dræber Balder. | Hother | Hotherus | Høder | |||||||
| Nanna | Hos Saxo er Nanna en sagnkongedatter, som Balder og Hother strides om. | ||||||||||
| Wōden | Wōden er det angelsaksiske navn for Odin. Han anses for at være stamfader til de angelsaksiske konger. | Vodan | Voden | Wothen | |||||||
| skilfing | Skilfingerne er efterkommere af den svenske sagnkonge Skelfir. Skilfingerne er desuden et andet navn for de yngre generationer af ynglingeætten. Begrebet kan også bruges om (sagnhistoriske) svenskere i almindelighed. | scilfing | scylfing | skelfe | skelfing | skilving | skylfing | skylving | |||
| Sinfjøtle | Sinfjøtle er Vølsungesagaens navn for Fjøtle. | Sinfjotle | |||||||||
| Gaut | |||||||||||
| Sigurd Volsung | |||||||||||
| Gifka | |||||||||||
| Gust | |||||||||||
| gifkunge | |||||||||||
| Atle Hunnerkonge | |||||||||||
| gjukunge | |||||||||||
| Gibich | |||||||||||
| Ermanaric | Ermanaric var navnet på en konge, der o. 370 herskede over goterne (som beboede området nord for Donau og Sortehavet). I nordisk sagnhistorie optræder han under navnet Jørmunrek. | Ermanrik | Irminrik | ||||||||
| Sorlus | |||||||||||
| Ammius | |||||||||||
| Sunilda | Saniel | ||||||||||
| Asa-Thor | |||||||||||
| Kraka | Kraka er Aslaugs fosternavn. | Krage | |||||||||
| Morgane | Under navnet Morgane optræder den trolddomskyndige kvinde i sagnkredsen om Karl den Store, hvor hun sættes i forbindelse med helten Holger Danske. | ||||||||||
| Jupiter | I det antikke Rom havde Jupiter et tempel på Capitol. | ||||||||||
| Juno | |||||||||||
| Minerva | |||||||||||
| Vulcanus | |||||||||||
| Proserpina | |||||||||||
| Latona | |||||||||||
| Mars | Mars er krigsgud i den romerske mytologi. Han er fader til Romulus og Remus. | ||||||||||
| Sol | |||||||||||
| Luna | |||||||||||
| Aurora | |||||||||||
| Neptun | |||||||||||
| Merkur | I den romerske mytologi er Merkurs rolle som gud for handel og gevinst især fremherskende. | Mercurius | |||||||||
| Odin | |||||||||||
| Offa (angelsaksisk) | I Sangen om Bjovulf optræder den danske sagnkongesøn under navnet Offa eller Uffo. | Uffe | |||||||||
| Asa-Brage | |||||||||||
| Justitia | Justitia er retfærdighedens gudinde i romersk mytologi. Hun er ofte afbildet med en balancevægt i den ene hånd og et sværd i den anden. De symboliserer henholdsvis retfærdighed og magt. | https://da.wikipedia.org/wiki/Justitia | |||||||||
| Plutus | |||||||||||
| asunge | Asunge er hos Grundtvig et andet ord for valkyrie, men der er ikke belæg for denne opfattelse i den ældre overlevering. | ||||||||||
| Vegtam | I et af eddadigtene kaldes Odin Vegtam, søn af Valtam. | ||||||||||
| Fjølsvid | Fjølsvid betyder ‘den meget kloge’. Det er Odins dæknavn i et eddadigt, hvor han svarer på de især mytologiske spørgsmål, som stilles af digtets andre personer. | Fiaalsvid | Fjølsvid | Fiölsvidr | Fjølsvinn | Fiølvid | Fjålsvid | ||||
| Thrudne-Thurs | |||||||||||
| Thrudugr As | |||||||||||
| Trond den Gamle | I Skjoldungernes Saga var Trond den Gamle søn af den danske sagnkonge Harald Hildetand. | Thrønd hin Gamle | Þrándr (Þróndr) gamli | normform: Lassen, Oldtidssagernerne | |||||||
| Brat Irer | Brat hin Irske | Brat Irer: Lassen, 2016. Brat hin Irske: Grundtvigs | |||||||||
| Dag fra Livland | Dag hin Letter | Dagr Lífski | |||||||||
| Høsa Thulhim | |||||||||||
| Olver | |||||||||||
| Åle den modige | Áli hinn Frækni | ||||||||||
| Olo Uegetus | Olo Vegetus | ||||||||||
| Od den Vidtberejste | I Skjoldungernes Saga var Od den Vidtberejste en kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. | Flakke-Odd | Oddr Vidførli | Oddr inn Víðførli | normform: Lassen, Oldtidssagernerne, 2016 | ||||||
| Eyil Luscus | |||||||||||
| Tykke Dag | I Skjoldungernes Saga var Tykke Dag en kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. | Dag hin Fede | normform: Lassen, Oldtidssagernerne, 2016 | ||||||||
| Dal Corpulentus | |||||||||||
| Duc Sclauicus | |||||||||||
| Sigmund Kræmmer | Sigmund Kaupangskappi | Lassen: Sigmund Kaupangskæmpe | |||||||||
| Frosty Crucibulum | Frosti Crucibulum | Frosty Crucibulum fra Saxo. Frosti Crucibulum fra Grundtvig | |||||||||
| Adils Dulle | Adils Indbildsk | Lassen: Adils Indbildsk | |||||||||
| Ericus Fabulator | Ericus Fibulator | ||||||||||
| Thorkild Thrå | |||||||||||
| Thorlev Gothe | |||||||||||
| Regnald Radbertsen | |||||||||||
| Psychopompos | Under navnet Psychopompos er Hermes sjæleføreren, der leder de døde til Hades. | ||||||||||
| Hervard | Hervor optræder som mand under navnet Hervard. | ||||||||||
| Hropt | Navnet Hropt betyder muligvis ‘besværgernes gud’. | Hroptatyr | Hroptur | Hroptatyr: Forskningen kan ikke godtgøre, at ordet skulle betyde sværdgud, VAP 8. marts 2012 | |||||||
| Grøn-Jætte | Grøn-Jætte var en sagnfigur fra Møn, som ifølge en række folkesagn var identisk med Gjøde Opsal. Man kan læse mere om Grøn-Jætte og Gjøde Opsal i Thieles Danmarks Folkesagn. | Grøn | Grøn-Jette | ||||||||
| Grap | I Grundtvigs oversættelse af Saxo kalder Gram sig på et tidspunkt Grap. | ||||||||||
| Othinus | Othinus er hos Saxo blot en halvgud eller et menneske, en konge med særlige egenskaber for kogleri og bedrag. Han opholder sig bl. a. i Uppsala. Man kan læse om Othinus hos Saxo (1.-8. bog). | Oden | Odin | Othin | |||||||
| Frigga | Hos Saxo er Frigg et menneske eller halvgud, der har tiltaget sig guddommelig status. | Frigge | |||||||||
| Frø | Hos Saxo er Frø en halvgud og hersker i Sverige (Saxo, 1., 3., 6., 8. & 9. bog). | ||||||||||
| Hodbrods Overmand | Helge fik tilnavnet Hodbrods Overmand, fordi han slog den svenske kong Hodbrod ihjel (Saxo, 2. bog). | ||||||||||
| Bo | Hos Saxo er Bo et menneske eller en halvgud. Man kan læse om Bo hos Saxo (3. bog). | Bous | Bue | Bue: Grundtvig | |||||||
| Roster | Roster er hos Saxo navnet på Odin, forklædt som smed. Man kan læse om ham i 3. & 9. bog. | ||||||||||
| Wecha | Wecha er hos Saxo navnet på Odin, forklædt som terne. Man kan læse om hende i 3. bog. | Vekka | Vekke | Vække | Vætte | ||||||
| Ollerus | Hos Saxo er Ull (Ollerus) en slags præst, der tilkendes gudestatus under Odins navn (3. bog). | Oller | |||||||||
| Gerutha | |||||||||||
| Dan Mikilláti | Dans tilnavn Mikilláti betyder den stolte. | Kilde: Saxo Bog 4, kap. 6,1 = Zeeberg Bind 1, s. 269 | |||||||||
| Huglecus | Hos Saxo er Hygelak en dansk sagnkonge (4. bog). | Huglek | Huglet | ||||||||
| Ugger | Under navnet Ugger, den skrækindjagende, optræder Odin hos Saxo (5. bog) | Uggerus | |||||||||
| Gæsteblinde | Hos Saxo var Gæsteblinde (eller Blindegæst) en gøtisk sagnkonge, der søgte hjælp hos den danske konge Frode Fredegod (5. bog). | ||||||||||
| Ofura | |||||||||||
| Snyrtir | Hos Saxo kaldes sværdet Snyrtir (2. bog). | Zeeberg | |||||||||
| Hrodulf (angelsaksisk) | Hrodulf er det angelsaksiske navn for Rolf (nordisk/angelsaksisk sagnhistorie). Han var søn af Helge (Hālga) og nevø til den danske sagnkonge Roar (Hrodgar). Hrodulf optræder i Sangen om Bjovulf. | Hroþulf | Rodulf | Rolf | Rolv | ||||||
| Athens skjoldmø | Athenens skjoldmø | ||||||||||
| Orcus | Orcus er i den romerske mytologi søn af Saturnus, broder til Jupiter og Neptun. | ||||||||||
| Æolus | Aeolus | ||||||||||
| Apollo | |||||||||||
| Kybele | Kybele er en frygisk frugtbarhedsgudinde. Hun er knyttet til bjerge og vilde dyr, især løven. I 400-tallet f.Kr. dukkede Kybele op i græske havnebyer, hvor hun i helleniseret form kaldtes Den store Moder (lat. Magna Mater) og identificeredes med den græske gudinde Demeter. Der var en omfattende Kybelekult i Romerriget. | http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Mysteriereligioner_og_mytologi/Kybele | |||||||||
| Gudmundshave | |||||||||||
| skylding | En skylding er i Sangen om Bjovulf et andet navn for en skjoldunge (nordisk/angelsaksisk). Begrebet bruges dér ofte om danere i al almindelighed. | scylding | |||||||||
| Woden | Woden er det saksiske navn for Odin. | Uuoden | Wodan | Wotan | Wothen | ||||||
| Tingbider | Tinghusbider | þingbítr (oldisl.) | http://heimskringla.no/wiki/Fort%C3%A6lling_om_Norne-Gest) og Mundíafjall (http://heimskringla.no/wiki/Norna-Gests_%C3%BE%C3%A1ttr | ||||||||
| Hnikar | Nikar | bl.a. Gylfaginning | |||||||||
| Kong Armod | Under tilnavnet Kong Armod kan man læse om Ole i Totten om Norne-Gæst. | ||||||||||
| Kold Krappe | |||||||||||
| Koller | Grundtvig foreslår i Heimdall, at Koller (Collerus) hos Saxo måske er Kul den Krasse. | ||||||||||
| Snogeøje | |||||||||||
| Strid-Skøgul | |||||||||||
| Foibos | Tilnavnet Foibos (lat. Phoebus) tolkes almindeligvis som ‘den strålende’, ‘den blændende’, ‘den, som renser’. | Phoebus | |||||||||
| Gymer | Ud fra kilderne er der ingen grund til at tro, at der er tale om den samme som jætten Gymer, der er fader til Gerd. | Gymir | |||||||||
| Under-Hornet | Under betyder vidunder, og det hentyder til, at hornet genopvækker de døde krigere (einherjer). | ||||||||||
| Geruth | Hos Saxo (8. bog) kan man læse, hvordan den danske sagnkonge Gorm besøger Geruth. | ||||||||||
| Guldmanke | |||||||||||
| Gullintop | Gulltoppr (oldisl.) | ||||||||||
| Bruno | |||||||||||
| Benno | |||||||||||
| Torden-Hammer | |||||||||||
| Toke fra Julin | |||||||||||
| Vølund Vingesmed | |||||||||||
| Mandhjem | |||||||||||
| bjergpusling | En bjergpusling er i dansk folketro et andet navn for en dværg fra nordisk mytologi. | betegnelsen findes i ODS. Bjerg-pusling, en. [1] efter folketroen: dværg (jf. -mand 1). Hauch. V.103. Thiele.II.178. Peer Krøbling . . hoppede, som en Bjergpusling, bag efter ham. HCAnd.II.251. TroelsL.VII.186. | |||||||||
| Jætteverden | Jætteverden er et andet navn for Udgård. Det ligger uden for menneskenes land, Midgård. | ||||||||||
| Siegfried | I germansk sagnhistorie optræder Sigurd under navnet Siegfried. | Sigfred | |||||||||
| Roneklint | Roneklint er i Grundtvigs tidlige forfatterskab et navn for Hvalnæs. Hermed kan han identificere stedet med Roneklint ved Præstø på Sjælland. ‘Hron’ betyder hval på angelsaksisk. | Hroneklint | Hrone-Klint | ||||||||
| maglebard (Grundtvig) | Maglebarder er Grundtvigs navn for et germansk sagnfolk, der lå i strid med danerne. De optræder i den danske oversættelse af Sangen om Bjovulf under navnet hadubarder. | ||||||||||
| Ørnenæs | Ørnenæs er et andet navn for et forbjerg på Götalands kyst. Det lå i nærheden af det sted, hvor sagnhelten Bjovulf kæmpede med en drage og faldt. | Earnanæs | Earna-Næs | Ørne-Næs | |||||||
| Jotunheim | Grundtvig kalder i Sangen om Bjovulf eoternes (frisernes) land for Jotunheim, hvilket kan forveksles med jætternes hjem af samme navn i nordisk mytologi. | Jette-Land | Jotand | Jætteland | |||||||
| Skeldva | Skeldva er angelsaksernes navn for Skelfir. | Sceldwea | |||||||||
| Bjovulf | Bjowulf | ||||||||||
| Wēland (angelsaksisk) | I Sangen om Bjovulf var Wēland den våbensmed, der havde smedet Bjovulfs brynje. | Vaulunder (if. Grundtvig) | Veland | ||||||||
| Hunferd | Hunferd er Grundtvigs navn for den angelsaksiske Ūn-ferð, der ejede sværdet Runting og optræder i Sangen om Bjovulf. | Hunferþ | |||||||||
| Yngvedrot | Yngvedrot er et tilnavn til sagnhelten Roar (Hrodgar), som findes i Sangen om Bjovulf. | Yngve-Drott | |||||||||
| Brising | Under navnet Brising kendes ekstraordinært skønne halssmykker i den nordiske sagnhistorie. | Brosinga-men | Brysing-Smykket | ||||||||
| Garmund (angelsaksisk) | Garmund var en (sagn)konge over anglerne. Han svarer til den danske Vermund og optræder i Sangen om Bjovulf. Han var ven til en søn af sagnhelten Hemming. | ||||||||||
| Jafad | Jafad er Grundtvigs navn for hadubardernes kongesøn, Ingeld. Man kan læse om Jafad i Sangen om Bjovulf. | Jafaþ | |||||||||
| Herevard | Herevard var en skjoldunge, søn af den danske sagnkonge Heregar. Han optræder i Sangen om Bjovulf og er formentlig identisk med den nordiske Hjarvard. | Heoroweard | Hjorvard | Hjorward | |||||||
| Eadgils (angelsaksisk) | I angelsaksisk tradition, fx i Sangen om Bjovulf, var Eadgils en svensk sagnkongesøn, søn af Otter og bror til Eanmund. | Adgils | Ead-gilfe | Eadgilf | Edgylfe | Han måtte ifølge Grundtvig søge tilflugt hos gøternes konge og blev understøttet af Bjovulf mod Heardreds banemænd. | |||||
| Fitela (angelsaksisk) | Den angelsaksiske Fitela kendes også som vølsungesagnenes Sinfjøtle. | ||||||||||
| geatas (angelsaksisk) | På angelsaksisk hedder gøterne ‘geatas’. | ||||||||||
| Bacchus | |||||||||||
| pieride | Pieriderne er et tilnavn til de ni muser i det antikke Grækenland. Navnet viser tilknytningen til landskabet Pieria omkring bjerget Olympos, hvor de havde en kult. | ||||||||||
| Brage Bænkepryder | |||||||||||
| Gyngebænk | Grundtvig kalder ofte Sagas gudebolig for Sancqua-Beckr og anser Søkkvabek for en skrivefejl. Sancqua-Beckr kan måske forbindes med det oldislandske ‘sanka-bekkr’, der betyder samlebænk eller samlebæk. | Gyngesal | |||||||||
| anse | En anse er en gud eller halvgud i den germanske mytologi. Anserne sammenlignes i moderne forskning ofte med de nordiske aser. Den gotisk-romerske historieskriver Jordanes beskriver dog anserne som en sagnomspunden kongeslægt, der i hedensk tid var blevet tilbedt som halvguder. | Ifølge Jordanes var Gapt (Gaut) den første anse. Kilder: Simek, Anses og Jordanes bog 13, afsnit 78 samt posten om Gapt myth1185 | |||||||||
| Sarus | Sarus var hersker over riget Sabir ifølge den gotiske sagnhistorie. Sarus optræder i den gotisk-romerske historieskriver Jordanes’ Getica (egl. De origine actibusque Getarum, da. Om goternes oprindelse og bedrifter). Jordanes fortæller, hvordan Sarus og hans bror Ammius drog til goterkongen Ermanaric for at hævne deres halvsøster, Sunildas, grusomme død. | Beretningen findes i værket Getica (egl. De origine actibusque Getarum, da. Om goternes oprindelse og bedrifter). | |||||||||
| Ammus | Ammus var bror til Sarus og halvbror til Sunildas ifølge den gotiske sagnhistorie. Den gotisk-romerske historiker Jordanes fortæller, hvordan Ammius og Sarus drager til goterkongen Ermanaric for at hævne Sunildas grusomme død. | Ammius | |||||||||
| Helche | Helche var Etzels første hustru. Sammen fik de sønnerne Erp og Ortwin. Helche hører til i sagnkredsen om Didrik fra Bern (tidlig germansk/nordisk middelalderhistorie). | Helcke | Herche | Erka | Wilhelm Grimm: Die deutsche Heldensage https://books.google.dk/books?id=am4JAAAAQAAJ&pg=PA413 Grundtvig skriver: Helcke I de nordiske fortællinger nævnes Helche vist kun i Thidrekssaga som Erka. Hun optræder ikke i DgF (se DgF I, nr. 8) | ||||||
| Kriemhild | I germansk sagnhistorie optræder den nordiske sagnskikkelse Gudrun under navnet Kriemhild. | Krimhild | |||||||||
| Tordneren | |||||||||||
| Ahriman | middelpersisk form | ||||||||||
| Berette | Hos Lyschander kaldes Gambaruk for Fru Berette. Senere forfattere taler om Fru Birgette. | Birgette | Birthe | ||||||||
| Ibor | Brødrene Ebbe (Ibor) og Åge (Aion) var de første sagnhistoriske konger over longobarderne. | ||||||||||
| Ajax (major) | |||||||||||
| Beimuni | Beimuni var en vikingekonge i nordisk sagnhistorie. Man kan læse om Beimuni i Den Yngre Edda (Snorres Edda). | Beimun | Grundtvig knytter Snorres Beimuni til Saxos Bemune. Stavemåde fra Stavnem Skáldskaparmál, afsnit 81 Mannaheiti.https://heimskringla.no/wiki/Sk%C3%A1ldskaparm%C3%A1l Se i øvrigt også Beimuni og de andre søkonger i https://en.wikipedia.org/wiki/Sea-King | ||||||||
| palladium | pallatium | ||||||||||
| Oddur hiin stærke | |||||||||||
| Atriden | Agamemnon bærer tilnavnet Atriden, fordi han er søn af Atreus. | ||||||||||
| Asa-Borgen | |||||||||||
| Grimilda | I folkeviserne og hos Saxo (13. bog) optræder den nordiske sagnskikkelse Gudrun under navnet Grimilda. | Grimhild | |||||||||
| Pegasus | |||||||||||
| gylfing | Gylfingerne er et andet navn for de sagnomspundne vylfinger. Slægten gylfingerne optræder i Sangen om Bjovulf. | ||||||||||
| Chrutloda | Chrutloda er det navn, som Ossian (Oisín) gav Odin. Han kendes fra The Ossianic Cycle (også kaldet The Fenian Cycle). | Krutloda | https://books.google.dk/books?id=RKRCAQAAMAAJ&pg=PA513&lpg=PA513&dq=Crutloda&source=bl&ots=OO7nA5Ybnn&sig=YKR3yjp968cuMPwl_tOhmUj7KPg&hl=da&sa=X&ved=2ahUKEwiBsbKw4-7dAhWRtosKHaxAAnMQ6AEwAnoECAcQAQ#v=onepage&q=Crutloda&f=false | ||||||||
| Gersemi | Gørsemi | Gørsum | |||||||||
| Cerberus | |||||||||||
| Jorden | |||||||||||
| Fortuna | Fortuna er en romersk gudinde for tilfældig lykke og velstand. I kristen tid bliver Fortuna til en mere abstrakt guddom og personifikationen af lykkens omskiftelighed. | af Grundtvig fordansket til Lykken. Brug kun posten, når Grundtvig taler om romerske forhold. I Haandbogen anvender Grundtvig gåseøjne for at henlede opmærksomheden på Lykkens status som romersk gudinde Frugtbarhedskulten er en ældre tolkning, jf. Ny Pauly Templet lå på Forum Boarium http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/fortuna-e414000#e414020 http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Oldtidens_filosofi/Fortuna | |||||||||
| Skin | Grundtvigs fordanskning af Fineus. | Glimt | |||||||||
| Glatangers Fos | |||||||||||
| Asaloke | |||||||||||
| Odinsringen | |||||||||||
| Pollux | |||||||||||
| Glitterheden | |||||||||||
| Giske | |||||||||||
| Hjarrandi | Heorrenda (angelsaksisk) | ||||||||||
| Rode | Rode er formentlig et tilnavn til Odin, som nævnes i Ingjaldskvadet (Saxo, 6. bog) | Hraude | Rotho | Se Zeeberg; se Salmonsen på runeberg.org (Hraude) | |||||||
| Hama | |||||||||||
| Har | |||||||||||
| Bagge | |||||||||||
| Holmar | |||||||||||
| Bero | |||||||||||
| Magge | I Grundtvigs saxooversættelse angives det, at hendes navn enten er Magge eller Gambaruk. | ||||||||||
| Svanløg | I nogle overleveringer kaldes Aslaug for Svanløg. | Svanloge | |||||||||
| Lopt | Loptr | Loptur | |||||||||
| Mimamejd | Mimamejd er i den nordiske mytologi det store asketræ, der bærer verden og går gennem himmel, jord og underverden. | Mimamejds Quiste | Mimers træ | ||||||||
| Gífr | |||||||||||
| Søgøte | Søgøte er en epitet til Bjovulf. | Søgote | |||||||||
| Alfader | Tilnavnet Alfader kan være påvirket af den monoteistiske, kristne gudsopfattelse og af det latinske ‘omnipater’. | ||||||||||
| Vandils Bygder | |||||||||||
| vanedis | Diserne er knyttet til gudinden Freja, der også kaldes vanedisen. | ||||||||||
| Thorrid Dylle | |||||||||||
| Asmund | |||||||||||
| Eivind | |||||||||||
| Bard | Både Grundtvig og hans forgænger i oversættelse af sagaen, Abrahamsen (1778-1779; 1778, s. 282 - begyndelsen af kapitel 2), kalder den norske styrmand for Bard | ||||||||||
| Thorgrim | |||||||||||
| Ravn Asmundssøn | |||||||||||
| Asodin | Navnet Asodin understreger, at Odin er en af aserne. | ||||||||||
| Aion | Brødrene Ebbe (Ibor) og Åge (Aion) var de første sagnhistoriske konger over longobarderne. | Aione | |||||||||
| Hermod hin rappe | |||||||||||
| Asarige | |||||||||||
| Alfeland | |||||||||||
| hvide van | |||||||||||
| Laufeys søn | |||||||||||
| Asaheim | |||||||||||
| Asaland | |||||||||||
| Augelmer | Under navnet Augelmer er Ymer stamfader til rimturserne. | Aurgelmer | Aurgelmir | Aurgelmr | Urgelmer | ||||||
| Thund | Thundr | ||||||||||
| Jolmer | Under dette navn forbindes han i Suhms Om Odin og den Hedniske Gudelære (1771, s. 24) især med julen. Nyere forskning går dog ud fra, at ‘Jolner’ blot er et andet ord for ‘gud’. | Jolner | Jølner | ||||||||
| Jormungandr | Jormungandr betyder egl. ‘Jordstaven’ eller ‘den vældige stav’. | Jormungardr | Jordmundgander | ||||||||
| Jordtorn | Jordtorn eller Muldtorn er andre navne for Midgårdsormen efter oldislandsk ‘moldþinvr’. | ||||||||||
| Herjan | Herian | ||||||||||
| Helga Til | angelsaksisk for Helge den Gode (idet “til” er angelsak. for duelig, kompetent). | ||||||||||
| Alfrødul | Alfrødul er en kenning for sol. Den kan opløses til alfe-stråle eller -skive. | Álfrǫðull | |||||||||
| Bladvending (Grundtvig) | |||||||||||
| Gæst | Gæst er et dæknavn for Odin i Gæst hin blindes skikkelse. Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. | ||||||||||
| eumenide | Eumenide (‘den venligtsindede’) er et eufemistisk navn for erinyen, som i græsk mytologi er en hævngudinde. | ||||||||||
| Grimner | |||||||||||
| Herjans Møer | Herians Møer | ||||||||||
| den thasiske Herakles | Den græske hero Herakles blev på øen Thasos dyrket på synkretistisk vis. På dette grundlag koblede Herodot den thasiske Herakles med den fønikiske gud Melkart. | Herodots Historie bog II, kap. 44ff | |||||||||
| Zeus Olympios | kilde: Der Neue Pauly: Zeus 1.: I. Name und Identität oberster griech. Himmelsgott. Als Götterberg par excellence avancierte der thessalische Olympos [1] zum Beinamen des Z. (Z. Olýmpios) und gleichsam zum Familiennamen seiner Mitgötter, der Olympier [4. Bd. 1, 100-117; 31. 1466-1468]. Henrichs, Albert; Bäbler, Balbina. "Zeus." Der Neue Pauly. Herausgegeben von: Hubert Cancik,, Helmuth Schneider (Antike), Manfred Landfester (Rezeptions- und Wissenschaftsgeschichte). Brill Online, 2015. Reference. Statsbiblioteket Aarhus Universitets Biblioteket Tidsskriftafdelingen. 27 November 2015 http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/der-neue-pauly/zeus-e12216820 First appeared online: 2006 | ||||||||||
| den tyriske Herakles | Den græske hero Herakles identificerede Herodot med den fønikiske gud Melkart, der blev dyrket i Tyros. | Herodots Historie bog II, kap. 44ff | |||||||||
| Belos | Belos er en græsk stavemåde for Ba'al. Grækerne anså ofte Ba'al for at være en manifestation af Zeus og kaldte ham derfor også for Zeus-Belos. | Bel | Belos, i gamle Pauly, punkt i) fra nederst i spalte 261 http://ia801407.us.archive.org/34/items/PWRE05-06/Pauly-Wissowa_III1_0261.png | ||||||||
| Derketo | Derketo er et andet navn for den syriske frugtbarhedsgudinde Syria Dea. Grundtvig foretrækker Derketo. | Hun beskrives af syreren Lukian i De dea Syria. - Grundtvig benytter Derketo. Derfor har jeg endnu ikke oprettet hendes øvrige navne. Nero var stor tilhænger Atargasis og hovednavnet hos Pauly: Syria Dea http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/syria-dea-e1127580# | |||||||||
| Erichthonius | http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/erechtheus-e401110?s.num=0&s.f.s2_parent=s.f.book.brill-s-new-pauly&s.q=Erechtheus. - http://www.mythindex.com/greek-mythology/E/Erichthonius.html | ||||||||||
| Zeus Dodonaios | Ved orakelhelligdommen Dodone blev Zeus dyrket som en profetisk gud. | Zeus Pelasgikόs | http://www.perseus.tufts.edu/hopper/text?doc=Perseus:text:1999.04.0104:entry=zeus-bio-3 Iliaden 16. sang, linje 234 http://www.perseus.tufts.edu/hopper/text?doc=Hom.+Il.+16.233&fromdoc=Perseus%3Atext%3A1999.01.0134 | ||||||||
| Zeus-Ammon | Zeus-Ammon afbildes ofte som Zeus med vædderhorn. Ammon er grækernes gengivelse af det egyptiske gudenavn Amon eller Amun. | http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Guder_i_antik_litteratur/Ammon Ammon, grækernes gengivelse af det egyptiske gudenavn Amon eller Amun. Ammons orakel i Siwaoasen syd for den græske koloni Kyrene i Nordafrika blev konsulteret af grækere i hele den klassiske periode, og *Zeus-Ammon*-kulten blev indført flere steder i Grækenland. I 332 f.Kr. besøgte Alexander den Store oraklet, hvor præsteskabet titulerede ham som gudesøn, hvilket bidrog til myten om Alexanders guddommelige herkomst. Zeus-Ammon afbildes ofte som Zeus med vædderhorn. Ordet ammoniak er afledt af Ammons navn og brugtes i antikken om medicinske harpiks- og saltarter, som blev importeret fra det nordlige Afrika. | |||||||||
| Apollo Delphinios | Apollons kult er især knyttet til oraklet i Delfi. | http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/apollo-e128090#e128150 The epiclesis Delphinios, however, takes this phenomenology beyond the boundaries of the Doric areas: in Miletus, A. Delphinios is the god of the Molpi, who are not only closely connected with the Apollonian molpe (cf. Il. 1,472), but also with the control of the town, and in Athens the same A. is occupied with matters concerning citizenship [20]. | |||||||||
| Idaia | Af Vergil kaldes den frygiske frugtbarhedsgudinde Kybele for Idaia. Hun blev dyrket i Rom som den store gudemoder Idaia (Mater deum magna Idaea) fra 206 f. Kr. | ||||||||||
| Concordia | Concordia er en romersk gudinde for enighed og samhørighed. | ||||||||||
| Kytherea | Kytherea (den kytheriske) er et tilnavn til den græske kærlighedsgudinde Afrodite. Afrodite steg ifølge mytologien op af havet ved den græske ø Kythera og forbindes derfor med øen eller den antikke hovedby af samme navn. | Cythera | Cythere | Cytherea | Kythereia | http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0391.html. - http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0295.html. - http://wikilivres.ca/w/images/f/fc/Pauly-Wissowa_XII%2C1%2C_0215.png | |||||
| Þróttr | Navnet Þróttr betyder ‘kraft’. | ||||||||||
| mørkalf | |||||||||||
| Erobus | |||||||||||
| Valguders Sal | Valguders Sal kan dog også opfattes som en bestemt gudebolig i Valhal. | ||||||||||
| Ale | |||||||||||
| Slidetand | Sliðrugtanni (da. Slidetand) betyder ‘den med de farlige hugtænder’. Hos bl.a. Oehlenschläger findes desuden formen ‘Sildetand.’ | Sildetand | Slidrugtand | Slidrugtanne | Sliðrugtanni | Nordiske Digte 1807 | |||||
| Nar | Nare | ||||||||||
| Fjorgyns søn | |||||||||||
| Gaut | Gaut er et andet navn for Goll, en valkyrie fra den nordiske mytologi. | ||||||||||
| Dvalins døtre | |||||||||||
| Yggur | Navnet Yggur betyder ‘den frygtelige’. | Ygg | |||||||||
| Hels Herfang (bytte) | Balder har opnået tilnavnet Hels Herfang, fordi han ikke engang efter en befrielsesaktion, hvor hele verden (undtagen Loke i forklædning) efter hans død græd over ham for at få ham ud af dødsriget Hel, vendte tilbage til de levende. | ||||||||||
| Grådguden | Balder kaldes Grådguden, fordi alle (undtagen Loke i forklædning som gammelkonen Tøk) efter hans død græd over ham for at få ham ud af dødsriget. | ||||||||||
| Fegjafagud | Fegjafagud betyder velgøreren, egl. den, der giver fæ (kvæg). | ||||||||||
| Vananidr | Navnet Vananidr bruges oftest om Njord og fortæller, at han er af vanernes slægt. Det kan ligeledes bruges om Frej. | ||||||||||
| Vanagud | |||||||||||
| Årgud | |||||||||||
| ni mødres søn | |||||||||||
| Gudevogter | |||||||||||
| Ulvs fosterfader | Tyr opfostrede Fenrisulven; og den havde derfor tillid til ham. Som stor skulle den bindes, og Tyr lagde sin ene arm i gabet på den for at berolige den. Da den opdagede, at den ikke kunne slippe fri, bed den Tyrs arm over. Derfor er Tyr enarmet. | ||||||||||
| den tavse as | |||||||||||
| Fenris' bane (drabsmand) | |||||||||||
| asers broder | Selv om Vidar ikke er søn af Frigg, er han som Odins søn broder til aserne. | ||||||||||
| Hnosses moder | |||||||||||
| Vanadis | Tilnavnet viser, at hun er af vanernes slægt. | ||||||||||
| den hårfagre gudinde | Sif havde et hår af guld, som dværgen Sindre havde smedet til hende, efter at Loke havde klippet hendes eget hår af. | ||||||||||
| Bjarme-Jetten | |||||||||||
| Middelhjem | |||||||||||
| Ravn-Fader | Tilnavnet henviser til Odins to ravne Hugin og Munin. | se "Norges Konge-Krønike" bd. 1, s. 137 | |||||||||
| kæmpe | I nogle fremstillinger er jætterne meget større end almindelige mennesker og minder hermed om de græske giganter. | ||||||||||
| Gorm Haardesnude | Orm Haardesnude | VAP tror, at der er fejl, dvs. mulighed for tekstrettelse i SJ 429, her (sidste afdeling i 'gardinet') 2021-05-03 | |||||||||
| Ale | Åle | ||||||||||
| camena | Camenerne er romerske kildegudinder. Ifølge senere tradition udgør de det romerske sidestykke til de græske muser. Oprindeligt blev camenerne dyrket som gudinder for en kilde i en lund nær Porta Capena i Rom. | camøne | kamene | DSDE http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Romerske_skikkelser_og_begreber/camener | |||||||
| Verdenssnogen | Verdenssnogen er et andet navn for Midgårdsormen. | Verdensslangen | |||||||||
| Vanagård | Vanagård er et andet navn på vanernes hjem eller verden, Vanaheim, i den nordiske mytologi. | Vana-Gaard | |||||||||
| Folker Spillemand (Grundtvig) | |||||||||||
| Helblind | Et af Odins mange tilnavne i Kvadet om Grimner. | Helblindi | Se Stavnems oversættelse af Den poetiske Edda, s. 120. | ||||||||
| Spes | |||||||||||
| Ulv | |||||||||||
| Folkvangers Mø | Folkvang er navnet på Frejas sal eller bolig i den nordiske mytologi. Det ligger i Asgård. | ||||||||||
| Sejrsletten | Sejerssletten | ||||||||||
| Hilac | Hilac er en forkortet form af Higelac (Hygelak). | Hrodolac | |||||||||
| Uffo | Hos Saxo kaldes den danske sagnkongesøn Uffo. | ||||||||||
| Alberich | Alberich er en dværg fra tysk mytologi. Han optræder blandt andet i Niebelungenlied. | https://de.wikipedia.org/wiki/Alberich_(Mythologie. - bestilt hjem: Gillespie, George T.: "A catalogue of persons named in German heroic literature (700-1600)", Oxford: The Clarendon Press 1973 | |||||||||
| Otte Storsnude | |||||||||||
| Otte Skarpskytte | |||||||||||
| Alfader | Alfader er dels et af Odins mange tilnavne i den nordiske mytologi, hvor navnet markerer, at Odin opfattes som fader til guder (og mennesker), dels et senere begreb, hvis betydning kan falde sammen med den kristne skaberguds. | Alfaudr | I Den yngre Edda står der under “Óðins heiti ok Óðinskenninger” (da. odinsbenævnelser og odinskenninger): “Odinn heiti Alföðr” (da. Odin hed Alfader). | For Grundtvig er der således tale om en betydningsglidning over mod den almægtige kristne Gud. Alfader er et princip, der for Grundtvig står over aserne og jætterne, og som styrer verdens gang på en sådan måde, at både aser og jætter går til grunde ved Ragnarok. Hertil kan Grundtvig have ladet sig inspirere af Peter Friedrich Suhms Om Odin og den hedniske Gudelære fra 1771. | I Grundtvigs tidlige afhandling “Om Religion og Liturgie” er Alfader “det identisk Evige” (1807, s. 147). | Måske er Grundtvigs tidlige opfattelse tydeligst udtrykt i Maskeradeballet i Dannemark 1808, hvor kristendom og asatro optræder side om side: “Høje Odin! Hvide Krist! / Slettet ud er Eders Tvist, / Begge sønner af Alfader” (s. 19). | topdollar | ||||
| Alvis | Alvis er en klog dværg fra den nordiske mytologi. Navnet betyder den al-vise. | Alvíss | Alvis optræder i eddadigtet Alvísmál (da. Sangen om Alvis). | ||||||||
| Angerbode | Angerbode er en jættekvinde fra den nordiske mytologi. Sammen med Loke har hun børnene Fenrisulven, Hel og Midgårdsormen. | Angrboda | Angrbode | Angurbode | Navnet Angerbode betyder ‘den, der bereder kummer’. | ||||||
| Ask | Ask er den første mand (af menneskeslægt) i den nordiske mytologi. | Askur | |||||||||
| Balder | Balder er en lysende, usårlig, klog, mild og retfærdig gud i den nordiske mytologi, søn af Odin og Frigg (ifølge Snorre). Han bærer tilnavnet ‘den gode’. | Baldr | Baldur | Trods usårligheden blev Balder dræbt af en pil, lavet af mistelten, det eneste i verden, der havde undladt at sværge på ikke at skade Balder. Ulykkeligvis blev pilen oven i købet – ved hjælp fra Loke – afskudt af Balders broder, den blinde Høder. | Balders lig blev brændt på hans skib Ringhorne. | Efter Balders død sendte Frigg Balders broder, Hermod, til dødsgudinden Hel for at hente Balder tilbage. Hel indvilligede også i at frigive ham, hvis alt i verden ville begræde Balders død. Der var dog en jættekvinde, Tøk (Loke i forklædning), der nægtede at græde for Balder, og dermed måtte han forblive i dødsriget. | |||||
| Bergelmer | Bergelmer og hans hustru var de eneste jætter, der overlevede verdensoversvømmelsen af blod, da Ymer blev dræbt (nordisk mytologi). | Bergelmer og hans hustru er ophav til alle efterfølgende jætter (efter nogle kilder dog blot til rimturserne). | |||||||||
| Brage | Brage er digtningens gud i nordisk mytologi. Han er gift med Idun. | Braga | Bragur | ||||||||
| Brynhild | Brynhild er en valkyrie fra den nordiske sagnhistorie. | Brynhilde | Brynhildur | Brynhild var gift med Gunnar Gjukessøn, men bevarede sin kærlighed til Sigurd Fafnersbane, som var hendes ungdomselskede. | |||||||
| Bure | Bure er en jætte fra den nordiske mytologi, der medvirkede ved verdens skabelse. Hans søn Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) fik med jættekvinden Bestla sønnerne Odin, Vile og Ve. | Bur | Burr | ||||||||
| Embla | Embla er den første kvinde (af menneskeslægt) i den nordiske mytologi. | ||||||||||
| Fafner | Fafner var en drage (eller slange) fra den nordiske sagnhistorie. Den vogtede en guldskat og dens blod var giftigt. Den blev dræbt af Sigurd Fafnersbane, som dog ikke fik glæde af skatten. | Fofner | |||||||||
| Farbaute | Farbaute er en jætte fra den nordiske mytologi, fader til Loke. Navnet betyder ‘den, som slår hårdt’. | Forbaute | |||||||||
| Fenris | Fenris er en kæmpeulv fra den nordiske mytologi, søn af Loke og Angrbode. Fenris er så stærk, at alle aserne frygter den, hvorfor den står bundet indtil Ragnarok, hvor den river sig løs. | Fenrir | |||||||||
| Freke | Freke er en helvedshund, dvs. ulv, i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘den glubske’. Freke og Gere var Odins to ulve. | Freki | I Suhms Om Odin og den Hedniske Gudelære (1771) kaldes de Freki og Geri; i eddadigtet Fjølsvinns Mál (da. Fjølsvidkvadet) kaldes de Gífr og Geri. | ||||||||
| Frej | Frej er gud for kærligheden i den nordiske mytologi. Han er søn af Njord og Skade; broder til Freja. | Frei | Freir | Frey | Freyr | Frø | Frøj | ||||
| Freja | Freja er gudinde for kærligheden i den nordiske mytologi. Hun er datter af Njord, søster til Frej, moder til Hnoss. | Freia | Freya | ||||||||
| Føniks | Føniks er en fabelfugl fra den græske mytologi, som i døden fortæres af flammer for at rejse sig forynget af asken. Den har rødder tilbage til egyptisk solkult. | Foinix | Fønix | Phenix | Fugl Føniks er desuden et almindeligt begreb for noget, der genopstår efter en ulykke eller et nederlag. | I middelalderen fik Føniks en plads i kristen dyresymbolik som et symbol for den opstandne Kristus. | |||||
| Garm | Garm er en hund i den nordiske mytologi, der vogter vejen til dødsriget (sml. Kerberos fra den græske mytologi). | Af nogle forskere identificeres Garm med Fenrisulven. | I eddadigtet Grímnismál (da. Grimners Sang) hedder det, at Garm er den ypperste blandt hunde. | ||||||||
| Gere | Gere er en helvedshund, dvs. ulv, i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘den grådige’. Freke og Gere var Odins to ulve. | Geri | I Suhms Om Odin og den Hedniske Gudelære (1771) kaldes Odins ulve Geri og Freki. | I Fjølsvinns Mál (da. Fjølsvidkvadet) kaldes de Geri og Gífr. | |||||||
| Gerd | Gerd er en jættepige, som Frej forelsker sig i. Hun er datter af Aurboda og Gymer. | Garde | Gerda | Om Frejs forelskelse kan man læse i eddadigtet Fǫr Skírnis (da. Skirners Færd). | Garde: AH: sic hos Grv i 1815_255 | ||||||
| Gefion | Gefion er en skæbnekyndig kvinde fra den nordiske mytologi. | Gefjun | |||||||||
| Gjallarhorn | Gjallarhorn er navnet på det horn, som guden Heimdal blæser i, lige inden Ragnarok bryder løs (nordisk mytologi). Herved vågner også de døde krigere (einherjer), som skal kæmpe på asernes side. | Hornet er omtalt både i Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) og i 👤Snorres Edda. | |||||||||
| Gyldenkam | Gyldenkam er en hane, der i den nordiske mytologi vækker Valhals krigere til Ragnarok. | Den guldkammede | Gullinkambi | ||||||||
| Gymer | Gymer er en jætte fra den nordiske mytologi. Han er fader til den smukke Gerd, som Frej forelsker sig i. | Gyme | Gymir | Om Frejs forelskelse kan man læse i eddadigtet Skirners Færd. | |||||||
| Heimdal | Heimdal er den gud (as), der i den nordiske mytologi vogter regnbuen, som forbinder mennesker i Midgård og guder i Asgård. Han blev født af ni søstre. | Heimdalr | Heimdalur | Hejmdal | Heimdal omtales nogle gange som ‘den hvide as’, fx i Odins Ravnegalder eller hos 👤Snorre. | ||||||
| Hoddmimer | Hoddmimer er ejer af den skov, hvor menneskeparret Liv og Livtraser skjuler sig efter Fimbulvinteren i den nordiske mytologi. | Hoddmime | Hoddmímer | Hodd Mimer | Hoddmimer kan muligvis betyde noget i retning af ‘skattekiste-mimer’, hvilket knytter ham til den Mimer, der ejer visdommens kilde ved Yggdrasils fod; se også Mimamejd. | ||||||
| Holger Danske | Holger Danske er en europæisk sagnfigur med særlig betydning som dansk nationalhelt. | Han optræder tidligst som en af Karl den Stores krigere i La Chanson de Roland (da. Rolandskvadet, ca. 1060). Her er han en bifigur, hvis eneste tilknytning til Danmark er navnet Oger le Danois (danskeren). I nordiske kilder kendes han tidligst fra Karlamagnússaga, en vestnordisk prosagengivelse fra sidste halvdel af 1200-tallet, hovedsagelig af franske digte om Karl den Store og hans mænd; tredje del handler om Oddgeir danski. Den vestnordiske tekst blev oversat til dansk i 1400-tallet, hvor den kendes som Karl Magnus' krønike, trykt første gang 1509. | Da Christiern Pedersen (1480-1554) sprogligt gennemrettede det ældre tryk og udgav teksten 1534, ændrede han heltens navn fra Udger til Olger, og samme år udgav han Kong Olger Danskis Krønicke, en oversættelse af en fransk roman om Ogier, tidligst kendt fra en trykt bog 1496. Det var sidstnævnte version af beretningerne om Holger Danske, der levede videre som en ofte optrykt, meget yndet dansk folkebog langt op i 1800-tallet. Den er hovedkilden til danskernes kendskab til heltens bedrifter og til sagnene om hans genkomst fra sine underjordiske opholdssteder (bl.a. Bulbjerg, Lovns, Nonnebakken i Odense og Kronborg) for at frelse nationen i yderste nød. | Holger Danske blev en central figur i dansk litterær og musikalsk romantik, kulminerende med B.S. Ingemanns episke digtcyklus Holger Danske. Et Digt (1837); nogle af digtene heri – bl.a. “Holger Danskes Mærke” (“I alle de Riger og Lande”) – sattes i musik og fik siden stor betydning i nationale krisetider. | |||||||
| Hyndla | Hyndla er en troldkvinde af jætteslægt. Navnet betyder egentlig ‘den lille hund’. | Hyndle | I eddadigtet Hyndlas Sang fortælles, hvordan Hyndla hjalp Freja med at udrede slægtsskabsforholdene for Ottar. | ||||||||
| Hyrrokin | Hyrrokin er en jættekvinde i den nordiske mytologi. | Efter Balders død skulle hans lig brændes på Ringhorne, det største af asernes krigsskibe, men selv ikke Thor kunne skubbe skibet fra land. Aserne tilkaldte da Hyrrokin, som gjorde det med største lethed. Thor blev rasende ved at se sig slået i styrke og ville dræbe hende, men på asernes opfordring undlod han at gøre det. Først da dværgen Lit tilfældigvis gik ind foran Thor, kunne han ikke længere styre sin vrede, men sparkede til dværgen, der uheldigvis styrtede ind i bålet og døde. | |||||||||
| Høner | Høner er en as i den nordiske mytologi. Han går for at være meget tavs. | Hæner | I Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) giver han de første mennesker, Ask og Embla, ånd. | Grundtvig opfatter ham efter historikeren P.F. Suhms Om Odin og den Hedniske Gudelære (1771) som meget smuk. | |||||||
| Idun | Idun er en asynje (dvs. en kvindelig as) i den nordiske mytologi. Hun ejer og vogter de æbler, der giver guderne evig ungdom. | Idunna | Ydun | Idun er gift med digterguden Brage. | |||||||
| Kvaser | Kvaser er en mand fra den nordiske mytologi. Han er opstået ved, at aser og vaner ved fredsslutningen spyttede i et kar og dannede Kvaser af spyttet. Senere dræbtes han, og af hans blod blandet med honning opstod skjaldemjøden. | Kvasier | ‘Kvasers blod’ er en kenning (poetisk omskrivning) for digterevnen. | Kvaser var den, der i asken fandt resterne af det net, som Loke selv havde opfundet, men som han brændte for ikke at give andre ideen. Guderne kunne dog godt gennemskue den tiltænkte brug og fangede således Loke, da han havde omskabt sig til en laks. | |||||||
| Liv | Liv er den kvindelige halvdel af det menneskepar, der ovelever Fimbulvinteren i den nordiske mytologi. Livtraser er den mandlige. | Lif | |||||||||
| Livtraser | Livtraser er den mandlige halvdel af det menneskepar, der overlever Fimbulvinteren i den nordiske mytologi. Liv er den kvindelige. | Lifthrase | Lifthrasir | Livtrase | Livthraser | ||||||
| Lit | Lit er en dværg i den nordiske mytologi. | Efter Balders død skulle hans lig brændes på Ringhorne, det største af asernes krigsskibe, men selv ikke Thor kunne skubbe skibet fra land. Aserne tilkaldte da den stærke jættekvinde Hyrrokin, som gjorde det med største lethed. Thor blev rasende ved at se sig slået i styrke og ville dræbe hende, men på asernes opfordring undlod han at gøre det. Først da Lit tilfældigvis gik ind foran Thor, kunne han ikke længere styre sin vrede, men sparkede til dværgen, der uheldigvis styrtede ind i bålet og døde. | |||||||||
| Loke | Loke er den mest tvetydige figur i den nordiske mytologi. Skønt af jætteslægt, søn af Farbaute og Laufey (eller Nál), omgås han aserne og redder dem ofte, nogle gange endda fra ulykker, han selv har forårsaget. | Loki | Lokes største brøde er, at han er medskyldig i Balders død. | Han kan næppe betragtes som en gud, og der eksisterer heller ikke spor af kult i tilknytning til ham. Ved Ragnarok er han utvetydigt på jætternes side. | Med Angrbode har Loke børnene Fenrisulven, Midgårdsormen og Hel; med Sigyn har han sønnerne Vale og Narfe. | ||||||
| Lodur | Lodur er en af de tre guder i den nordiske mytologi, der er med til at skabe det første menneskepar, Ask og Embla. | Loder | Loðurr | Lædur | Lødur | En tolkning af Lodur som enten Loke eller Frej er meget usikker. | |||||
| Mimer | Mimer er en jætte, som vogter over visdommens kilde i den nordiske mytologi. Odin sætter sit ene øje i pant for en drik af kilden. | Mimring | Mir | Mymer | Af nogle traditioner fremgår det, at vanerne på et tidspunkt halshugger Mimer og sender hans hoved til aserne. Odin præparerer det med urter, så han kan tale med det og dermed fortsat kan nyde godt af Mimers visdom. Odin spørger ofte hovedet til råds. | Man kan læse om Mimer i Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) og i Ynglingesaga. | |||||
| Mistelten | Mistelten er navnet på en bøjelig snylteplante. I nordisk mytologi var misteltenen det eneste i naturen, der ikke havde afgivet løfte om ikke at skade Balder. | Loke kunne derfor lave en pil af misteltenen; og denne pil dræbte Balder, idet Loke hjalp den blinde Høder med at affyre pilen. | |||||||||
| Muspel | Muspel er anfører af (ild)jætterne ved Ragnarok i den nordiske mytologi. Navnet betyder måske ‘verdensbrand’. Hans følge af jætter betegnes ofte som muspelsønnerne. | ||||||||||
| Naglfar | Naglfar er navnet på et skib fra den nordiske mytologi, bygget af døde mænds negle. Det slippes løs ved Ragnarok. | Naglfare | Naglfari | ||||||||
| Månegarm | Månegarm er en ulv, der under Ragnarok sluger solen. | ||||||||||
| Nidhug | Nidhug er en dødsdrage i den nordiske mytologi, der dukker op ved Ragnarok, hvor den ved indgangen til Hel suger de dødes blod. Første del af navnet betyder nid (hån); anden del ‘den, som hugger’. | Nidhøg | Nidhøge | Niðhöggr | |||||||
| Njord | Njord er en frugtbarhedsgud, en af vanerne i den nordiske mytologi. Han er fader til Frej og Freja. | Niord | Niord hin Rige | Njardur | Njǫðr | tilf. Niord hin Rige | |||||
| Odin | Odin er asernes overhoved i den nordiske mytologi. Han er gud for bl.a. visdom, krigslykke, skjaldekunst, runer og magi. Han er søn af Borr (af Grundtvig også kaldet Bure eller Bør) og Bestla. | Auden | Odan | Oden | Óðinn | Ódinn | Odæn | Hans sønner er først og fremmest Thor, Balder, Vidar og Vale. Dertil kommer Heimdal, Høder og Brage, ligesom Tyr, Nef og Eofor regnes til sønnerne. Endelig nævnes også kongerne Vegdeg, Sigi, Skjold, Sæmingr og Yngve som hans sønner. | I Snorres Ynglingesaga skildres Odin som et menneske, en ond troldmand, der er smuk at skue for sine venner, men frygtindgydende for sin fjender. | Odin har mange tilnavne. | Odan: evt. fra Wodan, oldhøjtysk. Oden: svensk form |
| Olympen | Olympen er navnet på gudernes bolig i den græske mytologi. | Olymp | Olympos | Trods det mytologiske indhold kan Olympen geografisk placeres i bjergområdet mellem Thessalien og Makedonien i det nordlige Grækenland. | |||||||
| Od | Od er Frejas højt elskede ægtefælle i den nordiske mytologi. Grundtvig sammenblander dog ofte Od med Ottar. | Odur | Óðr | Når Od er væk på sine mange rejser, græder Freja guldtårer af længsel efter ham. | Forskningen ser indimellem parret Od og Freja som en udspaltning af gudeparret Odin og Frigg. | Od kan forveksles med Ottar, hvor Ottar er en relativt ukendt person, der kun optræder i et enkelt eddadigt, Hyndlas Sang. | |||||
| Rolf Krake | Rolf Krake var en dansk sagnkonge af skjoldungeslægten. Han beskrives hos Saxo som idealkonge, der overgik alle i godhed, mod og ligefremhed. | Hrolf (oldisl.) | Rolf Krage | Rolv | Rolf Krake kendes fra Snorres Edda, Saxo (2. & 3. bog) og Rolf Krakes saga. | Rolf var søn af Helge og nevø til den danske sagnkonge Roar. | |||||
| Saga | Saga er en asynje (dvs. en kvindelig as) fra den nordiske mytologi. Hun identificeres nogle gange med Odins hustru, Frigg. For Grundtvig bliver Saga en slags muse, der har åbnet hans øjne for betydningen af og sammenhængen i den nordiske mytologi. | Grundtvig betragtede Saga som historiens gudinde med baggrund i Grímnismál (strofe 7), ifølge hvilken Odin og Saga hver dag drak af Søkkvabekkens rislende vand. Måske sætter Grundtvig også gudindenavnet, som på oldislandsk staves Sága, i forbindelse med ordet ‘saga’, der betyder historie eller fortælling. | |||||||||
| Skirner | Skirner er en af Frejs tjenere (en skosvend) i nordisk mytologi. Navnet betyder ‘den skinnende’. | Skierner | Skirnir | Skirner optræder i eddadigtet Skírnismál (da. Skirners Færd). | |||||||
| Skjold | Skjold var en dansk sagnkonge, der blev stamfader til skjoldungerne. Ifølge nordisk sagnhistorie var han søn af Odin. Hans kongesæde lå i Lejre. | Scyld | Skyld | Mange af Danmarks senere konger fører deres slægt tilbage til ham og kaldes derfor skjoldunger. | Man kan bl.a. læse om Skjold hos Saxo (1. bog), i Ynglingesaga, i Bjarkemål og i den delvis tabte Skjoldungesaga. | Også i det angelsaksiske digt Sangen om Bjovulf optræder efterkommere af kong Skjold, der dog dér er søn af kong Skef. Efterkommere af Skef kaldes skefinger. | i engelsk tradition er Hēremōd far til Scef, se Simek | ||||
| Skuld | Skuld er en af de tre norner (skæbnegudinder) fra nordisk mytologi. De to andre er Verdande og Urd. Navnet er afledt af ‘skulu’ (skulle), ‘det, der skal komme’, og er i familie med ordet skyld. | Skal (Grundtvig 1866) | Skulda | Skulde | I eddadigtet Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) er Skuld også en valkyrie. | Skal: AH: sic i 1866_1403 | |||||
| Sodrød | Sodrød er den sodmørke (sorte) hane fra den nordiske mytologi, som galer ved Ragnarok. | den sodbrune | Sorød | ||||||||
| Megingjord | Megingjord er navnet på Thors styrkebælte. | Megingjardur | Gjord betyder ‘livrem’; megin betyder ‘styrke’ eller ‘kraft’. | ||||||||
| Surt | Surt betyder egl. ‘den sorte’. Han er en ildjætte fra den nordiske mytologi og regerer i ildlandet Muspelheim, der ligger mod syd. Under Ragnarok rider han ud fra Muspelheim og afbrænder jorden. | Surtr | Surtur | ||||||||
| Suttung | Suttung er en jætte fra den nordiske mytologi. Han ejer skjaldemjøden, der er brygget af Kvasers blod. ‘Suttungs mjød’ er en kenning (fast poetisk omskrivning) for skjalde- eller digterkunsten. | Suttungr | I eddadigtet Hávamál (da. Den Højes Tale) hentydes der til, at Suttungs mjød havnede hos aserne. | ||||||||
| Tyr | Tyr er krigsgud i den nordiske mytologi og desuden gud for tingsteder, aftaler og edsaflæggelser. | Thir | Thyr | Navnet Tyr kan ligefrem betyde ‘gud’ (efter indoeurop. tiwaz, der også er stamform til Zeus). | Det norrøne ‘tírr’ betyder glans eller ære. | ||||||
| Thor | Thor er himmelgud og den fysisk stærkeste gud i nordisk mytologi. | Tor | Þórr | Thor er søn af Odin og Fjørgyn (Jorden, Hlodyn) og gift med den hårfagre Sif. Thor ejer den magiske hammer, Mjølner, og bekæmper jætterne med hård hånd. | Hos Saxo optræder Thor både som gud og menneske. | ||||||
| Urd | Urd er en af de tre norner (skæbnegudinder) i nordisk mytologi. De to andre er Verdande og Skuld. Urd betyder ‘skæbne’ eller ‘død’. | Urda | Urdur | Urðr | Vorde | Urd repræsenterer fortiden, mens Verdande står for nutiden og Skuld for fremtiden. | I Vølvens Spådom og i Snorres Edda bliver hendes navn associeret med ‘urðu’, 3. person præteritum pluralis af det norrøne ord ‘verða’, ‘at blive’. | Hun bor ved Urds brønd, som findes ved Yggdrasils fod. | AH: (Grundtvig 1866) sic i 1866_1403. AH: OBS, Finn Stefánssons oplysning om, at Urd skulle betyde ‘det, der var’ eller ‘fortiden’, er forkert. | ||
| Vaftrudner | Vaftrudner er en vis jætte fra den nordiske mytologi. | Vafthrudner | Vafþruðnir | Han optræder i digtet Vafþrúðnis Mál (da. Vaftrudners Sang), hvor han dyster med Odin i viden. | |||||||
| Verdande | Verdande er en af de tre norner (skæbnegudinder) fra nordisk mytologi; de to andre er Skuld og Urd. Navnet betyder ‘det værende’ eller ‘det, der sker’. | Vardandi | Verand | Verdand | Verdandi | Vægrande (Grundtvig 1866) | AH: sic i 1866_1403. Måske Grundtvigs fejl/selvdannet form. Optræder ikke under dette navn ellers i litteraturen. | ||||
| Vidar | Vidar er en tavs as i den nordiske mytologi, søn af Odin og jættekvinden Grid. Én dag gammel hævner han mordet på sin fader, Odin, som ved Ragnarok er blevet dræbt af Fenrisulven. Vidar får først mæle, da Odin er død. | Vedar | Viðarr | Vider hin Tause | Vidars sko er lavet af de læderstykker, som skomagere skærer af ved hæl og tå og er så stærke, at Vidar kan træde ind i Fenrisulvens gab og vride dens kæber af led. | ||||||
| Vola | Vola er hos Grundtvig navnet på den vølve, der fremsiger eddadigtet Vølvens Spådom. | ||||||||||
| Ægir | Ægir er en havjætte i den nordiske mytologi. Han bor hos aserne og er konge over havet. Derudover er han en stor ølbrygger. | Æge | Æger | Æger Havmand | Ægi | Han optræder i Ægis Drekka (da. Ægirs Gæstebud). | I myten om Fornjot er Ægir (vand) en af Fornjots tre sønner. De to andre er Loge og Kare (ild og luft). | Se Fundinn Noregr (del af Flateyarbók). Kap 1-3 af Ørknoboernes saga: http://heimskringla.no/wiki/Orkn%C3%B8boernes_saga_%28%C3%86gidius%29_-_Sagatekst - se også Suhms Critiske Historie, bd. 1, s. 82 | |||
| Ødhumla | Ødhumla er en mælkerig ko, der i den nordiske mytologi medvirker til verdens skabelse. Dels giver den mælk til jætten Ymer, af hvis døde krop guderne senere bygger verden; dels slikker den jætten Bure frem af en saltsten. | Audhumbla | Audumbla | Ødhumbla | Ødumla | 👤Snorre fortæller denne historie i Gylfaginning (da. Gylfes Forblændelse). | |||||
| Asgård | Asgård er gudernes (asernes) hjem i den nordiske mytologi. Det ligger enten i himlen eller i verdens centrum. Fra menneskenes verden, Midgård, kan man komme til Asgård via regnbuen, Bifrost. | ||||||||||
| Elivagar | Elivagar er floder, der eksisterede i Ginnungagap fra Verdens begyndelse i den nordiske mytologi. Navnet kan oversættes til ‘havstormsbølger’ eller ‘isbølger’. | Elivaga | Élivágar | Elvaa | Jætten Ymer opstod, da rim fra Elivargar mødte varmen fra syd. | Ifølge Finn Stefánssons Gyldendals Leksikon om Nordisk Mytologi | |||||
| Gastropnir | Gastropnir er navnet på en indhegning eller et gærde i nordisk mytologi. | Gastrognies | Gast-rópnir | Gærdet optræder i eddadigtet Fjølsvinns Mál (da. Fjølsvidkvadet). | ‘Gastr’ betyder ‘gæst’; ‘(h)ropa’ betyder ‘råbe’. | ||||||
| Gnyppa Hule | Gnyppa Hule er den hule, uden for hvilken hunden (ulven) Garm står lænket i den nordiske mytologi. Hulen ligger formentlig ved indgangen til Hel. | Gnyppahulen | Gnyppas hule | ||||||||
| Hels sale | Hels sale er Hels bolig, dvs. dødsriget i den nordiske mytologi. | Helas høie Borg | Helas våning | Helheim | |||||||
| Hoddmimers Høje | Hoddmimers Høje er det sted, hvor menneskeparret Liv og Livtraser skjuler sig og dermed overlever Ragnarok i den nordiske mytologi. Stedet er måske identisk med asken Yggdrasil. | Hoddmimers Skov | |||||||||
| Idavangen | Idavangen er det idealsted, hvor guderne i den nordiske mytologi samles både før og efter Ragnarok. Her afholder de ting eller spiller brætspil. | Idasletten | Idas Marke | Idas Slette | Idavolden | Vangen | |||||
| Midgård | Midgård er den del af verden, hvor menneskene bor i den nordiske mytologi. Det ligger midt i verden, deraf navnet, og er omkranset af jætternes hjem, Udgård. | Midgard | |||||||||
| Jernsakse | Jernsakse er i nordisk mytologi en af de ni søstre, der alle blev mødre til guden Heimdal. | Jarn Saksa | Jarnsakse | Navnet Jernsakse betyder ‘hende med jernsværdet’. | |||||||
| Mimers brønd | Mimers brønd er navnet på en kilde, der springer ved Yggdrasils rødder, ejet af jætten Mimer. Vandet er fyldt med visdom; og Odin har givet sit ene øje i pant for en drik af kilden. | Mimers kilde | Mimers vande | ||||||||
| Nidavolden | Nidavolden er et fjeld i den nordiske mytologi, evt. en højslette ved Idabjerget. | Nida | Nidavǫllum | Nidefjelde | I en moderne, oldislandsk udgave af Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) finder man i “Nidavǫllum”; i den arnamagnæanske kommisions udgave (1787): “NIDA fiollom”. | ||||||
| Tursernes land | Tursernes land er den nordlige del af Udgård, jætternes land i den nordiske mytologi. Det ligger uden for menneskenes land, Midgård. | Hrimthussers sale | Rimtursers sale | Når der tales om rimtursernes land, hersker der måske en forestilling om, at der er meget koldt. | |||||||
| Urds Kilde | Urds Kilde er navnet på en kilde under Yggdrasils rødder. Her sidder de tre navngivne norner (skæbnegudinder), Urd, Verdande og Skuld. Kilden vander Yggdrasil med hvidt, frugtbargørende slam. | Urdas brønd | Urd-Væld | Der hersker en forestilling om, at asernes tingsted lå tæt på Urds Kilde. | Ved kilden lever to svaner. | ||||||
| Valhal | Valhal er Odins bolig i den nordiske mytologi. Det er tillige opholdssted for de døde krigere, einherjerne, når de er faldet på valen. | Valhalla | Valhallar | Historikeren P.F. Suhm kalder også Valhalla for “de Lyksaliges Boliger” (Om Odin og den Hedniske Gudelære 1771, s. 29). | |||||||
| Vigrid | Vigrids Marke er den slette (100 mil på hver led) i den nordiske mytologi, hvor aser og jætter kæmper mod hinanden ved Ragnarok. | Vidrids Marke | Vigridris Dale | Vigrids slette | Den omtales i eddadigtet Vaftrudners Sang. | ||||||
| Yggdrasil | Yggdrasil er i nordisk mytologi det store asketræ, der bærer verden og går gennem himmel, jord og underverden. | Ydrasil | Ygdrasil | Tre rødder opretholder træet, en er hos aserne, en hos rimturserne og en over Niflheim. Rødderne vandes af slam fra nornernes kilde. | |||||||
| Ragnarok | Ragnarok er Jordens undergang i den nordiske mytologi. | Ragnaroke | Ragnarokr | Ragnarokur | På Grundtvigs tid gjaldt stadig en fejlfortolkning af ‘ragna røkkr’ fra 👤Snorre. Det blev læst som Ragnarok (da. gudernes dunkelhed, jf. det ty. Götterdämmerung). Grundtvig taler derfor om ‘asernes tusmørke’. I dag læses udtrykket ‘Ragnarök’, og ‘gudernes skæbne’ regnes for den korrekte oversættelse. | ||||||
| Midgårdsormen | Midgårdsormen er et af Lokes børn. Den slynger sig rundt om hele jorden og er en fjende af mennesker og guder. | Midgarsorm | Ormen | Den har en række andre navne. | Fritzners Ordbog (1867) giver dog også mulighed for, at ‘moldþinvr’ kan være verdenstræet Yggdrasil. | ||||||
| as | En as er et medlem af gudeslægten aserne i den nordiske mytologi. De kvindelige aser kaldes ofte asynjer. | I nogle sammenhænge ændrer definitionerne systematik, formentlig under indflydelse fra græsk mytologi, således at kun de tolv guder fra den nordiske mytologi, der bor i Asgård, kaldes aser. | |||||||||
| asynje | En asynje er en kvindelig as fra den nordiske mytologi. | ||||||||||
| dværg | En dværg er et overnaturligt væsen fra den nordiske mytologi og folketro. Dværgene er altid dygtige smede og knyttes ofte sammen med guld og andre kostbarheder. | Som regel holder de til i bjerge og stenmassiver. De hjælper indimellem aserne, men ikke altid godvilligt. Ifølge 👤Snorres Edda er det fire dværge, Østre, Vestre, Nordre og Søndre, der bærer himmelhvælvingen. | |||||||||
| einherje | En einherje er en mand, der er faldet i kamp og derfor lever blandt guderne (nordisk mytologi). Einherjerne udgør Odins hær. | einherie | enherje | Hver dag går de ud for at slås; og som faldne, men genoplivede, vender de hver aften tilbage til gilde i Valhal. | |||||||
| jætte | Jætter er ustyrlige kaosmagter i den nordiske mytologi, stærke væsener og asernes fjender. | jette | jotun | ||||||||
| norne | En norne er en skæbnegudinde i den nordiske mytologi. | Lykke-Dis | nodne (Grundtvig) | I eddadigtet Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) spiller nornerne en stor rolle. De tre, der sidder ved Yggdrasils rødder, kaldes Urd, Skuld og Verdande. | Ifølge fortællingen Gylfes Forblændelse fra Snorres Edda findes der dog flere end disse tre navngivne norner – både gode og onde, og såvel af gude-, som af alfe- eller dværgeslægt. Disse mindre norner kommer til hvert barn, der bliver født, og bestemmer dets skæbne. | Grundtvig tillægger nornerne en højere visdom end selv guderne. | I fortællingen Gylfes Forblændelse fra Snorres Edda står der om nornerne: “disse er af Gudeslægt; andre er af Alveslægt, en tredje Art af Dværgeslægt [...] Af mangfoldig Æt / siger jeg Nornerne er; / fælles Slægt ej de besidder; / nogle stammer fra Aser, / nogle fra Alver, / andre er Dvalins Døtre” (kapitel 14, Finnur Jónsson (overs.) 1902). Lykke-Dis (Grundtvig 1866) AH: sic i 1866_1403 for en god norne. VAP 28. april 2014: I 1866_1403 er Lykke-Disen kun kodet som "dis". - I Jacob Schimmelmann: Die Isländische Edda. Das ist Die geheime Gottes-Lehre [...] von Sämund Froden, (Stettin 1777, s. 158) findes denne opdeling udredt efter Den ældre Edda. | ||||
| parce | En parce er en fødselsgudinde i den romerske mytologi. Tidligere identificeredes parcerne ofte med de græske skæbnegudinder, moirerne. | ||||||||||
| rimturse | En rimturse er en frost- eller kuldejætte fra den nordiske mytologi. Rimturser er dannet af rimfrost. | hrimthurse | hrimturse | hrimthusse | rimtusse | ||||||
| skjoldunge | En skjoldunge er en efterkommer af kong Skjold. Senere bruges betegnelsen om Danmarks konger generelt. Ifølge nogle sagn var Skjold søn af Odin og Rind. | I Grundtvigs oversættelse af Sangen om Bjovulf kaldes danere i almindelighed ofte for skjoldunger. | |||||||||
| turse | En turse er et overnaturligt væsen (en slags jætte) fra den nordiske mytologi. Turserne er oftest ondsindede. De bor i Udgård sammen med jætterne. | thurs | thurse | thusse | turs | Þurs | |||||
| van | Vanerne er en slægt af frugtbarhedsguder fra den nordiske mytologi. De slutter sig sammen med aserne på et meget tidligt tidspunkt i de nordiske guders historie. Njord og hans børn, Frej og Freja, er vaner. | vane | vaner | vanir | |||||||
| vølsunge | Vølsungerne er en slægt fra den nordiske og germanske sagnhistorie, der i nogle sammenhænge antages at stamme fra Odin, idet deres stamfader, Vøls (eller Vølsung), var Odins oldebarn. | volse | volsunge | vølsung | wælsing | Sigurd Fafnersbane var en vølsunge. | Vølsungerne optræder i sagnkredsen om vølsungerne og i Sangen om Bjovulf. | ||||
| Gimle | Gimle er en skøn og skinnende bolig i nordisk mytologi, hvor de retfærdige mennesker samles og lever lykkeligt efter Ragnarok. | ‘Gim’ kan betyde både ‘ild’ og ‘ædelsten’; ‘le’ er det samme som ‘læ’. Boligen giver da enten læ for ilden eller læ under ædelsten, dvs. er en bolig, der er tækket med noget kostbart. Hos Grundtvig – og mange siden ham – har tolkningen mest hældet mod de sidste, også fordi der herved opstår en parallel til det himmelske Jerusalem fra Johannes' Åbenbaring (Åb 21, 9-21). | |||||||||
| Vile | Vile er en as fra den nordiske mytologi, der optræder sammen med Odin og Ve. Disse tre dræber jætten Ymer og skaber verden af hans krop. | Vil | Om Vile og Ve kan man læse i Vǫluspá (da. Vølvens Spådom). | ||||||||
| Ve | Ve er en as fra den nordiske mytologi, der optræder sammen med Odin og Vile. Disse tre dræber jætten Ymer og skaber verden af hans krop. | Om Vile og Ve kan man læse i Vǫluspá (da. Vølvens Spådom). | |||||||||
| bjergrise | En bjergrise tilhører den jætteart i den nordiske mytologi, der især lever i bjergene. | ||||||||||
| Sigyn | Sigyn er Lokes trofaste hustru i den nordiske mytologi. | Da Loke straffes efter Ragnarok, opsamler Sigyn i en skål den gift, der ellers skal dryppe ned over ham som straf. Kun når hun vender sig for at tømme skålen, drypper giften ned på Loke, der så vrider sig i smerte. | |||||||||
| Narfe | Narfe er søn af Loke og Sigyn i nordisk mytologi og broder til Vale. | Narf | Narve | Da Loke skal straffes efter at have forvoldt Balders død, bindes han med lænker, lavet af sønnen Narfes tarme, efter at Narfe var blevet sønderrevet af sin broder Vale i ulveskikkelse. | |||||||
| Hermod | Hermod er søn af Odin og Frigg og broder til Balder. Efter Balders død er det Hermod, der rider til dødsriget for at få ham udfriet. | Hermoder | |||||||||
| fimbulvinter | I den nordiske mytologi er der en forestilling om, at der før verdens undergang, Ragnarok, kommer en særlig lang og streng vinter, tre vintre i træk uden somre. | ||||||||||
| moira | En moira (pluralis: moirer) er en skæbnegudinde fra den græske mytologi. Det er moirerne, der som de nordiske norner spinder, udmåler og klipper menneskenes skæbnetråde. | mører | |||||||||
| Frigg | Frigg er Odins kloge og elskede hustru. Hun er mor til blandt andre Balder. | Frigga | Fryg | Frygg | Friggs fader hedder Fjørgynn. | ||||||
| Fjølner | Fjølner er en svensk sagnkonge, søn af vanen Frej og jættekvinden Gerd. | Fiølner | Fjølner kan også være et andet navn for Odin. | ||||||||
| Frode Fredegod | Frode Fredegod var en dansk sagnkonge af skjoldungeslægten. Ifølge sagnet var hans regeringstid så fredelig, at en guldring kunne ligge i vejsiden i årevis, uden at nogen tog den. | Frode Fredegod var også kendt for sin gode og retfærdige lovgivning. | I Snorres Edda fortælles det i “Grottesangen”, at han efter en gylden periode med ‘Frodefred’ blev begærlig efter guld. Han lod jættekvinderne Fenja og Menja fremmale guld på den magiske kværn, Grotte. Til sidst malede de en hær frem, der slog Frode ihjel. | Man kan bl.a. læse om Frode Fredegod hos Saxo (5. & 6. bog) | |||||||
| Dan | Dan var en dansk sagnkonge, ifølge nogle middelalderlige sagnhistorier Danmarks første konge. | Man kan læse om Dan hos Saxo (1. bog). | For Grundtvig antager Dan indimellem karakter af symbol for hele Danmark. | ||||||||
| Gram | Gram var i nordisk og germansk sagnhistorie navnet på det sværd, hvormed Sigurd Fafnersbane dræbte dragen Fafner. I Reginsmál (Det andet Kvad om Sigurd Fafnersbane) fortælles det, at sværdet var så skarpt, at det kunne dele en uldtot, når totten drev ned ad Rhinen. | ||||||||||
| Draupner | Navnet Draupner betyder ‘drypperen’. Det er en kostbar guldring, som tilhører Odin og har den egenskab, at der hver niende nat drypper otte lige så kostbare ringe fra den. | Drupner | Da Balder blev brændt, kom Draupner med ham til Hel, men han sendte den med Hermod tilbage til aserne. | ||||||||
| Hrimner | Hrimner er en jætte fra den nordiske mytologi, hvis navn betyder, at han er dækket af rim. | Rim | |||||||||
| Hrimgrimner | Hrimgrimner er en jætte fra den nordiske mytologi, der holder til i dødsriget. Navnet antyder, at han hører til rimturserne. | ||||||||||
| Nagrind | Nagrind betyder egentlig ‘dødshegn’ og er det gærde, som i den nordiske mytologi omgiver underverdenen Hel. | ||||||||||
| Hlidskjalv | Hlidskjalv er Odins højsæde i den nordiske mytologi. Herfra kan man overskue hele verden. | Hlidskialf | Hlidskjalf | Hliðskjálf | Lidskjalv | Lydskjalv | |||||
| Pylades | Pylades er en helt fra den græske sagnhistorie. Han er ven med Orestes og søn af kong Strofios. | Pylad | |||||||||
| Orestes | Orestes var en helt fra den græske sagnhistorie. Han var søn af kong Agamemnon og hævnede drabet på sin fader ved at dræbe faderens morder, Aigisthos. | Orestes havde et meget tæt venskab med Pylades, som han voksede op sammen med, og som senere giftede sig med Orestes' søster Elektra. | Grundtvig oversætter Orestes med 'Bjergboen'. | ||||||||
| Aurboda | Aurboda er en jættekvinde. Hun er moder til Gerd (eller Gerda), som Frej forelsker sig i. | Frej forelsker sig i Gerd i eddadigtet Fǫr Skírnis (da. Skirners Færd). | |||||||||
| Svipdag | Svipdag er en helt fra den nordiske mytologi. Han drager ud for at finde og vinde sin elskede, Menglød. | Svipdag optræder i eddadigtet Svipdagskvadet. | |||||||||
| Menglød | Menglød var i nordisk sagnhistorie en tilfangetagen jomfru, som helten Svipdag søgte efter og prøvede at befri. | Menglad | Menglöð | Menglød optræder i Svipdagskvadet. Hun er i senere forskning blevet identificeret med Freja. | |||||||
| gyldne tavler | De gyldne tavler indgår i nordisk mytologi i et brætspil, som spilles af guderne. Så længe guderne kan spille, opretholdes kosmos. | Efter Ragnarok genfinder guderne de gyldne tavler, som de tidligere ejede. At de igen kan spille med dem, er et tegn på, at kosmos er genoprettet. | |||||||||
| Barre | Barre er den lund i den nordiske mytologi, i hvilken Gerd har lovet Frej et elskovsmøde | Barri | Barre optræder i eddadigtet Fǫr Skírnis (da. Skirners Færd). | ||||||||
| Hades | Hades er både navnet på dødsrigets gud og på selve dødsriget i den græske mytologi. Guden Hades er søn af Kronos og broder til Zeus og Poseidon. Dødsriget opfattes som et trøstesløst mørke. | Ades | |||||||||
| Kerberos | Kerberos er den hund, der vogter indgangen til dødsriget Hades i den græske mytologi. Den har mange ligheder med Garm fra den nordiske mytologi. | ||||||||||
| Mørkeskoven | Mørkeskoven er den skov, som Muspels sønner, dvs. Muspels følge, rider igennem ved Ragnarok. | Myørkviðr | Mørkved | Mørkvid | |||||||
| titan | En titan hører til den mængde af guder, der i den græske mytologi eksisterede før de olympiske guder. Titanerne var alle børn af Uranos og Gaia. | Af såvel titaner som af olympiske guder var der 12. De mest kendte titaner er Kronos og Rheia, forældre til bl.a. Zeus, Poseidon og Hades. Titanerne blev besejret af de olympiske guder og styrtet i dybet, hvorfra de forårsager jordskælv o.lign. | Titan bruges også om enkelte efterkommere af titaner, eksempelvis kaldes Iapetos' sønner Prometheus og Atlas også for titaner. | ||||||||
| svartalf | En svartalf er et overnaturligt væsen i den nordiske mytologi og folketro. Svartalferne udgør en undergruppe af alferne og er særligt knyttet til mørke og jord. Ofte optræder de sammen med dværgene. | sortalf | |||||||||
| Glitner | Glitner er guden Forsetes bolig i Asgård (nordisk mytologi). Navnet betyder ‘den lysende’ og henviser til, at salen har vægge af guld og tag af sølv. | ||||||||||
| Sleipner | Sleipner er guden Odins ottefodede hest i den nordiske mytologi. | ||||||||||
| Fensal | Fensal er gudinden Friggs bolig i den nordiske mytologi. | Fensale | Fensalir | Fensølum | Udtrykket ‘Fensales ve’ henviser til den sorg, Frigg følte, da hendes elskede søn, Balder, ved Lokes mellemkomst var blevet dræbt af en mistelten. | ||||||
| Zeus | Zeus er gudernes overhoved i den græske mytologi. Han hersker over himmel, vejr og lynild. | Zeus opfattes af Homer som guders og menneskers fader. Han hersker som almægtig patriark over Olympen og resten af jorden. | I den romerske mytologi kaldes Zeus for Jupiter. | ||||||||
| Dvalin | Dvalin er en dværg fra den nordiske mytologi. Han opfattes i nogle kilder som fader til visse af nornerne. | Dvalen | Dvalinn | Navnet Dvalin betyder ‘den langsomme’ eller ‘den sovende’. | Dvalin nævnes bl.a. i eddadigtet Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) og i Gylfaginning (da. Gylfes Forblændelse). | Dvalin omtales sammen med dværgen Durin tillige i Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning. | |||||
| Gjallarbro | Gjallarbro er i den nordiske mytologi den bro, der fører til dødsriget, Hel. | Gjallar | |||||||||
| Gunløde | Gunløde er datter af jætten Suttung fra den nordiske mytologi. Hun vogter skjaldemjøden. Odin forfører hende, så han kan stjæle drikken og bringe den med sig til Asgård. | Gunlød | |||||||||
| Orion | Orion var en helt fra den græske mytologi. Han var en jæger, der blev dræbt af jagtgudinden Artemis. | På stjernehimlen har Orion givet navn til ‘Orions bælte’. | |||||||||
| Starkad | Starkad var en nordisk sagnhelt, kriger og skjald, som kendes fra Saxo og de islandske sagaer. Navnet betyder ‘den stærke’. | Stærkodder | Han var kendt for sin styrke og sin forkærlighed for spartansk, nordisk levevis i modsætning til tyskinspireret forfinelse og vellevned. | ||||||||
| Stridskøgul | Stridskøgul er en af valkyrierne i den nordiske mytologi. Hendes navn betyder ‘strid’ og ‘kamp’. | Hun kendes fra Vølvens Spådom. | |||||||||
| Dain | Dain er en af dværgene i den nordiske mytologi. Navnet betyder egentlig ‘den døde’. Man kan forveksle ham med hjorten Dainn. | Dáinn | Dåen | Dåin | Dain kendes fra Vølvens Spådom, strofe 13. | ||||||
| Geirrød | Geirrød er en jætte fra den nordiske mytologi. | Geirrod | Geirrødr | Hos 👤Snorre fortælles om, hvordan han til trods for mange kneb besejres af Thor. | |||||||
| Angantyr | Angantyr var en nordisk sagnhelt og bersærk, konge over gøterne. Han var fader til Hervor og ejede sværdet Tyrfing. | Angantyr var den ældste af Arngrims tolv sønner. | Han havde både et barnebarn og et oldebarn af samme navn. | Man kan læse om Angantyr hos bl.a. Saxo (5. bog). | |||||||
| Gyldenbørste | Gyldenbørste er en galt (kastreret hangris) fra den nordiske mytologi, som tilhører Frej. Dens børster er af guld (deraf navnet) og lyser om natten. | Gullinbursti | Gullinbørste | Gyldenbørste kan løbe hurtigere end en hest og kan desuden flyve. | |||||||
| Geirrød | Geirrød er fostersøn til Odin og den konge, som Odin i et eddadigt besøger i forklædning. Geirrød piner Odin, da han ikke vil give sig til kende. | Geirrod | Om Odin og Geirrød kan man læse i eddadigtet Grimners Sang. | ||||||||
| Valaskjalv | Valaskjalv betegner en hal i Valhal eller Valhal selv. Den omtales som en gudebolig, der er dækket af sølv. Navnet kan associeres til Odins søn Vale. | Valaskjalf | Om Valaskjalv kan man læse i eddadigtet Grímnismál. | Odins højsæde, Hlidskjalv, står i Valaskjalv. | |||||||
| Forsete | Forsete er en as (gud) fra den nordiske mytologi. Han er søn af Balder og Nanna. | Førsete | Forsete optræder oftest som forligsmand, og navnet betyder da også den, der har forsædet (i en forsamling). | Forsete bor i Glitner, som er beklædt med guld og sølv. | |||||||
| Magni | Magni er en halvgud fra den nordiske mytologi. Han er søn af Thor og jættekvinden Jarnsaxa og kendt for sin store styrke. Navnet betyder da også ‘den stærke’. | Magne | Da Thor i sin kamp mod jætten Hrungner er kommet i klemme under den afdøde jættes ben, kommer den da tre dage gamle Magni ham til undsætning og løfter benene væk. | ||||||||
| Modi | Modi er en halvgud fra den nordiske mytologi. Han er søn af Thor og jættekvinden Jarnsaxa. Navnet betyder ‘den vrede’. | Mod | Mode | ||||||||
| Ull | Ull er gud for jagt og idræt i den nordiske mytologi. Han er søn af Thors hustru Sif og er – som hun – smuk af ydre. | Oller | Uller | Ullr | Ull kendes både fra Saxo (3. bog) og 👤Snorres Edda. | ||||||
| Meile | Meile er en af Thors brødre i den nordiske mytologi. | ||||||||||
| Rind | Rind er en gudinde fra den nordiske mytologi. Sammen med Odin har hun sønnen Vale. | Rinda | |||||||||
| Sif | Sif er en af asynjerne (gudinderne) fra den nordiske mytologi, gift med krigsguden Thor. Af gudinderne er hun den smukkeste. Hun er især kendt for sit guldhår. | ||||||||||
| Fulla | Fulla er en af asynjerne (gudinderne) fra den nordiske mytologi. Hun er Friggs fortrolige og bærer rundt på bl.a. hendes skrin. | Fylla | |||||||||
| Byggvir | Byggvir er en af Frejs tjenestekarle (nordisk mytologi). Han er gift med tjenestekvinden Beyla. | Beigver | Byggve | Byggvir er meget lille; og i eddadigtet Lokasenna bliver han drillet af Loke. | |||||||
| Beyla | Beyla er en af Frejs tjenestekvinder i den nordiske mytologi. Hun er gift med Byggvir. | Beila | Bøla | ||||||||
| Eir | Eir er en asynje, dvs. gudinde, for lægekunst i den nordiske mytologi. Navnet kan betyde ‘hjælp’ eller ‘ro’. | ||||||||||
| Hnoss | Hnoss er datter af Freja og Od fra den nordiske mytologi. Hendes navn betyder ‘kostbarhed’ eller ‘klenodie’. | Man kan læse om Hnoss i eddadigtet Gylfaginning. | |||||||||
| Harald Hildetand | Harald Hildetand var i nordisk sagnhistorie en dansk konge, den sidste af skjoldungerne. | Harald Hyldetand | Harald Hylletand | Harald Hildetand var en af hoveddeltagerne i Bråvallaslaget. | Man kan læse om Harald Hildetand hos Saxo (7.-8. bog). | ||||||
| Sjofn | Sjofn er en asynje, dvs. gudinde, fra den nordiske mytologi. Hun er især knyttet til kærlighed. | ‘Sjafni’ er også et andet ord for elskov. | |||||||||
| Lofn | Lofn er en asynje, dvs. gudinde, fra den nordiske mytologi. Hun er især knyttet til vanskelig kærlighed og opfattes som trøstende. | ||||||||||
| Vår | Vår er en asynje, dvs. gudinde, fra den nordiske mytologi. Hun er især knyttet til ægteskabet og menneskers edsaflæggelser. | Var | Vár | Vor | Vöĭr | Vör | Vør | ||||
| Skinfakse | Skinfakse er den hest, som Dag rider hen over himlen på i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘den skinnende manke’. | ||||||||||
| Syn | Syn er en asynje, dvs. gudinde, fra den nordiske mytologi. Hun vogter døren til Valhal. | ||||||||||
| Bil | Bil er en asynje, dvs. gudinde, fra den nordiske mytologi. Hun anses for at være datter af Måne, men er dog indimellem blot et billede på månen. | I kenninger (poetiske omskrivninger) vil hendes navn ofte blot betyde ‘kvinde’ i al almindelighed. | |||||||||
| Gna | Gna er en asynje, dvs. gudinde, fra den nordiske mytologi. Hun er budbringer og kan færdes overalt, selv i luften. Hun opfattes ofte som en af Friggs tjenestepiger. | ||||||||||
| Snotra | Snotra er en asynje, dvs. gudinde, fra den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘den kloge’, og hun er kendt for at være meget velopdragen. | ||||||||||
| Sol | Sol er i den nordiske mytologi datter af Mundilfare og søster til Måne. Fra sin vogn styrer hun solens gang. | Mundilfare havde opkaldt sine børn efter solen og månen, og for dette hovmod straffede aserne ham ved at sætte børnene til at køre solens og månens vogne hen over himlen. | |||||||||
| Mundilfare | Mundilfare er en skikkelse fra den nordiske mytologi. Han er fader til Sol og Måne. | Mundilfar | Mundilfør | Egentlig havde Mundilfare blot opkaldt sine børn efter solen og månen, men guderne straffede ham for dette hovmod ved at sætte børnene til at køre henholdsvis solens og månens vogne hen over himlen. | |||||||
| Sigrid Sigvaldsdatter | Sigrid Sigvaldsdatter var en sjællandsk kongedatter, kendt for sin blufærdighed. Hun blev senere gift med helten Othar Ebbesen (nordisk sagnhistorie). | Syrithe | Man kan læse om Sigrid hos Saxo (7. bog). | ||||||||
| Alsvinn | Alsvinn er den ene af solens to heste i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘meget hurtig’. Den anden hedder Arvaker. | Alsviðr | I Thøger Larsens oversættelse fra 1914 bibeholdes ordet som “Alsvier” efter det oldislandske og forklares således: “Solens ene Hest. Dette skal vist forstaas saaledes, at bliver Odins Tanke borte, raver Verden i en halvbevidst, søvnagtig Tilstand” (note 7 til Odins Ravnegalder). | ||||||||
| Niflheim | I den nordiske mytologi er det kolde og tågede Niflheim i nord modsætningen til det glødende varme Muspelheim i syd. Niflheim kan også være den dybeste del af dødsriget, Hel. | Niffelhejm | Niffelhjem | ||||||||
| Tjalfe | Tjalfe er et ungt menneske fra den nordiske mytologi. Han bliver tjener for Thor på dennes rejse til Udgårdsloke og deltager her i væddekampene mod Udgårdslokes folk. Hans søster, der også er med på turen, hedder Røskva. | Thjalfe | Tjalve | ||||||||
| Bestla | Bestla er mor til Odin i den nordiske mytologi. Hun er af jætteslægt og gift med Borr, med hvem hun også har sønnerne Vile og Ve. | ||||||||||
| Bøltorn | Bøltorn er en jætte fra den nordiske mytologi. Han er fader til Bestla og dermed morfar til Odin. | Bolthorn | |||||||||
| Hárs sale | Hár er et af Odins mange tilnavne i den nordiske mytologi. Hárs sale er derfor Odins borg i Valhal eller blot en kenning (poetisk omskrivning) for hele Valhal. | Hars sale | |||||||||
| vætte | En vætte er et overnaturligt væsen fra nordisk mytologi og især nordisk folketro. Til vætterne regnes både nisser, alfer, trolde og dværge. Vætter er ofte en slags skytsånder. | Vætterne holder som regel til ved en speciel lokalitet i naturen. En del af dem ligner mennesker; og det er vigtigt for menneskene at holde sig gode venner med dem. I folketroen kaldes vætterne ofte for ‘de underjordiske’. | tilføjet til popup fra KNs red. af Heimdall: Vætter er ofte en slags skytsånder | ||||||||
| lysalf | En lysalf er et overnaturligt væsen i den nordiske mytologi og folketro. Lysalferne udgør en underafdeling af alferne og er særligt knyttet til lys og luft. | Lysalferne har ofte forbindelse til vanerne. I senere skønlitteratur har de vinger og kan opfattes som engleagtige. | |||||||||
| Ørnen | I toppen af verdensasken Yggdrasil sidder en unavngiven ørn, der ved mange ting. Egernet Ratatosk løber som sendebud frem og tilbage mellem dødsdragen Nidhug ved Yggdrasils rødder og Ørnen med fornærmelige udsagn. | ||||||||||
| Nastrand | Nastrand er en del af dødsriget Hel i den nordiske mytologi. I Nastrand pines de døde, især med slangegift. Ordet betyder ‘ligstrand’. | Nastrond | |||||||||
| Hadding | Hadding var en dansk sagnkonge, søn af Arngrim, kendt fra bl.a. Saxo (5. bog). | Hading | |||||||||
| Gunnr | Gunnr er en valkyrie fra den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘kamp’. | Guðr | Gudur | Gunn | Gunner | ||||||
| Brisingamen | Brisingamen er navnet på Frejas halssmykke af guld (nordisk mytologi). Hun har erhvervet det ved at ligge med de fire dværge, der har smedet det. | Brosing | Brysinga Men | Brysingmon | Brysing-Smykket | Brysings halsbånd | Brysings smykke | ||||
| Hymer | Hymer er en jætte fra den nordiske mytologi. Han ejer en stor kedel, der bruges til at brygge øl i til et gilde hos havguden Ægir. | Det er Hymer, der tager Thor på fisketur for at fange Midgårdsormen. | |||||||||
| Tjasse | Tjasse er en jætte fra den nordiske mytologi. Han er fader til Skade og røver på et tidspunkt Idun. | Efter at have dræbt ham har aserne kastet hans øjne op på himlen, hvor de er blevet til to stjerner. | |||||||||
| Svadilfare | Svadilfare er en usædvanligt stærk arbejdshingst fra den nordiske mytologi. Den tilhører den jætte, der har påtaget sig at bygge et gærde omkring gudernes bolig, Asgård. | Svadilfar | Svaðilfari | Jætten forlanger solen, månen og Freja for sit arbejde, hvis han kan gennemføre byggeriet på én vinter. Da det ser ud til at lykkes, tvinger aserne Loke til at forvandle sig til en hoppe, der kan lokke Svadilfare væk fra byggeriet. Resultatet af hoppens fristende opførsel bliver Odins ottebenede hest, Sleipner. | Navnet kommer af oldisl. svaðilför (da. en forsmædelig rejse eller færd). | ||||||
| Grid | Grid er en jættekvinde eller heks fra den nordiske mytologi. Sammen med Odin har hun sønnen Vidar. | Griðr | Gridur | Gryde | |||||||
| Hrungner | Hrungner er en pralende og fordrukken jætte fra den nordiske mytologi. Han slås ihjel af Thor, da han ved en fejltagelse har forvildet sig ind i Asgård. Thor forærer Hrungners hest, Guldfakse, til sin søn, halvjætten Magni. | Hrugner | Rungner | Om Hrungner kan man læse i Snorres Edda og i skjaldedigtet “Haustlǫng”. | |||||||
| Jarnsaxa | Jarnsaxa er en jættekvinde fra den nordiske mytologi. Sammen med Thor har hun sønnen Magni. | Jarnfakse | Jarn Saksa | Jarnsakse | Jernsakse | Navnet Jarnsaxa betyder ‘hende med jernsværdet’. | |||||
| Rimfakse | Rimfakse er nattens hest i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘rimmanke’. | Hrimfakse | Rimfaxe | Riddende på Rimfakse trækker jættekvinden Nat mørket hen over himlen. | |||||||
| Groa | Groa er en vølve fra den nordiske mytologi. | Gro | Da Thor under kampen med jætten Hrungner har fået en hvæssesten ind i hovedskallen, skal Groa med en galder (tryllesang) forsøge at synge stenen ud igen. Desværre bliver hun ikke færdig, så stenen bliver siddende i Thors hoved. | ||||||||
| Gleipner | Gleipner er navnet på den sidste af de tre lænker, som aserne forsøgte at binde Fenrisulven med. Med Gleipner, der er fremstillet af lyden af kattepotetrin, kvindeskæg, klipperødder, bjørnesener, fiskeånde og fuglespyt, lykkedes det. | De to andre lænker hedder Løding og Drome. | |||||||||
| Styx | Styx er i græsk mytologi navnet på floden ved indgangen til dødsriget (Hades). Færgemanden Charos fragter de døde sjæle over Styx. | de stygiske vande | |||||||||
| Gungner | Gungner er navnet på Odins spyd i den nordiske mytologi. Det er smedet af dværge. | Gugner | |||||||||
| Jason | Jason var en græsk sagnhelt, søn af Aison og gift med Medea. Han ledte argonautertogtet i jagten på det gyldne skind. | Jason hentede det gyldne skind i Kolchis, hvor han fik hjælp til at stjæle det af den lokale kongedatter Medea. Jason giftede sig efterfølgende med Medea, men forlod hende senere. | Man kan læse om Jason i Apollodors Bibliotek. Jason er bedst kendt fra Apollonius Rhodius' Argonautika og Euripides' tragedie Medea. | ||||||||
| Ringhorne | Ringhorne er navnet på Balders skib i den nordiske mytologi. Efter hans død bliver hans lig brændt på dette skib. | Hringhorne | |||||||||
| gyge | En gyge er et andet navn for en jættekvinde i den nordiske mytologi. | gygie | AH: optræder også én enkel gang i hele korpus som "Gygir"; dette er dog en meget ulogisk stavemåde og enten Grundtvigs egen opfindelse eller en sætterfejl for "Gygie". Den norrøne form er "gýgr": det er afgørende, at det ikke har et 'i'! | ||||||||
| Tøk | Tøk er en gammel kone fra den nordiske mytologi. Efter manges overbevisning er Tøk blot Loke i forklædning, der vil hindre den døde Balder i at vende levende tilbage til aserne. | Thok | Toke | Da Balder er død, og Frigg går rundt i hele verden for at få alle til at græde for Balder, så han kan blive sluppet ud af dødsriget igen, svarer Tøk, at hun kun vil græde tørre tårer. Herefter må Balder forblive hos Hel. | |||||||
| Breidablik | Breidablik er Balders bolig i den nordiske mytologi. Den ligger i himlen og er særlig ren og hellig. | Bredeblik | Breideblik | Navnet Breidablik henviser til den vide udsigt (‘bredt blik’). | |||||||
| askunge | Askungerne er en ikke-menneskelig slægt fra den nordiske mytologi. Askungerne er knyttet til Yggdrasils ask. | Nornerne, der bestemmer menneskenes skæbne, er enten af slægten askunger, af slægten alfunger eller dværgedøtre. | |||||||||
| Løding | Løding er navnet på den første af de tre lænker, som aserne forsøgte at binde Fenrisulven med. Først med Gleipner lykkedes det. | Læding | De to andre lænker hedder Drome og Gleipner. | ||||||||
| Drome | Drome er navnet på den anden af de tre lænker, som aserne forsøgte at binde Fenrisulven med. Først med Gleipner lykkedes det. | De to andre lænker hedder Løding og Gleipner. | |||||||||
| Svartalfheim | Svartalfheim er svart- (eller sort)alfernes hjem i den nordiske mytologi. | ||||||||||
| Bele | Bele er en jætte fra den nordiske mytologi, der bliver dræbt med Frejs sværd. | Bela | Frejs drab på jætten Bele har givet anledning til kenningen (den poetiske omskrivning) ‘Beles lyse bane’. | ||||||||
| Alvheim | Alvheim var oprindelig alfernes hjem i den nordiske mytologi. På et tidspunkt forærer alferne det til vanen Frej, hvilket tyder på en nær forbindelse mellem vaner og alfer. | Alfheim | |||||||||
| Ifing | Floden Ifing er i nordisk mytologi et bundløst svælg, som skiller asernes område fra jætternes. | Iving | Navnet Ifing betyder egentlig ‘isslag’, men svælget belægges aldrig med is. | Floden er omtalt i Vaftrudners Sang. | Evt. andet Navn for Élivagar???? Simek s. 219: Hym 5. 13. januar 2012 har VAP været vidt omkring og opretholder, at der er tale om to forskellige steder | ||||||
| trold | Trolde optræder både i den nordiske mytologi og i folketroen. De er oftest stærke, men ikke altid særligt kloge, så de er lette at narre – både for guder og mennesker. Mange trolde bliver til sten, hvis de udsættes for dagslys. | I digteriske sammenhænge fra romantikken og fremefter kan der ske et sammenfald mellem jætter og trolde. | Betegnelsen trold kan også bruges generelt om uhyrer og underlige væsener i almindelighed. | ||||||||
| Franangerfos | Franangerfos er navnet på en elv i den nordiske mytologi. Loke forsøgte i skikkelse af en laks at gemme sig i denne elv, men blev ved hjælp af et fiskenet (som han selv have ‘opfundet’), fanget af Thor. | Franangers Fos | i fossen hedder ‘forsi’ på oldislandsk, så Grundtvig kalder fossen ‘Forset’ | ||||||||
| Vale | Vale er søn af Loke og Sigyn (nordisk mytologi). Efter at Loke har forvoldt Balders død, bliver Vale omskabt til en ulv, der sønderriver sin broder, Narfe. | Våle | Lokes søn kan let forveksles med den Vale, der er søn af Odin og Rind. | ||||||||
| Goin | Goin er en af de slanger, der ligger under verdenstræet Yggdrasil i den nordiske mytologi. | Góinn | Hos 👤Snorre lever disse slanger dog i kilden Hvergelmer. | ||||||||
| Skogul | Skogul er en valkyrie fra den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘kamp’. | Skaugul | Skøgul | Skøgull | |||||||
| Geirskogul | Geirskogul er en valkyrie fra den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘spydkamp’. | Geirskøgul | |||||||||
| Gondul | Gondul er en valkyrie fra den nordiske mytologi. Ordet kommer af ‘gandr’, der betyder ‘tryllestav’. | Gøndul | |||||||||
| Hild | Hild er en valkyrie fra den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘kamp’. | Hildr | Hildur | Hild blev bortført af sagnkrigeren Hedin. Hilds fader, kong Hogne, fulgte efter dem og angreb Hedin med en dødelig kamp til følge. Kampen mellem Hognes og Hedins mænd siges at vare evigt: Hver dag slås krigerflokkene og dræber hinanden; og hver nat vækker Hild krigerne på slagmarken til ny kamp. Dette kaldes ‘hjadningekampen’ efter Hedins mænd, der bliver betegnet som ‘hjadninger’. | På baggrund af denne myte bliver kamp eller krig gerne omtalt som ‘Hilds leg’ i den norrøne digtning. | Sagnet er kendt fra forskellige norrøne og angelsaksiske kilder samt Saxo (5. bog). Hos Saxo er Hild en dansk sagnkongedatter. | fra det gammelengelske digt Wíðsíð (500-tallet), fra Brage (800-tallet) og senere skjalde, Snorre (Skáldskaparmál, kap. 62), Saxo (5. bog, kap. 9,1), fra den sene Sǫrla þáttr og det shetlandske Hildinakvadet | ||||
| Athene | Athene er overguden Zeus' datter i den græske mytologi og gudinde for bl.a. krig, kunst og lærdom. | Som gudinde for lærdom anvendes Athene i nyere tid ofte metaforisk som universiteternes og studenterstandens beskytter. | |||||||||
| Romulus | Tvillingerne Romulus og Remus, sønner af den romerske krigsgud Mars, grundlagde byen Rom (romersk mytologi). | ||||||||||
| Hvergelmer | Hvergelmer er navnet på en kilde fra den nordiske mytologi. Den ligger enten i Niflheim eller er en af de kilder, der strømmer under Yggdrasils rødder. | ||||||||||
| Jernskoven | Jernskoven er et skummelt sted i den nordiske mytologi, hvor gygen (dvs. en jættekvinde) opfostrer ulve. | Jernskoven nævnes i eddadigtet Vølvens Spådom. | |||||||||
| Moin | Moin er en af de slanger, der ligger under verdenstræet Yggdrasil i den nordiske mytologi. | Móinn | Hos 👤Snorre lever disse slanger dog i kilden Hvergelmer. | ||||||||
| Grafvitnir | Grafvitnir er en af de slanger, der ligger under verdenstræet Yggdrasil i den nordiske mytologi. | Hos 👤Snorre lever disse slanger dog i kilden Hvergelmer. | |||||||||
| Gråbag | Gråbag er en af de slanger, der ligger under verdenstræet Yggdrasil i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘gråryg’. | Grabadr | Grabak | Grábakr | Gråryg | Hos 👤Snorre lever disse slanger dog i kilden Hvergelmer. | Stammer fra Grimners Sang str. 34. Grabadr: (fejlagtigt hos Gr.???). Arnamagnæanske kommission har et klart k (uden varianter), ikke d | ||||
| Grafvalludur | Grafvalludur er en af de slanger, der ligger under verdenstræet Yggdrasil i den nordiske mytologi. | Hos 👤Snorre lever disse slanger dog i kilden Hvergelmer. | |||||||||
| Ofnir | Ofnir er en af de slanger, der ligger under verdenstræet Yggdrasil i den nordiske mytologi. | Ovnir | Hos 👤Snorre lever disse slanger dog i kilden Hvergelmer. | ||||||||
| Svafner | Svafner er en af de slanger, der ligger under verdenstræet Yggdrasil i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘søvnbringer’ eller ‘dræber’. | Sváfnir | Svofnir | Svåfnir | Hos 👤Snorre lever disse slanger dog i kilden Hvergelmer. | ||||||
| Remus | Tvillingerne Romulus og Remus, sønner af den romerske krigsgud Mars, grundlagde byen Rom (romersk mytologi). | ||||||||||
| Dvalen | Dvalen er en af de hjorte, der gnaver af bladene på verdenstræet Yggdrasil i den nordiske mytologi. | Dvalin | Dvalinn | ||||||||
| Duneyrr | Duneyrr er en af de hjorte, der gnaver af bladene på verdenstræet Yggdrasil i den nordiske mytologi. | Duneir | Duneyr | ||||||||
| Dyratro | Dyratro er en af de hjorte, der gnaver af bladene på verdenstræet Yggdrasil i den nordiske mytologi. | Dunathror | |||||||||
| Ratatosk | Ratatosk er et egern fra den nordiske mytologi. Det løber op og ned ad verdenstræet Yggdrasil som næsvis budbringer mellem ørnen i toppen og dragen ved træets rødder. Navnet betyder ‘gnavtand’. | Ratatoskur | |||||||||
| Andlang | Andlang er navnet på den anden himmel i den nordiske mytologi. Den befinder sig mod syd, oven over den himmel, man ellers kender. | Aundlangr | |||||||||
| Vidblain | Vidblain er navnet på den tredje himmel i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘det vidtstrakte blå’. | Víðbláinn | Ifølge 👤Snorre er Vidblain det sted, hvor Gimle befinder sig, og hvor lysalferne bor. | Víðbláinn fra Simek | |||||||
| Vindblain | Vindblain er navnet på den syvende himmel i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘den vindblå’. | Vindblain findes ikke hos Simek | |||||||||
| Vidfadme | Vidfadme er navnet på den fjerde himmel i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘den, der favner vidt’. | Vidfadm | Víðfeðmir | normForm: findes ikke hos Simek, men Vidfadme er en dansk sagnkonge, omtalt bl.a. i Skjoldungesagaen. Víðfeðmir fra Skáldskarparmál | |||||||
| Hriodr | Hriodr er navnet på den femte himmel i den nordiske mytologi. | Hrjóðr | normForm: findes ikke hos Simek. Hrjóðr fra Skáldskarparmál. | ||||||||
| Hlýrnir | Hlýrnir er navnet på den sjette himmel i den nordiske mytologi. | Hlymnir | normForm: findes ikke hos Simek. Skáldskarparmál | ||||||||
| Vætmímir. | Vætmímir er navnet på den ottende himmel i den nordiske mytologi. | Vetmímir | normForm: findes ikke hos Simek. Vetmímir fra Skáldskarparmál. | ||||||||
| Skatyrnir | Skatyrnir er navnet på den niende himmel i den nordiske mytologi. | normForm: findes ikke hos Simek. Skáldskarparmál. | |||||||||
| Svøl | Svøl er navnet på det skjold, der i den nordiske mytologi befinder sig foran solen og hindrer verden i at brænde op. | Svalin | |||||||||
| Sesrumner | Sesrumner er i nordisk mytologi både navnet på en sal i borgen Folkvang og på Frejas skib. | Navnet betyder ‘den, der rummer mange bænke’, og de mange bænke giver associationer til roerbænkene på et skib. | |||||||||
| Arvaker | Arvaker er den ene af solens to heste i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘den årvågne’. Den anden hedder Alsvinn. | Arvakr | |||||||||
| Hate | Hate er en jætte i ulveskikkelse fra den nordiske mytologi. Det siges, at den vil sluge månen ved Ragnarok. Navnet betyder ‘foragter’ eller ‘den, der hader’. | Hati | |||||||||
| Skoll | Skoll er en jætte i ulveskikkelse fra den nordiske mytologi. Det siges, at den vil sluge solen ved Ragnarok. Navnet betyder ‘spot’ eller ‘den svigefulde’. | Skol | |||||||||
| Muspelheim | Muspelheim er ildens verden i den nordiske mytologi. Ildjætten Surt omtales som den, der styrer Muspelheim og muspelsønnerne. Ved Ragnarok kommer Surt sejlende fra Muspelheim. | ||||||||||
| Delling | Delling er en lys og strålende as (gud) fra den nordiske mytologi. Sammen med jættedatteren Nat har han sønnen Dag. | ||||||||||
| Nørr | Jætten Nørr er fader til natten i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘smal’ eller ‘tynd’. | Narfi | Niørve | Njorve | Nørfi | Nǫrfi | Nǫrve | Grundtvig forbinder Nørr med Norr, som er Norges første konge ifølge myten om Fornjot. | |||
| Modsogner | Modsogner er en af dværgerne i den nordiske mytologi. | Modsagner | Motsognir | Mótsognir | Móðsognir | Modsogner nævnes både i Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) og i Gylfes Forblændelse. | |||||
| Øster | Øster er en af de fire dværge, der bærer himmelhvælvingen i den nordiske mytologi. | Austri | |||||||||
| Vester | Vester er en af de fire dværge, der bærer himmelhvælvingen i den nordiske mytologi. | Vestri | |||||||||
| Sønder | Sønder er en af de fire dværge, der bærer himmelhvælvingen i den nordiske mytologi. | Sudri | |||||||||
| Nord | Nord er en af de fire dværge, der bærer himmelhvælvingen i den nordiske mytologi. | Nordri | |||||||||
| Hugin | Hugin er den ene af Odins to ravne i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘tanken’. | Ravnene Hugin og Munin sidder på Odins skuldre og fortæller Odin alt, hvad de hører og ser ske i verden. | |||||||||
| Munin | Munin er den ene af Odins to ravne i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘erindringen’. | Ravnene Hugin og Munin sidder på Odins skuldre og fortæller Odin alt, hvad de hører og ser ske i verden. | |||||||||
| Brimir | Brimir er navnet på en sal, der ifølge den nordiske mytologi findes i den bedre verden i tiden efter Ragnarok. | Brimer | |||||||||
| Bilskirner | Bilskirner er en sal i den nordiske mytologi, der ligesom Valhal har 540 døre. Den ligger i Trudvang. | ||||||||||
| Bjarke | Bjarke er en person fra den islandske sagalitteratur. | ||||||||||
| Erebos | Erebos er søn af guden Chaos i den græske mytologi. Han er personifikationen af Hades' mørke. | Erobos | Navnet Erebos kan dog også referere til det sted, som de døde skal passere umiddelbart efter døden på deres vej til andre steder i dødsriget. | ||||||||
| Sigmund | Sigmund er en af Odins efterkommere i den nordiske mytologi. | Om Sigmund kan man læse i Hyndlas Sang. | |||||||||
| Hejdrek | Hejdrek var i nordisk sagnhistorie konge af Reidgotaland (Jylland), søn af Hervor den Ældre, fader til Hervør den Yngre. Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. | Heaðoric (angelsaksisk) | Hedrik | Heidrek | Heidrik | Heiðrek (oldisl.) | Hejdrek var først gift med Helga og siden med Olofa. Derudover fik han børn med Sifka og Hergerd. | Man kan læse om Hejdrek i Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning. | |||
| Tandgnost | Tandgnost er den ene af de to bukke, som Thor har spændt for sin tordenvogn. Den anden hedder Tangrisner. | Tandgnid | Tangnjost | Tangnjostr | |||||||
| Sonargalt | Sonargalt er en galt (kastreret hangris) fra den nordiske mytologi. | Sonargalt tilhører Freja. | |||||||||
| Folkvang | Folkvang er navnet på Frejas sal eller bolig i den nordiske mytologi. Det ligger i Asgård. | Folkvangr | Navnet Folkvang betyder folkeplads eller hærplads. Da Freja ifølge eddadigtet Grímnismál og Snorres Edda må udvælge den ene halvdel af de faldne (Odin får den anden), hentyder navnet således til de mange krigere, hun omgiver sig med. Navnet peger på et destruktivt aspekt af frugtbarhedsgudinden. | ||||||||
| Noatun | Noatun er navnet på Njords bolig i den nordiske mytologi. | Nóatún | Navnet Noatun betyder ‘skibsstedet’. | ||||||||
| Himmelbjerg | Himmelbjerg er navnet på Heimdals bolig i den nordiske mytologi. Den ligger ved foden af regnbuen, Bifrost. | Himinbjörg | Himling-Fjeld | Himling-Høi | KSR: tilf. "Himling-Fjeld" (forekommer i "Norge Konge-Krønike", bd. 1) | ||||||
| Søkkvabek | Søkkvabek er en gudebolig i den nordiske mytologi. Den er knyttet til Saga og Odin. | Sagne-Bæk | Synke-Bæk | Søgnabek | Søgna-Gaard | Søkkvabekkr (oldisl.) | Søknabek | Navnet betyder ‘den sunkne bæk’. Substantivet ‘søkkvi’ kan dog også betyde modstander eller fjende. Det oldislandske ‘bekkr’ kan både betyde bæk og bænk. | Navnet kan evt. have noget at gøre med Sagas funktion som en slags historiens muse, hvor hendes bolig så betegner det, der er sunket ind i mindet. | ||
| Guldtop | Guldtop er navnet på Heimdals hest i den nordiske mytologi. | Gulltop | |||||||||
| Ydale | Ydale er navnet på Ullers bolig i den nordiske mytologi. | Ydalir | Ydale betyder taksdalen. | ||||||||
| Thrymheim | Thrymheim er navnet på jættekvinden Skades bolig i den nordiske mytologi. Hun er gift med Njord, men ægteskabet er ikke lykkeligt, og de bor derfor ikke sammen. | Thrymsheim | Navnet Thrymheim betyder ‘Larmhjemmet’ eller ‘Larmlandet’. | ||||||||
| Vingolf | Vingolf er navnet på gudindernes bolig i den nordiske mytologi. | ||||||||||
| Glad | Glad er navnet på en hest i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘den glade’ eller ‘den glinsende’. | Glaðr | Glar | ||||||||
| Gyller | Gyller er navnet på en hest i den nordiske mytologi. | Gylden | Gyllir | ||||||||
| Gler | Gler er navnet på en hest i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘den lysende’. | Glar | Glen | ||||||||
| Skridbrimer | Skridbrimer er navnet på en hest i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘den frysende løber’. | Skeidbrimer | Skridbrimir | ||||||||
| Sølvtop | Sølvtop er navnet på en hest i den nordiske mytologi. | ||||||||||
| Sene | Sene er navnet på en hest i den nordiske mytologi. | Sinir | |||||||||
| Gisl | Gisl er navnet på en hest i den nordiske mytologi. | ||||||||||
| Falhovner | Falhovner er navnet på en hest i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘med skjulte hove’. | Falhrifnir | |||||||||
| Letfod | Letfod er navnet på en hest i den nordiske mytologi. | Letfete | |||||||||
| Skidbladner | Skidbladner er navnet på et skib i den nordiske mytologi. Det tilhører Frej og har den egenskab, at det kan foldes sammen og puttes i en lomme, når man er kommet på land. Til vands kan det rumme alle guderne. | Skibladnir | Skidblaner | Skidblanir | Skybladner | Navnet Skidbladner hentyder til, at plankerne er tynde som knivsblade. | Skibet har altid medbør og sejler lige godt gennem luft og over hav. | Skidbladner er skabt af dværgene (svartalferne) Brok og Sindre. | |||
| Ivald | Ivald er en dværg (svartalf) i den nordiske mytologi. Hans sønner Brok og Sindre har bl.a. skabt skibet Skidbladner. | Ivalde | |||||||||
| Brok | Brok er en dværg (svartalf) i den nordiske mytologi. Sammen med sin broder, Sindre, har han smedet ringen Draupner, galten Gyldenbørste og hammeren Mjølner. | Brokur | |||||||||
| Sindre | Sindre er en dværg (svartalf) i den nordiske mytologi. Sammen med sin broder, Brok, har han smedet ringen Draupner, galten Gyldenbørste og hammeren Mjølner. | ||||||||||
| Hagbard | Hagbard var en norsk kongesøn og helt fra den nordiske sagnhistorie. | Habor | Hagbart | Hagbarth | Hagbard elskede den danske kongedatter Signe, men de måtte ikke få hinanden, fordi han i krig havde slået flere af hendes brødre ihjel. Det lykkedes dog Hagbard og Signe at tilbringe en nat sammen, hvor de lovede hinanden troskab ud over døden. Hagbard blev forrådt af en af Signes terner og måtte dø. Som et sidste ønske inden døden bad han om at se, hvordan hans kappe ville tage sig ud i den galge, hvori han selv skulle hænges. Da Signe så kappen dingle, troede hun, at det var Hagbard, og stak ild på sit værelse. Da Hagbard øjnede røgen herfra, vidste han, at hun havde holdt sit løfte, og gik selv glad i døden. | ||||||
| fylgje | En fylgje er en skytsånd fra den nordiske mytologi, gerne i kvinde- eller dyreskikkelse. De kvindelige fylgjer beskytter ofte hele slægter. | ||||||||||
| Gladsheim | Gladsheim er navnet på gudernes bolig i den nordiske mytologi. Det betegner enten hele det landområde, hvor Valhal ligger, eller en bygning af purt guld, som guderne bor i. | Gladheim | Gladhejm | Gladhjem | Gladsheim kan indimellem hos Grundtvig opfattes som identisk med Valhal. | ||||||
| Valgrind | Valgrind er navnet på en port eller låge i den nordiske mytologi. Den sidder formentlig i de dødes gærde, Nagrind. Navnet betyder ‘de faldnes gærde’ eller ‘dødelåge’. | Valgrind kan dog også opfattes som selve gærdet om dødsriget. | |||||||||
| Særimner | Særimner er en galt (kastreret hangris) fra den nordiske mytologi. Den bor i Valhal og har den egenskab, at den hver morgen bliver levende igen efter at være blevet slagtet og fortæret aftenen før. | Sæhrimner | |||||||||
| Andrimner | Andrimner er gudernes kok i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘den tilsodede’. | Andhrimner | |||||||||
| Eldrimner | Eldrimner er navnet på gudernes kogekar i den nordiske mytologi. Det betjenes af kokken Andrimner. | Eldhrimner | Ildhrimner | Navnet Eldrimner betyder ‘den, der er tilsodet af ild’. | |||||||
| Heidrun | Heidrun er en ged i den nordiske mytologi, fra hvis yver der strømmer mjød. | Heidrune | |||||||||
| Lerad | Lerad er et træ/busk i den nordiske mytologi. | ||||||||||
| Hrist | Hrist er en ung opvarterske i den nordiske mytologi. Hun bærer drikkehorn til Odin. | ||||||||||
| Mist | Mist er en ung opvarterske i den nordiske mytologi. Hun bærer drikkehorn til Odin. | ||||||||||
| Skeggold | Skeggold er en valkyrie fra den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘stridsøkse’. | Skeggiauld | Skeggøld | ||||||||
| Trud | Trud er både en valkyrie fra den nordiske mytologi og en datter af Sif og Thor. | Trudi | Grundtvig kalder hende i 477B for Jomfru Drude, som ikke skal forveksles med druden: en heks eller mare. | ||||||||
| Hlokk | Hlokk er en valkyrie fra den nordiske mytologi. | Hlauk | |||||||||
| Herfjotur | Herfjotur er en valkyrie fra den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘hærens lænke’. | ||||||||||
| Geirraudel | Geirraudel er en valkyrie fra den nordiske mytologi. Første del af navnet betyder spyd, mens betydningen af sidste del er usikker. | Geirahod | Geirraudul | Geirrølul | Geirrømul | Geirrønul | Geirønul | Det er usikkert, om navnet har en sammenhæng med Odinsnavnet Geirølnir. | |||
| Rangrid | Rangrid er en valkyrie fra den nordiske mytologi. Navnet betyder muligvis ‘skjoldødelægger’. | ||||||||||
| Radgrid | Radgrid er en valkyrie fra den nordiske mytologi. Navnet betyder muligvis ‘den herskesyge’. | ||||||||||
| Reginleiv | Reginleiv er en valkyrie fra den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘gudedatter’. | Reginleif | |||||||||
| Dáinn | Dáinn er en af de hjorte, der gnaver af bladene på verdenstræet Yggdrasil i den nordiske mytologi. Man kan forveksle den med dværgen Dain. | Dain | |||||||||
| ægide | En ægide er et magisk skjold i den græske mytologi. Det er af metal eller skind og giver bæreren fuld beskyttelse mod fjendtlige angreb. | aigide | Hos Homer er Ægiden først og fremmest Zeus' attribut, men også Apollon og Athene kan låne den. | Ægiden er udsmykket med en afbildning af Medusas hoved. | Ordet ægide anvendes ofte som metafor for beskyttelse. | ||||||
| Rota | Rota er en valkyrie fra den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘regnfuldt vejr’. | ||||||||||
| skjoldmø | Skjoldmøerne er kvinder fra den nordiske mytologi og sagnhistorie. Som navnet antyder, er de en slags kvindelige soldater. | Ofte havde skjoldmøer svoret at leve i kyskhed. | |||||||||
| Niflhel | Niflhel er den mørkeste del af dødsriget Hel i den nordiske mytologi, den niende verden under jorden. | Stedet kan opfattes som identisk med Niflheim. | |||||||||
| Hunger | Hunger er navnet på spisebordet hos dødsgudinden Hel i den nordiske mytologi. | ||||||||||
| Sult | Sult er navnet på kniven hos dødsgudinden Hel i den nordiske mytologi. | ||||||||||
| Gangdoven | Gangdoven er navnet på en mandlig træl hos dødsgudinden Hel i den nordiske mytologi. | Ganglate | Gangláti | De oldisl. navne på Hels to trælle, Gangláti og Gangløt, betyder begge ‘den, der er doven (lad) med hensyn til at gå’. Den danske tillempning af navnene søger at bevare en navneforskel på den mandlige og den kvindelige træl. | |||||||
| Ganglad | Ganglad er navnet på en kvindelig træl hos dødsgudinden Hel i den nordiske mytologi. | Gangløt | De oldisl. navne på Hels to trælle, Gangláti og Gangløt, betyder begge ‘den, der er doven (lad) med hensyn til at gå’. Den danske tillempning af navnene søger at bevare en navneforskel på den mandlige og den kvindelige træl. | ||||||||
| Modgudur | Modgudur er en ung kvinde eller valkyrie fra den nordiske mytologi. Hun vogter broen til Hel. Navnet betyder ‘vred kamp.’ | Móðguðr | |||||||||
| draugr | Draugr er det norrøne begreb for en genganger. | drauge | |||||||||
| haugbue | En haugbue er en afdød, som er blevet gravlagt i en høj. Man kan derfor sige, at han har gravhøjen som bolig, er en ‘højbo’. | højbo | |||||||||
| Hervor den ældre | Hervor (den ældre) var en skjoldmø fra den nordiske sagnhistorie. Hun var datter af gøterkongen Angantyr og moder til Hejdrek. | Hervar | Hervør | Hjørvard | Hun formåede at få den døde Angantyr til at udlevere det magiske sværd Tyrfing fra hans grav på Samsø. | Hervor optræder som mand under navnet Hervard. | Hun kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning. | Hun kan forveksles med sin sønnedatter af samme navn. | |||
| Helge Hundingsbane | Helge Hundingsbane var en helt fra den nordiske sagnhistorie, mest kendt for sin store og gengældte kærlighed til Sigrun. | Efter sin død fik Helge som genfærd lov til at besøge Sigrun, og de lå sammen en hel nat. Efterfølgende døde hun af sorg over, at han ikke længere kunne komme tilbage til hende. | Han er halvbror til Sigurd Fafnersbane. | ||||||||
| Hræsvælgr | Hræsvælgr er en jætte i ørneskikkelse fra den nordiske mytologi. Dens vældige vingeslag skaber mægtige storme. Navnet betyder ‘ådsels- eller ligsluger’. | ||||||||||
| alfunge | Alfungerne er en slægt fra den nordiske mytologiske. Nornerne, der bestemmer menneskenes skæbne, er enten af slægten askunger, af slægten alfunger eller dværgedøtre. | Alfungerne i familie med alferne. I Jacob Schimmelmann: Die Isländische Edda. Das ist Die geheime Gottes-Lehre [...] von Sämund Froden, (Stettin 1777, s. 158) findes denne opdeling udredt efter Den ældre Edda. | |||||||||
| Saldis | Saldis er en kvinde fra den islandske sagalitteratur. Da hun i en af sagaerne er meget utilfreds med en spådom, som bliver fremsagt af en vølve om hendes børnebørn, smider hun vølven på porten. | Man kan læse fortællingen om Saldis og vølven i Viga-Glums Saga. | |||||||||
| Oddbjørg | Oddbjørg er en spådomskyndig vølve fra den islandske sagalitteratur. | Man kan læse om Oddbjørg og Saldis i Viga-Glums Saga. | |||||||||
| Fjalar | Fjalar er en af de to dværge fra den nordiske mytologi, som dræber Kvaser og danner skjaldemjød af hans blod. | ||||||||||
| Galar | Galar er en af de to dværge fra den nordiske mytologi, som dræber Kvaser og danner skjaldemjød af hans blod. | ||||||||||
| Borr | Borr er et urvæsen fra den nordiske mytologi. Sammen med jættekvinden Bestla fik han børnene Odin, Vile og Ve. | Burr | Bør | ||||||||
| Greip | Greip er en af de ni søstre, der alle blev mødre til guden Heimdal (nordisk mytologi). | ||||||||||
| Gjalp | Gjalp er en af de ni søstre, der alle blev mødre til guden Heimdal (nordisk mytologi). | ||||||||||
| Elgia | Elgia er en af de ni søstre, der alle blev mødre til guden Heimdal (nordisk mytologi). | ||||||||||
| Angeiia | Angeiia er en af de ni søstre, der alle blev mødre til guden Heimdal (nordisk mytologi). | ||||||||||
| Ulfrun | Ulfrun er en af de ni søstre, der alle blev mødre til guden Heimdal (nordisk mytologi). | ||||||||||
| Aurgjafa | Aurgjafa er en af de ni søstre, der alle blev mødre til guden Heimdal (nordisk mytologi). | ||||||||||
| Sindur | Sindur er en af de ni søstre, der alle blev mødre til guden Heimdal (nordisk mytologi). | ||||||||||
| Atla | Atla er en af de ni søstre, der alle blev mødre til guden Heimdal (nordisk mytologi). | ||||||||||
| Greip | Greip er en af jætten Geirrøds to døtre i den nordiske mytologi. | Grip | Hun er muligvis identisk med en af Heimdals ni mødre. | ||||||||
| Gjalp | Gjalp er en af jætten Geirrøds to døtre i den nordiske mytologi. | Hun er muligvis identisk med en af Heimdals ni mødre. | |||||||||
| Vidolf | Vidolf er stamfader til alle sandsigere og spåmænd i den nordiske mytologi. Vølverne stammer fra ham. Navnet betyder ‘skovulv’. | Vittdólfr | |||||||||
| Vilmeid | Vilmeid er stamfader til alle troldmænd i den nordiske mytologi. De spådomskyndige vitker stammer også fra ham. | Vilmeiðr | |||||||||
| Svarthøfud | Svarthøfud er en kæmpe i den nordiske mytologi. Han opfattes som stamfader til mennesker, der kan øve sejd (trolddom). Navnet betyder ‘sorthoved’. | Svarthøfði | Svarthøvud | ||||||||
| vitke | En vitke er en spådomskyndig person fra den nordiske mytologi og sagnhistorie. Alle vitker stammer fra Vilmeid. | ||||||||||
| Regnar Lodbrog | Regnar Lodbrog var en dansk konge i nordisk sagnhistorie. | Man kan fx læse om Regnar Lodbrog hos Saxo (9. bog) og i Regnar Lodbrogs saga. | Sit tilnavn får Regnar ifølge Saxo og sagaen pga. de lodne skindbukser, han er iført, da han besejrer en drage eller lindorm, som bevogter den svenske kongedatter Thora Borgarhjort. | ||||||||
| Bjovulf | Bjovulf er helten i et angelsaksisk kvad, Sangen om Bjovulf (nordisk/angelsaksisk sagnhistorie). Bjovulf var en gøtisk kriger, der kom den danske kong Roar i Lejre til hjælp i kampen mod uhyret Grendel. | Beadowulf | Beovulf | Beowulf | Bjowulf | Bodulf | Grundtvig oversatte i 1820 Sangen om Bjovulf. | ||||
| Ingjald | Ingjald var en dansk sagnkonge af skjoldungeslægten, kendt for sit vellevned. Han var søn af den danske kong Frode Ejegod. | Inge | Ingel | Ingeld | Ingild | Hos Saxo (6. bog) optræder han i forbindelse med Starkad (Stærkodder), der håner ham, fordi han hellere vil leve det søde liv med sin hustru end hævne sin faders død. | Han har en søn af samme navn. | ||||
| Hjarne | Hjarne var en skjald, der berømmede den danske sagnkonge Frode Fredegod. | Hjerne | Efter Frodes død tilbød folket hans krone til den, der kunne give den afdøde det bedste eftermæle i digtform, og den veltalende Hjarne vandt. | Denne fortælling kan man læse hos Saxo (6. bog). | |||||||
| bråvallaslaget | Bråvalla er en slette i Östergötland i Sverige, hvor der ifølge Saxo og flere islandske sagaer udkæmpedes et vældigt slag mellem den danske kong Harald Hildetand og den østgøtiske kong Ring. | bravalla-slaget | brávellir-slaget | Dette sagnhistoriske slag er blevet et fast udtryk på dansk: ‘et bråvallaslag’ i betydningen et vældigt slag eller en hidsig debat. | |||||||
| Erik den Veltalende | Erik den Veltalende var i nordisk sagnhistorie en norsk sagnhelt fra Frode Fredegods tid. Navnet henviser til hans glimrende talegaver. En tid var Erik tjener hos den norske kong Gøthar. Siden blev han konge i Sverige. | Erik den Målspage | Erik Kæmpevækker (Grundtvig) | Erik Ordkræng (Grundtvig) | Erik Ylfing (Grundtvig) | Man kan læse om Erik den Veltalende hos Saxo (5.-6. bog). | |||||
| Grep | Vestmar havde 12 sønner, hvoraf de tre hed Grep, fordi de var trillinger. | Man kan læse om de tre Grep'per hos Saxo (5. bog). | |||||||||
| Gøtvar | Gøtvar var en ualmindelig grovmundet kvinde fra den danske sagnhistorie. Hun havde 3 sønner med Kole. | Gøtvor | Man kan læse om Gøtvar hos Saxo (5. bog). | ||||||||
| Ladgerd | Ladgerd var en krigerisk kvinde og den danske sagnkonge Regnar Lodbrogs første dronning. | Lagertha | Latgerthe | Lathgertha | Lodbrog forlod Ladgerd til fordel for den svenske kongedatter Tore. | ||||||
| Ivar Benløs Regnarsøn | Ivar var en dansk vikingehøvding, søn af Regnar Lodbrog (nordisk sagnhistorie). | Ingver | Iver | Ivor | Tilnavnet Benløs skyldes, at Ivar havde en tyk, brusket hud i stedet for knogler. | Man kan læse om Iver hos Saxo (9. bog). | KSR: tilf. "Iver"; formen findes i "Norges Konge-Krønike", bd. 1 | ||||
| Fjørgynn | Fjørgynn er en as (gud) fra den nordiske mytologi. Han er fader til Frigg | Fjorgyn | Fjørgynn kan forveksles med Fjørgyn (Jorden). | ||||||||
| Signe | Signe var en kongedatter fra den danske sagnhistorie. Hun var søster til Sigvald, Alf og Alger. | Hagbard elsker den danske kongedatter, Signe, men de må ikke få hinanden, da han i krig har slået flere af hendes brødre ihjel. Det lykkes dog Hagbard og Signe at tilbringe en nat sammen, hvor de lover hinanden troskab ud over døden. Hagbard forrådes af en af Signes terner og må dø. Som et sidste ønske inden døden beder han om at se, hvordan hans kappe tager sig ud i den galge, hvori han selv skal hænges. Da Signe ser kappen dingle, tror hun, at det er Hagbard, og stikker ild på sit værelse. Da Hagbard øjner røgen herfra, ved han, at hun har holdt sit løfte, og går selv glad i døden. | Man kan bl.a. læse om Signe hos Saxo (7. bog). | ||||||||
| Vør | Vør er en asynje (gudinde) for klogskab og forsigtighed i nordisk mytologi. | ||||||||||
| Ørvandel | Ørvandel er en jætte fra den nordiske mytologi, der er gift med Groa. Han forfryser en tå, som Thor kaster op på himlen, hvor den bliver til en stjerne. | Aurvandel | |||||||||
| Fjalar | Fjalar er navnet på den røde hane i den nordiske mytologi, der galer ved Ragnarok. | ||||||||||
| Ikaros | Ikaros var en græsk sagnfigur, som fløj så højt, at solen brændte hans vinger, og han styrtede i havet. | I den græske mytologi er Ikaros søn af Daidalos, som byggede Labyrinten i Knossos til kong Minos. Da Minos planlagde at dræbe fader og søn for at bevare labyrintens hemmelighed, flygtede de på vinger, som Daidalos havde konstrueret af fjer og bivoks. Ikaros svang sig i overmod så højt op i luften, at solen smeltede vokset, og han styrtede i havet. Det ikariske Hav (den sydlige del af Det ægæiske Hav) er opkaldt efter ham. | |||||||||
| Mid-Odin | Mid-Odin er guden Odins afløser og rival, således som Saxo forestiller sig det. | Mitothin | Om Mid-Odin kan man læse hos Saxo: Gesta Danorum, (1. bog). | ||||||||
| Themis | Themis er en af titaniderne i græsk mytologi. Hun er gud for ret og rimelighed, for den etablerede orden. | Themis er mor til Eunomia, Dike, Irene og moirerne, som hun alle har sammen med Zeus. | Themis var agtet som opretholder af ordenen også blandt guderne på Olympen, og tidligt blev oraklet i Delfi blev overdraget hende af Gaia, senere overdrog hun det til Apollon. | ||||||||
| Apollon | Apollon er overguden Zeus' søn i den græske mytologi og gud for bl.a. lægekunst, spådom samt musik og digtning. | Apol | Apollon har som gudeskikkelse en række tilnavne, der afspejler hans forskellige funktioner. | ||||||||
| Momos | Momos er guden for mavesur kritik og negativitet i den græske mytologi. | ||||||||||
| Odrærer | Odrærer er både navnet på visdommens kar, som bevogtes af Urda og på et af skjaldemjødens kar (nordisk mytologi). | Oddhrærer | Óðroerir | Navnet Odrærer betyder ‘den, der giver ekstase’. Hos Snorre er det navnet på det kar, hvori skjaldemjøden bliver opbevaret hos jætten Suttung. | I det sene eddadigt Odins Ravnegalder kan man også læse om Odrærer. | ||||||
| Svegder | Svegder var en svensk sagnkonge af ynglingeætten. En dværg narrede ham til at kravle ind i en sten, hvorefter han forsvandt for stedse. | Sveigder | Navnet Svegder betyder ‘den, der vinker’ | Om Svegder kan man læse både i Ynglingatál og i Ynglingesaga. | |||||||
| Humble | Humble var en omrejsende høvding. Ifølge Saxo og andre middelalderlige historieværker var han fader til Dan, den første konge i Danmark, og til Angel, der blev anglernes første konge. | ||||||||||
| Gorm | Gorm var en dansk sagnkonge, som hos Saxo besøgte jætter (giganter) og farlige steder. Han og hans folk blev udsat for besynderlige naturfænomener. | Gorm Haraldsøn | Han er kendt fra Saxo (8. bog) og kan forveksles med den historiske Gorm den Gamle. | ||||||||
| Hervor Alvid | Hervor Alvid er en valkyrie fra fortællingen om Vølund i nordisk sagnhistorie. | Alvise | Man kan læse om hende i eddadigtet Vǫlundarkviða (da. Vølundskvadet). | ||||||||
| Ølrun | Ølrun er en valkyrie fra fortællingen om Vølund i nordisk sagnhistorie. | Alrun | Man kan læse om hende i eddadigtet Vǫlundarkviða (da. Vølundskvadet). | ||||||||
| Hladgud Svanhvide | Hladgud Svanhvide er en valkyrie fra fortællingen om Vølund i nordisk sagnhistorie. | Svanhvide | Man kan læse om hende i eddadigtet Vǫlundarkviða (da. Vølundskvadet). | ||||||||
| Valgud | En valgud er i nordisk mytologi en gud, der lever i Valhal og deltager i krigshandlinger. | Val betyder slagmark. | |||||||||
| Geirrøds gård | Geirrøds gård tilhører kong Geirrød fra den nordiske mytologi. | Geirodsgård | Om Odin og Geirrød kan man læse i eddadigtet Grimners Sang. | ||||||||
| Prometheus | Prometheus er i græsk mytologi en titan, som generer de olympiske guder og hjælper menneskene. Han er søn af Iapetos og Klymene. | Prometheus spiller en særlig rolle som menneskenes hjælper hos Hesiod. Han stjal bl.a. ilden fra guderne og gav den til menneskene. | |||||||||
| erinye | En erinye er i græsk mytologi en hævnende og straffende gudinde, der især knyttes sammen med uhævnet drab. | ||||||||||
| Medusa | Medusa er en af de tre gorgoner i den græske mytologi. Hendes hår består af slanger, og hendes blik kan forstene den, hvis øjne hun møder. | ||||||||||
| Pan | Pan er skov- og hyrdegud i græsk mytologi, ofte fremstillet med menneskeoverkrop og gedebukkeben samt en panfløjte (syrinx). | ||||||||||
| Helios | Helios er solguden i græsk mytologi. Hver dag kører han i sin vogn over himlen fra øst til vest. | Om natten befinder Helios sig under bølgerne i verdenshavet Okeanos, hvor han rejser mod øst i et gyldent bæger. | især http://www.theoi.com/Titan/Helios.html også http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Guder_i_antik_litteratur/Helios. - http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/sol-e1116380#e1116400 | ||||||||
| Grane | Grane er navnet på Sigurd Fafnersbanes hest (nordisk sagnhistorie). Den kan ride igennem ild. | ||||||||||
| Fenja | Fenja og Menja er to stærke jættekvinder i nordisk mytologi. Kong Frode sætter dem til at fremmale guld på den magiske kværn, Grotte. | Som hævn for deres hårde arbejdsvilkår maler de en hær frem, der slår Frode ihjel. | De omtales bl.a. i eddadigtet “Grottesangen”. | ||||||||
| Menja | Fenja og Menja er to stærke jættekvinder i nordisk mytologi. Kong Frode sætter dem til at fremmale guld på den magiske kværn, Grotte. | Som hævn for deres hårde arbejdsvilkår maler de en hær frem, der slår Frode ihjel. | De omtales bl.a. i eddadigtet “Grottesangen”. | ||||||||
| Måne | Måne er i den nordiske mytologi søn af Mundilfare og broder til Sol. Fra sin vogn styrer han månens gang. | Mundilfare havde opkaldt sine børn efter solen og månen, og for dette hovmod straffede aserne ham ved at sætte børnene til at køre solens og månens vogne hen over himlen. | |||||||||
| Ba'al | Ba'al er en vestsemitisk regn-, torden- og frugtbarhedsgud. | Han omtales i Det Gamle Testamente som en fremmed, ikke-israelitisk guddom dyrket af kana'anæerne. I Biblen repræsenterer han den forkerte tro, afgudsdyrkelsen. | |||||||||
| Ogn | Ogn var en pige fra den nordiske sagnhistorie, der dræbte sig selv, da hendes forlovede Stærkodder slog hendes elskede, Hergrim, ihjel i en tvekamp. | Man kan læse om Ogn og Hergrim i bl.a. Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga) og i P.F. Suhms Historie af Danmark 1782. | |||||||||
| Helga Torstensdatter den Skønne | Helga optræder i den islandske sagalitteratur. I Gunløg Slangetunges saga bliver hun gift med Gunløgs rival, men ægteskabet er ulykkeligt. | Hun kan forveksles med Helga fra Hervarar saga ok Heiðreks. | |||||||||
| Hergrim | Hergrim var en sagnhelt fra nordisk mytologi. Han var søn af Arngrim. | Hergrim tog Starkads (Stærkodders) forlovede, Ogn, fra ham, mens han var bortrejst. Efterfølgende dræbte Starkad Hergrim i en tvekamp. Da Ogn ikke ville tvinges til at ægte Starkad, dræbte hun sig selv. | Man kan læse om Ogn og Hergrim i bl.a. Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga) og i P.F. Suhms Historie af Danmark 1782. | ||||||||
| Gunløg Slangetunge | Gunløg Slangetunge optræder i den islandske sagalitteratur. Han er hovedpersonen i den saga, der bærer hans navn, og har fået sit tilnavn, fordi han som skjald var hvas og bidende. | Gunnlaugur Ormstunga | Gunlaug Ormstunge | ||||||||
| Achilleus | Achilleus, søn af Peleus og havfruen Thetis, var en græsk sagnhelt, der deltog i den trojanske krig. | Achil | Akil | Akilles | Hans vrede mod Agamemnon er hovedtemaet i Iliaden. | Under den trojanske krig dræbte han Hektor og bortførte Brisëis, datter af Briseus. | |||||
| Hjalmar | Hjalmar var en nordisk sagnhelt, som elskede svenskekongen Yngves datter, Ingeborg. | Ingeborg fik af sin fader lov at vælge mellem sine to friere, Hjalmar og bersærken Angantyr. Hun valgte Hjalmar, men Angantyr udfordrede ham derefter til tvekamp. Hjalmar slog Angantyr ihjel, men blev selv dødeligt såret. Han sendte da sin ring til Ingeborg, hvis hjerte bristede af sorg ved synet af den. | Man kan læse om Hjalmar og Ingeborg i Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga) og i Ørvar-Odds Saga, og om Hjalmar i Saxos Danernes Bedrifter, (5. bog). | ||||||||
| Ørvar-Odd | Ørvar-Odd var en helt fra den nordiske sagnhistorie. Hans navn betyder pilespids; og han havde tre magiske pile, der altid vendte tilbage til ham. | Odd | Oddur | Orvar-Odd | Man kan læse om Ørvar-Odd i Ørvar-Odds Saga og hos Saxo (5. bog). | I edda Minora findes Ørvar-Odds dødssang | |||||
| Brisëis | Brisëis, datter af Briseus, var en smuk kvinde fra Lyrnessos i den græske sagnhistorie. | Briesis | Brisis | Hun blev taget som krigsbytte af Achilleus under den trojanske krig og var årsag til alvorlig strid mellem Achilleus og Agamemnon. | |||||||
| Lethe | Lethe er en biflod til dødsrigets flod, Styx (græsk mytologi). Ved at drikke af Lethes vand glemmer den døde sit tidligere liv. | Lethe kaldes også glemslens flod. | |||||||||
| Agamemnon | Agamemnon, søn af Atreus, var den græske sagnkonge, som ledte grækerne i krig mod trojanerne. | På vej til Troja ofrede han sin datter, Ifigenia, for at få god vind. | |||||||||
| Isis | Isis er en gudinde i egyptisk mytologi. Hun er gift med sin broder, Osiris, og sammen har de sønnen Horus. | Da Osiris var blevet dræbt af sin broder Seth, som havde spredt hans ituskårne lig over hele Egypten, ledte Isis efter ham overalt. Det lykkedes hende at finde og samle stumperne, hvorefter sønnen, Horus, kunne undfanges. | |||||||||
| Osiris | Osiris er en gud i egyptisk mytologi. Han er gift med sin søster, Isis, og sammen har de sønnen Horus. | Osiris blev dræbt af sin broder Seth, som spredte hans ituskårne lig over hele Egypten. Det lykkedes Isis at finde og samle stumperne, hvorefter sønnen, Horus, kunne undfanges. | |||||||||
| Ingeborg | Ingeborg var en nordisk sagnheltinde, som elskede Hjalmar. | Ingeborg fik af sin fader, svenskekongen Yngve, lov at vælge mellem sine to friere, Hjalmar og bersærken Angantyr. Hun valgte Hjalmar, men Angantyr udfordrede ham derefter til tvekamp. Hjalmar slog Angantyr ihjel, men blev selv dødeligt såret. Han sendte da sin ring til Ingeborg, hvis hjerte bristede af sorg ved synet af den. | Man kan læse om Hjalmar og Ingeborg i Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga) og i Ørvar-Odds Saga, og om Hjalmar i Saxos Danernes Bedrifter, (5. bog). | ||||||||
| Gridarvol | Gridarvol er den tryllestav, som Thor låner for at bekæmpe Geirrød. | ||||||||||
| Bertingsland | Bertingsland er et (poetisk) stednavn fra sagnkredsen om Didrik fra Bern (tidlig germansk/nordisk middelalderdigtning). | Birtingsland | Birtingsrige | Bjertingsland | Bjert (bert) betyder strålende. | Bertingsland kendes fra flere folkeviser. | |||||
| Ravn | Ravn var en norsk sagnkriger og spion. | Man kan læse om Ravn hos Saxo (5. bog). | |||||||||
| Endil | (Ulve)-Endil var en havgud fra den nordiske sagnhistorie. Hans ulve er de grådige fisk, der fortærer de døde (især de, der er omkommet ved søslag). | Ulve Endil | Fiskearten gedde kan ifølge Peder Syvs Tohundredevisebog (kommentar til vise 5 i bog 4) kaldes lupus, dvs. ulv. | ||||||||
| Sværting | Sværting var en helt fra sagnkredsen om Holger Danske og Didrik fra Bern (tidlig germansk/nordisk middelalderdigtning). | Sverting | Navnet Sværting betegner en person med mørk hudfarve, evt. en sort. | ||||||||
| Vidrik Verlandssøn | Vidrik Verlandssøn var en helt fra sagnkredsen om Holger Danske og Didrik fra Bern (tidlig germansk/nordisk middelalderdigtning). | Vidrik Velandsøn | Hans fader var smed, og derfor blev han ofte hånet med, at hans hud var sodfarvet. | Vilkinasaga lader Vidrik være født på Sjælland. | |||||||
| Gram | Gram var en dansk sagnkonge, søn af kong Skjold. | Man kan læse om Gram i Rimkrøniken og hos Saxo (1. bog). | |||||||||
| Birting | Birting var navnet på et sværd i den middelalderlige nordiske sagnhistorie. | Navnet Birting betyder den lysende. | |||||||||
| Brattingborg | Brattingborg er navnet på en borg, der optræder i sagnkredsen om Didrik fra Bern (tidlig germansk/nordisk middelalderdigtning). | Bertingsborg | Bertingsborrig | Bertingsskov | Birtingborg | Birtingsborg | Brattingborg har været søgt stedfæstet på Samsø. | Man kan fx læse om Brattingborg i folkevisen DgF 7, Kong Didrik og hans Kæmper. | |||
| Birting Hede | Birting Hede er et (poetisk) stednavn fra sagnkredsen om Didrik fra Bern (tidlig germansk/nordisk middelalderdigtning). | Birting Hede kendes fra flere folkeviser. | |||||||||
| Memmering | Memmering var navnet på et sværd, der indgik i sagnkredsen om Didrik fra Bern (tidlig germansk/nordisk middelalderdigtning). | ||||||||||
| Ulf van Jern | Ulf van Jern var en middelalderlig sagnhelt. Han indgik i kredsen om Didrik fra Bern (tidlig germansk/nordisk middelalderdigtning). | Jern-Ulf | |||||||||
| Sigvard Snarensvend | Sigvard Snarensvend var en middelalderlig sagnhelt. Han indgik i kredsen om Didrik fra Bern, var den yngste af sagnkongen Isaks syv sønner og ejede en fantastisk hest (tidlig germansk/nordisk middelalderdigtning). | Sivard | I en folkevise fortælles om hans kamp mod Humlum. | ||||||||
| Thora Borghjort | Thora var en kongedatter fra den nordiske sagnhistorie, datter af Herrød af Götaland. Hun blev Regnar Lodbrogs hustru. | Thore | Tora | Þora borgarhjörtr (oldisl.) | Man læse om Thora både hos Saxo (9. bog) og i Ragnars saga loðbrókar (da. Ragnar Lodbrogs saga). | oplysninger fra Syvs indledning til visen. Syv IV,5 - VAP: også i 306 | |||||
| Nilaus | Nilaus hører til i sagnkredsen om Didrik fra Bern, hvor han er konge af Brattingborg (tidlig germansk/nordisk middelalderdigtning). | Nilaus optræder i folkeviser, men ikke i det traditionelle sagnstof. | |||||||||
| Skimming | Skimming var navnet på en meget stærk dansk hest fra den middelalderlige sagnhistorie. | ||||||||||
| Humlum | Humlum var en middelalderlig konge eller sagnhelt. Han hører til sagnkredsen om Didrik fra Bern (tidlig germansk/nordisk middelalderdigtning) og kom fra Bertingsland (eller Bertingsø). | Humle | Humlung | Humlum var søn af dronning Elin (Ellen) og kong Humblum. Han gik for at være en overmodig helt. | Humlum optræder i en folkevise. | ||||||
| Abelon Hårdestål | Abelon Hårdestål var en middelalderlig sagnkonge fra Bertingsland. | ||||||||||
| lindorm | En lindorm er en kæmpestor, menneskeædende slange eller drage i nordisk folketro. | Mennesker kan forvandles til lindorme og i heldigste fald forløses igen ved et kys. | Særlig kendt i nordisk tradition er kristendommens kamp med lindormen i sagn, hvor lindormen dæmoniserer et sogn ved at lægge sig rundt om kirken. | ||||||||
| Svend Felding | Svend Felding var en dansk middelalderlig sagnhelt med tolv mands styrke og tolv mands appetit. Han indgik i kredsen om Didrik fra Bern som en af Holger Danskes krigere (tidlig germansk/nordisk middelalderdigtning). | Svend Felding optræder også som helt i en folkevise. | |||||||||
| Yngve | Yngve var svensk sagnkonge og stamfader til kongeslægten Ynglingerne. | Ungvin | sic hos Grv i 1815_255 | ||||||||
| Domalde | Domalde var en svensk sagnkonge af Ynglingeslægten. Han var konge i Uppsala i en årrække med hungersnød. | Han blev ofret til guderne, hvilket bragte hungersnøden til ende. | Man kan læse om Domalde i Ynglingesaga. | ||||||||
| Herrød | Herrød var en sagnkonge i Götaland. Han var fader til Thora Borghjort, der blev gift med Regnar Lodbrog. | Herod | Herot | Heroth | Herrød optræder hos Saxo (9. bog) og i en folkevise. | Syv angiver (ved IV,5), at han var konge over Gulland eller Gotland, men Zeeberg kalder ham svensk VAP 5. marts 2014 | |||||
| Minos | Minos var en græsk sagnkonge fra Knossos på Kreta. Han var den første hersker over det ægæiske hav. | Minos havde bygget en labyrint, hvor den frygtelige Minotaurus holdt til. Minotaurus blev dræbt af Theseus, der fik hjælp af Minos' datter Ariadne. | Man kan læse om kong Minos i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| dise | En dise er et overnaturligt kvindeligt væsen i nordisk mytologi og folketro. | disa | Nogle opfatter diser som værneånder eller skytsgudinder. I hedensk tid ofrede man til diserne ved diseblót. | ||||||||
| Adils | Adils var en svensk sagnkonge i Uppsala, som var skatskyldig til Danmark på Rolf Krakes tid. | Adgils | Atisle | Adils skildres som guldbegærlig og nært knyttet til sin guldring Sveagris. | Man kan læse om ham hos Saxo (2.-4. bog), i Ynglingesaga og i Sangen om Bjovulf. | ||||||
| Vølund Smed | Vølund Smed var en helt og smed i den nordiske og germanske sagnhistorie. | Vaulunder | Vaulundur | Han er hovedperson i Vǫlundarkviða (da. Vølundskvadet), hvor han hævner sig grusomt på svenskekongen Nidud, der havde gjort ham til krøbling. | |||||||
| Tyrfing | Tyrfing er navnet på et magisk sværd fra den nordiske mytologi og sagnhistorie. I sagnhistorien tilhører det Angantyr og hans slægt. | Tirfing | Svafrlami, Odins sønnesøn, tvang dværgene Durin og Dvalin til at smede Tyrfing. Ved overdragelsen forbandede Dvalin derfor sværdet: hver gang det trækkes, vil det forvolde en mands død. Desuden skal det blive skyld i tre store ugerninger. | Sværdet kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning. | |||||||
| Palnatoke eller Toke SkyttePalnesøn | Palnatoke var en hedensk, dansk sagnhøvding, der levede i overgangstiden mellem hedenskab og kristen middelalder. | Palnetoke | Palnatoke grundlagde fæstningen Jomsborg, og efter sagnet dræbte han Harald 1. Blåtand. | Palnatoke kendes fra Saxo (8. & 10. bog) og fra Jomsvikinga Saga. | På Grundtvigs tid var der i Hvideslægten en nu opgivet opfattelse af, at slægtens stamfader Skjalm Hvide var søn af Palnatoke. | ||||||
| Asbjørn Prude | Asbjørn Prude var en dansk sagnhelt, der som dreng blev spået, at han ville lide en krank skæbne, hvis han vovede sig til Nordmøre i Norge, hvorfra hans moders slægt stammede. Han var fostbroder til Orm Storolfsøn. | Esbjørn Prude | Som voksen så han stort på spådommen og rejste nordpå for at bekæmpe jætten Bruse og dennes mor. Asbjørn gik under stort mod og tapperhed døden i møde i Bruses hule, mens han afsang en vise. Orm Storolfsøn hævnede senere Asbjørn og dræbte Bruse. | Kendes fra Fortællingen om Orm Storolfsøn. | Tilnavnet ‘prud’ betyder fornem, stolt, ædel, prægtig, smuk. | ||||||
| Amled | Amled var en dansk sagnprins, der kendes fra Saxo. | Amlet | Amleth | Hamlet | Historien om Amled udspillede sig i Jylland under kong Fenge, der havde slået sin broder, Amleds fader, ihjel og giftet sig med Amleds moder. For ikke også at blive dræbt spillede Amled vanvittig. Efter at have været sendt til England vendte Amled tilbage og hævnede sin fader ved at dræbe kong Fenge. | Man kan læse om Amled hos Saxo (3.-4. bog). | |||||
| Perseus | Perseus var en græsk sagnhelt, søn af Zeus og Danaë. Perseus hentede bl.a. Medusas hoved og frelste Andromeda fra et frygteligt havuhyre. | Danaë var datter af kong Akrisios i Argos, der ikke troede på sin datters historie om, at Zeus havde besvangret hende som en gylden regn. Han frygtede et orakelsvar om, at hans barnebarn ville tage magten fra ham. Derfor sendte han mor og barn til havs indespærret i en kiste, som drev i land på øen Serifos, hvor de blev optaget i kong Polydektes' hus. Da kongen senere forelskede sig i Danaë og gerne ville af med Perseus, sendte han ham ud for at hente Medusas hoved. Med hjælp fra Athena og Hermes skaffede Perseus sig et par vingesandaler, en sæk og Hades' usynlighedshat. Han fløj til gorgonerne, og ved at se på Medusa gennem et blankt bronzespejl kunne Perseus, usynlig som han var, hugge hovedet af hende og stoppe det i en sæk. | |||||||||
| Sisyfos | Sisyfos var i græsk mytologi en sagnkonge fra Korinth. Han er bedst kendt for sit evighedsarbejde i Hades, hvor han triller en stor sten op ad en bakke, blot for at se den trille ned igen. | Sisyfos' evighedsarbejde i Hades var straffen for at være oprørsk mod guderne og snyde døden. | |||||||||
| Ginnungagap | Ginnungagap er i den nordiske mytologi det tomrum, der eksisterede før skabelsen. | Efter en senere opfattelse er Ginnungagap den kløft, der skiller det tågede Niflheim fra det hede Muspelheim. | |||||||||
| Sveagris | Sveagris er navnet på en guldring i den nordiske sagnhistorie. I sagaen om Rolf Krake mister Adils ringen til Rolf. | Man kan læse om Sveagris i Rolf Krakes Saga. | |||||||||
| Orm Ungersvend | Orm Ungersvend var en nordisk sagnhelt. | Orm hin Unge | Da Orm Ungersvend var 15 år, fik han sværdet Bjerting af sin afdøde fader, som han havde opvækket i hans gravhøj. | ||||||||
| Durin | Durin er en dværg fra den nordiske mytologi. | Durinn | Durin nævnes bl.a. i eddadigtet Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) og i Gylfaginning (da. Gylfes Forblændelse). | Durin omtales sammen med dværgen Dvalin tillige i Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning. | |||||||
| Svafrlami | Svafrlami var ifølge nordisk mytologi og sagnhistorie konge i Gardarige. Han var Odins sønnesøn og søn af Sigrlami. | Svafurlam | Svafurlami | Svafrlami kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga, der har rod i germansk heltedigtning), hvor han tvinger dværgene Durin og Dvalin til at smede det magiske sværd Tyrfing. På grund af tvangen forbander dværgene sværdet. | |||||||
| Sværting | Sværting var navnet på et sværd, som benyttedes af helte fra sagnkredsen om Holger Danske og Didrik fra Bern (tidlig germansk/nordisk middelalderdigtning). | Sverting | Navnet Sværting betyder ‘det sorte’. | ||||||||
| Damon | Damon var en græsk sagnfigur, der sammen med Pythias symboliserede det altopofrende venskab. | Kongen af Syrakus (Siracusa på Sicilien), Dionysius I, dømte den ene af de to venner til døden. Den dømte bad om tilladelse til at drage til sin hjemstavn for at tage afsked med sin familie. Kongen var modvillig, men indvilgede, idet den anden tilbød at tage den dømtes plads og dø i hans sted, hvis han ikke kom tilbage. Den dømte nåede at komme tilbage, og kongen blev så bevæget over Damon og Pythias' venskab, at begge blev benådet. | Fortællingen om Damon og Pythias kendes i flere versioner, bedst fra Ciceros De Officiis. | ||||||||
| Pythias | Pythias var en græsk sagnfigur, der sammen med Damon symboliserede det altopofrende venskab. | Kongen af Syrakus (Siracusa på Sicilien), Dionysius I, dømte den ene af de to venner til døden. Den dømte bad om tilladelse til at drage til sin hjemstavn for at tage afsked med sin familie. Kongen var modvillig, men indvilgede, idet den anden tilbød at tage den dømtes plads og dø i hans sted, hvis han ikke kom tilbage. Den dømte nåede at komme tilbage, og kongen blev så bevæget over Damon og Pythias' venskab, at begge blev benådet. | Fortællingen om Damon og Pythias kendes i flere versioner, bedst fra Ciceros De Officiis. | ||||||||
| Godheim | Godheim er asernes oprindelige hjem i Lilleasien ifølge historieskrivere som Gerhard Schøning og Peter Frederik Suhm. | Ideen om Godheim som asernes oprindelsessted er et forsøg på at indordne aserne i et kristent tankesæt. Aserne var efter dette tankesæt ikke guder, men indvandrere fra Asien. | |||||||||
| Dioskur | Dioskurerne er i den græske mytologi et guddommeligt brødrepar, Kastor og Polydeukes, der lever skiftevis i underverdenen og på himlen som morgen- og aftenstjernen. | Kastor og Polydeukes er sønner af Leda, som var gift med kong Tyndareos i Sparta. I nogle myter er Zeus fader til begge, i andre er Tyndareos fader til Kastor, som derfor er dødelig. I kamp mod fætrene Idas og Lynkeus falder Kastor. Polydeukes beder Zeus om at være sammen med Kastor, hvorefter brødrene skiftevis lever i underverdenen og på himlen som morgen- og aftenstjernen. | Dioskurerne har givet navn til stjernebilledet Tvillingerne og stjernebilledets to klareste stjerner, der nævnes ved deres latinske navne, Castor og Pollux. | ||||||||
| Telemachos | Telemachos var en sagnhelt i græsk mytologi. | Telemak | Telemakos | Telemachos var søn af Odysseus og Penelope og kendes særligt fra de fire første sange (Telemachien) i Homers epos Odysseen. | |||||||
| Sniø | Sniø var en dansk sagnkonge, som kendes fra Saxo. | Sne | Snio | Under kong Sniø var der hungersnød i Danmark. | |||||||
| Nore | Nore var sagnkonge over Norge. Han var søn af Torre og tilhørte fornjotteslægten. | Nor | Norr | Noreg | Hos Grundtvig er Nore søn af krigeren Nor. Han personificerer desuden Norge. | http://heimskringla.no/wiki/Orkn%C3%B8boernes_saga_(%C3%86gidius)_-_Sagatekst | |||||
| Nor | Sagnkæmpen Nor optræder i digte af Grundtvig som personifikation af Norden og er fader til Gor, Nore og Dana. | Dalin Geschichte des Reiches Schweden, 1 1756, Bogfortegnelse 1839, nr. 266 s. 65-68 og 91 (stamtavle) | |||||||||
| gigant | En gigant er i græsk mytologi et kæmpestort væsen med enorme kræfter. Giganterne blev skabt i fuld rustning af blodet fra den kastrerede Uranos. | Giganterne tog på Gaias opfordring kampen op mod de nye guder, olympierne, men tabte og blev spærret inde i vulkaner. Kampen mellem giganter og olympier bliver i kunsten omsat til en kamp mellem det ordnede samfund og kaosmagterne. | |||||||||
| Tyfon | Tyfon er et enormt, kraftfuldt urvæsen i græsk mytologi. Han er søn af Gaia og Tartaros og fader til sfinxen i Theben. | Typhon | Tyfon forsøgte at omstyrte olympierne, efter at giganterne havde tabt kampen mod de nye guder. Det lykkedes ikke Tyfon at besejre Zeus. I stedet endte Zeus med at kaste Tyfon i vulkanen Ætna, hvorfra han til stadighed laver ravage. | Tyfon findes beskrevet i Hesiods Theogoni. | |||||||
| Gor | Gor var sagnkonge over Danmark og Sverige. Han var søn af Torre og tilhørte fornjotteslægten. | Gautur | Godr | Gotr | Hos Grundtvig er Gor søn af kæmpen Nor og hersker kun over Sverige, som han desuden personificerer. | kilde: Dalin Geschichte des Reiches Schweden, 1 1756, s. 91 (stamtavle) Bogfortegnelse 1839, nr. 266. http://heimskringla.no/wiki/Orkn%C3%B8boernes_saga_(%C3%86gidius)_-_Sagatekst | |||||
| Fornjot | Jætten Fornjot er fader til havguden Ægir, men Fornjot forbindes også med storm, ild og sne. Kongeslægten fornjotterne fra den nordiske sagnhistorie mente, at de nedstammede fra Fornjot. | Betydningen af navnet er usikker, men det er blevet tolket som ‘forn-jætte’, dvs. den meget gamle jætte. | afkortet og omskrevet tekst fra: http://www.denstoredanske.dk/Nordisk_Mytologi/Mytologiske_væsener/Fornjot | ||||||||
| Orfeus | Orfeus var i græsk mytologi en sanger og profet fra Thrakien, søn af Apollon og heltedigtningens muse, Kalliope. | Myterne om Orfeus drejer sig især om hans deltagelse i argonautertogtet, hans kærlighed til sin hustru Eurydike og hans død. | Særlig berømt er myten om Orfeus' rejse til underverdenen, hvor han skulle hente Eurydike. | Myterne om Orfeus kendes fra slutningen af 500-tallet. | |||||||
| Euridike | Euridike var i græsk mytologi Orfeus' elskede hustru, der døde meget tidligt, og som han derefter forgæves søgte at bringe tilbage fra Hades. | Eurydike | |||||||||
| Angantyr | Angantyr var en nordisk sagnhelt, søn af Høfund og Hervør, broder til Hejdrek. | Angantyr kan forveksles både med sin morfar, Hervørs fader, og med sin nevø, Hejdreks og Helgas søn, som begge bar samme navn. | |||||||||
| Angantyr | Angantyr var en nordisk sagnhelt, søn af Hejdrek og Helga, halvbror til Hlød. | Angantyr kan forveksles både med sin egen oldefar, Hervørs fader, og med sin farbroder, Høfund og Hervørs søn, som begge bar samme navn. | |||||||||
| Hervør den Yngre | Hervør den Yngre var i nordisk sagnhistorie en kongedatter i Reidgotaland (Jylland). Hun var datter af kong Hejdrek og Hergerd. | Hervor | Hervør kan forveksles med sin farmoder, der har samme fornavn. | ||||||||
| Arngrim | Arngrim var en bersærk fra den nordiske sagnhistorie. | Andgrim | Med Eyfura havde Arngrim tolv sønner: den ældste var Angantyr, dernæst kom Hervard, Hjørvard, Sæming, Hrane, Bramis, Barrig, Reifnir, Tind, Bui og to ved navn Hadding. | Han boede på Bolm (eller Bolmsø) i Hålogaland. | Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. | Arngrim kendes fra bl.a. Saxo (5. bog), fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), fra Hyndlas Sang og fra Ørvar-Odds Saga. | |||||
| Eyfura | Eyfura var en kongedatter fra Gardarige (nordisk sagnhistorie). Hun var gift med Arngrim, med hvem hun havde tolv sønner. Hun var datter af Svafrlami. | Eivora | Eivør | Ofure | Øfura | Hun optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. | Eyfura kendes både fra Saxo (5. bog, hvor hun er datter af kong Frode) og fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning. | ||||
| Hjørvard | Hjørvard var søn af Arngrim og Eyfura fra den nordiske sagnhistorie. Han var broder til bl.a. Angantyr og Sæming. | Hjorvard | Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. | Han kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning. | |||||||
| Sæming | Sæming var søn af Arngrim og Eyfura fra den nordiske sagnhistorie. Han var broder til bl.a. Angantyr og Hjørvard. Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. | Seming | Han kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning. | ||||||||
| Hervard | Hervard var den næstældste søn af Arngrim og Eyfura fra den nordiske sagnhistorie. Han var broder til bl.a. Angantyr, Hjørvard og Sæming. | Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. | Han kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. kaldet Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning. | ||||||||
| Hrotta | Hrotta er navnet på et sværd i den nordiske mytologi og sagnhistorie. Det optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. | Hrotte | Sværdet kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning. | ||||||||
| Bjartmar Jarl | Bjartmar var en en jarl fra den nordiske sagnhistorie. Han var hersker over Aldeigjuborg (Ladoga), fader til Svava og fosterfar til Hervør. | Bjarmar | Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing og kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning. | oldtidssagaerne | |||||||
| Svava | Svava var en kvinde fra den nordiske sagnhistorie. Hun var datter af Bjartmar Jarl og gift med Angantyr. Hun optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. | Svafa | Svåva | Hun kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning. | |||||||
| Hrane | Hrane var en bersærk fra den nordiske sagnhistorie. Han var søn af Arngrim og Eyfura og broder til bl.a. Angantyr. | Hrani | Rane | Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. | Han kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning. | ||||||
| lofdunge | Lofdungerne var en slægt fra den nordiske sagnhistorie. De nedstammede fra den norske kong Harald Hårfager, der igen nedstammede fra kong Lofde. | lofdung | Lofde hærgede Reidgotaland (Jylland) med sin hær og blev konge der. | ||||||||
| Budlung | Budlungerne var en slægt fra den nordiske sagnhistorie. De nedstammede fra den norske kong Harald Hårfager, der på sin mødrene side nedstammede fra kong Budle. | Botelung | |||||||||
| Gudmund på Glæsesvoldene | Gudmund var en skikkelse fra den nordiske sagnhistorie. Han var konge i det jordiske Jotunheim (højfjeldsområde i Norge). | Godmund | Godmund i Glæsvol | Guðmundr i Glæsisvellir (oldisl.) | Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. | Gudmund kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning. | |||||
| Høfund | Høfund var en skikkelse fra den nordiske sagnhistorie, søn af kong Gudmund. Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. | Høvind | Høfund kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning. | ||||||||
| Gissur | Gissur var en gammel vismand i nordisk sagnhistorie. Han var fosterfar til Hejdrek og blev dræbt af Hlød. | Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. | Han kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning. | ||||||||
| Harald af Reidgotaland | Harald var en konge fra den nordiske sagnhistorie. Han herskede over Reidgotaland (Jylland) og var fader til Halvdan og til Helga, der var gift med Hejdrek. | Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. | Han kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning. | ||||||||
| Helga | Helga var en kongedatter fra den nordiske sagnhistorie. Hendes fader var Harald af Reidgotaland (Jylland), og hun var gift med Hejdrek. | Hun optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. | Hun kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning. | Hun kan forveksles med Helga den Fagre fra Gunløg Ormtunges Saga. | |||||||
| Halvdan af Reidgotaland | Halvdan var søn af kong Harald af Reidgotaland (Jylland) og halvbror til Helga. | Haldan | Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. | Han kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning. | |||||||
| Humle af Hunaland | Humle var en konge fra den nordiske sagnhistorie. Han herskede over Hunaland (frankernes rige) og var fader til Sifka. | Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. | Han kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning. | ||||||||
| Sifka | Sifka var datter af den nordiske sagnkonge Humle af Hunaland (frankernes rige). Hun var mor til Hlød, hvis fader var Hejdrek. | Hun optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. | Hun kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning. | ||||||||
| Hlød | Hlød var søn af Hejdrek og Sifka fra den nordiske sagnhistorie. Han var halvbror til Angantyr. | Hlødur | Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. | Han kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning. | |||||||
| Orm | Orm var en mand fra den nordiske sagnhistorie. Han var fosterfader til Hejdreks og Hergerds datter Hervør den Yngre. | Ormar Jarl | Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. | Orm kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning. | |||||||
| Fimbulfamb | Fimbulfamb er ifølge et eddadigt navnet på en person, der ikke kan finde ord. | Fimbulfambi | Fimbulfambur | Fimbulfamb optræder i eddadigtet Hávamál (da. Den Højes Tale). | |||||||
| Sibylle | En sibylle var i den græske og romerske antik en betegnelse for en spåkvinde. | Sybille | Oprindelig var ordet et egennavn til en bestemt spåkvinde, senere til flere mytologiske spåkvinder, som havde fremsagt varsler på græske heksametre. | ||||||||
| Apis | Apis er en egyptisk tyregud og samtidig et helligt dyr for guden Ptah i Memphis (hovedstaden i oldtidens Egypten). | Apis er søn af Hathor, en af hovedguderne i det gamle Egyptens pantheon. | |||||||||
| Nehalennia | Nehalennia er en gudinde med tilknytning til vand. Hun er af keltisk eller germansk oprindelse. | Nehallennia | Nehalennia fremstilles oftest med maritime symboler, typisk et skib, og med en hund ved fødderne. Hun dyrkedes både ved det sted, hvor søfarende fra Holland krydsede Nordsøen og dér, hvor Rhinen flyder ud i Nordsøen. | ||||||||
| Eris | Eris er gudinde for ufred i græsk mytologi. Hun kendes både som datter af Nyx (natten) og som datter af Zeus og Hera. | Ved Peleus' bryllup kastede Eris et gyldent æble ind mellem de olympiske guder: “Til den smukkeste” stod der på æblet; og straks meldte Hera, Athena og Afrodite sig som den rette modtager. Zeus satte den trojanske prins Paris til at dømme mellem gudinderne. Afrodite vandt, fordi hun lovede Paris, at han til gengæld skulle få verdens smukkeste kvinde, den skønne Helena. Stridens æble og Paris' dom blev optakten til den trojanske krig. | |||||||||
| basilisk | En basilisk er et fabeldyr i græsk mytologi. | En basilisk fremstilledes oftest med krone på hovedet, med bagkrop som en slange, forkrop som en hane og med et dræbende blik. Den blev i middelalderen bl.a. brugt ved udsmykning af kirker som et symbol på ondskab eller på Djævelen. | |||||||||
| Uranos | Uranos er en græsk gud, der hvælver sig som himlen over sin mage og moder, Jorden (Gaia). | Uranos avler sammen med sin moder Gaia titanerne og giganterne. Uranos bliver kastreret og derefter omstyrtet af sin søn, titanen Kronos, der overtager herredømmet. | Beretningen om Gaia og Uranos findes i Hesiods Theogoni. | ||||||||
| Gaia | Gaia er Moder Jord i græsk mytologi. Hun skaber selv sin mage Himmelen (Uranos). | Gæa | Sammen med Uranos avler Gaia titanerne og giganterne. Hun lader sin søn titanen Kronos kastrere Uranos, hvorefter det første tronskifte hos guderne finder sted. | Beretningen om Gaia og Uranos findes i Hesiods Theogoni. | |||||||
| Chaos | Chaos er i græsk mytologi den uordnede verden, der fandtes før den nuværende ordnede. | Kaos | Chaos betyder egl. gab eller svælg, og det er ud af dette gab, at Gaia (Moder Jord) opstår. | Chaos som begyndelsen på den græske skabelsesmyte findes i Hesiods Theogoni. | |||||||
| Nyx | Nyx er en personifikation af natten i græsk mytologi. Hun er mor til Aither (Luften) og Hemera (Dagen). | Nyx er i græsk litteratur og kunst ofte i selskab med Hypnos og Thanatos som et symbol på døden. | Nyx nævnes som en af de første i skabelsesberetningen i Hesiods Theogoni. | ||||||||
| Aither | Aither er en personifikation af luften eller det himmelske lys i græsk mytologi. | Aether | Æther | Aither er søn af Erebos (Mørket) og Nyx (Natten) og broder til Hemera (Dagen). | Aither nævnes som en af de første i skabelsesberetningen i Hesiods Theogoni. | ||||||
| Hemera | Hemera er en personifikation af dagen i græsk mytologi. | Hemera er datter af Erebos (Mørket) og Nyx (Natten)og søster til Aither (Luften). | Hemera nævnes som en af de første i skabelsesberetningen i Hesiods Theogoni. | ||||||||
| Pontos | Pontos er personifikationen af havet i græsk mytologi. | Pontos er elskovsløst undfanget og født af Gaia. Sammen med Gaia har han børnene Nereus, Thaumas, Forkys, Keto og Eurybia. | Pontos findes beskrevet i Hesiods Theogoni. | ||||||||
| Okeanos | Okeanos er en af titanerne og verdenshavet, der omslynger den flade jord i den græske mytologi. | Som søn af Gaia og Uranos regnes Okeanos for en af titanerne. Han er gift med Tettys og fader til tusindvis af nymfer (okeanider). | Okeanos blev med tiden regnet for et stort ydre hav, hvoraf Middelhavet udgjorde en bugt. | Okeanos findes beskrevet i Hesiods Theogoni. | |||||||
| Koios | Koios er en af titanerne i græsk mytologi. Han har sammen med sin søster Foibe børnene Leto og Asteria. | Koeos | Köos | Køos | Koios kendes primært fra Hesiods Theogoni. | ||||||
| Krios | Krios er en af titanerne i græsk mytologi. Han er fader til børnene Astraios, Pallas og Perses. | Krios kendes primært fra Hesiods Theogoni. | |||||||||
| Hyperion | Hyperion er en af titanerne i græsk mytologi. Han er fader til Helios, Selene og Eos. | ||||||||||
| Iapetos | Iapetos er en af titanerne i græsk mytologi. Han er fader til Prometheus, Epimetheus, Atlas og Menoitios. | Iapetos blev, ifølge Iliaden, sammen med Kronos kastet i Tartaros af Zeus. | Iapetos findes beskrevet i Hesiods Theogoni. | ||||||||
| Thea | Thea er en af titaniderne i græsk mytologi. Sammen med Hyperion har hun børnene Helios, Selene og Eos. | Theia | Thea findes beskrevet i Hesiods Theogoni. | ||||||||
| kyklop | En kyklop er i græsk mytologi en kæmpe med kun et øje i panden. | De første kykloper er brødrene Steropes, Brontes og Arges, der er børn af Uranos og Gaia. De tre brødre hjælper Zeus i kampen mod Kronos. | Den mest berømte kyklop var Polyfem, som Odysseus mødte på sin hjemrejse fra Troja (Odysseen, 9. sang). Polyfem var søn af Poseidon og således ikke barn af Uranos og Gaia. | ||||||||
| Mnemosyne | Mnemosyne er en af titaniderne i græsk mytologi. Hun er personifikationen af erindring og mor til de ni muser. | ||||||||||
| Foibe | Foibe er en af titaniderne i græsk mytologi. Hun har sammen med sin broder Koios børnene Leto og Asteria. | Phøbe | Foibe kendes primært fra Hesiods Theogoni. | ||||||||
| Tethys | Tethys er en af titaniderne i græsk mytologi. Hun er guddom for det salte vand og moder til jordens floder. | Tettys | Tethys er moder til de tusindvis af Okeanider, som hun har sammen med broderen Okeanos. | ||||||||
| Brontes | Brontes er en af de tre kykloper, barn af Gaia og Uranos fra den græske mytologi. | Sammen med sine brødre bliver Brontes kastet i Tartaros af Uranos. Herfra bliver de senere befriet, først af Kronos og siden af Zeus. De hjælper Zeus i kampen mod Kronos og smeder sidenhen hans tordenkiler. | Kykloperne nævnes som en del af Gaias skabninger i Hesiods Theogoni. | ||||||||
| Sterops | Sterops er en af de tre kykloper i den græske mytologi, barn af Gaia og Uranos. | Steropes | Sammen med sine brødre bliver Sterops kastet i Tartaros af Uranos. Herfra bliver de senere befriet, først af Kronos og siden af Zeus. De hjælper Zeus i kampen mod Kronos og smeder sidenhen hans tordenkiler. | Kykloperne nævnes som en del af Gaias skabninger i Hesiods Theogoni. | |||||||
| Arges | Arges er en af de tre kykloper, barn af Gaia og Uranos. | Argos | Sammen med sine brødre bliver Arges smidt i Tartaros af Uranos. Herfra bliver de senere befriet, først af Kronos og siden af Zeus. De hjælper Zeus i kampen mod Kronos og smeder sidenhen hans tordenkiler. | Kykloperne nævnes som en del af Gaias skabninger i Hesiods Theogoni. | |||||||
| Kottos | Kottos er en af tre hundredearmede kæmper fra den græske mytologi, som er skabt af Gaia og Uranos. | Kottos bliver sammen med sine to brødre kastet i Tartaros af Uranos. De bliver senere efter råd fra Gaia hentet op af Zeus, som de hjælper i kampen mod Kronos og de øvrige titaner. Efter kampen mod titanerne bliver de tre brødre sat som vogtere ved Tartaros' porte. | De hundredearmede findes beskrevet i Hesiods Theogoni. | ||||||||
| Gyes | Gyes er en af de tre hundredearmede kæmper i græsk mytologi, som er skabt af Gaia og Uranos fra den græske mytologi. | Gyges | Gyes bliver sammen med sine to brødre kastet i Tartaros af Uranos. De bliver senere efter råd fra Gaia hentet op af Zeus, som de hjælper i kampen mod Kronos og de øvrige titaner. Efter kampen mod titanerne bliver de tre brødre sat som vogtere ved Tartaros' porte. | De hundredearmede findes beskrevet i Hesiods Theogoni. | |||||||
| hundredearmede | De hundredearmede er tre urkæmper fra den græske mytologi, der hver især har hundrede arme og halvtreds hoveder. | De tre brødre er børn af Gaia og Uranos, som kaster dem i Tartaros. Med deres kolossale kræfter hjælper de senere Zeus til at overvinde Kronos og resten af titanerne. | De hundredearmede findes beskrevet i Hesiods Theogoni. | ||||||||
| Dione | Dione er en græsk guddom, der menes oprindelig at have været Zeus' hustru. | Diones rolle i græsk mytologi er uklar, og hun regnes af Hesiod for en af okeaniderne, mens Apollodor anser hende for en af titanerne og moder til Afrodite, en rolle hun også har i Iliaden. | |||||||||
| okeanide | En okeanide er en vandnymfe og en af Okeanos' tre tusind døtre i græsk mytologi. | Okeanos-Døttrene | Okeaniderne bor i enge, kilder, floder, søer og have. Blandt okeaniderne regnes Kalypso, Tyche og Peitho. | Okeaniderne findes beskrevet i Hesiods Theogoni. | |||||||
| Alekto | Alekto er en af de tre blodhævnende erinyer i græsk mytologi. | Erinyerne er født af de bloddråber, der faldt fra Uranos' lem, da Kronos kastrerede ham. | Beskrivelsen af Erinyernes fødsel findes bl.a. i Hesiods Theogoni. | ||||||||
| Tisifone | Tisifone er en af de tre blodhævnende erinyer i græsk mytologi. | Erinyerne er født af de bloddråber, der faldt fra Uranos' lem, da Kronos kastrerede ham. | Beskrivelsen af Erinyernes fødsel findes bl.a. i Hesiods Theogoni. | ||||||||
| Megaira | Megaira er en af de tre blodhævnende erinyer i græsk mytologi. | Megæra | Erinyerne er født af de bloddråber, der faldt fra Uranos' lem, da Kronos kastrerede ham. | Erinyernes fødsel findes beskrevet i Hesiods Theogoni. | |||||||
| titanide | En titanide er et af Uranos' og Gaias kvindelige gudebørn i den græske mytologi. De herskede sammen med de mandlige titaner, før de olympiske guder overtog gudemagten. | Af såvel titaner som af olympiske guder var der 12. De mest kendte titaner er Kronos og Rheia, forældre til bl.a. Zeus, Poseidon og Hades. Titanerne blev besejret af de olympiske guder og styrtet i dybet, hvorfra de til stadighed forårsager jordskælv. | |||||||||
| pontide | En pontide er en havguddom i græsk mytologi og efterkommer af Pontos, personifikationen af havet. | ||||||||||
| Eurybia | Eurybia er en havgudinde i græsk mytologi, datter af Gaia og Pontos. Sammen med titanen Krios har hun børnene Astraios, Pallas og Perses. | Eurybia findes beskrevet i Hesiods Theogoni. | |||||||||
| Klymene | Klymene er gift med titanen Iapetos i græsk mytologi. Hun er moder til de navnkundige brødre Atlas, Prometheus, Epimetheus og Menoitios. | Klymene findes beskrevet i Hesiods Theogoni. | |||||||||
| Rhea | Rhea er en af titaniderne i græsk mytologi. Hun er gift med Kronos og moder til guderne Zeus, Hera, Poseidon, Hades, Demeter og Hestia. | Rea | Rheia | Rhea narrer sin ægtefælle Kronos til at spise en sten i stedet for sønnen Zeus og lægger dermed kimen til Zeus' magtovertagelse. | Rhea findes beskrevet i Hesiods Theogoni. | ||||||
| kronide | En kronide er et af Kronos' seks gudebørn: Zeus, Poseidon, Hades, Hera, Demeter og Hestia. | kronion | Af Kronos' seks børn er det oftest sønnen Zeus, der bærer tilnavnet kronide. | ||||||||
| Tartaros | Tartaros, der i græsk mytologi er søn af Gaia, er et dystert og rædselsfuldt sted under Hades. | Tartaros huser titanerne, der blev styrtet derned, da de tabte kampen mod de olympiske guder (titanomachien). | Der skelnes ikke skarpt mellem Hades og Tartaros i den græske mytologi. | ||||||||
| Ida | Ida var den ene af de to søstre, der i den græske mytologi tog sig af det nyfødte Zeus-barn i en hule på Kreta. | Mytologien omkring Zeus' første tid er diffus. De to søstre Ida og Adrasteia er nævnt i Apollodors Bibliotek. | |||||||||
| Adrasteia | Adrasteia var den ene af de to søstre, der i den græske mytologi tog sig af det nyfødte Zeus-barn i en hule på Kreta. | Adrestea | Mytologien omkring Zeus' første tid er diffus. De to søstre Adrasteia og Ida er nævnt i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Amaltheia | Amaltheia er i den græske mytologi amme for den nyfødte Zeus. | Amalthea | Amaltheia er i nogle versioner af myten den ged, der giver Zeus mælk, i andre er hun en nymfe, der lader Zeus drikker af et uudtømmeligt horn fyldt af gedemælk. | Man kan læse om Amaltheia i Apollodors Bibliotek | |||||||
| kuret | En kuret er i græsk mytologi en af de unge krigere, der med støjen fra deres våbendans forhindrede Kronos i at høre Zeus' barnegråd. | Man kan læse om kureterne i Apollodors Bibliotek. | |||||||||
| Høgne | Høgne var en helt fra den nordiske sagnhistorie. Han optræder i forbindelse med vølsunger og gjukunger og var broder til Gudrun. | Hogne | I forbindelse med sagnene om Helge Hundingsbane er Høgne fader til skjoldmøen Sigrun. | Man kan læse om Høgne, Sigrun og Helge Hundingsbane i Det andet kvad om Helge Hundingsbane. | |||||||
| Sigrun | Sigrun var en skjoldmø fra den nordiske sagnhistorie. Hun var datter af Høgne og mistede sin elskede Helge Hundingsbane, der blev dræbt af hendes broder, Dag. | Efter Helges død tilbragte Sigrun og Helge én elskovsnat sammen i Helges gravhøj. Efterfølgende døde hun af sorg over, at han ikke længere kunne komme tilbage til hende. | Man kan læse om Sigrun og Helge Hundingsbane i Det andet kvad om Helge Hundingsbane. | ||||||||
| ylfing | Ylfingerne er en slægt fra den nordiske og germanske sagnhistorie. Deres mest berømte medlem er Helge Hundingsbane. | ||||||||||
| døgling | Døglingerne er en slægt fra nordisk og germansk sagnhistorie. Ifølge Snorre var deres stamfader Dag. | ||||||||||
| Aitolos | Aitolos var søn af Endymion fra græsk mytologi og sagnhistorie. Han har lagt navn til den aitoliske stamme. | Ætolos | Man kan læse om Aitolos i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| hilding | Hildingerne er en slægt fra den nordiske og germanske sagnhistorie. Deres stamfader var Hildir. | ||||||||||
| Dag | Dag var en helt fra den nordiske sagnhistorie. Han var søn af Høgne og broder til Sigrun. | Dagr | Man kan læse om Dag, Sigrun og Helge Hundingsbane i Det andet kvad om Helge Hundingsbane. | Hos Snorre er Dag søn af Halvdan den Gamle og blev stamfader til døglingerne. | |||||||
| Fjoturlunden | Fjoturlunden er et stednavn i den nordiske sagnhistorie. Det var her, Helge Hundingsbane blev dræbt af sin svoger, Dag. | Fjederlunden | Fjerlund | Fjerlunden | Fjǫturlundr | Det oldislandske navn er Fjǫturlundr. Fjǫturr betyder lænke eller jernbånd. Man kan derfor oversætte stednavnet til ‘Lænkelunden’, det sted, hvor dødens lænke binder. | |||||
| Sevafjeld | Sevafjeld er et stednavn i den nordiske sagnhistorie. Sigrun boede på Sevafjeld. | Seva | Man kan læse om Sigrun, Sevafjeld og Helge Hundingsbane i Det andet kvad om Helge Hundingsbane. | ||||||||
| Hunding | Hunding var en nordisk sagnkonge, som blev dræbt af Helge Hundingsbane. Hans efterkommere kaldes hundinger. | Man kan læse om Hunding og Helge Hundingsbane i Det første kvad om Helge Hundingsbane, i Vølsungernes saga og hos Saxo (1. bog). Hos Saxo er Hunding saksisk. | Navnet betyder ‘søn af Hund’. | ||||||||
| Metis | Metis er gudinde for visdom i græsk mytologi. Hun er datter af Okeanos og Zeus' første hustru og rådgiver. | Metis bliver slugt af Zeus, da hun venter deres første barn. Det er nemlig blevet spået Zeus, at Metis vil føde ham to børn, og at det sidste vil tage magten fra ham. Fosteret, som Metis bærer, da hun bliver slugt, vokser videre i Zeus' hoved, og da Hefaistos slår Zeus for panden, bliver Athene født. | Man kan læse om Metis og Athenes fødsel i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Olympier | En olympier er en af de 12 olympiske guder i græsk mytologi. Guderne har navn efter deres bolig Olympen. | De olympiske guder er Zeus, Athene, Hefaistos, Poseidon, Ares, Afrodite, Hera, Apollon, Hermes, Demeter, Artemis og Dionysos. | |||||||||
| Elysion | Elysion, de saliges øer, er i græsk mytologi et ørige langt mod vest, hvor de af guderne særligt udvalgte kan leve et evigt liv uden bekymringer. | de elysæiske marker | de saliges øer | Beskrivelserne af de saliges øer hos bl.a. Homer og Platon har dannet baggrund for de kristnes forestilling om paradis. | |||||||
| Atlas | Atlas er søn af titanen Iapetos. I den græske mytologi står han i det yderste vest og holder himmelhvælvingen på sine skuldre. | Atlas forsøgte at undslippe sit hverv ved at tilbyde Herakles at plukke Hesperidernes æbler til ham, hvis han blot holdt himmelhvælvet så længe. Da Atlas kom tilbage med æblerne, lykkedes det alligevel Herakles at narre Atlas til atter at holde hvælvet, hvorefter han stak af med æblerne. | |||||||||
| Epimetheus | Epimetheus er i græsk mytologi søn af titanen Iapetos. Epimetheus tager imod Pandora og hendes æske og forårsager derved en mængde ulykker for menneskene. | I myten om Pandoras æske tager Epimetheus til trods for broderens Prometheus' advarsler imod gudernes gave Pandora. Da Pandora efterfølgende åbner sin æske, bringes alverdens ulykker ned over mennesket, og tilbage i æsken ligger håbet alene. | Man kan læse om Epimetheus og Pandora i Hesiods Værker og Dage. | ||||||||
| Menoitios | Menoitios er søn af titanen Iapetos i græsk mytologi. Han bliver slået ihjel af et af Zeus' lyn og bliver derefter styrtet i Tartaros. | Menøtios | Menoitios fødsel og død findes beskrevet i Hesiods Theogoni. | ||||||||
| Cheiron | Cheiron var en klog og lægekyndig kentaur fra den græske sagnhistorie. Han opfostrede bl.a. Achilleus og Asklepios på bjerget Pelion. | Chiron | Under jagten på det erymanthiske vildsvin kom Herakles til at såre Cheiron. Såret ville ikke læge, og Cheiron, der var udødelig, led svært, indtil han fik ophævet sin udødelighed. I følge nogle versioner af myten overtog Prometheus Cheirons udødelighed, således at han kunne få fred. | Man kan læse om Cheirons død i Apollodors Bibliotek. | |||||||
| Hesperide | En hesperide er en af de tre aftendøtre' i græsk mytologi. De bor i det vestligste hjørne af jorden, hvor også deres berømte æbletræ står, bevogtet af en drage. | Hesperiderne er døtre af Hespera, Aftenen. | Hesperiderne holder til i en dejlig have. Æblerne fra træet i haven giver evig ungdom til den, der spiser af dem. | Hesperiderne findes beskrevet i Hesiods Theogoni. | |||||||
| Pandora | Pandora var i græsk mytologi en kvinde, der blev sendt til jorden med en æske fuld af alskens ulykker for menneskeheden. | Pandora og hendes æske blev skabt af guderne som hævn for Prometheus' tyveri af ilden. Epimetheus tager imod Pandora, gudernes gave, trods advarsler fra broderen Prometheus. Da Pandora løfter æskens låg, flyver alle ulykkerne ud i verden og kun håbet ligger tilbage. | Man kan læse om Pandora og hendes æske i Hesiods Værker og Dage. | ||||||||
| Peitho | Peitho er en personifikation af overtalelsen i græsk mytologi. | Pitho | Peitho er tæt forbundet med Afrodite, som hun ofte fremstilles i selskab med, og hendes overtalelsesevner ses tit i en erotisk sammenhæng. | Peitho nævnes i Hesiods Theogoni. | |||||||
| Aidos | Aidos er en personifikation af tilbageholdenhed og skam i græsk mytologi. | Ædos | Aidos ses ofte afbildet i selskab med Nemesis, gengældelsens gudinde. | ||||||||
| Nemesis | Nemesis er gengældelsens gudinde i græsk mytologi. | Nemesis opfattedes i græsk mytologi som opretholder af en vis orden. Havde et menneske forbrudt sig mod guderne (begået hybris) blev det ramt af Nemesis, som derved genoprettede balancen. | |||||||||
| Porfyrion | Porfyrion er en af giganterne i græsk mytologi. | Porphyrion | Giganterne kæmpede mod olympierne i et slag om herredømmet over jorden. | Kampen mellem giganterne og olympierne kendes fra Apollodors Bibliothek. | |||||||
| Alkyoneus | Alkyoneus er en af giganterne i græsk mytologi. | Man kan læse om kampen mellem giganterne og Olympierne i Apollodors Bibliotek. | |||||||||
| Delfyne | Delfyne var en drage fra den græske mytologi og sagnhistorie, der vogtede oraklet i Delfi. Hun var Tyfons sammensvorne i kampen mod Olympierne. | Delphine | Delphyne | I nogle versioner af myten om Tyfon hjalp Delfyne Tyfon ved at vogte over Zeus' afskårne sener i en hule. Delfyne bliver her sammenblandet med det kvindelige monster Echidna, der oftest optræder i selskab med Tyfon. | Oraklet i Delfi vogtes i nogle versioner af myten af Delfyne, i andre versioner er det Python, der vogter over stedet. | ||||||
| Nysabjerget | Nysabjerget er et bjerg beliggende ved verdens ende i græsk mytologi. | Nysa | Nysebjerget | Vinguden Dionysos vokser op ved Nysabjerget og planter den første vinstok dér. | |||||||
| Kronos-datter | En Kronos-datter er betegnelse for en af de tre olympiske gudinder Hestia, Demeter eller Here. | ||||||||||
| Thetis | Thetis var en havnymfe i græsk mytologi. Hun var gift med Peleus og mor til helten Achilleus. | Ved brylluppet mellem Peleus og Thetis blev et gyldent æble kastet ind blandt gæsterne af Eris. Æblet var adresseret til den smukkeste blandt gæsterne, og der opstod strid mellem gudinderne Hera, Athene og Afrodite, som alle gjorde krav på æblet. Det var denne strid, der i følge græsk mytologi blev kimen til den trojanske krig, hvor Thetis' søn udmærkede sig som den fremmeste af de græske helte. | Man kan læse om Thetis' bryllup i Apollodors Bibliotek. Thetis spiller også - som mor til Achilleus - en central rolle i Iliaden. | ||||||||
| Eileithyia | Eileithyia er gudinde for fødsel i græsk mytologi. Eileithyia bruges også som tilnavn til Hera i hendes egenskab af fødselshjælper. | Ilithya | |||||||||
| Hebe | Hebe er en personifikation af ungdom og vitalitet i græsk mytologi. Hun bor på Olympen, hvor hun er mundskænk for guderne. | ||||||||||
| nøkke | En nøkke er et mandligt væsen, der bor i søer og åer. Han var ifølge nordisk folketro en fremragende spillemand og lokkede med sit smukke spil folk i vandet, så de druknede. | nicera (angelsaksisk) | nokke (gammeldags) | nykke | |||||||
| Pallas | Pallas var datter af Triton og Athenes fostersøster og legekammerat i den græske mytologi. Pallas blev som ung pige dræbt af Athene i forbindelse med et skænderi. | Man kan læse om Pallas i Apollodors Bibliotek. | |||||||||
| Arachne | Arachne var en væverske i den græske sagnhistorie, der ville konkurrere med Athene ved væven. Hun tabte og blev forvandlet til en edderkop. | Beretningen om Arachne kendes bedst fra den romerske digter Ovids Forvandlinger. | |||||||||
| Erichthonios | Erichthonios var en athensk konge fra den græske sagnhistorie. Han var søn af Hefaistos og havde Athene som plejemor. | Erichtonios | Erichthonios var efter sagnet stifter af panathenæerfesten, som var en stor festival, afholdt i Athen til ære for byens gudinde Athene. | Man kan læse om Erichthonios i Apollodors Bibliotek. | |||||||
| Eurynome | Eurynome er datter af Okeanos og Tethys fra den græske mytologi. Hun er Zeus' tredje hustru og moder til chariterne. | Sammen med Thetis tager Eurynome sig af den forkrøblede Hefaistos, da han som spæd bliver smidt ud fra Olympen af Hera. | Eurynome findes beskrevet i Hesiods Theogoni. | ||||||||
| Harmonia | Harmonia er en græsk gudinde og datter af Ares og Afrodite. Hun var gift med Kadmos, konge i Theben. | Harmonia modtog i bryllupsgave en kæde, der siden skulle vise sig at være Thebens forbandelse. Kæden gav ungdommens skønhed til bæreren, men gaven kom med en forbandelse, der betød ødelæggelse og ruin for indehaveren. | Man kan læse om Harmonia i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Aglaia | Aglaia er en af de tre chariter i græsk mytologi. Chariterne er gudinder for skønhed og ynde. | ||||||||||
| Perifetes | Perifetes var en røver og voldsmand, der med sin kølle overfaldt rejsende på vej til Athen. Han blev dræbt af Theseus. | Periphetis | Man kan læse om Perifetes og Theseus i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Klotho | Klotho er en af de tre moirer (skæbnegudinder) i græsk mytologi. | Klotho spinder menneskets livstråd. | |||||||||
| Lachesis | Lachesis er en af de tre moirer (skæbnegudinder) i græsk mytologi. | ||||||||||
| Atropos | Atropos er en af de tre moirer (skæbnegudinder) i græsk mytologi. | ||||||||||
| Eunomia | Eunomia er græsk gudinde, datter af Themis. Hun er gudinde for god orden og er en af de tre horai, der står for opretholdelse af lov og orden. | ||||||||||
| Dike | Dike er en græsk gudinde, datter af Themis. Hun er gudinde for retfærdighed og er en af de tre horai, der står for opretholdelse af lov og orden. | Dike er knyttet til retfærdighed i juridisk forstand og afbildes ofte med en vægt og bind for øjnene. | |||||||||
| Irene | Irene er en græsk gudinde, datter af Themis. Hun er fredens gudinde og en af de tre horai, der står for opretholdelse af lov og orden. | ||||||||||
| Thallo | Thallo er en græsk gudinde, datter af Themis. Hun er en af de tre horai, der står for opretholdelse af årets gang. Thallo forbindes med det spirende forår. | ||||||||||
| Auxo | Auxo er en græsk gudinde, datter af Themis. Hun er en af de tre horai, der står for opretholdelse af årets gang. Auxo forbindes med sommeren. | ||||||||||
| Karpo | Karpo er en græsk gudinde, datter af Themis. Hun er en af de tre horai, der står for opretholdelse af årets gang. Karpo forbindes med høsten i efteråret. | ||||||||||
| Eufrosyne | Eufrosyne er en af de tre chariter i græsk mytologi. Chariterne var gudinder for skønhed og ynde. | Eufrosyne er glædens charite. | |||||||||
| Thalia | Thalia er en af de tre chariter i græsk mytologi. Chariterne var gudinder for skønhed og ynde. | ||||||||||
| Peirithoos | Peirithoos var konge over lapitherne i græsk sagnhistorie. Han var gode venner med helten Theseus, som han drog på flere eventyr med. | Pirithoos | Peirithoos var brudgom og vært ved den bryllupsmiddag, der udviklede sig til den berømte og ofte afbildede kamp mellem lapither og kentaurer. | Man kan læse om Peirithoos i Apollodors Bibliotek. | |||||||
| Triptolemos | Triptolemos var en græsk sagnkongesøn fra Eleusis. Han blev sendt ud i verden af Demeter for at så det første korn til menneskene. | Triptolemos var tæt knyttet til de eleusinske mysterier. | Man kan læse om Triptolemos i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Hypnos | Hypnos er en personifikation af søvnen i græsk mytologi. Hypnos er barn af Nyx (Natten) og findes ofte i selskab med broderen Thanatos (Døden). | Hypnos findes beskrevet i Hesiods Theogoni. | |||||||||
| Thanatos | Thanatos er en personifikation af døden i græsk mytologi. Thanatos findes ofte i selskab med broderen Hypnos (Søvnen). | ||||||||||
| Alkestis | Alkestis var en græsk prinsesse, gift med sagnkongen Admetos, som hun gik i døden for. | Alkeste | Alkestis vendte tilbage fra Dødsriget. I nogle versioner af myten er det Herakles, der henter hende op, i andre bliver hun sendt tilbage af Persefone. | Myten om Alkestis kendes bl.a. fra Apollodors Bibliotek. | |||||||
| Charon | Charon er færgemanden, der bringer de døde over floden Styx i græsk mytologi. | Siden antikken har Charon i båden med passagerer været et yndet motiv i kunsten. | |||||||||
| lernæiske hydra | Den lernæiske (dvs. fra Lerna på Peloponnes) hydra var en slange fra den græske sagnhistorie med utallige hoveder. Herakles slog slangen ihjel som en af de tolv opgaver, han skulle udføre. | Det var en hård kamp mellem den lernæiske hydra og Herakles. Slangens mange hoveder blev ved at vokse ud i dobbelt antal, når Herakles huggede dem af. Det var først, da Herakles begyndte at brænde de overskårne halse med en glødende stok, at han fik slået hydraen ihjel. | |||||||||
| Himeros | Himeros er en personifikation af attrå og længsel i græsk mytologi. Han har en tæt forbindelse til Eros og Afrodite. | Hemeros | |||||||||
| Hippokrene | Hippokrene var en af musernes hellige kilder ved bjerget Helikon (græsk mytologi). Kilden sprang af et fodspor fra den bevingede hest Pegasos. | ||||||||||
| Olmeios | Olmeios er en af de græske musers hellige kilder ved bjerget Helikon. | Olmis | |||||||||
| Kalliope | Kalliope er en af de ni muser i græsk i mytologi. Hun beskytter den episke digtning. | Kalliope afbildedes ofte med en skrivetavle, bogrulle el. lign ved sin side. | |||||||||
| Erato | Erato er en af de ni muser i græsk mytologi. Hun beskytter kærlighedsdigtningen. | ||||||||||
| Melpomene | Melpomene er en af de ni muser i græsk mytologi. Hun beskytter den tragiske digtning. | ||||||||||
| Thaleia | Thaleia er en af de ni muser i græsk mytologi. Hun beskytter komedien. | Thalia | |||||||||
| Terpsichore | Terpsichore er en af de ni muser i græsk mytologi. Hun beskytter dansen. | ||||||||||
| Euterpe | Euterpe er en af de ni muser i græsk mytologi. Hun beskytter den lyriske digtning og musikkomposition. | ||||||||||
| Polyhymnia | Polyhymnia er en af de ni muser i græsk mytologi. Hun beskytter hymnedigtningen og pantominen. | Polymnia | |||||||||
| Klio | Klio er en af de ni muser i græsk mytologi. Hun beskytter historieskrivningen. | ||||||||||
| Urania | Urania er en af de ni muser i græsk mytologi. Hun beskytter astronomien og læredigtningen. | ||||||||||
| sirene | En sirene er et smukt fabelvæsen i græsk mytologi. Hun har kvindeansigt og fuglekrop og lokker sømænd i ulykke med sin skønne stemme. | I Odysseen lokkede sirenernes sang Odysseus og hans mænd mod en ulykkelig død. De undslap kun den lokkende sang, da Odysseus stoppede sømændenes ører med voks og lod sig surre til skibets mast. | |||||||||
| Thelxiope | Thelxiope er en af sirenerne i græsk mytologi. Sammen med sine søstre lokker hun sømænd i døden med sin skønsang. | ||||||||||
| Molpe | Molpe er en af sirenerne i græsk mytologi. Sammen med sine søstre lokker hun sømænd i døden med sin skønsang. | Molpadia | |||||||||
| Pisinoe | Pisinoe er en af sirenerne i græsk mytologi. Sammen med sine søstre lokker hun sømænd i døden med sin skønsang. | peisinoe | |||||||||
| Aloade | En aloade er en af Aloeus (eller Poseidons) to sønner, Otos og Efialtes. De var i den græske mytologi to kæmpe uhyrer, der forsøgte at erobre himlen. | Aloide | Aloaderne var blot børn, da de forsøgte at nå himlen ved at stable bjergene Ossa, Pelion og Olympos ovenpå hinanden. De blev stoppet af Apollon, der dræbte dem. | Aloeus har afgivet patronymikon til de to uhyrer, men ofte omtales Poseidon som deres egentlige fædrene ophav. | I følge den antikke geograf Pausanias var de to brødre de første til at dyrke muserne på Helikon. De dyrkede dog de mindre kendte muser ved navn Melete, Mneme og Aoide. | ||||||
| Otos | Otos er en af de to aloader i græsk mytologi. Sammen med broderen Efialtes forsøgte han at erobre himlen. | Man kan læse om aloaderne i Apollodors Bibliotek. | |||||||||
| Efialtes | Efialtes er en af de to aloader i græsk mytologi. Sammen med broderen Otos forsøgte han at erobre himlen. | Man kan læse om aloaderne i Apollodors Bibliotek. | |||||||||
| Krotos | Krotos var en satyr i græsk mytologi med evner inden for dans og jagt. Han var søn af Pan og Eufeme, musernes amme. | Krotos bliver på musernes anmodning sat på himlen som stjernebilledet Skytten. | |||||||||
| Melete | Melete er i græsk mytologi en af de tre muser, som aloaderne dyrker på Helikon. | Fortællingen om aloaderne og Helikon findes hos den antikke geograf Pausanias. | |||||||||
| Mneme | Mneme er i græsk mytologi en af de tre muser, som aloaderne dyrker på Helikon. | Fortællingen om aloaderne og Helikon findes hos den antikke geograf Pausanias. | |||||||||
| Aoide | Aoide er i græsk mytologi en af de tre muser, som aloaderne dyrker på Helikon. | Aoida | Aoide er muse for sang. | Fortællingen om aloaderne og Helikon findes hos den antikke geograf Pausanias. | |||||||
| Eufeme | Eufeme var en nymfe bosiddende på Helikon. I græsk mytologi var hun musernes amme og havde sammen med Pan sønnen Krotos. | Eupheme | Man kan læse om Eufeme hos den antikke geograf Pausanias. | ||||||||
| Python | Python var et rædselsvækkende, slangelignende monster i græsk mytologi. Den vogtede over oraklet i Delfi, indtil Apollon slog den ihjel. | Pytho | Oraklet i Delfi vogtes i nogle versioner af myten af dragen Delfyne, i andre versioner er det Python, der vogter over stedet. | ||||||||
| nornedom | En nornedom er nornernes afgørelse om, hvornår og hvordan et menneske eller en gud skal dø eller et varsel om fremtidige begivenheder. | ||||||||||
| Asteria | Asteria er datter af titanerne Koios og Foibe i den græske mytologi. Sammen med Perses har hun datteren Hekate. | Asteria er en ældre gudinde for profetiske drømme. | Asteria nævnes blandt titanernes børn i Hesiods Theogoni. | ||||||||
| Aktaion | Aktaion var en ung, dygtig jæger, barnebarn af den græske sagnkonge Kadmos. Han blev dræbt af sine egne hunde, da Artemis forvandlede ham til en hjort. | Myten om Aktaion og Artemis fortæller, hvorledes Aktaion en dag så Artemis nøgen, mens hun badede i en sø. Da Artemis opdagede, at en dødelig havde set hende nøgen, blev hun rasende og forvandlede Aktaion til hjort, hvorefter Aktaions egne jagthunde gik til angreb på ham og sønderflåede ham. | Myten om Aktaions død findes i Apollodors Bibliotek, men er bedst kendt fra den romerske digter Ovids Forvandlinger. | ||||||||
| Aristaios | Aristaios var en græsk sagnhelt med særlig tilknytning til landbrug. Han var gift med Autonoe og fader til jægeren Aktaion. | Aristæos | I den græske mytologi er Aristaios biavlens opfinder. | Aristaios nævnes som Autonoes mand i Hesiods Theogoni. | |||||||
| Kyrene | Kyrene var en græsk sagnprinsesse og en dygtig jæger. Sammen med Apollon havde hun sønnerne Aristaios og Idmon. | ||||||||||
| Erytheia | Erytheia var en græsk mytisk ø i det fjerneste vest af Okeanos. Øen var hjemsted for den trehovedede kæmpe Geryon. | Erythia | Herakles besøgte øen, da han som en af sine tolv opgaver skulle hente Geryons okser. | Erytheia er nævnt i Hesiods Theogoni. | |||||||
| Autonoe | Autonoe var en græsk sagnprinsesse, datter af Thebens grundlægger Kadmos og Harmonia. Hun var gift med Aristaios og mor til jægeren Aktaion. | Autonoë | Autonoe og hendes søstre blev slået af et bakkantisk vanvid, da hendes nevø Pentheus, kongen af Theben, forbød dyrkelsen af Dionysos i byen. Søstrene endte med i deres vanvid at sønderrive Pentheus. | Autonoe nævnes som moder til Aktaion i Hesiods Theogoni. | |||||||
| Gargafia | Gargafia var det sted (en kilde eller dal) i den græske mytologi, hvor Artemis badede, da Aktaion fik øje på hende. | Gargaphe | Gargaphia | Det er først og fremmest fra Ovids Forvandlinger, vi kender Gargafia som stedet, hvor Artemis badede. | |||||||
| Niobe | Niobe var en græsk prinsesse, datter af sagnkongen Tantalos. Hun var mor til niobiderne, som Apollon og Artemis dræbte med deres pile. | Niobe, der var mor til mange og skønne børn, hånede Leto for kun at have fået to børn. Det faldt Leto og hendes børn, Apollon og Artemis, for brystet, så de to guder slog samtlige af Niobes børn ihjel og lod dem ligge ubegravet i ni dage. Niobe blev af Zeus forvandlet til en evigt grædende klippeblok. | Myten er bedst kendt fra Ovids Forvandlinger og har været et yndet motiv for kunstnere siden antikken. | ||||||||
| Tantalos | Tantalos var i græsk mytologi stamfader til Pelops slægt, der havde til huse som konger i Sparta og Mykene. | Tantalos forbrød sig mod de olympiske guder, da han kogte og serverede sin egen søn, Pelops, for dem ved et middagsselskab. Guderne opdagede det og pustede liv i drengen igen. Tantalos blev straffet i Hades, hvor han stod i en sø omkranset af frugttræer. Vandet gik ham til kæben, men når han forsøgte at drikke af det, trak det sig tilbage, ligesom frugttræerne fjernede deres grene, når han forsøgte at række ud efter de modne frugter. | Man kan læse om Tantalos i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Amfion | Amfion var barn af Zeus og gift med Niobe i græsk mytologi. Sammen med sin tvillingebroder Zethos byggede han ved hjælp af sin lyre murene om Theben. | Amphion | Amfion var ifølge myten i stand til alene ved hjælp af tonerne fra sin lyre at bevæge sten, således gled stenene ved hans spil selv på plads i murværket omkring Theben. | Man kan læse om Amfion i Apollodors Bibliotek. | |||||||
| Thamyris | Thamyris var en dygtig musiker i den græske mytologi. Han udfordrede muserne i en musikdyst og tabte. Muserne tog derefter hans syn og musiske evner fra ham. | Man kan læse om Thamyris i Apollodors Bibliotek. | |||||||||
| Marsyas | Marsyas var en satyr i græsk mytologi. Han var dygtig på en fløjte og udfordrede Apollon i en musikkonkurrence, som kostede ham livet. | Marsyas havde fundet sit instrument, fløjten, efter at Athene havde smidt den fra sig i ærgrelse over, hvor oppustet og grim hun blev, når hun spillede på den. | Da Marsyas havde tabt en musikkonkurrence til Apollon, flåede Apollon ham levende som straf for udfordringen og til eksempel for andre. | ||||||||
| Trofonios | Trofonios var en græsk heros med en populær orakelkult i Boiotien. Sammen med sin broder Agamedes byggede han bl.a. Apollons tempel ved oraklet i Delfi. | Trophonios | Trofonios og Agamedes kendes som bygmestre fra bl.a. den homeriske hymne til Apollon. | ||||||||
| Agamedes | Agamedes var en bygmester i græsk mytologi. Sammen med sin broder Trofonios byggede han bl.a. Apollons tempel ved oraklet i Delfi. | Agamedes og Trofonius kendes som bygmestre fra bl.a. den homeriske hymne til Apollon. | |||||||||
| Dafne | Dafne var en smuk, ung pige, datter af flodguden Ladon fra den græske mytologi. Hun afviste guden Apollons tilnærmelser og forvandledes under sin flugt fra ham til et laurbærtræ. | Daphne | Myten om Dafne og Apollon er særlig kendt fra Ovids Forvandlinger, men kendes i mange gengivelser fra den antikke litteratur og kunst. | Dafne betyder laurbærtræ på græsk. Det er efter Dafnes forvandling, at Apollon altid bærer en laurbærkrans. | |||||||
| Fobos | Fobos er en personifikation af angst i græsk mytologi. Han og tvillingebroderen Deimos er sønner af guderne Ares og Afrodite. | Føbos | Phøbos | Tvillingerne Fobos og Deimos fulgte som regel deres fader, krigsguden Ares, ud på slagmarken, hvor de huserede blandt krigerne. | Fobos betyder frygt på græsk og kendes i dag fra -fobi, angst for et eller andet. | ||||||
| Deimos | Deimos er en personifikation af rædsel i græsk mytologi. Han og tvillingebroderen Fobos er sønner af guderne Ares og Afrodite. | Tvillingerne Deimos og Fobos fulgte som regel deres fader, krigsguden Ares, ud på slagmarken, hvor de huserede blandt krigerne. | |||||||||
| Afros | Afros er havskummet, som Afrodite ifølge den antikke græske folkeetymologi er født af (Afros betyder (hav)skum på græsk). | Aphros | |||||||||
| Enyo | Enyo er en krigsgudinde i græsk mytologi. Hun ledsager krigsguden Ares i krig, hvor hun har ansvar for ødelæggelse. | ||||||||||
| Faëton | Faëton var søn af Helios fra græsk mytologi. Han blev dræbt af Zeus, da han satte ild til jorden under et forsøg på at styre solvognen hen over himlen. | Phaeton | Faëton har sin grav ved den mytiske flod Eridanos, hvor han styrtede ned med solvognen, efter at Zeus havde ramt ham med sin tordenkile. Ved graven står Faëtons søstre, heliaderne, som popler og græder tårer af rav for ham. | Myten om Faëton kan læses hos den græske historiker Diodor. | |||||||
| Eridanos | Eridanos er en flod langt mod nord i den græske mytologi. Det er her, at Faëton ligger begravet efter at være styrtet ned med solvognen. | ||||||||||
| Endymion | Endymion var en græsk sagnprins. Han var elsket af månegudinden Selene og sov efter eget valg en evig søvn uden at dø eller ældes. | Da Endymion var elsket af Selene, gav Zeus ham lov at vælge, hvad han ønskede sig. Han valgte den evige søvn, og hver nat kom Selene til ham i søvnen. | Man kan læse om Endymion i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Herse | Herse er personifikationen af morgenduggen i græsk mytologi. Hun er datter af Zeus og Selene. | Ersa | Herse er halvsøster til de 50 piger, som Selene og Endymion ifølge nogle versioner af myten skulle have fået sammen. | Gudinden Herse forveksles af og til med Kekrops (Athens første konge) datter Herse, der var moder til Kefalos. | |||||||
| Kefalos | Kefalos var søn af Herse og Hermes i græsk mytologi. Eos forelskede sig i ham og bortførte ham til Olympen. | Kephalos | Man kan læse om Kefalos i Apollodors Bibliotek | ||||||||
| Astraios | Astraios er en af titanerne i græsk mytologi. Han er gift med Eos og fader til stjernerne og vindene. | Astræos | Astraios er beskrevet i Hesiods Theogoni. | ||||||||
| Zefyr | Zefyr er gud for vestenvinden i græsk mytologi. Han bor med sine brødre hos Aiolos, vindenes herre. | Zefyros | Zephyr | Zefyr nævnes som barn af Selene og Astraios i Hesiods Theogoni. | |||||||
| Notos | Notos er gud for søndenvinden i græsk mytologi. Han bor med sine brødre hos Aiolos, vindenes herre. | Notos nævnes som barn af Selene og Astraios i Hesiods Theogoni. | |||||||||
| Boreas | Boreas er gud for nordenvinden i græsk mytologi. Han bor med sine brødre hos Aiolos, vindenes herre. | Boreas nævnes som barn af Selene og Astraios i Hesiods Theogoni. | |||||||||
| Tithonos | Tithonos var trojaner og Eos' elsker. Han fik evigt liv, men ældedes til stadighed. | Da Eos bad Zeus om evigt liv til Tithonos, glemte hun at bede om evig ungdom. Så Tithonos blev ældre og svagere, indtil han til sidst var så svaglig, at han intet var i stand til. | Man kan læse om Tithonos' skæbne i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Eleos | Eleos er personifikationen af barmhjertighed i græsk mytologi. | Heleos | Eleos havde et alter i Athen, som nævnes i Apollodors Bibliotek og hos den antikke geograf Pausanias. | ||||||||
| Hekate | Hekate er gudinde for trolddom og hekseri i græsk mytologi. Hekate blev tillige dyrket som afværger af det onde. | Hekate er datter af Perses og Asteria. På Olympen er hun højt æret af Zeus, som giver hende del i jorden, havet og himlen. | Hekates særlige status blandt guderne findes beskrevet i Hesiods Theogoni. | ||||||||
| Pallas | Pallas er søn af titanerne Krios og Eurybia fra græsk mytologi. Han er fader til Zelos, Nike, Kratos og Bia, som han har med okeaniden Styx. | Under slaget mellem titanerne og de olympiske guder blev Pallas i nogle versioner af myten slået ihjel og flået af Athene. | Pallas er beskrevet i Hesiods Theogoni. Pallas' møde med Athene kan findes i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Perses | Perses er ødelæggelsens gud i græsk mytologi. Han er søn af titanerne Krios og Eurybia og fader til gudinden Hekate. | Perses er beskrevet i Hesiods Theogoni. | |||||||||
| Styx | Styx er gudinde for floden Styx og personifikationen af had i græsk mytologi. Hun er en af okeaniderne. | Styx er moder til Zelos, Nike, Kratos og Bia, som hun har med Pallas. Da Styx fik vundet sine magtfulde børn over på olympiernes side i kampen mod titanerne, belønnede Zeus hende efter kampen med den ære, at guderne for fremtiden skulle sværge ved hendes navn. | Styx og hendes rolle i kampen mod titanerne er beskrevet i Hesiods Theogoni. | Styx er floden, hvorover de døde skulle rejse til dødsriget, Hades. | |||||||
| Zelos | Zelos er personifikationen af misundelse og kappestrid i græsk mytologi. Sammen med sine tre søskende, Nike, Kratos og Bia, hjælper han olympierne i kampen mod titanerne. | Zelos findes beskrevet i Hesiods Theogoni. | |||||||||
| Nike | Nike er personifikationen af sejr i græsk mytologi. Sammen med sine tre søskende, Zelos, Kratos og Bia, hjælper hun olympierne i kampen mod titanerne. | Nike findes beskrevet i Hesiods Theogoni. | |||||||||
| Kratos | Kratos er personifikationen af kraft i græsk mytologi. Sammen med sine tre søskende, Zelos, Nike og Bia, hjælper han olympierne i kampen mod titanerne. | Kratos er beskrevet i Hesiods Theogoni. | |||||||||
| Bia | Bia er personifikationen af styrke i græsk mytologi. Sammen med sine tre søskende, Zelos, Nike og Kratos, hjælper hun olympierne i kampen mod titanerne. | Bia er beskrevet i Hesiods Theogoni. | |||||||||
| nereide | En nereide er en havnymfe, en af Nereus' 50 døtre i græsk mytologi. | Nereiderne bor på havets bund med deres fader. De var med deres særlige kræfter i stand til at hjælpe sømænd i havsnød. | Nereiderne er beskrevet i Hesiods Theogoni. | ||||||||
| Amfitrite | Amfitrite er en af nereiderne, gift med Poseidon og moder til Triton fra den græske mytologi. | Amphitrite | Amfitrite var dronning blandt nereiderne i græsk mytologi. Sammen med sine søstre Kymodoke og Kymatolege kunne hun stilne det oprørte hav. | Amfitrite er beskrevet i Hesiods Theogoni. | |||||||
| Triton | Triton er en havmand, søn af Poseidon og Amfitrite i græsk mytologi. Han kan stilne havet ved at blæse i sin konkylie. | Triton er beskrevet i Hesiods Theogoni. | |||||||||
| Kymodoke | Kymodoke var en af nereiderne i græsk mytologi. Sammen med sine søstre Amfitrite og Kymatolege kunne hun stilne havet. | Kymodoke er beskrevet i Hesiods Theogoni. | |||||||||
| Kymatolege | Kymatolege var en af nereiderne i græsk mytologi. Sammen med sine søstre Amfitrite og Kymodoke kunne hun stilne havet. | Kymatolege er beskrevet i Hesiods Theogoni. | |||||||||
| Euryale | Euryale var en af de tre gorgoner i græsk mytologi. Hun optræder i myten om Perseus og Medusa. | Da det var lykkedes Perseus at hugge hovedet af Medusa, blev han jagtet af de to tilbageværende gorgoner, Euryale og Stheino. | Man kan læse om Euryale i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Gorgon | En gorgon var i græsk mytologi et rædselsvækkende væsen med hår af slanger og et blik, der kunne forstene. | De tre gorgoner var søstre og boede helt ude ved den yderste kant af jorden. Medusa var den farligste af dem, men hun blev slået ihjel af Perseus, da han havde lovet hendes hoved til kong Polydektes. | Gorgonerne er beskrevet i Hesiods Theogoni. | ||||||||
| Nereus | Nereus er en havmand i græsk mytologi. Han er fader til nereiderne og berømt for sine profetiske evner. | I myten om Herakles og hesperidernes æbler bliver Nereus fanget af Herakles og tvunget til at afsløre, hvor hesperidernes æbler befinder sig. | Nereus tager mange skikkelser i kunsten, hvor han afbildes med fiskehale, med slangehale eller som menneske. | Nereus er beskrevet i Hesiods Theogoni. Man kan læse om Herakles og Nereus i Apollodors Bibliotek. | |||||||
| Thaumas | Thaumas er en havmand og personifikationen af havets vidundere i græsk mytologi, gift med okeaniden Elektra og fader til harpyerne og Iris. | Thaumas er beskrevet i Hesiods Theogoni. | |||||||||
| Forkys | Forkys er en havmand fra græsk mytologi. Han ansvarlig for farerne ved det dybe hav og er bl.a. fader til de tre graier, gorgonerne og Echidna som han har med søsteren Keto. | Phorkys | Forkys og hans farlige yngel er beskrevet i Hesiods Theogoni. | ||||||||
| Keto | Keto er personifikationen af havets farer i græsk mytologi. Hun er moder til en mængde sømonstre, som hun har med broderen Forkys. | Kete | Keto og hendes farlige yngel er beskrevet i Hesiods Theogoni. | ||||||||
| Doris | Doris var en af okeaniderne i den græske mytologi. Hun var gift med Nereus og mor til de 50 nereider. | Doris findes beskrevet i Hesiods Theogoni. | |||||||||
| Nemertes | Nemertes var en af nereiderne i den græske mytologi. Hun var den sidstfødte og lignede sin fader, Nereus, af sind. | Nemertis | Nemertes findes beskrevet i Hesiods Theogoni. | ||||||||
| Elektra | Elektra var en af okeaniderne i den græske mytologi. Hun var gift med Thaumas og moder til Iris og harpyerne. | Elektra er beskrevet i Hesiods Theogoni. | |||||||||
| Iris | Iris er personifikationen af regnbuen i græsk mytologi. Hun optræder af og til som gudernes budbringer. | Iris opfattes ofte som Heras tjenerinde. | Iris er beskrevet i Hesiods Theogoni. | ||||||||
| Aello | Aello er en af harpyerne i græsk mytologi. Sammen med sin søster Okypete bortførte hun mennesker på Zeus' befaling. | Aello er beskrevet i Hesiods Theogoni. | |||||||||
| Okypete | Okypete var en af harpyerne i græsk mytologi. Sammen med sin søster Aello bortførte hun mennesker på Zeus' befaling. | Okypete er beskrevet i Hesiods Theogoni. | |||||||||
| harpy | En harpy er en vinddæmon i græsk mytologi. Harpyerne var døtre af Thaumas og Elektra. De bortførte mennesker på Zeus' befaling. | harpye | harpyie | Harpyerne er ofte afbildet som fugle med kvindelige attributter og menneskeansigt. Harpyerne har således fysiske fællestræk med sirenerne. | Harpyerne er beskrevet i Hesiods Theogoni, og man kan desuden læse om harpyernes forfølgelse af kong Fineus i Apollodors Bibliotek. | ||||||
| Enyo | Enyo var en af de tre graier (gamle kvinder) i græsk mytologi. Hun var sammen med sine søstre vogter for gorgonerne. | Ennyo | Enyo findes beskrevet i Hesiods Theogoni. | ||||||||
| Stheino | Stheino var en af de tre gorgoner i græsk mytologi. Hun optræder i myten om Perseus og Medusa. | Stheino findes beskrevet i Hesiods Theogoni. | |||||||||
| Side | Side var Orions første hustru i græsk mytologi. Hun blev kastet i Hades af Hera, da hun ønskede at konkurrere mod Hera i skønhed. | Syde | Man kan læse om Side i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Oinopion | Oinopion var en græsk sagnkonge fra Kios. Han var søn af Ariadne og Theseus (eller Dionysios). | Ønopion | Oinopion modtog Orion som gæsteven, men da Orion bejlede til datteren Merope, drak Oinopion ham fuld og stak hans øjne ud. | Man kan læse om Oinipion i Apollodors Bibliotek. | |||||||
| Merope | Merope var datter af den græske sagnkonge Oinopion. Hun blev bejlet til af jægeren Orion, som derfor blev blindet af hendes fader. | Man kan læse om Merope og Orion i Apollodors Bibliotek. | |||||||||
| Fineus | Fineus var en blind græsk sagnkonge og spåmand fra Thrakien. Fineus blev forfulgt af harpyerne, der stjal hans mad og lod ham sulte. | Phineus | Fineus blev i de ældste versioner af myten forfulgt og sultet af harpyerne, fordi han havde misbrugt sine spådomsevner. Da argonauterne under jagten på det gyldne skind kom forbi hans hjem i Thrakien, befriede de ham for plageånderne. | Man kan læse om Fineus i Apollodors Bibliotek. | |||||||
| Zetes | Zetes var søn af Boreas og Oreithyia i græsk mytologi. Zetes og hans broder Kalais drog med Jason og argonauterne ud efter det gyldne skind. | Under argonautertogtet befriede Zetes og Kalais kong Fineus fra harpyernes forfølgelse. | Man kan læse om Zetes i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Kalais | Kalais var søn af Boreas og Oreithyia i græsk mytologi. Kalais og hans broder Zetes drog med Jason og argonauterne ud efter det gyldne skind. | Under argonautertogtet befriede Kalais og Zetes kong Fineus fra harpyernes forfølgelse. | Man kan læse om Kalais i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Alkmene | Alkmene var gift med Amfitryon og moder til Herakles, som hun fik med den græske gud Zeus. | Alkmene findes beskrevet i Hesiods Theogoni. | |||||||||
| Filyra | Filyra var en af okeaniderne fra græsk mytologi. Hun er moder til kentauren Cheiron, som hun har med Kronos. | Philyra | Kronos besøgte Filyra i skikkelse af en hest og Filyra fødte efterfølgende kentauren Cheiron. | Filyra er beskrevet i Hesiods Theogoni. | |||||||
| filyriden | filyriden er i den græske mytologi et tilnavn til Cheiron, søn af Filyra. | philyride | |||||||||
| Medeios | Medeios var søn af Medea og Jason (eller Aigeus) fra den græske mytologi. Han blev opfostret af kentauren Cheiron. | Medos | Medeios er beskrevet i Hesiods Theogoni. | ||||||||
| Kentaur | En kentaur er et fabelvæsen i græsk mytologi, der er halvt menneske og halvt hest. Kentaurerne har hjemme i de bjergrige egne i Thessalien og Arkadien. | En berømt kentaur var den vise Cheiron, der opdrog Asklepios og Achilleus, en anden var Eurytion, som sammen med en flok af kentaurer drak sig fuld og forgreb sig på de kvindelige gæster ved lapitherkongen Peirithoos' bryllup. | Man kan læse om kentaurerne i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Asklepios | Asklepios er den græske guddom for lægekundskab. Han er søn af guden Apollon og Koronis, og fader til bl.a. døtrene Hygieia, Iaso og Akeso. | Asklepios' mor Koronis var Apollon utro, mens hun ventede Asklepios. Apollons tvillingesøster Artemis dræbte Koronis som straf, men Asklepios blev reddet af sin fader og sat i pleje hos kentauren Cheiron på bjerget Pelion. | Asklepios er som oftest afbildet med en lang slangeomslynget stav, og den benyttes stadig som symbol for lægekundskab. | Man kan læse om Asklepios i Apollodors Bibliotek. | |||||||
| Chariklo | Chariklo er en nymfe i græsk mytologi. Hun var gift med kentauren Cheiron og moder til Melanippe. | Chariklo er bl.a. nævnt i Pindars 4. pythiske ode og i Ovids Forvandlinger. | |||||||||
| nymfe | En nymfe er et kvindeligt væsen knyttet til en naturlokalitet i græsk mytologi. Nymferne er smukke væsener, der opfattedes som udødelige eller velsignede med meget langt liv. | nymphe | Nymferne har, ligesom elverpigerne i Norden, spillet en stor rolle i den græske folketro. | ||||||||
| Maia | Maia er en nymfe og en af plejaderne, døtre af Pleione og Atlas fra græsk mytologi. Hun er moder til guden Hermes, som hun har med Zeus. | Da Hera opdagede Zeus' forhold til Maia, blev hun rasende jaloux, og Maia måtte derfor føde Hermes i skjul i en hule på Kyllene. Her svøbte hun den nyfødte guddom og lagde ham i sikkerhed. | Maia er beskrevet i Hesiods Theogoni. | ||||||||
| atlantide | En atlantide er en datter af titanen Atlas fra den græske mytologi. | ||||||||||
| Thot | Thot er en egyptisk månegud og desuden gud for skrive- og regnekunsten. Han er gudernes forelæser og skriver. | Thot er som månegud Res modbillede (nattens sol). | Hos grækerne blev Thot opfattet som identisk med Hermes Trismegistos. | ||||||||
| Autolykos | Autolykos var en mestertyv i græsk mytologi, søn af Hermes og Chione. | Autolykos' særlige evner indenfor tyveri havde han modtaget fra faderen Hermes. | Autolykos er beskrevet af Homer i 19. sang af Odysseen. | ||||||||
| Althaimenes | Althaimenes var søn af den græske sagnkonge Katreus. Han dræbte sin søster Apemosyne i et anfald af vrede. | Althemenes | Althaimenes sparkede i vrede sin søster ihjel, da han ikke troede på hendes forklaring om, at guden Hermes havde forfulgt hende og gjort hende gravid. Senere i livet kom Althaimenes uvidende til også at dræbe sin egen fader. | Man kan læse om Althaimenes i Apollodors Bibliotek. | |||||||
| Apemosyne | Apemosyne var datter af den græske sagnkonge Katreus. Hun blev dræbt af sin broder Althaimenes, da hun var blevet gravid. | Apemosyne forklarede sin broder Althaimenes, at hendes graviditet skyldtes guden Hermes, der havde forgrebet sig på hende. Broderen troede hende ikke og sparkede hende ihjel i vrede. | Man kan læse om Apemosyne i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Hybris | Hybris er en personifikation af overmod i græsk mytologi. | Hybris var et vigtigt begreb for grækerne i antikken. At begå hybris betød, at man overtrådte en mere eller mindre synlig grænse og derved påkaldte sig gudernes vrede (nemesis). | |||||||||
| Thymbris | Thymbris er en nymfe fra den græske mytologi. Hun regnes for moder til Pan, som hun har sammen med Zeus. | Thymbris er nævnt som moder til Pan i Apollodors Bibliotek. | |||||||||
| Aigipan | Aigipan er en dyrisk variant af hyrdeguden Pan. | Ægipan | Da Zeus i kampen mod Tyfon fik skåret sine sener af, hjalp Aigipan guden Hermes med at stjæle dem tilbage, således at Zeus kunne komme til kræfter igen. Man kan læse om Aigipan og Hermes i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Deukalion | Deukalion fra den græske mytologi var med sin hustru Pyrrha de eneste overlevende mennesker efter en verdensomspændende oversvømmelse. Han var søn af Prometheus og fader til børnene Hellen, Protogeneia og Amfiktyon. | Deukalion og Pyrrha overlevede som de eneste mennesker den oversvømmelse, som Zeus lod skylle hen over verden for at udrydde menneskeslægten. De havde fulgt Prometheus' råd og bygget sig en båd, som de sejlede rundt i, indtil regnen holdt inde. Da de atter havde fået land under fødderne, fik Deukalion lov at få et ønske opfyldt, og han ønskede, at der skabtes nye mennesker. Zeus hørte ham og fortalte Deukalion og Pyrrha, at de skulle kaste sten over deres hoveder, og af disse sten ville nye mænd og kvinder blive skabt. | Myten om Deukalion og Pyrrha kan læses i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Pyrrha | Pyrrha fra den græske mytologi var med sin mand Deukalion de eneste overlevende mennesker efter en verdensomspændende oversvømmelse. Hun var datter af Epimetheus og moder til børnene Hellen, Amfiktyon og Protogeneia. | Deukalion og Pyrrha overlevede som de eneste mennesker den oversvømmelse, som Zeus lod skylle hen over verden for at udrydde menneskeslægten. De havde fulgt Prometheus' råd og bygget sig en båd, som de sejlede rundt i, indtil regnen holdt inde. Da de atter havde fået land under fødderne, fik Deukalion lov at få et ønske opfyldt, og han ønskede, at der skabtes nye mennesker. Zeus hørte ham og fortalte Deukalion og Pyrrha, at de skulle kaste sten over deres hoveder, og af disse sten ville nye mænd og kvinder blive skabt. | Myten om Deukalion og Pyrrha kan læses i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Hellen | Hellen er en heros, der i følge græsk mytologi gav navn til grækerne (hellenerne). Han var søn af Deukalion og Pyrrha og fader til Aiolos, Doros og Xuthos. | Man kan læse om Hellen i Apollodors Bibliotek. | |||||||||
| Amfiktyon | Amfiktyon var søn af Deukalion og Pyrrha fra den græske mytologi. Han var konge i Athen og fader til Itonos. | Amphiktyon | Man kan læse om Amfiktyon i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Orseis | Orseis var en nymfe i græsk mytologi. Hun var gift med Hellen, med hvem hun havde børnene Aiolos, Doros og Xuthos. | Man kan læse om Orseis i Apollodors Bibliotek. | |||||||||
| Doros | Doros var stamfader til den doriske stamme ifølge græsk mytologi. Han er søn af Hellen og Orseis. | Man kan læse om Doros i Apollodors Bibliotek. | |||||||||
| Xuthos | Xuthos er fælles stamfader til den joniske og achaiske stamme ifølge græsk mytologi og sagnhistorie. Han er søn af Hellen og Orseis, gift med Kreousa og fader til Ion og Achaios. | Ksutos | Man kan læse om Xuthos i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Aiolos | Aiolos var stamfader til den æoliske stamme ifølge græsk mytologi. Han var søn af Hellen og Orseis, gift med Enarete og fader til bl.a. sønnerne Sisyfos og Athamas. | Æolos | Man kan læse om Aiolos i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Achaios | Achaios var stamfader til den achaiske stamme ifølge græsk mytologi. Han er søn af Xuthos og Kreousa og oldebarn af Deukalia. | Achæos | Man kan læse om Achaios i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Ion | Ion var ifølge græsk mytologi stamfader til den joniske stamme. Han var søn af Xuthos (eller guden Apollon) og Kreousa. | Jon | Ion er bedst kendt fra Euripides tragedie Ion, i hvilken han er søn af Apollon og Kreousa. | Man kan læse om Ion i Apollodors Bibliotek. | |||||||
| Protogeneia | Protogeneia var datter af Deukalion og Pyrrha i græsk mytologi. Hun var moder til Aëthlios, som hun fik med Zeus. | Protogenia | Man kan læse om Protogeneia i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Aëthlios | Aëthlios var en græsk sagnkonge fra Elis. Han var søn af Protogeneia og guden Zeus og fader til Endymion. | Æthlios | Man kan læse om Aëthlios i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Ælde | Ælde er den personificerede alder eller alderdom. | Elde | Elli | Ælde optræder i en gammel kællings skikkelse som overlegen konkurrent til Thor under en brydekamp i myten om Thors besøg hos Udgårdsloke. | |||||||
| Lokros | Lokros var en efterkommer af Deukalion og stamfader til lokrierne ifølge græsk mytologi. | Man kan læse om Lokros som efterkommer af Deukalion og Amfiktyon i Plutarchs Quastiones Graecae. | |||||||||
| Pelasgos | Pelasgos er ifølge græsk mytologi stamfader til pelasgerne, der beboede Grækenland, før grækerne indvandrede. De boede siden side om side med de græske folkeslag. | Man kan læse om Pelasgos i Apollodors Bibliotek. | |||||||||
| Kallisto | Kallisto var datter af den græske sagnkonge Lykaon og moder til Arkas, som hun fik med Zeus. | Myten om Zeus og Kallisto fortæller, at da Zeus havde fået sin vilje med den kyske Kallisto, og hun havde født ham sønnen Arkas, forfulgte den jaloux Hera Kallisto, og Zeus forvandlede hende derfor til en hunbjørn og satte hende på himlen som stjernebilledet Store Bjørn. | Man kan læse om Kallisto i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Inachos | Inachos er en flodgud i græsk mytologi. Han er søn af Okeanos og Tettys og gift med Melia. | Inakos | Man kan læse om Inachos i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Melia | Melia er en af okeaniderne fra den græske mytologi. Hun er gift med Inachos. | Man kan læse om Melia i Apollodors Bibliotek. | |||||||||
| Trochilos | Trochilos var søn af Kallithyia (Io) fra den græske mytologi. | Trochilos er en lidet kendt skikkelse i græsk mytologi, men regnes i nogle traditioner for opfinderen af hestevognen. | |||||||||
| Hierax | Hierax var den, der røbede Hermes for Argos Panoptes i græsk mytologi og derved tvang Hermes til at slå Argos Panoptes ihjel for at befri Io. | Hierax er nævnt i Apollodors Bibliotek. | |||||||||
| Epafos | Epafos er søn af Io og Zeus fra græsk mytologi. Han var gift med Memfis og fader til datteren Libya. | Epaphos | Epafos blev straks efter fødslen bortført på Heras bud, så Io, der selv havde været på flugt fra Hera, måtte atter vandre ud i verden, denne gang som søgende. Epafos blev fundet af Io i Fønikien. | Man kan læse om Epafos i Apollodors Bibliotek. | |||||||
| Telegonos | Telegonos var en egyptisk sagnkonge, der var gift med Io fra græsk mytologi. | Telegonos findes nævnt i Apollodors Bibliotek. | |||||||||
| Spartoi | Spartoi (da: de såede) var krigere, der voksede fra jorden, hvor Kadmos havde sået dragetænder (græsk mytologi). | sparter | Kadmos havde slået en drage ihjel, hvor Theben skulle ligge. Efter råd fra Athene såede han dragetænderne ud, og fra dem voksede bevæbnede krigere, der straks gik i kamp med hinanden, indtil kun de fem overlevende spartoi stod tilbage. | Man kan læse om de fem spartoi i Apollodors Bibliotek. | |||||||
| Danaos | Danaos var en græsk sagnkonge fra Argos. Han var broder til Aigyptos, fader til danaiderne og gav ifølge græsk mytologi navn til danaerne, en folkestamme fra Peloponnes. | Danaos havde halvtreds døtre, danaiderne, som blev gift med Aigyptos' halvtreds sønner for at slutte en fejde mellem de to fædre (og brødre). På brudenatten slog danaiderne på råd fra deres fader deres ægtemænd ihjel og flygtede derefter i et skib til Rhodos, hvor de grundlagde Athenetemplet i Lindos. | Man kan læse om Danaos i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Libya | Libya var datter af Epafos og Memfis fra græsk mytologi og moder til Belos og Agenor, som hun havde med guden Poseidon. | Lybia | Man kan læse om Libya i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Belos | Belos var i græsk mytologi konge i Egypten og søn af guden Poseidon og Libya. Han var gift med Anchinoë og fader til sønnerne Aigyptos og Danaos. | Man kan læse om Belos og hans efterkommere i Apollodors Bibliotek. | ej at forveksle med de babyloniske myte-figurer af samme navn. Se i øvrigt http://ia801407.us.archive.org/34/items/PWRE05-06/Pauly-Wissowa_III1_0261.png | ||||||||
| Anchinoë | Anchinoë var en nymfe, gift med sagnkongen Belos i græsk mytologi. Hun var datter af flodguden Neilos (Nilguden) og moder til sønnerne Aigyptos og Danaos. | Anchinoe | Man kan læse om Anchinoë i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Aigyptos | Aigyptos var søn af Belos og Anchinoë fra græsk mytologi. Han var broder til Danaos og fader til halvtreds sønner, der alle med undtagelse af en blev dræbt af danaiderne. | Efter giftermålet mellem Aigyptos' halvtreds sønner og deres kusiner, danaiderne, blev samtlige sønner dræbt af deres brude. Undtagelse var Lynkeus, der blev sparet af sin brud, fordi han lod hende forblive jomfru natten igennem. | Man kan læse om Aigyptos og sønnerne i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Hypermnestra | Hypermnestra var en af danaiderne fra græsk mytologi. Som den eneste af søstrene lod hun sin ægtemand overleve bryllupsnatten. | Hypermestra | Da danaiderne dræbte deres ægtemænd på bryllupsnatten lod Hypermnestra sin ægtemand overleve, fordi han lod hende jomfruelig natten igennem. Danaos blev vred på datteren og spærrede hende inde, hun blev dog senere løsladt og genforenet med ægtemanden Lynkeus. | Man kan læse om Hypermnestra i Apollodors Bibliotek. | |||||||
| Lynkeus | Lynkeus var en af Aigyptos' halvtreds sønner (græsk mytologi). Han overlevede som den eneste af brødrene bryllupsnatten med danaiderne. | Da danaiderne dræbte deres ægtemænd på bryllupsnatten, overlevede Lynkeus, fordi Hypermnestra ikke ville dræbe sin ægtemand, der havde ladet hende forblive jomfru natten igennem. Danaos blev vred på datteren og spærrede hende inde; men Lynkeus blev senere genforenet med Hypermnestra, og sammen regerede de i Argos. | Man kan læse om Lynkeus i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Danaë | Danaë var datter af Eurydike og Akrisios fra græsk mytologi. Hun var moder til den græske heros Perseus, som hun fik med guden Zeus. | Danae | Danaë blev indespærret i et bronzekammer under jorden af sin fader, der frygtede et orakelsvar, han havde modtaget i Delfi. Mens hun sad i kammeret, kom Zeus til hende i skikkelse af gylden regn, der dryppede i hendes skød gennem et hul øverst i bronzekammeret. Hun fødte så Perseus, men da hendes fader, Akrisios, ikke troede hendes beretning om Zeus, lagde han moder og barn i en kiste, forseglede den og smed den til havs. Kisten endte på øen Serifos, hvor Danaë blev venligt modtaget af kong Polydektes, der straks forelskede sig i hende. | Man kan læse om Danaë i Apollodors Bibliotek. | |||||||
| aigyptossøn | En aigyptossøn var en af Aigyptos' halvtreds sønner, der alle med undtagelse af en blev dræbt af danaiderne på deres bryllupsnat. | Man kan læse om aigyptossønnerne i Apollodors Bibliotek. | |||||||||
| Polydeukes | Polydeukes er den ene af tvillingerne, der er kendt under navnet dioskurerne, og som lever skiftevis i underverdenen og på himlen som morgen- og aftenstjernen i græsk mytologi. Han er søn Leda og Zeus fra græsk mytologi. | Kastor og Polydeukes er sønner af Leda, som var gift med kong Tyndareos i Sparta. I nogle myter er Zeus fader til begge drenge, i andre er Tyndareos fader til Kastor, som derfor er dødelig. I kamp mod fætrene Idas og Lynkeus falder Kastor. Polydeukes beder Zeus om at være sammen med Kastor, hvorefter brødrene skiftevis lever i underverdenen og på himlen som morgen- og aftenstjernen. | Dioskurerne har givet navn til stjernebilledet Tvillingerne og stjernebilledets to klareste stjerner, der nævnes ved deres latinske navne, Castor og Pollux. | ||||||||
| Akrisios | Akrisios var fader til Danaë fra græsk mytologi. Han spærrede sin datter inde i et bronzekammer efter at have modtaget et orakelsvar. | Akrisios havde spurgt oraklet i Delfi, hvorledes han kunne få mandligt afkom. Svaret lød, at datteren Danaë kunne føde ham et barnebarn, men i så fald ville drengen komme til at slå morfaren ihjel. Svaret skræmte Akrisios så meget, at han valgte at spærre datteren inde. | Man kan læse om Akrisios i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Diktys | Diktys var fisker og broder til kong Polydektes fra græsk mytologi. Han fandt Danaë og Perseus, da de skyllede op på stranden på Serifos. | Man kan læse om Diktys i Apollodors Bibliotek. | |||||||||
| Polydektes | Polydektes var en græsk sagnkonge fra Serifos. Han lod den voksne Perseus bringe sig Medusas' hoved. | Man kan læse om Polydektes i Apollodors Bibliotek. | |||||||||
| Andromeda | Andromeda var datter af den etiopiske konge Kefeus og Kassiopeia fra græsk mytologi og sagnhistorie. Hun blev reddet fra en grufuld skæbne af Perseus. | Andromeda var blevet lænket til en sten ved havets bred som offer til et søuhyre, der på guden Poseidons befaling hærgede området, fordi Andromedas moder havde sammenlignet sin skønhed med nereidernes. Perseus dræbte uhyret og frelste Andromeda, da han kom forbi på sin rejse til gorgonerne. | Man kan læse om Andromeda i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Gorgofone | Gorgofone var en af danaiderne i græsk mytologi. Hun giftede sig med Proteus, som hun dræbte på bryllupsnatten. | Gorgophone | Gorgofone nævnes i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Leda | Leda var i græsk mytologi gift med den mytiske kong Tyndareos fra Sparta. Hun var moder til tvillingerne Kastor og Polydeukes (dioskurerne) og til døtrene Klytaimnestra og Helena. | I følge myten blev Zeus betaget af Leda og besøgte hende i skikkelse af en svane. Resultatet af deres møde blev et æg, hvoraf den skønne Helena blev udruget. | Man kan læse om Leda i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Deino | Deino var en af de tre graier (gamle kvinder)i græsk mytologi. Hun var sammen med sine søstre vogter af gorgonerne. | Deino er nævnt i Apollodors Bibliotek. | |||||||||
| Pegasos | Pegasos er en bevinget hest, barn af Medusa og Poseidon fra græsk mytologi. Den blev tæmmet af Bellerofon, som fløj på den under kampen mod Kimæren. | Kilder sprang fra de klipper, som Pegasos' hovslag ramte. Mest berømt er kilden Hippokrene ved bjerget Helikon. | Pegasos er beskrevet i Hesiods Theogoni. | ||||||||
| Geryon | Geryon er et uhyre med tre overkroppe fra græsk mytologi. Han har en stor kvægflok langt mod vest, der bevogtes af hyrden Eurytion og Orthos, en tohovedet hund. | Geryon og hans okser findes beskrevet i Hesiods Theogoni. | |||||||||
| Chrysaor | Chrysaor søn barn af Medusa og guden Poseidon fra græsk mytologi og fader til uhyret Geryon. | Chrysaor blev født med et gyldent sværd i hånden. | Chrysaor er beskrevet i Hesiods Theogoni. | ||||||||
| Kallirhoe | Kallirhoe var en af okeaniderne. Hun var moder til uhyret Geryon, som hun havde med Chrysaor. | Kallirroe | Kallirhoe findes beskrevet i Hesiods Theogoni. | ||||||||
| Echidna | Echidna er et monstrøst væsen, bedst kendt for sit moderskab til en række uhyrer i græsk mytologi. Hun er datter af titanerne Forkys og Keto. | Echidna er bl.a. moder til helvedeshunden Kerberos og den tohovedede hund Orthos. | Echidna findes beskrevet i Hesiods Theogoni. | ||||||||
| Orthos | Orthos er en tohovedet hund, der vogter over Geryons okser på Erythia i græsk mytologi. Han er søn af Echidna og Tyfon. | Orthros | Orthos blev dræbt af Herakles, da han hentede Geryons okser, som en af sine tolv opgaver. | Orthos findes beskrevet i Hesiods Theogoni. | |||||||
| Kimære | Kimæren var et ildspyende fabeldyr fra græsk mytologi. Kimæren var løve fortil, ged i midterpartiet og slange bagtil. Den blev dræbt af Bellerofon. | Chimaira | Kimæren er beskrevet i Hesiods Theogoni. | ||||||||
| Sfinx | En sfinx er et uhyre med dyrekrop (oftest løvekrop) og menneskehoved. I græsk mytologi og sagnhistorie var sfinxen ved Theben et menneskeædende uhyre, der stillede sine ofre en gåde, de måtte løse for at gå fri. | Phix | Sphinx | Sfinxen ved Theben havde lært en gåde af muserne, som den stillede forbipasserende: “Hvad er det som har én stemme, men både fire, to og tre fødder?” Ødipus var den eneste, der fandt svaret: “Mennesket”. | Man kan læse om sfinxen og Ødipus i Apollodors Bibliotek. | ||||||
| perseide | En perseide er i græsk mytologi en efterkommer af Perseus. | perside | |||||||||
| Theseus | Theseus var en græsk sagnhelt fra Athen, søn af kong Aigeus. Han ryddede bl.a. Attika for en række forbrydere og drog til Kreta og slog Minotauros ihjel. | Theseus synes at være et attisk modstykke til den peloponnesiske Herakles. Han løste en række opgaver i Attika og blev efter hjemkomsten fra Kreta konge i Athen. I sin tid som konge samlede Theseus Attika og kom i kamp mod amazonerne, hvis dronning han forelskede sig og fik sønnen Hippolytos med. | Man kan læse om Theseus i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| aiolide | En aiolide er en efterkommer af Aiolos fra den græske mytologi. | ||||||||||
| Nemeiske løve | Den nemeiske løve var i græsk mytologi en stor løve, der hærgede omkring Nemea. Løven var usårlig over for våben, men fik sit endeligt, da Herakles kvalte den med sine bare næver, som en af sine tolv opgaver. | Man kan læse om løven og Herakles i Apollodors Bibliotek. | |||||||||
| Kadmos | Kadmos var søn af den fønikiske kong Agenor fra græsk mytologi. Han var grundlægger af det sagnomspundne Theben. | Kadmos var broder til Europa og i sin søgen efter hende, nåede han oraklet i Delfi. Han spurgte oraklet, hvor han kunne slå sig ned og fik at vide, at han skulle følge en ko og grundlægge sin by, hvor den hvilede. Han fulgte orakelsvaret og grundlagde Theben efter først at have slået en drage ihjel, der boede på stedet. | Man kan læse om Kadmos i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Polydoros | Polydoros var søn af Kadmos og Harmonia fra græsk mytologi. Polydoros var gift med Nyktëis og fader til Labdakos. | Polydor | Man kan læse om Polydoros i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Ino | Ino var datter af Kadmos og Harmonia fra græsk mytologi. Hun blev gift med Athamas, hvis børn hun efterfølgende forsøgte at dræbe. | Ino forsøgte at dræbe Frixos og Helle, der var børn af Athamas tidligere forhold. For at undgå Athamas' hævn, sprang hun i havet og blev til havgudinden Leukothea. | Man kan læse om Ino og Athamas i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Agave | Agave var datter af Kadmos og Harmonia fra græsk mytologi. Hun var moder til Pentheus, som hun flænsede til døde i en dionysisk rus. | Da Dionysos kom til sin hjemby Theben, lod han kvinderne i byen gribes af ekstase, således at de forlod hus og hjem og søgte ud i bjergene omkring byen. Pentheus, Agaves søn og hersker over Theben, nægtede at tro, at der var tale om guddommelige kræfter, så Dionysos lokkede ham ud i bjergene, hvor Pentheus i forklædning forsøgte at opklare, hvad der foregik med byens kvinder. Da kvinderne opdagede Pentheus, sønderrev de ham i den tro, at han var en løve. Først da de kom tilbage til Theben og rusen fordampede, opdagede Agave, at hun havde slået sin søn ihjel. | Man kan læse om Agave og Pentheus i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Agenor | Agenor var i græsk mytologi en sagnkonge fra Fønikien. Han var gift med Telefassa og havde børnene Kadmos, Europa, Foinix og Kilix. | Man kan læse om Agenor i Apollodors Bibliotek. | |||||||||
| Telefassa | Telefassa var gift med Agenor fra græsk mytologi. Hun var moder til Kadmos, Europa, Foinix og Kilix. | Telephassa | Man kan læse om Telefassa i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Foinix | Foinix var søn af Agenor og Telefassa fra græsk mytologi. Han drog sammen med sine brødre ud i verden for at lede efter søsteren Europa, der var blevet bortført af Zeus. | Phønix | Foinix slog sig efter den forgæves jagt på søsteren ned i Fønikien, som blev opkaldt efter ham. | Man kan læse om Foinix i Apollodors Bibliotek. | |||||||
| Kilix | Kilix var søn af Agenor og Telefassa fra græsk mytologi. Han drog sammen med sine brødre ud i verden for at lede efter søsteren Europa, der var blevet bortført af Zeus. | Kilix slog sig efter den forgæves jagt på søsteren ned i Kilikien, som er opkaldt efter ham. | Man kan læse om Kilix i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Europa | Europa var datter af Agenor og Telefassa fra græsk mytologi. Hun blev bortført af Zeus, der havde forelsket sig i hende og i skikkelse af en tyr svømmede bort med hende. | Zeus, der havde forelsket sig i Europa, forvandlede sig til en hvid tyr og bortførte hende fra stranden, hvor hun gik. Han svømmede med hende til Kreta, hvor hun fødte Minos, Rhadamantys og Sarpedon. Europas familie var fortvivlet over hendes forsvinden, så hendes brødre blev sendt ud i verden for at lede efter hende. | Man kan læse om Europa i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Pelagon | Pelagon var søn af Amfidamas, en græsk sagnkonge fra Fokis. Han gav Kadmos en ko, der skulle vise vej til det sted, hvor Theben skulle grundlægges. | Pelagon er nævnt i Apollodors Bibliotek. | |||||||||
| Echion | Echion var en af de fem overlevende spartoi i græsk mytologi. Han var gift med Agave og fader til Pentheus. | Man kan læse om de fem spartoi i Apollodors Bibliotek. | |||||||||
| Oudaios | Oudaios var en af de fem overlevende spartoi i græsk mytologi. | Udæos | Man kan læse om de fem spartoi i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Kthonios | Kthonios var en af de fem overlevende spartoi i græsk mytologi. | Man kan læse om de fem spartoi i Apollodors Bibliotek. | |||||||||
| Hyperenor | Hyperenor var en af de fem overlevende spartoi i græsk mytologi. | Man kan læse om de fem spartoi i Apollodors Bibliotek. | |||||||||
| Pelor | Pelor var en af de fem overlevende spartoi i græsk mytologi. | Man kan læse om de fem spartoi i Apollodors Bibliotek. | |||||||||
| Eteokles | Eteokles var søn af Ødipus og Iokaste fra græsk mytologi. Han kæmpede indædt med sin broder Polyneikes om magten i Theben. | Efter fordrivelsen af Ødipus kæmpede hans sønner, Eteokles og Polyneikes om magten i Theben. Eteokles nægtede at dele magten med Polyneikes, så broderen drog ud og fandt allierede. Han vendte tilbage med forstærkninger og indledte et angreb på Theben. Eteokleos og Polyneikes endte med at slå hinanden ihjel i tvekamp. | Kampen om Theben er særlig kendt fra Euripides' dramaer. | Man kan læse om Eteokles i Apollodors Bibliotek. | |||||||
| Polyneikes | Polyneikes var søn af Ødipus og Iokaste fra græsk mytologi. Han kæmpede indædt med sin broder Eteokles om magten i Theben. | Polynikes | Efter fordrivelsen af Ødipus kæmpede sønnerne Eteokles og Polyneikes om magten i Theben. Eteokles nægtede at dele magten, så Polyneikes drog ud og fandt allierede. Han vendte tilbage med forstærkninger og indledte et angreb på Theben. Eteokles og Polyneikes endte med at slå hinanden ihjel i tvekamp. | Kampen om Theben er særlig berømt fra Euripides' dramaer. | Man kan læse om Polyneikes i Apollodors Bibliotek. | ||||||
| Athamas | Athamas var en græsk sagnkonge fra Orchomenos. Han var søn af Aiolos og gift med Ino. Sammen med Nefele havde han børnene Helle og Frixos. | Man kan læse om Athamas i Apollodors Bibliotek. | |||||||||
| Lykurg | Lykurg var i græsk mytologi konge over edonerne fra Thrakien. Han dræbte sin søn Dryas i et dionysisk vanvid. | Lykurgos | Da Dionysos på en af sine rejser kom på besøg hos kong Lykurg, blev han uvenligt modtaget af kongen, der smed ham på porten og beholdt hans mænader hos sig. Med hjælp fra Thetis fik Dionysos befriet mænaderne og hævnede sig på kongen ved at lade ham dræbe sin egen søn i et anfald af dionysisk vanvid. | Man kan læse om Lykurg i Apollodors Bibliotek. | |||||||
| Pentheus | Pentheus var søn af Echion og Agave fra græsk mytologi. Han blev sønderrevet af sin moder, mens hun var ramt af et dionysisk vanvid. | Da Dionysos kom til sin hjemby Theben, lod han kvinderne i byen gribes af ekstase, således at de forlod hus og hjem og søgte ud i bjergene omkring byen. Pentheus, Agaves søn og hersker over Theben, nægtede at tro, at der var tale om guddommelige kræfter. Dionysos lokkede ham derfor ud i bjergene, hvor Pentheus i forklædning forsøgte at finde ud af, hvad der foregik med byens kvinder. Da kvinderne opdagede Pentheus, sønderrev de ham i den tro, at han var en løve. Først da de kom tilbage til Theben og rusen fordampede, opdagede Agave, at det var sønnen, hun havde slået ihjel. | Man kan læse om Pentheus i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Ariadne | Ariadne var datter af den kretensiske kong Minos fra græsk mytologi. Ariadne hjalp Theseus med at finde ud af labyrinten i Knossos og flygtede derefter med ham. | Ariadne flygtede fra Kreta med Theseus, da hun havde hjulpet ham ud af labyrinten, men på Naxos blev hun efter nogle kilders opfattelse taget af Dionysios, som giftede sig med hende. Andre kilder lader hende blive dræbt af Artemis | Ariadnes møde med Dionysios er nævnt i Hesiods Theogoni. Man kan læse om Theseus og Ariadne i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Iasion | Iasion var søn af Zeus og Elektra fra græsk mytologi. Han blev dræbt af sin fader Zeus' lynild, da han besvangrede gudinden Demeter. | Jasion | Man kan læse om Iasion i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Neilos | Neilos er en flodgud (gud for Nilen) i græsk mytologi. Han er søn af Okeanos og Tethys. | Neilos er dermed nært beslægtet med Hapi, der i egyptisk mytologi var gud for floden Nilen. | kilde: http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Egyptisk_religion/nilgud | ||||||||
| Zagreus | Zagreus er en græsk gud og søn af Zeus og Persefone. Zagreus er også et tilnavn til Dionysos. | Zagreus optræder som en tidlig Dionysos hos enkelte antikke forfattere, heriblandt Diodorus Siculus. Ifølge Diodor skulle Dionysos være født to gange, første gang med Persephone som moder, anden gang med Semele som moder. | Zagreus er en dunkel skikkelse i den græske mytologi; han synes at være forbundet med den orfiske Dionysos og spille en rolle i orficismen, men der findes meget få kilder, og de, der er, giver ingen samstemmende, entydig beskrivelse af ham. | ||||||||
| Amon | Amon er en egyptisk skabergud og den øverste blandt de egyptiske guder. | Amun | Amon blev også dyrket i det antikke Libyen og Nubien, ligesom Zeus-Ammon blev dyrket i Grækenland. | NHB 2016-09-29: Zeus-Ammon myth171.d rettet Zeus Amon til Zeus-Ammon, jf. http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Guder_i_antik_litteratur/Ammon | |||||||
| Ødipus | Ødipus var en græsk sagnkonge fra Theben. Han slog uforvarende sin fader ihjel og giftede sig med sin moder. I oldtiden var han berømt for at have løst sfinxens gåde. | Ødip | Ødipos | Ødipus, der var barn af den thebanske sagnkonge Laios og hans hustru Iokaste, blev som spæd lagt ud i naturen, da det var blevet spået Laios, at han ville blive dræbt af sin søn. Ødipus blev imidlertid reddet af en hyrde og voksede op hos kongen i Korinth. Da Ødipus blev voksen, drog han til oraklet i Delfi, fordi han nu var blevet i tvivl om sin herkomst. Efter at have hørt om sit kommende fadermord flygtede han bort fra Korinth og mødte på sin vej en gammel mand i en vogn. Ingen af de to var villige til at lade den anden komme forbi, og det kom derfor til kamp. Ødipus slog den gamle mand ihjel og drog videre. Han ankom til Theben, hvor han befriede thebanerne fra den frygtelige sfinx og giftede sig med Iokaste, der var blevet enke. Først langt senere, da Theben var ramt af hungersnød, gik den grufulde sandhed op for Ødipus: Han havde dræbt sin fader på vejen og giftet sig med sin moder i Theben. | Man kan læse om Ødipus i Apollodors Bibliotek og hos Hesiod. Myten om Ødipus er bedst kendt fra de attiske tragedier, fx Sofokles. | ||||||
| Labdakos | Labdakos var en græsk, mytisk konge fra Theben. Han var fader til Laios og lagde navn til slægten labdakiderne. | Man kan læse om Labdakos i Apollodors Bibliotek. | |||||||||
| Labdakide | En labdakide er en efterkommer af den græske sagnkonge Labdakos. | Ødipus og Antigone var labdakider. | |||||||||
| Laios | Laios var en græsk sagnkonge fra Theben. Han var gift med Iokaste og fader til Ødipus. | Lajos | Laios blev dræbt af sin søn Ødipus, der ikke genkendte ham. | Man kan læse om Laios i Apollodors Bibliotek og i Sofokles' tragedie Kong Ødipus | |||||||
| Arkas | Arkas er i græsk mytologi stamfader til arkaderne. Han er søn af Zeus og Kallisto. | Man kan læse om Arkas i Apollodors Bibliotek. | |||||||||
| Niobe | Niobe er et barnebarn af flodguden Inachos fra græsk mytologi. Hun er moder til Pelasgos og Argos, som hun fik med guden Zeus. | Man kan læse om Niobe i Apollodors Bibliotek. | |||||||||
| Phixbjerget | Phixbjerget er det bjerg, som Sfinxen i græsk mytologi lægger sig ved uden for Theben. | Phix-Bjerget | |||||||||
| Kastor | Kastor er den ene af tvillingerne, der er kendt under navnet dioskurerne, og som lever skiftevis i underverdenen og på himlen som morgen- og aftenstjernen (græsk mytologi). Han er søn Leda og Tyndareos fra græsk mytologi. | Kastor og Polydeukes er sønner af Leda, som var gift med kong Tyndareos i Sparta. I nogle myter er Zeus fader til begge drenge, i andre er Tyndareos fader til Kastor, som derfor er dødelig. I kamp mod fætrene Idas og Lynkeus falder Kastor. Polydeukes beder Zeus om at vedblive at være sammen med Kastor, hvorefter brødrene skiftevis lever i underverdenen og på himlen som morgen- og aftenstjernen. | Dioskurerne har givet navn til stjernebilledet Tvillingerne, og stjernebilledets to klareste stjerner, der nævnes ved deres latinske navne, er Castor og Pollux. | ||||||||
| Dardanos | Dardanos er søn af guden Zeus og Elektra fra græsk mytologi. Han er stamfader til dardanerne, der boede i Troja og således også kendes som trojanerne. | Man kan læse om Dardanos i Apollodors Bibliotek. | |||||||||
| Ifikles | Ifikles var søn af Alkmene og Amfitryon og halvbror til den udødelige Herakles fra græsk mytologi. | Iphikles | Man kan læse om Ifikles i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Flogeus | Flogeus er en af de fire udødelige heste, som Hera og Hermes gav til dioskurerne i græsk mytologi. | Phlogeos | Phlogius | Kildematerialet til beskrivelsen af de fire udødelige heste er sparsomt. | |||||||
| Harpagos | Harpagos er en af de fire udødelige heste, som Hera og Hermes gav til dioskurerne i græsk mytologi. | Kildematerialet til beskrivelsen af de fire udødelige heste er sparsomt. | |||||||||
| Kyllares | Kyllares er en af de fire udødelige heste, som Hera og Hermes gav til dioskurerne i græsk mytologi. | Kildematerialet til beskrivelsen af de fire udødelige heste er sparsomt. | |||||||||
| Koronis | Koronis var moder til lægeguden Asklepios, som hun fik med guden Apollon fra græsk mytologi. | Da Apollon forelskede sig i den smukke Koronis, forførte han hende og gjorde hende gravid med Asklepios. Koronis foretrak dog den dødelige mand Ischys, og da Apollon fik besked om Koronis' bedrag af en hvid ravn, blev han så rasende, at han gjorde ravnen sort og fik Koronis dræbt, hvorefter han førte den nyfødte Asklepios fra moderens ligbål til kentauren Cheiron. | Man kan læse om Koronis i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Flegyas | Flegyas var konge over lapitherne, et græsk sagnfolk fra Thessalien. Han var fader til den smukke Koronis og dermed morfar til Asklepios. | Phlegyas | Man kan læse om Flegyas i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Ischys | Ischys var i græsk mytologi en dødelig mand, som Apollons elskede Koronis valgte fremfor sin guddommelige elsker. | Man kan læse om Ischys i Apollodors Bibliotek. | |||||||||
| Admetos | Admetos var en græsk sagnkonge fra Ferai i Thessalien. Han var gift med Alkestis, der endte med at gå i døden i stedet for ham. | Admet | Admetos var med på Argonautertogtet, ligesom han deltog i jagten på det kalydoniske vildsvin sammen med Herakles. | Da Apollon havde slået kykloperne ihjel i vrede over Zeus' drab på Asklepios, blev han som straf sat til at arbejde for Admetos i et år. | Man kan læse om Admetos i Apollodors Bibliotek. | ||||||
| Argo | Argo er navnet på det skib, som i græsk mytologi bringer argonauterne til Kolchis i jagten på det gyldne skind. | Argo var opkaldt efter sin bygmester Argos. | Argo og argonautertogtet er bedst kendt fra Apollonios Rhodios' Argonautika. | Man kan også læse om argonautertogtet i Apollodors Bibliotek. | |||||||
| Paion | Paion er en lægeguddom i græsk mytologi. Paion er gudernes livlæge, han tilser guderne, når de er blevet såret i kamp. | Pæon | I Homers Iliade optræder Paion som gudernes livlæge på Olympen. Senere bliver Paion tilnavnet til Apollon i hans egenskab af helende guddom og en epitet til lægeguden Asklepios. | ||||||||
| argonaut | En argonaut var en af deltagerne på argonautertogtet, der drog til Kolchis efter det gyldne skind (græsk mytologi). | Argonauterne og argonautertogtet er bedst kendt fra Apollonios Rhodios' Argonautika. | Man kan også læse om argonautertogtet i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Salmoneus | Salmoneus var søn af Aiolos og Enarete fra græsk mytologi. Han blev dræbt af Zeus, og hans by blev udslettet, da han ophøjede sig selv til guddom. | Man kan læse om Salmoneus i Apollodors Bibliotek. | |||||||||
| Kretheus | Kretheus var en græsk sagnkonge, søn af Aiolos og Enarete. Han var gift med sin niece Tyro og fader til Aison, Amythaon og Feres. | Man kan læse om Kretheus i Apollodors Bibliotek. | |||||||||
| Nefele | Nefele var en nymfe, gift med Athamas fra græsk mytologi. Hun var moder til børnene Frixos og Helle, som hun frelste fra deres stedmoder Ino. | Nephele | Nefele sendte en gylden vædder efter hendes børn, da de var i fare for at blive dræbt af deres stedmoder Ino. Børnene fløj bort på den gyldne vædder, men under flugten faldt Helle af vædderen og druknede i det hav, der nu bærer hendes navn (Hellespont). Frixos nåede til Kolchis, hvor han ofrede vædderen og hængte dens gyldne skind op. | Man kan læse om Nefele i Apollodors Bibliotek. | |||||||
| Frixos | Frixos var søn af Nefele og Athamas og broder til Helle fra græsk mytologi. Han fløj på en gylden vædder til Kolchis, hvor han ofrede dyret og hængte dets gyldne skind op. | Phrixos | Frixos' og Helles moder Nefele sendte en gylden vædder efter sine børn, da de var i fare for at blive dræbt af deres stedmoder Ino. Børnene fløj bort på den gyldne vædder, men under flugten faldt Helle af vædderen og druknede i det hav, der nu bærer hendes navn (Hellespont). Frixos nåede til Kolchis, hvor han ofrede vædderen og hængte dens gyldne skind op. | Man kan læse om Frixos i Apollodors Bibliotek. | |||||||
| Helle | Helle var datter af Nefele og Athamas fra græsk mytologi. Hun faldt i havet og druknede i forsøget på at flygte fra stedmoderen Ino. | Helle og Frixos moder Nefele sendte en gylden vædder efter hendes børn, da de var i fare for at blive dræbt af deres stedmoder Ino. Børnene fløj bort på den gyldne vædder, men under flugten faldt Helle af vædderen og druknede i det hav, der nu bærer hendes navn (Hellespont). Frixos nåede til Kolchis, hvor han ofrede vædderen og hængte dens gyldne skind op. | Man kan læse om Helle i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Aietes | Aietes var en sagnkonge fra Kolchis i græsk mytologi, søn af Helios og Perseis. Han var fader til Medea og Chalkiope og vogter af det gyldne skind. | Æetes | Aietes kendes fra myten om argonautertogtet, hvis mål var at hjembringe det berømte gyldne skind. Aietes vogtede skindet i Kolchis og lod ikke Jason og de øvrige argonauter få det med sig uden videre. Han stillede Jason en række opgaver, som han udførte med hjælp fra Aietes' datter Medea. Slutteligt stjal Jason skindet og flygtede sammen med Medea og argonauterne. Aietes satte efter dem, men måtte opgive forfølgelsen, da Medea skar sin broder i små stykker og kastede ham i havet. Aietes måtte nu, i stedet for at forfølge Jason og det gyldne skind, fiske resterne af sin søn op af havet. | Aietes' møde med argonauterne er bedst kendt fra Apollonios Rhodios' Argonautika. | Man kan også læse om Aietes og argonauterne i Apollodors Bibliotek. | ||||||
| Chalkiope | Chalkiope var datter af sagnkongen Aietes og gift med Frixos fra græsk mytologi. | Chalkiope omtales i Apollodors Bibliotek. | |||||||||
| Argos | Argos var skibsbygger og søn af Frixos og Chalkiope fra græsk mytologi. Han gav navn til skibet Argo, som han byggede. | Man kan læse om Argos i Apollodors Bibliotek. | |||||||||
| Tyro | Tyro var datter af sagnkongen Salmoneus og moder til Pelias og Neleus, som hun fik med guden Poseidon. Med Kretheus fik hun børnene Aison, Amythaon og Feres. | Man kan læse om Tyro i Apollodors Bibliotek, ligesom hun er beskrevet i Homers Odysseen. | |||||||||
| Pelias | Pelias er søn af Tyro og guden Poseidon fra græsk mytologi. Han var fader til Alkestis og farbroder til Jason, som han sendte ud efter det gyldne skind. | Pelias sendte Jason ud efter det gyldne skind i den tro, at det ville gå ham ilde. Da Jason mod forventning vendte tilbage fra ekspeditionen med det gyldne skind og i selskab med Medea, lokkede Medea Pelias' døtre til at skære deres fader i stykker og koge ham. | Man kan læse om Pelias i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Aison | Aison var i græsk mytologi fader til bl.a. Jason, som han havde med Polymede. | Æson | Man kan læse om Aison i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Tifys | Tifys var styrmand på skibet Argo, da argonauterne drog ud på deres ekspedition. | Tiphys | Tifys er den første i rækken af argonauter, der nævnes i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Medea | Medea var en prinsesse fra Kolchis i græsk mytologi. Hun forelskede sig i Jason og hjalp ham med at stjæle det gyldne skind fra hendes fader, kong Aietes. | Medea forelskede sig i Jason og opgav sin familie for at rejse med argonauterne tilbage til det græske hovedland. Medea var en dygtig troldkvinde, og med sine særlige evner hjalp hun Jason flere gange på hjemturen. Hun og Jason giftede sig og fik to børn sammen, inden de nåede Korinth, hvor Jason besluttede sig for at skille sig af med Medea. Da Medea erfarede, hvad Jason havde for, hævnede hun sig ved at dræbe deres fælles børn. | Medea og Jason er beskrevet i Hesiods Theogoni, men Medea er bedst kendt fra Euripides tragedie Medea. | Man kan også læse om Medea i Apollodors Bibliotek. | |||||||
| Thoas | Thoas var søn af guden Dionysos og Ariadne fra græsk mytologi. Han var konge på Lemnos og blev reddet af sin datter Hypsipyle, da kvinderne på Lemnos slog samtlige mænd på øen ihjel. | Da kvinderne på Lemnos forsømte dyrkelsen af Afrodite, lod hun dem lugte så fælt, at ingen mand kunne holde ud at være i nærheden af dem. Mændene på Lemnos tog sig derfor hustruer fra andre egne. De lemniske kvinder blev så vrede over denne forhånelse, at de slog samtlige mænd på øen ihjel. Dog kunne Hypsipyle ikke slå sin egen fader Thoas ihjel, så hun sendte ham til havs i båd. | Man kan læse om Thoas i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Hypsipyle | Hypsipyle var datter af den græske sagnkonge Thoas og moder til Euneos, som hun fik med Jason. Hun regerede på Lemnos i tiden, efter at de lemniske kvinder havde slået alle mænd på øen ihjel. | Da kvinderne på Lemnos forsømte dyrkelsen af Afrodite, lod hun dem lugte så fælt, at ingen mand kunne holde ud at være i nærheden af dem. Mændene på Lemnos tog sig derfor hustruer fra andre egne. De lemniske kvinder blev så vrede over denne forhånelse, at de slog samtlige mænd på øen ihjel. Dog kunne Hypsipyle ikke slå sin egen fader Thoas ihjel, så hun sendte ham til havs i en båd. | Hypsipyle regerede over Lemnos, da argonauterne kom forbi på deres ekspedition. | Man kan læse om Hypsipyle i Apollodors Bibliotek. | |||||||
| Euneos | Euneos var søn af Hypsipyle og Jason fra græsk mytologi. Han er kendt som grækernes vinleverandør fra Lemnos under den trojanske krig. | Euneos nævnes i Apollodors Bibliotek. | |||||||||
| Aigeus | Aigeus var en græsk sagnkonge fra Athen. Han var fader til Theseus og gav navn til Det ægæiske Hav. | Ægeus | Da sønnen Theseus vendte hjem fra Kreta, glemte han sin aftale med faderen om at sejle med hvide sejl, hvis han vendte hjem i god behold. Aigeus så de mørke sejl på skibet og kastede sig af sorg i havet, der herefter blev opkaldt efter ham. | Man kan læse om Aigeus i Apollodors Bibliotek. | |||||||
| Asopos | Asopos er en flodgud i græsk mytologi og stamfader til asopiderne. Han er fader til tyve skønne nymfer, heriblandt Sinope, som Apollon bortførte til Sortehavet. | Man kan læse om Asopos i Apollodors Bibliotek. | |||||||||
| amazone | En amazone tilhører et folk bestående af krigeriske kvinder i græsk mytologi og sagnhistorie. De boede langt mod øst og fik børn med nabofolkene; kun pigebørnene fik dog lov at leve. | Man kan læse om Amazonerne i Apollodors Bibliotek. | |||||||||
| Sinope | Sinope var en nymfe, datter af Asopos og Metope fra græsk mytologi. Hun blev ført bort fra Boiotien og til Sortehavet af Apollon, som hun fik sønnen Syros med. | Sinope har givet navn til byen Sinope, som var det sted, hvortil Apollon førte hende. | |||||||||
| Amfitryon | Amfitryon var en græsk sagnkonge fra Tiryns. Han var gift med Alkmene og fader til Ifikles, Herakles' tvillingebroder. | Amphitryon | Man kan læse om Amfitryon i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Kreon | Kreon var en græsk sagnkonge fra Theben. Han var broder til Iokaste og morbroder til Ødipus. | Kreon er bedst kendt fra Euripides Antigone, hvor han skildres som den ubøjelige hersker, der lader Antigone mure levende inde og for sent lader sig formilde. | Man kan læse om Kreon i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Teiresias | Teiresias var en blind spåmand fra græsk mytologi. Hans spådomme blev ofte først forstået for sent. | Tiresias | Teiresias kendes bedst fra den thebanske sagnkreds og fra Odysseen, hvor Odysseus møder ham i Hades. | Man kan også læse om Teiresias i Apollodors Bibliotek. | |||||||
| Eurystheus | Eurystheus var en græsk sagnkonge fra Tiryns. Han bød Herakles udføre tolv opgaver for sig, mens han var hans træl. | Da Alkmene var gravid med Herakles, blev et orakelsvar kundgjort. Det forudsagde, at den førstefødte af Perseus efterkommere skulle have magten over Mykene. Hera blev rasende ved udsigten til at Zeus og Alkmenes søn skulle have magten i Mykene og fremskyndte derfor fødslen af Eurystheus, mens hun lod Herakles' fødsel vente på sig. Således blev det Eurystheus og ikke Herakles, der fik magten i Mykene. | Man kan læse om Eurystheus i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Erymanthiske vildsvin | Det erymanthiske vildsvin var i græsk mytologi et kæmpestort vildsvin, der hærgede egnen ved Erymanthosbjerget. En af Herakles' tolv opgaver var at nedlægge vildsvinet. | Erymantiske vildbasse | Man kan læse om det erymanthiske vildsvin i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| stymfalisk fugl | De stymfaliske fugle var en fugleflok, der holdt til ved Stymfalos i græsk mytologi. En af Herakles' tolv opgaver var at jage fuglene bort. | stymfalisk trane | Man kan læse om de stymfaliske fugle i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Augeias | Augeias var en græsk sagnkonge fra Elis. Han havde en meget stor mængde kvæg i sin stald. En af Herakles' tolv opgaver var at muge ud i Augeias' stald på én dag. | Augeia | Man kan læse om Augeias og hans stald i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| kretensisk tyr | Den kretensiske tyr var en kæmpestor vild tyr fra græsk mytologi. En af Herakles' tolv opgaver var at fange tyren, der huserede på Kreta, og tage den med tilbage til kong Eurystheus i Mykene. | Man kan læse om den kretensiske tyr i Apollodors Bibliotek. | |||||||||
| Diomedes | Diomedes var en græsk sagnkonge fra Thrakien. Han ejede en flok menneskeædende hopper, som Herakles tæmmede ved at lade dem æde deres ejer. | Man kan læse om Diomedes og hans hopper i Apollodors Bibliotek. | |||||||||
| Hippolyte | Hippolyte var dronning over de krigeriske amazoner i græsk mytologi. Om sit liv bar hun et smukt bælte, en gave fra Ares. En af Herakles' opgaver var at hente Hippolytes bælte. | Hippolita | Man kan læse om Hippolyte og hendes bælte i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Acheloos | Acheloos er en flodgud i græsk mytologi. I skikkelse af en tyr kæmpede han med Herakles om pigen Deïaneira. Acheloos tabte brydekampen, da Herakles brækkede det ene horn af tyren. | Archelous | Han er søn af Okeanos og Thetis. | Man kan læse om Acheloos i Apollodors Bibliotek. | |||||||
| Oineus | Oineus var en græsk sagnkonge fra Kalydon. Han var fader til Meleager og Deïaneira. | Øneus | Man kan læse om Oineus i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Deïaneira | Deïaneira var datter af Oineus og gift med Herakles i græsk mytologi. Hun dræbte uforvarende Herakles ved at give ham en forgiftet kappe på. | Deianeira | Man kan læse om Deïaneira i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Meleager | Meleager var søn af den græske sagnkonge Oineus og broder til Deïaneira. Han var kendt som leder af jagten på det kalydoniske vildsvin (se Herakles). | Man kan læse om Meleager i Apollodors Bibliotek. | |||||||||
| Ifitos | Ifitos var søn af den græske sagnkonge Eurytos. Ifitos støttede ved flere lejligheder Herakles, men blev alligevel dræbt af helten, der i et anfald af vanvid kastede ham ud fra bymuren ved Tiryns. | Iphitos | Man kan læse om Ifitos i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Pythia | Pythia var titlen på præstinden ved oraklet i Delfi. Hun modtog og besvarede spørgsmål henvendt til oraklet. I græsk mytologi var orakelsvarene som regel flertydige og blev ofte fejlfortolket af modtageren. | ||||||||||
| Ganymedes | Ganymedes var en smuk trojansk prins fra græsk mytologi. Han blev gudernes mundskænk, da Zeus forelskede sig i ham og bortførte ham til gudernes bolig på Olympen. | Ganymed | Man kan læse om Ganymedes i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| daktyl | En daktyl var et mandligt medlem af et lille folk, der boede ved Idabjerget på Kreta i græsk mytologi. De var kendte som troldmænd og dygtige smede. | ||||||||||
| Amythaon | Amythaon var søn af Kretheus og Tyro fra græsk mytologi. Han var fader til Melampus, en berømt argivisk spåmand. | Man kan læse om Amythaon i Apollodors Bibliotek. | |||||||||
| Ate | Ate er forblindelsens gudinde i græsk mytologi. Hun får mennesker til at overskride samfundsnormer og -grænser. | Ate er beskrevet som datter af Eris i Hesiods Theogoni. I Homers Iliade er Zeus fader til Ate. | |||||||||
| Peleus | Peleus var en græsk sagnhelt, gift med Thetis og fader til Achilleus. | Peleus var en glimrende bryder og måtte besejre sin kommende viv i en brydekamp, hvor hun konstant skiftede skikkelse, inden han kunne gifte sig med hende. Det var ved Peleus og Thetis bryllup, at Eris kastede et gyldent æble med indskriften “til den smukkeste” ind blandt gæsterne. | Man kan læse om Peleus i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Paris | Paris var en trojansk prins fra græsk mytologi. Han kidnappede den skønne Helena og startede derved den trojanske krig. | Paris havde været dommer i striden om, hvem det gyldne æble med indskriften “til den smukkeste” tilhørte. Han havde givet prisen til Afrodite, da hun lovede ham den skønne Helena til gengæld. Paris bortførte derefter Helena og vendte tilbage til Troja med hende. | Paris kendes bedst fra Homers Iliade. | ||||||||
| Priamos | Priamos var en trojansk sagnkonge i græsk mytologi og sagnhistorie. Han var fader til bl.a. Hektor, Paris og Kassandra og konge over Troja, da grækerne raserede byen under den trojanske krig. | Priamos er bedst kendt fra Homers Iliade. | |||||||||
| Helena | Helena var datter af Leda og Zeus (eller Tyndareos) og gift med Menelaos fra græsk mytologi. Hun var kendt som den skønneste kvinde på jorden. | Helene | Da Helena blev gift med Menelaos, svor de øvrige bejlere (og det var mange), at de ville beskytte hende mod bortførelse. Da Helena blev bortført af den trojanske prins Paris, samlede Menelaos og hans broder Agamemnon en hær blandt bejlerne og drog til Troja efter Helena. | Helena er bedst kendt fra Homers Iliade. | |||||||
| Tyndareos | Tyndareos var en græsk sagnkonge fra Sparta. Han var gift med Leda og fader til Kastor (den ene af dioskurerne) og til Klytaimnestra. | Tyndareus | Man kan læse om Tyndareos i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Menelaos | Menelaos var en græsk sagnkonge fra Sparta, søn af Atreus og broder til Agamemnon. Han var gift med Helena, som blev bortført af den trojanske prins Paris. | Menelaos er bedst kendt fra Homers Iliade. | |||||||||
| Pelops | Pelops var en konge fra Frygien i græsk mytologi. Han var stamfader til pelopiderne. | Pelops blev som barn parteret af sin fader Tantalos og serveret som ragout for guderne. Guderne opdagede, hvad der var sket og genoplivede barnet. Tantalos blev straffet for sin udåd i Hades. | Man kan læse om Pelops i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Atehøjen | Atehøjen var den høj, hvor byen Troja ifølge den græske mytologi lå. Højen havde fået sit navn, fordi Ate landede på højen, da hun engang blev kastet ned fra Olympen af Zeus. | Ate-Høien | |||||||||
| Lykurg | Lykurg var en græsk sagnomspunden konge i Sparta, byens første lovgiver. Han fik status som lokal heros i Sparta. | Man kan læse om Lykurg i Plutarchs Parallelle Liv. | |||||||||
| Penelope | Penelope var datter af Ikarios og gift med Odysseus fra græsk sagnhistorie. Hun var den trofaste hustru, der med list holdt bejlerne fra døren i hendes mands fravær. | Penelope er bedst kendt fra Homers Odysseen. | |||||||||
| Svantevit | Svantevit er en firhovedet slavisk gud for krig, frugtbarhed og rigdom. | Suantevit | Man kan læse om vendernes Svantevit-dyrkelse hos Saxo (14. bog). I Arkona på Rügen var der et tempel for ham med et gudebillede af træ. Efter danskernes indtagelse af Arkona i 1168 blev det brændt og venderne tvangskristnet. | ||||||||
| Eaha | Eaha var en angelsaksisk sagnhelt med oratoriske evner. | Aage | Aki | Eaha nævnes i det angelsaksiske Finnsburh Fragment mellem de frisiske kæmper. | Eaha er i eng. wiki nævnet således: "The siege is described primarily in the Finnsburg Fragment. Hnæf rouses his troops with a short but powerful speech. Two of his men, Sigeferth and Eaha go to one door (Door A), and another two of his men Ordlaf and Guthlaf go to another door (Door B) of the great hall in which they were trapped at Finnsburg." VAP 11. marts 2014 | ||||||
| Æsker | Æsker var en dansk sagnhelt, som uhyret Grendels moder dræbte. | Asger | Asser | Esger | Æschere | Æsger | Æsker var ven af sagnkongen Roar. Man kan læse om Æsker i Sangen om Bjovulf. | ||||
| Beanstan | Beanstan var en dansk sagnhelt, der optræder i Sangen om Bjovulf. Han var fader til Breka. | Bjankstan | Bjansteen | ||||||||
| Beov | Beov var en dansk sagnkonge, der optræder i Sangen om Bjovulf. Han var søn af kong Skjold og fader til Halvdan. Han forveksles til tider med helten Bjovulf. | Beow | Biaf | Beov var farfar til Heregar. | |||||||
| Bjovulfsbjerg | Bjovulfsbjerg er i Sangen om Bjovulf navnet på den gøtiske sagnhelt Bjovulfs gravhøj på Hvalnæs ved den svenske vestkyst. | Beowulfes beorh | |||||||||
| Breka | Breka var den gøtiske sagnhelt Bjovulfs konkurrent i en kapsvømning, søn af sagnhelten Beanstan. Man kan læse om ham i Sangen om Bjovulf. | Breca | Breke | Brække | |||||||
| Brondingland | Brondingland var navnet på det sted, hvor sagnhelten Breka herskede. Det er omtalt i Sangen om Bjovulf. | Brodinge-Land | lond Brondinga | ||||||||
| Dagravn | Dagravn var en sagnkriger i Frisland hos hugerne (frankerne), som den gøtiske sagnhelt Bjovulf knuste. | Dæg-hræfn | Han optræder i Sangen om Bjovulf.. | ||||||||
| borr-søn | Borr-sønnerne er en fællesbetegnelse for Odin, Vile og Ve, der alle var sønner af urvæsenet Borr og jættekvinden Bestla (nordisk mytologi). | ||||||||||
| Eglaf | Eglaf var fader til den nordiske sagnhelt Hrodgars øverste hirdmand, Ufred. | Egglaf | Egglav | Eglaf optræder i Sangen om Bjovulf. | |||||||
| Egteov | Egteov var fader til den gøtiske sagnhelt Bjovulf og gift med kong Redels datter (nordisk/angelsaksisk sagnhistorie). Han kendes fra Sangen om Bjovulf. | Eegþeow (angelsaksisk) | Eggthiov | Egthjow | Ægthjof | Egteov optræder i mange faste udtryk, der handler om Bjovulf, fx ‘Bjovulf talte, barn af Egteov’. | |||||
| Egvela | Egvela var en dansk sagnkonge, som optræder i Sangen om Bjovulf. | Ecgwela | Egvell | ||||||||
| Odins ravne | Odins ravne hedder Hugin og Munin. De sidder på hans skuldre og fortæller alt, hvad de hører og ser ske i verden (nordisk mytologi). | ||||||||||
| Fekfor | Fekfor var ifølge Grundtvig muligvis navnet på en gammel mand, som tidligere havde ejet drageguld. Han optræder i det angelsaksiske epos om den gøtiske sagnhelt Bjovulf. | Fecfor | |||||||||
| Frisermarken | Frisermarken er det sted i Frisland, hvor slaget mellem skjoldungen Hnæf og eote- eller friserkongen Finns sønner fandt sted (nordisk/angelsaksisk sagnhistorie). | Feresval (Grundtvig) | Fers-wæl | Fresval (Grundtvig) | Frēs-wæl (angelsaksisk) | Freswæle (angelsaksisk) | Frisenvold (Grundtvig) | Man kan læse om Frisermarken i Sangen om Bjovulf. | |||
| Finland | Finland er det sted, hvor den gøtiske sagnhelt Bjovulf drev op, da han svømmede om kap med Breka. Det sagnhistoriske Finland fra Sangen om Bjovulf er ikke identisk med det nuværende. | Finna-land | Det er indimellem blevet identificeret med Lapland. | ||||||||
| Finn | Finn var konge over eoterne (friserne), som på sagnkongen Halvdans tid blev bekriget af danerne. | Fin | Finn husede Hnæf og Hengist, men forrådte dem og måtte siden bøde med livet. | Man kan læse om Finn i Sangen om Bjovulf. | |||||||
| Folkvald | Folkvald var navnet på den frisiske sagnkonge Finns fader. Folkvald optræder i Sangen om Bjovulf. | Fjokvald | Folc-walda | ||||||||
| Freavaru | Freavaru var en dansk sagnkongedatter, som ved ægteskab med hadubarderkongesønnen Ingeld skulle have forsonet hadubarderne med skjoldungerne. Hun optræder i Sangen om Bjovulf. | Forgude (if. Grundtvig) | Freavar | Freaware | Freyvor | Freavaru var datter af kong Roar. | |||||
| Frode | Frode var en sagnkonge, som herskede over hadubarderne og fader til Ingeld. Han optræder i Sangen om Bjovulf. | Froda | |||||||||
| Vermund | Vermund var en dansk sagnkonge, som var fader til Uffe hin Spage. | Vermund Vittre | Man kan læse om Vermund hos Saxo (4. bog). | ||||||||
| Garulf | Garulf var en sagnkriger og søn af Gutlaf. Han optræder i Sangen om Bjovulf. | Garulf var med i slaget ved Finnsborg, hvor han blev dræbt. | |||||||||
| Grendel | Grendel var et dragelignende sø- eller sumpuhyre, som blev dræbt af Bjovulf i Sangen om Bjovulf. | Grændel | efter D.St.D | ||||||||
| Gutlaf | Gutlaf var en dansk sagnkriger og fader til Garulf. Han optræder i Sangen om Bjovulf. | Gudlaf | Gudlav | Gúðláf | Guthlak | Gutlaf var sammen med Hengist med i slaget om Finnsborg og var på et senere krigstogt en af sagnkongen Finns banemænd. | |||||
| Hadulaf | Hadulaf var en sagnkriger af vylfingeætten (nordisk/angelsaksisk sagnhistorie). Han optræder i Sangen om Bjovulf. | Hadolav | Hatholaf | Heaðolaf (angelsaksisk) | Heaþolaf (angelsaksisk) | ||||||
| Hætkyn | Hætkyn var en gøtisk kriger, søn af sagnkongen Redel (nordisk/angelsaksisk sagnhistorie). Han dræbte af vanvare sin ældre broder, Herebald. | Hakon (Grundtvig) | Hædcyn | Hædken | Hæþcen (angelsaksisk) | Hæþcyn (angelsaksisk) | Hætkyn blev sin faders efterfølger og faldt senere for den svenske kong Ongentheow. | Han optræder i Sangen om Bjovulf. | |||
| Hama | Hama var en nordisk sagnskikkelse, som bortførte halssmykket Brising, og som optræder i Sangen om Bjovulf. | Hama hører til i sagnkredsen om ostrogoterkongen Jørmunrek. | Det er en mand, se mappe til Bjovulf VAP 2016-04-07 | ||||||||
| Honskio | Honskio var navnet på den af sagnhelten Bjovulfs krigere, som uhyret Grendel åd. Honskio optræder i Sangen om Bjovulf. | Handske | Hondscio | ||||||||
| Heardred | Heardred var søn af den gøtiske sagnkonge Hygelak, som han efterfulgte. Han optræder i Sangen om Bjovulf. | Hardred | Hårdråd | Heardred stod som ung under Bjovulfs formynderskab. Han faldt i et slag mod den svenske sagnkonge Onela. | |||||||
| helming | En helming er en efterkommer af den nordiske sagnfigur, Helm. Dronning Vealteovs slægt var helminger. Helminger optræder i Sangen om Bjovulf. | ||||||||||
| Hemming | Hemming var en angelsaksisk sagnhelt, der optræder sporadisk i Sangen om Bjovulf. Han er beslægtet med Offa. | Hans søn anklagede anglerkongen Uffes dronning Modtryd. | |||||||||
| Hengist | Hengist og Horsa var to brødre, som ifølge nordeuropæisk sagnhistorie anførte den germanske indvandring til England i 400-tallet og grundlagde kongeriget Kent. | Hengest | Hengst | ||||||||
| Herebald | Herebald var ældste søn af den gøtiske kong Redel (nordisk/angelsaksisk sagnhistorie). Han faldt for sin broders hånd, men måtte dø uhævnet, fordi Redel ikke kunne få sig selv til at straffe hans banemand. | Herebeald | Hereblad | Hærbalder (Grundtvig) | Herebald optræder i Sangen om Bjovulf. | ||||||
| Hermod | Hermod var en dansk skjoldunge, som optræder i Sangen om Bjovulf. | Heremod | Hermod gik til grunde hos østfriserne, der muligvis var et kæmpe- eller uhyrefolk. | ||||||||
| Hygelak | Hygelak var den gøtiske sagnkonge Redels tredje søn. Han var morbror til Bjovulf og optræder i Sangen om Bjovulf. | Higelak | Hugleikr | Hygelac | Hygelak var gift med Hygd og i en periode Bjovulfs konge. | Hygelak reddede, efter Hætkyns fald, resterne af gøtehæren fra den blodtørstige svenske konge, Ongentheow. | Hygelak blev sin brors efterfølger og hævnede hans død, men faldt selv under et overmodigt krigstogt til Frisland. | Hygelak blev af Grundtvig i 1817 identificeret som Chlochilaicus, der blev dræbt i det frisiske område mellem 515 og 530. Denne identificering stod ubestridt indtil begyndelsen af 2000-tallet. | |||
| Hildeborg | Hildeborg var en dansk sagndronning, datter af Hok, gift med eoter- eller friserkongen Finn og søster til Hnæf. Hun optræder i Sangen om Bjovulf. | Hildeburh | Hilleborg | Hylleborg | Hildeborg var med på et togt, hvor hun mistede både sønner og brødre. Hun blev siden ført hjem til danernes rige. | ||||||
| Heorot | Heorot var navnet på den borg eller kongehal, som den danske sagnkonge Roar byggede. Den kom i uhyret Grendels vold og er omtalt i Sangen om Bjovulf. Det angelsaksiske ord betyder ‘hjort’. | Heort | Herthe | Hertegård | Hjerteborgen | Hjort | Hjorte | Hjorteborgen | Hjortholm | Heorot svarer til kongsgården i Lejre i senere nordisk overlevering. | |
| Hjarvard | Hjarvard var en nordisk sagnhelt, der blev Rolf Krakes banemand. | Hjartvar | Hjorvard | Hjørvard | Hjörvarðr | Hjarvard var gift med Rolf Krakes halvsøster Skuld, der opfordrede ham til at slå Rolf ihjel. | |||||
| Heregar | Heregar var ældste søn af den danske sagnkonge Halvdan og storebror til Roar. Han optræder i Sangen om Bjovulf. | Heorogar | Hjørgar | ||||||||
| Hnæf | Hnæf var en dansk sagnhøvding. Han var søn af Hok og danernes høvding på krigstogtet mod eoterne (friserne) på Finnsborg. Han optræder i Sangen om Bjovulf. | Hnef | Hnæf var broder til Hildeborg. | ||||||||
| Hok | Hok var fader til den danske kongedatter Hildeborg og til sagnhøvdingen Hnæf. Hok optræder i Sangen om Bjovulf. | Hoce | Hoke | ||||||||
| Redrik | Redrik var den danske sagnkonge Roars ældste søn. Han optræder i Sangen om Bjovulf. | Hedrik | Hredrik | Hrēðrīk (angelsaksisk) | Hreþric (angelsaksisk) | Rørik | |||||
| Rodmund | Rodmund var den danske sagnkonge Roars andenfødte søn. Han optræder i Sangen om Bjovulf. | Hrodmund | Hroþmund | ||||||||
| Hvalnæs | Hvalnæs er det sted på den gøtiske kyst, hvor sagnhelten Bjovulf efter eget ønske fik sin gravhøj. Det er omtalt i Sangen om Bjovulf. | Hronenæs | Hrones-næs (angelsaksisk) | Under navnet Roneklint identificerer Grundtvig stedet med en sjællandsk lokalitet ved Præstø. | |||||||
| Røsnabjerg | Røsnabjerg var en bakkeskrænt på Götalands kyst. Stedet er omtalt i Sangen om Bjovulf. | Hreosnabeorh | Hrosnabjerg | Hrosna-Bjerg | Hrosnaburg | ||||||
| Runting | Runting var navnet på Ufreds sværd, som han lånte til den gøtiske sagnhelt Bjovulf i kampen mod uhyret Grendels moder. Det optræder i Sangen om Bjovulf. | Hrunting | Sværdet blev på et tidspunkt forhekset, så det ikke ville bide. | ||||||||
| Redel | Redel var en gøtisk sagnkonge og fader til bl.a. Hygelak. Han optræder i Sangen om Bjovulf. | Hreþel | Hrethel | Hrædel | Hræþel | Redel var desuden fader til Herebald, Hætkyn og en datter, som ægtede Bjovulfs fader, Egteov. Redel var således morfar til Bjovulf. | Redel opfostrede Bjovulf fra hans syvende år. I øvrigt havde han ejet Bjovulfs brynje og sværdet Nægling, som kong Hygelak senere forærede Bjovulf. | Han døde af sorg, da Hætkyn uforvarende slog Herebald ihjel. | |||
| redling | En redling er en efterkommer af den gøtiske sagnkonge Redel. Redlingerne optræder i Sangen om Bjovulf. Redel var Bjovulfs morfar. | hredling | hrædling | Redlinger bruges også som betegnelse for Redels folk, gøterne. | |||||||
| huger | Hugerne var et frankisk folkeslag, som i Frisland modstod den gøtiske sagnkonge Hygelak. De optræder i Sangen om Bjovulf. | Hugas (angelsaksisk) | |||||||||
| hunlafing | Hunlafingerne var efterkommere af sagnhelten Hunlaf. De optræder i Sangen om Bjovulf. | En af Hengists danerkrigere var en hunlafing. | |||||||||
| Hygd | Hygd var en gøtisk sagndronning, hustru til kong Hygelak. Hun optræder i Sangen om Bjovulf. | ||||||||||
| Hæred | Hæred var fader til den gøtiske sagndronning Hygd, der optræder i Sangen om Bjovulf. | Hæreth | |||||||||
| Ingeld | Ingeld var en kongesøn hos hadubarderne. Hans fader var sagnkongen Frode. Ingeld optræder i Sangen om Bjovulf. | Ingel | Ingjald | ||||||||
| Eanmund | Eanmund var søn af den svenske sagnkonge Otter (nordisk/angelsaksisk sagnhistorie). Han optræder i Sangen om Bjovulf. | Amund | Anmund | Janmund | |||||||
| Eofor | Eofor var en gøtisk sagnhelt, en af Hygelaks krigere. Han fældede den svenske sagnkonge Ongentheow og optræder i Sangen om Bjovulf. | Eofur | Jofor | Jofur | Eofor var søn af Vonred og blev gift med sagnkongen Hygelaks datter. | ||||||
| eote | Eoterne var et frisisk folkeslag, som tog sagnhelten Hermod til fange. De optræder i Sangen om Bjovulf. | jote | jette | jætte | Sammen med deres konge, Finn, blev de bekæmpet af Hnæf og Hengist. | Grundtvig kalder ofte folkeslaget joterne. | jote: grundtvig | ||||
| hadubard | Hadubarderne er et germansk sagnfolk, der optræder i Sangen om Bjovulf. | heaðbard | heaðobeardas | heaþo-beardas | Hadubarderne indgik efter deres høvdings fald et forlig med danerne, men brød det for at hævne ham og ødelagde danernes kongehal. | ||||||
| Otter | Otter var en svensk sagnkonge. Han var søn af Ongentheow og bekrigede gøterne sammen med sin broder Onela. Han optræder i Sangen om Bjovulf. | Ohter | Ohtere | Otter var fader til Eanmund og Eadgils. | |||||||
| Onela | Onela var broder til den svenske sagnkonge Otter (nordisk/angelsaksisk sagnhistorie). | Ale | Ela | Hela | Onele | Onell | Unild (Grundtvig) | Æla | Onela var en skilfing og gift med den danske sagnkonge Halvdans datter Yrsa. | Onela havde foræret sin nevø Eanmund et sværd og gav siden hele Eanmunds krigsudrustning til dennes banemand, Vigstan. | Han optræder i Sangen om Bjovulf. |
| Ongentheow | Ongentheow var en svensk sagnkonge. Han var fader til Onela og Otter og optræder i Sangen om Bjovulf. | Angantyr (nordisk) | Ocgenthjof | Ocgenthjov | Ongenthjov | Ongenþeo | Ongenþeow | Han fældede Hætkyn, men faldt i striden mod Hygelak. | |||
| Oslaf | Oslaf var en dansk sagnhelt, en af Hengists krigere og blandt Finns banemænd. Oslaf optræder i Sangen om Bjovulf. | Ordlaf | Oslac | Oslav | |||||||
| raume | Raumerne (stridsraumerne) var et sagnfolk, som var bosat i den sydlige del af Norge.De optræder i Sangen om Bjovulf som dem, der modtager helten Breka efter en kapsvømning. | Heaþo Ræmas | Heaðo Ræmes (Grundtvig 1861) | GR: Ræmisgrund var navnet på det sted, hvor sagnhelten Breka flød op efter en kapsvømning. -popUp: Haarder | |||||||
| Ravneskoven | Ravneskoven ligger i Sverige og nævnes som det sted, hvortil gøterne flygtede efter sagnkongen Hætkyns fald. Den optræder i Sangen om Bjovulf. | Hrefna-wudu | Hrefnes-holt | Ravneskov | Ravne-Skoven | ||||||
| Sigmund | Sigmund var efterkommer af den germanske sagnhelt Vøls. Han optræder bl.a. i Vølsungesaga og i Sangen om Bjovulf. Sigmund var fader til Sigurd Fafnersbane. | Sigemund | Sigmund Volsunge | Sigmund var både fader og morbror til Sinfjøtle (eller Fjøtle). | |||||||
| Sigeferd | Sigeferd var en sagnkriger i Hnæfs følge på krigstogtet til Finnsborg. Han optræder i Sangen om Bjovulf. | Sigeferð | Sigvord | ||||||||
| Stærkhjort | Stærkhjort er Grundtvigs navn på den i nordisk sagnhistorie ellers navnløse ilddrage, som fandt en skat i et bjerg og rugede over den. Stærkhjort optræder i Sangen om Bjovulf. | Stearc-heort | Dragen blev angrebet af Bjovulf og fik ved Viglafs hjælp sit banesår, hvorpå den styrtede i havet. | Navnet Stærkhjort er en forkert oversættelse af det angelsaksiske adjektiv ‘stearc-heort’, der betyder stærkhjertet. | angelsak. stearcheort, vers 2288, 2552 | ||||||
| Sverting | Sverting var en gøtisk sagnkriger, morbroder til Hygelak. Han optræder i Sangen om Bjovulf. | ||||||||||
| Vulf | Vulf var en gøtisk sagnkriger, søn af Vonred og bror til Eofor. Han optræder i Sangen om Bjovulf, hvor han dødsmærkede Ongentheow. | Ulf | Wulf | Vulf var en vonreding. | |||||||
| Vonred | Vonred var en gøtisk sagnkriger, fader til Vulf og Eofor. Han optræder i Sangen om Bjovulf. | Vanråd | Wonred | ||||||||
| vonreding | En vonreding er en efterkommer af den gøtiske sagnkriger Vonred. I Sangen om Bjovulf har Vulf tilnavnet Vonreding. | vanråding | wonreding | ||||||||
| Viglaf | Viglaf var en sagnkriger, søn af Vigstan og ven med den gøtiske sagnhelt Bjovulf. Han optræder i Sangen om Bjovulf. | Viglav | Viglaf var en vægmunding, men nævnes enkelte steder som skilfing. | ||||||||
| Vigstan | Vigstan var en kriger i nordisk/angelsaksisk sagnhistorie. Han var af vægmundingernes slægt og fader til Viglaf. Han slog Eanmund ihjel og optræder i Sangen om Bjovulf. | Véstein | Vigsteen | Vihstand | Weohstan | Weoxstan | Wihstan | ||||
| vylfing | Vylfingerne var et germansk sagnfolk. Vylfinger optræder bl.a. i Sangen om Bjovulf. | vilfing | vulfing | wilfing | wylfing | Vylfingerne var formodentlig bosat ved Østersøens sydkyst. De havde ry for at være frygteligt brutale på slagmarken. | |||||
| Vøls | Vøls var en germansk sagnkriger og fader til Sigmund. Han var desuden sønnesøns søn til Odin. Vøls optræder bl.a. i Vølsungesaga og Sangen om Bjovulf. | Volse | Vølse | Vølsung | Wæls | Wælse | I senere nordisk overlevering støder man hyppigst på formen Vølsung. | ||||
| Vulfgar | Vulfgar var en sagnhøvding, som var i den danske sagnkonge Roars tjeneste. Han var vendelbo og optræder i Sangen om Bjovulf. | ||||||||||
| væder | Vædre eller vædergøtere var ifølge Grundtvig navnet på den gøtiske sagnhelt Bjovulfs landsmænd i Sangen om Bjovulf. | Veder-Gother | væder-folket | væder-gother | wederas | weder-Geatas | wæder-Gother | wedera-leode | |||
| Vædermark | Vædermark var navnet på den gøtiske sagnhelt Bjovulfs fædreland, der optræder i Sangen om Bjovulf. | Vedermark | Væder-Land | Væder-Mark | Weder-mearc | Navnet Vædermark kan opfattes som vædergøternes land. | |||||
| vægmunding | En vægmunding er en efterkommer af helten Vægmund (nordisk/angelsaksisk sagnhistorie). De gøtiske sagnhelte Bjovulf, Viglaf og Vigstan var vægmundinger. | Wǽgmundingas (angelsaksisk pluralis) | Vægmundingerne optræder i Sangen om Bjovulf. | ||||||||
| Vealteov | Vealteov var i nordisk/angelsaksisk sagnhistorie en dronning hos danerne, gift med kong Roar. | Vealthjod | Vælthjov | Væltove | Wealhþeo (angelsaksisk) | Wealhþēow (angelsaksisk) | Vealteov var moder til Redrik, Rodmund og Freavaru. | Hun optræder i Sangen om Bjovulf. | |||
| Yrmenlaf | Yrmenlaf var broder til den danske sagnhelt Æsker. Han optræder i Sangen om Bjovulf. | Yrmelav | |||||||||
| Ælfer | Ælfer var en dansk sagnhelt og sagnkrigeren Viglafs slægtning. Han optræder i Sangen om Bjovulf. | Ælfhere | |||||||||
| Vanaheim | Vanaheim er navnet på vanernes hjem eller verden i den nordiske mytologi. | Vanahjem | Vænhjem | ||||||||
| Hererik | Hererik var morbror til den gøtiske sagnkonge Heardred. Han optræder i Sangen om Bjovulf. | ||||||||||
| Yrsa | Yrsa var en nordisk sagnfigur. Hun var gift med den svenske konge Adils og datter af den danske konge Helge, som senere også blev far til hendes søn Rolf. | Urse (Hunbjørnen) | Beretningen om Helge og Yrsa findes bl.a. i Rolf Krakes Saga og hos Saxo (2. bog). | I Sangen om Bjovulf optræder Yrsa som datter af den danske sagnkonge Halvdan og gift med den svenske konge Onela. Der er en lakune i teksten netop på dette sted; pigenavnet er faldet ud og “elan” (akkusativ) er det eneste, der findes af mandens navn. Ægteskabet mellem Yrsa og Onela bygger således på en konjektur! | |||||||
| Vagn Ågesøn | Vagn Ågesøn var en sagnhistorisk, dansk vikingekriger, der levede i overgangstiden mellem hedenskab og kristendom. | Vagn Ågeson | Vagn Ågesøn var ifølge Jomsvikinga Saga barnebarn af Jomsborgs grundlægger, Palnatoke. | ||||||||
| Fjølner | Fjølner tilhører den nordiske sagnhistorie. Ifølge denne gjorde han tjeneste ved den historiske Harald 1. Blåtands hof som rådgiver. | Fjølner Tokesøn | Fjølnir | Fjølner nævnes i Jomsvikinga Saga som uægte søn af en mand ved navn Toke, der tillige havde sønnerne Åge og Palner. Han var således halvfarbroder til Palnatoke. | |||||||
| Bue Digre | Bue Digre var i nordisk sagnhistorie en dansk vikingekriger fra Bornholm, der sluttede sig til jomsvikingerne. | Bo | Bue den Tykke | Bue hin Digre | Tykkert | Bue Digre nævnes i Jomsvikinga Saga som søn af Vesete, der herskede over Bornholm. | Man kan også læse om Bue hos Saxo (10. bog). | KSR: "Tykkert" tilf. fra "Norges Konge-Krønike" bd. 1, s. 230 | |||
| Sigurd Kappe | Sigurd Kappe var en dansk, sagnhistorisk vikingekriger fra Bornholm, der sluttede sig til jomsvikingerne. | Sigurd Kappe nævnes i Jomsvikinga Saga som søn af Vesete, der herskede over Bornholm. | |||||||||
| Vesete | Vesete var en sagnhistorisk hersker over Bornholm, der levede i overgangstiden mellem hedenskab og kristendom. | Veset | Vesete havde ifølge Jomsvikinga Saga tre børn: sønnerne Sigurd Kappe og Bue Digre samt datteren Thorgunna, der blev gift med Palnatokes søn, Åge. | ||||||||
| Sigvald | Sigvald var en dansk, sagnhistorisk vikingekriger fra Sjælland, der sluttede sig til jomsvikingerne og overtog lederskabet efter Palnatokes død. | Sigvaldi | Sigvald nævnes i Jomsvikinga Saga som søn af Strut-Harald, der var jarl over Sjælland (andre kilder nævner ham som jarl over Skåne). Sigvalds broder var Thorkil den Høje. | ||||||||
| Strut-Harald | Strut-Harald var en jarl fra den nordiske sagnhistorie. Tilnavnet fik han, fordi han bar en hat med en strut (kokarde) af guld. | Harald | Strutharald | Strut-Harald nævnes i Jomsvikinga Saga som jarl over Sjælland og fader til Thorkil den Høje. | I andre kilder optræder han som jarl over Skåne. | ||||||
| Astrid | Astrid var ifølge nordisk sagnhistorie enten datter af eller søster til Boleslav (Burislaf) 1. Chrobry af Polen. | Hun nævnes i Jomsvikinga Saga som datter af Boleslav og hustru til jomsvikingen Sigvald. | |||||||||
| Ingeborg Thorkelsdatter | Ingeborg var datter af den norske sagnkriger Thorkel Leira. | Ingebjørg Torkelsdatter | Ingeborg nævnes i Jomsvikinga Saga som hustru til Vagn Ågesøn. | ||||||||
| Bjørn den Bretske | Bjørn den Bretske var ifølge nordisk sagnhistorie tilknyttet den bretske (britiske) jarl Stefner, hvis datter Palnatoke ægtede. | Bjørn hin Bretske | Bjørn den Bretske nævnes i Jomsvikinga Saga som Palnatokes ven og som en af jomsvikingerne. | ||||||||
| Svend Buesøn | Svend Buesøn var ifølge nordisk sagnhistorie en jomsviking. | Han nævnes i Jomsvikinga Saga som søn af Bue Digre. | |||||||||
| Aslak Holmskalle | Aslak Holmskalle var ifølge nordisk sagnhistorie en jomsviking. | Han nævnes i Olav Tryggvasons Saga som søn af Bue Digre. | |||||||||
| Eivind Kelda | Eivind Kelda var en hedensk troldmand i nordisk sagnhistorie. | Ejvind Kelda | Eivind Kelda nævnes i Olav Tryggvasons Saga, hvor den norske, kristne kong Olav lader ham halshugge. | ||||||||
| Klak-Harald | Klak-Harald var ifølge nordisk sagnhistorie jarl over Holsten eller Jylland. | Harald Klak | Klakharald | Klak-Harald nævnes i Jomsvikinga Saga og Snorres Heimskringla som Thyra Dannebods fader. | |||||||
| Guldharald | Guldharald var ifølge nordisk sagnhistorie søn af Knud Danaast og således sønnesøn af Gorm den Gamle. | Guld-Harald | Guldharald nævnes i Olav Tryggvasons Saga, hvor han som arving afkræver Harald 1. Blåtand en del af Danmark. | Han bliver hængt på befaling af den norske Hakon Jarl. | |||||||
| Thorgunna | Thorgunna var ifølge nordisk sagnhistorie datter af Vesete, der herskede over Bornholm. | Thorgunna nævnes i Jomsvikinga Saga og Olav Tryggvasons Saga som hustru til Åge Tokesøn, Palnatokes søn. | |||||||||
| Åge Tokesøn | Åge Tokesøn var ifølge nordisk sagnhistorie søn af Palnatoke, Jomsborgs grundlægger. | Åge Tokeson | Åge Tokesøn nævnes i Jomsvikinga Saga som fader til Vagn Ågesøn. Han kan forveksles med Palnatokes farbroder af samme navn. | ||||||||
| Angel | Angel var ifølge Saxo stamfader til anglerne i England og broder til Dan, stamfader til den danske kongeslægt. | Angul | |||||||||
| Åge Tokesøn | Åge Tokesøn var en fynsk viking i den nordiske sagnhistorie. | Åge Tokeson | Han nævnes i Jomsvikinga Saga som farbroder til Palnatoke, Jomsborgs grundlægger. Han kan forveksles med Palnatokes søn af samme navn. | ||||||||
| Æsa | Æsa var ifølge dele af den nordiske sagnhistorie moder til den historiske Svend Tveskæg. | Æsa nævnes i Jomsvikinga Saga som en fattig bondepige. | |||||||||
| Randve | Randve var søn af den gøtiske sagnkonge Jørmunrek. | Randver | Randve omtales i Snorres Edda, hvor Jørmunrek mistænker ham for at have en affære med hustruen Svanhild. Jørmunrek lader Randve hænge. | Inden Randve føres til galgen, tager han sin høg, lader den plukke og sender den til sin fader. Jørmunrek indser, at ligesom høgen ikke kan flyve uden fjer, vil hans rige gå under, da han har gjort sig selv sønneløs. | |||||||
| Olufa | Olufa var ifølge nordisk sagnhistorie datter af den britiske jarl Stefner. | Olof | Oløf | Olufa nævnes i Jomsvikinga Saga som hustru til Jomsborgs grundlægger, Palnatoke. | |||||||
| Gudrun Gjukesdatter | Gudrun Gjukesdatter var en kvinde fra den nordiske og germanske sagnhistorie. Hun optræder i forbindelse med vølsunger og gjukunger. | Gudrun var gift med Sigurd Fafnersbane, moder til Svanhild og søster til Høgne. | Efter Sigurds død trøstede Gudrun sig ved at udføre billedvævninger med begivenheder fra Sigurds og hans forfædres liv, mens hun boede hos Tora Håkonsdatter. | ||||||||
| Klymene | Klymene var en af okeaniderne fra græsk mytologi og personifikationen af berømmelse. Hun er moder til Heliaderne og Faëton, som hun har med Helios. | ||||||||||
| Inakide | En inakide er en nymfe og datter af flodguden Inakos fra græsk mytologi. | ||||||||||
| Pontos-søn | Pontos-sønner er et tilnavn til de tre brødre Nereus, Thaumas og Forkys fra græsk mytologi. | ||||||||||
| Leda-søn | Leda-sønner er et tilnavn til tvillingerne Kastor og Polydeukes (dioskurerne). | ||||||||||
| Faiaker | Faiakerne er et søfarende ø-folk i den græske mytologi. | Det er hos Faiakerne, at Odysseus fortæller om sin farefulde rejse mod sit hjem. Da Odysseus har sluttet sin fortælling, bringer Faiakerne ham hjem til Ithaca på et af deres skibe. | |||||||||
| lapither | Lapitherne er et thessalisk folk i den græske mytologi. | Lapithernes kamp mod Kentaurene ved Perithoos' bryllup var et særligt yndet motiv i græsk kunst og benyttedes ofte som symbol på grækernes kamp mod barbarerne. | |||||||||
| Symplegaderne | Symplegaderne var to bevægelige klipper i græsk mytologi. De stod ved Bosporus-strædet, hvor de yndede at knuse de skibe, der skulle passere igennem det snævre stræde. | ||||||||||
| Thorgerd Hørgabrud | Thorgerd Hørgabrud synes i nordisk sagnhistorie at være en skytsgudinde tilknyttet Hakon Jarl og hans slægt. Hendes tilnavn (Hørgabrud) optræder i mange varianter, og betydningen er blevet udlagt meget forskelligt. | Thorgerd Hølgabrud | Torgerd Hølgebrud | Torgerde Hørdetrold | Þorgerð Hǫlgabrúðr | Thorgerd Hørgabrud nævnes i Snorres Edda,Jomsvikinga Saga,Olav Tryggvasons Saga og Njals Saga m.fl. | |||||
| Erling | Erling var søn af Hakon Jarl, der ofrede ham for at få krigslykke i kampen mod kristendommen. | Man kan læse om Erling i Sagaen om Jomsvikingerne. | http://denstoredanske.dk/Nordisk_Mytologi/Personer/Hakon_Jarl | ||||||||
| Irpa | Irpa var søster til Thorgerd Hørgabrud og synes i nordisk sagnhistorie at være en skytsgudinde tilknyttet Hakon Jarl og hans slægt. | Yrpa | Irpa nævnes i Jomsvikinga Saga og Njals Saga. | ||||||||
| Didrik fra Bern | Didrik fra Bern var en sagnfigur i germansk og nordisk middelalderdigtning. | Diderik | Det historiske udgangspunkt for figuren er beretningerne om ostrogoterkongen Theoderik den Stores (Didriks) liv og bedrifter. Bern identificeres som byen Verona i Norditalien. | ||||||||
| Hader | Hader var i nordisk sagnhistorie en dansk kriger, som slog Starkad (Stærkodder) ihjel. | Hather | Man kan læse om Hader hos Saxo (8. bog). | Han kan forveksles med bl.a. den jyske sagnhøvding af samme navn. | JT 2021-03-05: ortografisk variant tilføjet fra Gr. saxo. Bog 8.8.2 | ||||||
| Alf Sigersøn | Alf var en sjællandsk sagnkonge, bror til Sigvald, Alger og Signe. | Alf Sigarsen | Han beskrives som særligt tapper og smuk. Han friede til den svenske kongedatter Alvild, som afviste ham i første omgang. Senere fik han hende dog, og sammen fik de datteren Gyrid. | Sammen med sin broder Alger drog Alf på sørøvertogt og slog sig på et tidspunkt sammen med småkongen Håmunds sønner Helvin, Hagbard og Håmund. Da denne alliance gik i stykker, slog Alger og Alf brødrene Helvin og Håmund ihjel. | Man kan læse om Alf og Alvild hos Saxo (7. bog). | ||||||
| Alger Sigersøn | Alger Sigersøn var en sjællandsk sagnkonge, bror til Sigvald, Alf og Signe. | Sammen med sin broder Alf drog Alger på sørøvertogt og slog sig på et tidspunkt sammen med småkongen Håmunds sønner Helvin, Hagbard og Håmund. Da denne alliance gik i stykker, slog Alger og Alf brødrene Helvin og Håmund ihjel. | Man kan læse om Alger og Alf hos Saxo (7. bog). | ||||||||
| Alvild | Alvild var en svensk sagnkongedatter og skjoldmø. | Alvilde | Alvild blev sat under streng bevogtning af sin fader, kong Sigvard. Hun afviste sin frier Alf, der trods bevogtningen var kommet ind til hende. I stedet iførte Alvild sig mandeklæder, trænede sig op som kriger og blev af en flok vikinger valgt som deres høvding. Sammen med dem og nogle skjoldmøer drog hun på sørøvertogt, og Alf fik hende først, da han havde besejret hende i tvekamp. Sammen fik de datteren Gyrid. | Man kan læse om Alf og Alvild hos Saxo (7. bog). | Simek (2006, s. 18) formoder, at Saxo rationaliserer den nordiske mytologis valkyrier i skikkelse af Alvild og andre skjoldmøer. | ||||||
| Bolvis | Bolvis og Bilvis var ifølge Saxo (7. bog) to gamle mænd, der tjente den sjællandske sagnkonge Siger som rådgivere. | Bolvise | Bolvis bliver beskrevet som en ondskabsfuld sladrehank, der har glæde af at så splid mellem folk, og er dermed Bilvis' modstykke. | ||||||||
| Borkar | Borkar var en skånsk sagnhøvding. | Borkard | Borkar var Alf Sigersøns følgesvend og giftede sig i første omgang med skjoldmøen Gro, med hvem han fik sønnen Harald. Han fik senere befriet den norske kongedatter Drot fra den svenske kriger Gunnar, der havde bortført og voldtaget hende. Med Drot fik Borkar sønnen Halfdan, der senere giftede sig med Gyrid Alfsdatter. | Man kan læse om Borkar hos Saxo (7. bog). | |||||||
| Gro | Gro var en skjoldmø i Alvilds sørøverflok (nordisk sagnhistorie). Hun blev krigeren Borkars brud. | Man kan læse om Gro hos Saxo (7. bog). | |||||||||
| Gyrid Alfsdatter | Gyrid var datter af den sjællandske sagnkonge Alf Sigersøn og Alvild. | Gyrithe | Gyrid var det sidste led i kongeslægten og ville hellere forblive jomfru end at gifte sig under sin stand. Hun lod sig dog til sidst overtale til ægteskab med krigeren Halfdan Borkarsen. | Man kan læse om Gyrid hos Saxo (7. bog). | |||||||
| Hake Vigersen | Hake var en sjællandsk sagnhelt og høvding. | Hågen Vigersen | Man kan læse om Hake hos Saxo (6.-8. bog). | ||||||||
| Hake Håmundsen | Hake var en norsk sagnhelt og mægtig sørøverhøvding. | Hake Hamundsen | Hakon | Man kan læse om Hake hos Saxo (7. bog). | |||||||
| Halfdan Bjerggram | Halfdan Bjerggram var en dansk sagnkonge. | Efter at deres fader Harald var blevet dræbt af sin egen broder, kong Frode, blev Halfdan og hans broder Harald skjult og opfostret hos Regner. Som voksne tog de hævn for mordet på deres fader og overtog riget. Halfdan drog senere ud som sørøver og vandt herredømmet over Sverige. | Saxo fremstiller Halfdan som en ideal kriger, der ihærdigt forsvarer moral og viljestyrke og bevarer sin kraft også i høj alder. | Tilnavnet forklarer Saxo (7. bog) med en episode, hvor Halfdan kunne besejre en militær overmagt ved at flygte op ad en bjergside og vælte klippestykker ned over den angribende hær. | |||||||
| Håmund Håmundsøn | Håmund var en norsk sagnkriger. | Hamund | Sammen med sine brødre, Helvin og Hagbard, indgik han i et kampforbund med kong Sigers sønner Alf og Alger. Venskabet gik imidlertid i stykker, og det endte med, at de slog hinanden ihjel. | Saxo (7. bog) forklarer stednavnet ‘Håmundsvig’ som det sted, hvor Håmund faldt ved Alfs og Algers angreb. | |||||||
| Håmund | Håmund var en norsk sagnkonge. Han havde sønnerne Hake, Helvin, Hagbard og Håmund. | Hamund | Håmund bliver nævnt hos Saxo (7. bog). | Sagnkongen Håmund kan forveksles med sin egen søn, sagnkrigeren Håmund Håmundsøn. | |||||||
| Hane | Hane var en fynsk sagnhøvding. | Hane blev ifølge Saxo (7. bog) valgt til at herske over Fyn, da det danske rige blev delt op, efter at kong Siger ikke havde flere mandlige efterkommere. | |||||||||
| Hå Hårdgreb | Hå er en sagnkriger, der optræder i et nordisk heltedigt. | Har hin Hårde | Hár hinn harðgreipi | Hå er en af de krigere i Rolf Krakes hird, der kæmper og falder under Hjarvars angreb på Lejre. | Man kan læse om Hå i Bjarkemål. | normform: AH, analog til det norske Hår Hardgreipe (Holtsmark/Seip). ‘Hár’ betyder rigtignok ‘høj’, men Johannes V. Jensen vælger ‘Hår’. Det tilsvarende navn hos Saxo gengiver Zeeberg med det lydhistorisk korrekte ‘Hå’. - Har hin Hårde: Grv: haarde. - Bertel Christian Sandvig: Har den haardhændede. - Johannes V. Jensen: Haar, den haardhændede. - Jesper Lauridsen: Høj den råstærke | |||||
| Hedin Hjarrandesen | Hedin var en sagnkriger. Ifølge sagnet bortførte han valkyrien Hild. | Heðinn | Hiden | Hilds fader, kong Hogne, fulgte efter dem og angreb Hedin. Deres kamp varer evigt: Hver dag slås krigerflokkene og dræber hinanden, og hver nat vækker Hild krigerne på slagmarken til ny kamp. Dette kaldes ‘hjadningekampen’ efter Hedins mænd, der bliver betegnet som ‘hjadninger’. | Sagnet er kendt fra flere forskellige norrøne og angelsaksiske kilder. | fra det gammelengelske digt Wíðsíð (500-tallet), fra Brage (800-tallet) og senere skjalde, Snorre (Skáldskaparmál, kap. 62), Saxo (5. bog, kap. 9,1), fra den sene Sǫrla þáttr og det shetlandske Hildinakvadet. normform valgt efter Gyldendals leksikon i nordisk mytologi. Hiden fra Zeeberg. | |||||
| Helvin Håmundsen | Helvin var en norsk sagnkonge. Sammen med sine brødre Håmund og Hagbard indgik han i et kampforbund med kong Sigers sønner Alf og Alger. Venskabet gik imidlertid i stykker, og det endte med, at de slog hinanden ihjel. | Hagbard overlevede dog i første omgang, men blev senere hængt for at have ligget med Alf og Algers søster, Signe. | Man kan læse om Helvin hos Saxo (7. bog). | ||||||||
| Hildegisl | Hildegisl var en tysk sagnhøvding, der bejlede til den danske sagnkonge Sigers datter Signe, men blev afvist. | Hildegisel | Hildigslev | Hildegisl bestak efter Signes afvisning en af kong Sigers rådgivere til at skabe en fjendtlig stemning mod Signes elskede, Hagbard. Det lykkedes ham at få Hagbard hængt til slut, men Signe, som havde lovet Hagbard evig kærlighed, fulgte ham i døden. | Man kan læse om episoden hos Saxo (7. bog). | ||||||
| Hogne | Hogne var en jysk sagnkonge og fader til valkyrien Hild. | Hǫgni | Høgne | Da Hedin bortførte Hild, fulgte Hogne efter dem og gik til angreb med en dødelig kamp til følge. Kampen mellem Hognes og Hedins mænd varer evigt: Hver dag slås krigerflokkene og dræber hinanden, og hver nat vækker Hild krigerne på slagmarken til ny kamp. Dette kaldes ‘hjadningekampen’ efter Hedins mænd, der bliver betegnet som ‘hjadninger’. | Sagnet er kendt fra flere forskellige norrøne og angelsaksiske kilder samt fra Saxo (5. bog). | fra det gammelengelske digt Wíðsíð (500-tallet), fra Brage (800-tallet) og senere skjalde, Snorre (Skáldskaparmál, kap. 62), Saxo (5. bog, kap. 9,1), fra den sene Sǫrla þáttr og det shetlandske Hildinakvadet. - http://snl.no/Hild%2Fvalkyrjenavn | |||||
| Hunding | Hunding var en sjællandsk sagnhøvding. | Hunding blev ifølge Saxo (7. bog) valgt til at herske over Sjælland, da det danske rige blev delt op, efter at kong Sigers sønner var faldet. | |||||||||
| Othar Ebbesen | Othar Ebbesen var en sjællandsk sagnhelt og Sigrid Sigvaldsdatters bejler og senere ægtefælle. | Odder Ebbesen | Ottar | Saxo (7. bog) beretter, at Othar ihærdigt prøvede at overvinde den blufærdige Sigrids standhaftighed. Han reddede hende flere gange ud af livstruende situationer, men vandt til slut hendes hjerte ved list. | Fortællingen minder om det antikke sagn om Amor og Psyke. | Sagnhelten Othar kan forveksles med Ottar (den Dumme) Innsteinsen, der kendes fra eddadigtet Hyndlas Sang. | |||||
| Østmar | Østmar var en skånsk sagnhøvding. | Ostmar | Han blev ifølge Saxo (7. bog) valgt til at herske over Skåne, da det danske rige blev delt op, efter at kong Sigers sønner var faldet. | ||||||||
| Regnald | Regnald var en nordisk sagnhøvding. | Regnald var ifølge Saxo (7. bog) en tronrival til kong Sigvald Ungvinsen og faldt for Othar Ebbesens hånd i et slag mod Sigvald. | |||||||||
| Rørik | Rørik var en jysk sagnhøvding i nordisk sagnhistorie. | Rorik | Rørik delte ifølge Saxo (7. bog) herredømmet over Jylland med Hader, da det danske rige blev delt op, efter at kong Sigers sønner var faldet. | ||||||||
| Siger Sigvaldsen | Siger var en sjællandsk sagnkonge. Han var fader til Sigvald, Alf, Alger og Signe. | Sifar | Sigar | Man kan læse om Siger og hans børns bedrifter hos Saxo (7. bog). | normform efter Zeeberg. navneformen valgt efter Gyldendals leksikon i nordisk mytologi og Den Store Danske | ||||||
| Sigvald Sigersøn | Sigvald var en sjællandsk sagnkonge. Han var broder til Alf, Alger og Signe. | Syvald | Man kan læse om Sigvald hos Saxo (7. bog). | Sagnkongen Sigvald kan forveksles med sagnkrigeren Sigvald Ungvinsen. | |||||||
| Sigvald Ungvinsen | Sigvald var en sjællandsk sagnkriger og høvding. Han var fader til Siger og den blufærdige Sigrid. | Syvald Huginsøn | Man kan læse om Sigvald og hans børns bedrifter hos Saxo (7. bog). | Sagnkrigeren Sigvald kan forveksles med sagnkongen Sigvald Sigersøn. | |||||||
| Sigvard | Sigvard var konge i Götland i nordisk sagnhistorie. Han var fader til Vemund, Østen og Alvild. | Sigvord | Saxo fortæller (7. bog), at Sigvard holdt datteren Alvild under streng bevogtning, bl.a. af en hugorm og en slange. Bejleren Alf Sigersøn formåede dog at overmande dyrene og komme ind til Alvild. Sigvard ville imidlertid ikke gifte datteren bort uden hendes samtykke. Under indflydelse af moderens modvilje afviste Alvild frieren og drog i stedet på sørøvertogt som skjoldmø. | Saxo siger i Götaland (7. bog) | |||||||
| Hake den Stolte | Hake var en norsk sagnkriger og høvding. | Stolt-Haagen | Man kan læse om Hake hos Saxo (7. bog). | Stolt-Haagen: Grv | |||||||
| Gói | Gói var datter af den nordiske sagnkonge Torre og søster til Nore og Gor. Hun tilhørte fornjotteslægten. | Ifølge myten forsvandt Gói en vinter fra sin faders gård. Góis brødre Nor og Gor drog ud for at søge efter hende og fandt hende hos jætten Rolf på Bjerget, der havde bortført hende. Efter en tvekamp mellem Nor og Rolf blev der indgået et forlig, som gik ud på, at Rolf måtte beholde Gói, mens Nor fik Rolfs søster til hustru. | Gói er også navnet for den femte vintermåned i norrøn tidsregning, fra midt i februar til midt i marts. | hun nævnes ikke med navn i 255. Hele myten (+navnet) findes derimod udførlig i 1817_312 (‘Fornioter’). - http://heimskringla.no/wiki/Orkn%C3%B8boernes_saga_(%C3%86gidius)_-_Sagatekst. - myteb er overlevereti to episoder: ‘Hversu Noregr byggðist’ og ‘Þorleifs þáttr jarlaskálds’ i det islandske håndskrift Flateyarbók (skrevet ca. 1387-1395)dvs virkelig sent for en myte at være. Faderen holdt en offerfest for hende for at finde ud af, hvad der var sket med henne – uden resultat. - Myten prøver at forklare ophavet af navnet ‘Norge’, men bærer præg af en vandrehistorie om frugtbarhedsguder; se Näsström (1999) på http://heimskringla.no/wiki/Torre_och_Gói_i_de_isländska_källorna. - Gói er også navnet for den femte vintermåned i norrøn tidsregning, fra midt i februar til midt i marts og optræder som sådan i Skáldskaparmál 78, NB: Gói, Nór og Gór er hverken beskrevet hos Finn Stefánsson eller Rudy Simek. Perifer myte – dog ikke for Grv. | |||||||
| Vemund Sigvardsen | Vemund var en svensk sagnkonge. | Han er nævnet hos Saxo (7. bog) som Alvilds og Østens broder. | |||||||||
| Østen Sigvardsen | Østen Sigvardsen var en svensk konge i nordisk sagnhistorie. | Eisten | Han er nævnt hos Saxo (7. & 9. bog) som Alvilds og Vemunds broder. | JT 2021-03-18: jeg har tilføjet oplysningen om, at han også nævnes hos Saxo i 9. bog. Således har Zeeberg noteret | |||||||
| Hader | Hader var en jysk sagnhøvding. | Hather | Hader delte ifølge Saxo (7. bog) herredømmet over Jylland med Rørik, da det danske rige blev splittet op, efter at kong Siger ikke havde flere mandlige efterkommere. | Han kan forveksles med Starkads (Stærkodders) banemand af samme navn. | |||||||
| Bilvis | Bilvis og Bolvis var ifølge Saxo (7. bog) to gamle mænd, der tjente den sjællandske sagnkonge Siger som rådgivere. | Bilvise | Bilvis bliver beskrevet som en person, der kunne forlige uvenner – og dermed som Bolvis’ modstykke. | ||||||||
| Ebbe | Ebbe var en nordisk sagnkriger. Han var Othars fader. | Ebbe bliver nævnt hos Saxo (7. bog). | OBS: der er fire andre personer med navn ‘Ebbe’ hos Saxo i 7., 8. & 14. bog! | ||||||||
| gøte | Gøterne var et folkeslag, som enten hørte til i det sydlige Sverige (Götaland, nord for Skånelandene) eller udelukkende på øen Gotland. | gote | goter | gother | gøter | ||||||
| Grendels moder | Grendels moder var et navnløst søuhyre, som hævnede drabet på sin søn, Grendel. Derefter blev hun dræbt af den gøtiske sagnhelt Bjovulf i Sangen om Bjovulf. | ||||||||||
| Gevar | Gevar var en norsk sagnkonge. | Ifølge Saxo (3. bog) var Gevar fader til Balders hustru Nanna og fosterfader til Hother (Høder). | |||||||||
| Gelder | Gelder var en saksisk sagnkonge. | Hos Saxo (3. bog) fortælles det, at Gelder i første omgang angreb Hother (Høder), men efterfølgende overgav sig til ham. Sammen kæmpede de mod Balder; og i dette slag faldt Gelder. | |||||||||
| baldersbål | Baldersbål betegner i nordisk mytologi det bål, der blev tændt på skibet Ringhorne for at brænde guden Balders lig. | Da Balder skulle sendes til dødsriget, blev hans lig båret til bålet på hans skib. Ved dette syn brast Balders hustru Nannas hjerte af sorg, og hun blev også lagt på ligbålet. Balders fader Odin lagde ringen Draupner ved Balders lig og hviskede Balder nogle hemmelige ord med på vejen. Da Thor skulle vie bålet med hammeren Mjølner, løb dværgen Lit i vejen for ham. Thor sparkede til dværgen, som styrtede ind i bålet og blev brændt. | Grundtvig ser i baldersbålet en nordisk foregribelse af Kristi død på korset. | kan både skrives med lille og stort, jf. RO § 12.10(b) | |||||||
| Irminsul | Irminsul er en opretstående træstamme/-søjle, der havde kultisk betydning hos sakserne. Den blev sandsynligvis dyrket som en ‘verdenssøjle’. | Irmensul | Irmin-sûl | I flere kristne annaler fortælles det, at Karl den Store ødelagde saksernes hellige Irminsul-statue, da han erobrede Eresborgen. Det har tidligere været diskuteret, om søjlen tilhørte en kult knyttet til en gud med navn ‘Irmin’, men det finder den moderne forskning ikke belæg for. | Navnet er oldsaksisk og betyder ‘kæmpestor søjle’. | ||||||
| Ejolf | Ejolf var søn af den nordiske sagnkonge Hunding. Ejolf omtales i Völsunga saga (da. Vølsungernes saga) og i Norna-Gests þáttr (da. Totten om Norne-Gæst). | Eiulf | Eyolfr (oldisl.) | Eyulf | Ulf | Annette Lassen-mail 2018.09.06; rettet efter aftale med JT 2018.09.24. REttet igen af VAP 2018-10-24 til Ejolf | |||||
| Stefner | Stefner var ifølge nordisk sagnhistorie en britisk jarl, hvis datter, Olufa, jomsvikingen Palnatoke ægtede. | Steffen | Stefnir | Stefner nævnes bl.a. i Jomsvikinga Saga og Olav Tryggvasons Saga. | |||||||
| Bikke | Bikke var en ondsindet tjener hos den gøtiske sagnkonge Jørmunrek. | Bikke omtales bl.a. i Snorres Edda, hvor han foreslår Jørmunreks søn, Randve, at erobre den smukke Svanhild for næsen af faderen. Da Bikke derpå afslører Randves svig for Jørmunrek, lader denne sin søn hænge og Svanhild trampe ihjel af heste. | Bikke var hos Saxo (8.bog) en ondsindet tjener for den danske kong Jarmerik. | ||||||||
| Slid | Slid er navnet på den flod, som løber gennem Hel. Den er isnende kold og fyldt med sværd og knive. Floden udspringer ved Hvergelmer, som er en kilde i Niflheim, i hvilken en af Yggdrasils tre rødder står. | Slidfossen | |||||||||
| Dana | Dana er en gudinde, som er kendt fra keltisk mytologi. Hun optræder imidlertid hos Grundtvig som personifikation af Danmark. | Navnet Dana er etymologisk knyttet til vandets element. | |||||||||
| Slag | Slag er Hvideslægtens foregivne stamfader. Han er ifølge traditionen fader til Toke Trylle, der igen var fader til Skjalm Hvide. | Slau | Navnet Slag genfindes i bynavnet Slagelse. | ||||||||
| Ivar Vidfadme | Ivar Vidfadme var en dansk sagnkonge. Han var muligvis den første konge, der formåede at samle og regere over et samlet dansk rige. | ||||||||||
| Finnsborg | Finnsborg var navnet på en borg, som den frisiske sagnkonge Finn ejede (nordisk/angelsaksisk sagnhistorie). Den er omtalt i Sangen om Bjovulf og i det angelsaksiske digt Finnsburh Fragment. | Finns-Borg | Finsborgen | Der fandt et stort slag mellem danere og frisere sted på Finnsborg, hvorunder danerne forsvarede den hal, de boede i. | |||||||
| Skopte-Kark | Skopte-Kark var ifølge nordisk sagnhistorie Hakon Jarls træl. | Karkur | Skopte-Kark nævnes i Jomsvikinga Saga og i Olav Tryggvasons Saga. | ||||||||
| Erland Hakonsson | Erland Hakonsson er ifølge overleveringen søn af den norske konge Hakon Jarl Sigurdsson. | Erland Håkonsson | Erlend Hakonsson | Erlend Håkonsson | Erland Hakonsson nævnes bl.a. i Olav Tryggvasons Saga. | ||||||
| Nepr | Nepr er i nordisk mytologi fader til Nanna, Balders hustru. | Nef | Nepr optræder i eddadigtet Gylfaginning (da. Gylfes Forblændelse). | ||||||||
| Skræp | Skræp var den danske sagnkonge Vermunds sværd. Det var så skarpt og stærkt, at det kunne kløve alt uden at få den mindste skade på æggen. | ||||||||||
| Hektor | Hektor var en trojansk helt, søn af sagnkongen Priamos. Han døde i tvekamp med Akilleus foran Trojas porte. | Hektor er bedst kendt fra Homers Iliade. | |||||||||
| Nyi | Nyi er en dværg fra nordisk mytologi. Han optræder sammen med dværgen Nidi; og som par opfattes de ofte som månefaserne ny og næ. | ||||||||||
| Nidi | Nidi er en dværg fra nordisk mytologi. Han optræder sammen med dværgen Nyi; og som par opfattes de ofte som månefaserne ny og næ. | ||||||||||
| ægirsgildet | Ægirsgildet er den fest, som jætten Ægir i nordisk mytologi holder for aserne, hvor Loke først dræber en af Ægirs tjenestefolk og siden spidder flere af guderne med sine ondskabsfulde ord. | Ægirsgildet er et vendepunkt i forholdet mellem aserne og Loke. Det er efter gildet hos Ægir, at aserne beslutter at lænke Loke. | |||||||||
| Svåsud | Svåsud er sommerens fader i nordisk mytologi. | Svasudr | Svåsud nævnes bl.a. i eddadigtet Vafþrúðnis Mál (da. Vaftrudners Sang). | efter Martin Larsen | |||||||
| Vindsval | Vindsval er vinterens fader i nordisk mytologi. | Vindsvalr | Vindsval nævnes bl.a. i eddadigtet Vafþrúðnis Mál (da. Vaftrudners Sang). | ||||||||
| varulv | En varulv er i nordisk folketro et forvandlet menneske, der for en tid har ulvens udseende, dyriske natur, kræfter og blodtørst. | Fx kan man i Egils Saga læse om Egils fader, Kveld-Ulf, der er menneske om dagen og ulv om natten. | |||||||||
| bygmesteren | Bygmesteren er en navnløs jætte fra nordisk mytologi. Han indgår en aftale med aserne om at bygge en mur omkring Asgård i løbet af én vinter. | Aftalen mellem aserne og bygmesteren indebærer, at bygmesteren skal have Freja, Solen og Månen som løn, hvis han bygger muren inden for den aftalte tidsfrist. Bygmesteren får hjælp af sin hingst Svadilfare og er så tæt på at opfylde sin del af aftalen, at Loke må forklæde sig som en hoppe for at lokke Svadilfare væk fra arbejdet med muren. Da byggeriet således ikke bliver færdigt til tiden, viser bygmesteren sine jættekræfter, og aserne, der har haft en mistanke om bygmesterens natur, tilkalder Thor, som banker sin hammer i panden på jætten. | |||||||||
| Bodn | Bodn er det ene af de tre kar, hvori skjaldemjøden opbevares (nordisk mytologi). De to andre kar hedder Odrærer (Odreyrir) og Son. | ||||||||||
| Son | Son er det ene af de tre kar, hvori skjaldemjøden opbevares i nordisk mytologi. De to andre kar hedder Odrærer (Odreyrir) og Bodn. | Ordet son betyder ‘offer’. | |||||||||
| Baugi | Baugi er i nordisk mytologi en jætte og broder til Suttung. Baugi ejer en gård, hvor Odin i forklædning og under navnet Bølverk tager arbejde for at kunne komme til at drikke af Suttungs mjød (skjaldemjøden). | Bauge | Bøge | Baugi lader sig narre af den forklædte Odin, der lokker ham til at bore et hul i klippen ind til datteren Gunløde og mjøden. Odin forvandler sig derpå til en slange og smutter ind gennem hullet til pige og mjød. | |||||||
| Rati | Rati er i nordisk mytologi navnet på det bor, som Baugi (sammen med Odin) bruger til at bore hul i klippen for at komme ind til skjaldemjøden. | Rate | |||||||||
| Toke Trylle | Toke Trylle var ifølge visse overleveringer af nordisk sagnhistorie nevø til vikingekrigeren Vagn Ågesøn; andre gør ham til sønnesøn af Palnatoke og dermed Vagns broder. | Tocko Trylle | |||||||||
| vodanide | En vodanide er en efterkommer af den angelsaksiske sagnkonge Woden. | Woden var oprindelig det angelsaksiske navn for Odin. I forbindelse med kristningen af angelsakserne blev Woden gjort til en sagnkonge. | |||||||||
| amaler | Amaler er betegnelsen for et medlem af en sagnkongeslægt, der herskede over goterne i området nord for Donau og Sortehavet. De har deres navn fra en af slægtens forfædre, Amal. | ||||||||||
| balther | En balther er et medlem af den visigotiske kongeslægt. | ||||||||||
| Kørmt | Kørmt er i nordisk mytologi den ene af de to floder, som Thor hver dag krydser til fods på vej til gudeting under Yggdrasil. | Kårmt | Man kan læse om Kørmt i Grimners Sang. | ||||||||
| Ørmt | Ørmt er den ene af de to floder, som Thor hver dag krydser til fods på vej til gudetinget under Yggdrasil (nordisk mytologi). | ||||||||||
| Tofa | Tofa var i nordisk sagnhistorie datter af Strut-Harald, der var jarl over Sjælland eller Skåne. Hun blev som del af et forlig gift med jomsvikingen Sigurd Kappe. | Tove | Tofa nævnes bl.a. i Jomsvikinga Saga. | ||||||||
| Hu | Hu er en personifikation af tanken i nordisk mytologi. Forklædt som jætte besejrer Hu, der besidder tankens hast, drengen Tjalfe i et kapløb hos Udgårdsloke. | Hug | |||||||||
| Elle | Elle er en personifikation af alderdommen i nordisk mytologi. Forklædt som Udgårdslokes gamle fostermoder besejrer hun Thor i en brydekamp i Udgård. | Ellen | |||||||||
| Vimur | Vimur er en elv i nordisk mytologi på vejen til jætten Geirrød. | Vimaa | Da Thor krydsede Vimur på sin vej til Geirrød, svulmede elven pludselig op. Thor fik da øje på jættekvinden Gjalp, der sad overskrævs og lod sit vand ned i elven. Han kastede en sten op i skrævet på hende og fik derefter reddet sig i land. | ||||||||
| Geirrøds gård | Geirrøds gård er hjem for jætten Geirrød og hans døtre Gjalp og Greip (nordisk mytologi). | Geirrodgaard | Thor rejste engang til Geirrøds gård og blev dér udsat for flere styrkeprøver. Thors rejse til Geirrød kendes fra skjalden Eilífr Guðrúnarsons Thórsdrápa og senere fra Snorre (Skáldskaparmál). | På selve rejsen skulle Thor vade over elven Vimur, hvis vand pludselig steg. Thor opdagede, at Gjalp stod og skrævede over elven, og at hendes vandladning var skyld i vandstigningen. Thor kastede så en sten mod vandets udspring og stoppede det. | |||||||
| Ragnhild | Ragnhild var en kongedatter i nordisk sagnhistorie, gift med den danske kong Hadding. | Ragnild | Regnild | Saxo beretter, at Ragnhild, ligesom jættedatteren Skade, valgte sin mand ved at kigge på bejlernes ben (1. bog). | |||||||
| Hildegalt | Hildegalt var i nordisk sagnhistorie navnet på kong Adils hjelm, der var udformet som et vildsvinehoved. | Hildesvin | |||||||||
| Ran | Ran er havdybets gudinde og gift med havguden Ægir i nordisk mytologi. Hun har et stort net, med hvilket hun fanger druknede sømænd for at føre dem med sig til havets bund. | ||||||||||
| skefing | En skefing er i Sangen om Bjovulf et tilnavn til efterkommere af den danske kong Skef. Heriblandt finder vi sagnkongen Skjold, idet Skef i denne angelsaksiske tradition var hans fader. Efterkommere af Skjold selv kaldes derimod skjoldunger. | scefing | |||||||||
| Glaser | Glaser er en gylden lund lige uden for Valhal i nordisk mytologi. | Glaserlund | |||||||||
| Hoved | Hoved er navnet på Heimdals sværd i nordisk mytologi. | Mande-Hoved | |||||||||
| Eggter | Eggter er en jætte fra nordisk mytologi. Han vogter en jættekvinde, mens han spiller på sin harpe, da hanen Fjalar galer og dermed signalerer Ragnaroks begyndelse. | Egdir | Eggþér | ||||||||
| Okolner | Okolner er det sted, hvor jætten Brimer har sin gildesal i nordisk mytologi. | ||||||||||
| Løder | Løder var en dansk sagnkonge, der kom til magten efter at have slået sin bror ihjel. | Loder | Lotter | Lødur | Løder optræder hos Saxo (1. bog), hvor det berettes, at han blev far til den navnkundige kong Skjold. | ||||||
| Roller | Roller var en nordisk sagnhelt, søn af Kraka og bror til Erik den Veltalende. | Man kan læse om Roller hos Saxo (5. bog). | |||||||||
| arngrimssøn | En arngrimssøn er en af den nordiske sagnhelt Arngrims tolv sønner: Angantyr, Hervard, Hjørvard, Sæming, Hrane, Bramis, Barrig, Reifnir, Tind, Bui og to ved navn Hadding. | angrimsøn | Arngrims sønner var berygtede pirater, og de blev alle dræbt af Ørvar-Odd på Samsø. Beretningen om slaget på Samsø kendes fra bl.a. Saxo (5. bog). | ||||||||
| Asmund | Asmund var en nordisk sagnhelt, der lod sig levende begrave sammen med sin ven Asvid. | Asmund blev lagt i samme gravhøj som Asvid og fik hejst mad ned til sig i en kurv. Til Asmunds overraskelse rejste Asvid sig hver nat fra de døde for at kæmpe med ham. Da nogle forbirejsende åbnede graven, greb Asmund dog muligheden og undslap fra gravhøjen. | Beretningen om Asmund og Asvid kendes fra Saxo (5. bog). | ||||||||
| Asvid | Asvid var en nordisk sagnhelt. Da han døde af sygdom, blev han begravet med sin endnu levende ven, Asmund. | Hver nat rejste Asvid sig fra de døde og kæmpede med vennen Asmund, der dog til sidst undslap fra graven. | Beretningen om Asmund og Asvid kendes fra Saxo (5. bog). | ||||||||
| Mysing | Mysing var en nordisk sagnkonge, der slog Frode Fredegod ihjel, efter at Frode var blevet lullet i søvn. | Mysing kendes fra Grottesangen i Snorres Edda. | |||||||||
| Horsa | Horsa og Hengist var to brødre, som ifølge nordeuropæisk sagnhistorie anførte den germanske indvandring til England i 400-tallet og grundlagde kongeriget Kent. | Hors | popUp fra d.st.d. - GR: Hengist var frisernes høvding på krigstogtet til det menneskelige Jotunheim. NB dette passer hverken med DStD eller Haarder. Hengist var anfører for danerne (Haarder) | ||||||||
| Skuld | Skuld var en kongedatter fra den nordiske sagnhistorie. Hun var halvsøster til Rolf Krake og årsag til drabet på ham. | Skuld optræder bl.a. i Rolf Krakes Saga og hos Saxo. | |||||||||
| Vøgg | Vøgg var en dansk sagnhelt. Han hævnede Rolf Krakes død ved at dræbe Hjarvard. | Viger | Vigge | Efter drabet på Rolf Krake sparede Vøgg — i modsætning til Rolfs øvrige krigere — sit liv for senere at hævne hans død. | Man kan læse om Vøgg hos Saxo (2. bog). | ||||||
| Bødvar Bjarke | Bødvar Bjarke var en helt i den danske sagnkonge Rolf Krakes følge. | Bodvar Bjarke | Böðvar Bjarki | Han har lagt navn til Bjarkemål, et nordisk heltedigt, der i en samtale mellem Bjarke og Hjalte skildrer Rolf Krakes død. | Man kan også læse om Bjarke hos Saxo (2. bog). | I saxooversættelsen oversætter Grundtvig ‘bødvar’ til ‘bidhvas’. Den oldislandske form af navnet Bjarke kan oversættes til ‘lille kampbjørn’. | |||||
| Hjalte | Hjalte var en sagnhelt i den danske konge Rolf Krakes følge. | Han optræder i samtale med Bjarke i heltedigtet Bjarkemål. | |||||||||
| Tormod Kulbrynskjald | Tormod Kulbrynskjald var en islandsk skjald, der blev dræbt ved slaget ved Stiklestad. | Tormod optræder bl.a. i Forstbrødresaga. | |||||||||
| Miming | Miming var en skovtrold i nordisk sagnhistorie. Han gav Hother (Høder) et sværd til at dræbe halvguden Balder med. | Miming optræder i Saxos beretning om Balder og Hother (3. bog). | |||||||||
| Bo | Bo er Odins søn og Balders hævner i sagnet om halvguderne Balder og Hother (Saxo, 3. bog). | ||||||||||
| Aun | Aun var en svensk sagnkonge af ynglingeslægten. Han havde ti børn, hvoraf han ofrede de ni for at forlænge sit eget liv. | An | Øn | Aun optræder i Snorres Ynglingesaga. | |||||||
| Berig | Berig var en gotisk (germansk) sagnkonge. Han drog med tre skibe ud fra Sverige og bosatte sig på Østersøens sydlige kyst. | Man kan læse om Berig i den gotisk-romerske historieskriver Jordanes’ Getica (egl. De origine actibusque Getarum, da. Om goternes oprindelse og bedrifter). | |||||||||
| Gaut | Gaut var en sagnomspunden stamfader til den gotiske kongeslægt amalerne, idet han var bedste- eller oldefader til Amal. Amalerne holdt til i området nord for Donau og Sortehavet. | Gapt | Han optræder i den gotisk-romerske historieskriver Jordanes’ Getica (egl. De origine actibusque Getarum, da. Om goternes oprindelse og bedrifter). | Gaut kan forveksles både med Odin under dæknavnet Gaut og med sagnkongen Gor. | |||||||
| Hjalprek | Hjalprek var en dansk sagnkonge og Sigurd Fafnersbanes fosterfader. | ||||||||||
| Hjørdis | Hjørdis var i nordisk og germansk sagnhistorie kong Sigmunds hustru og moder til Sigurd Fafnersbane. | Hjordise | |||||||||
| Regin | Regin var en dværg fra nordisk sagnhistorie. Han smedede sværdet Gram til Sigurd Fafnersbane, der senere slog Regin ihjel. | ||||||||||
| Grimhild | Grimhild var en dronning, gift med kong Gjuke (nordisk og germansk sagnhistorie). Hun var mor til Gudrun og fortryllede dennes mand, Sigurd Fafnersbane, så han glemte sin Brynhild. | ||||||||||
| Gunnar | Gunnar var en af den burgundiske sagnkonge Gjukes sønner. Sammen med sine brødre dræbte han Sigurd Fafnersbane. | Gunner | Gunther | Gunnar var en af gjukungerne (også kendt som nibelungerne). | |||||||
| Reidmar | Reidmar var en dværg i nordisk sagnhistorie. Han var fader til dragen Fafner og dværgen Regin. Han rugede over en vældig skat, indtil Fafner slog ham ihjel. | ||||||||||
| Jonakr | Jonakr var en konge i nordisk sagnhistorie. Efter kong Atles død giftede han sig med Gudrun og fik sønnerne Sørle og Hamder med hende. | Jonakr optræder i sagnkredsen om vølsungerne. | |||||||||
| Jarmerik | Jarmerik var en nordisk sagnkonge. Han optræder hos Saxo (8. bog). | ||||||||||
| Slagfin | Slagfin var en nordisk og germansk sagnhelt. Han var broder til Vølund og Egil. Han giftede sig med valkyrien Hladgud Svanhvide. | Man kan læse om Slagfin i eddadigtet Vǫlundarkviða (da. Vølundskvadet). | |||||||||
| Egil | Egil var en nordisk og germansk sagnhelt. Han var broder til Vølund og Slagfin og giftede sig med valkyrien Ølrun. | Eigil | Man kan læse om Egil i eddadigtet Vǫlundarkviða (da. Vølundskvadet). | ||||||||
| Nidud | Nidud var en konge i nordisk sagnhistorie. Han skar haserne over på Vølund Smed, der senere hævnede sig på kongen ved at dræbe hans sønner og voldtage hans datter. | Nidad | Nidhad | Niðhad (angelsaksisk) | Niþaðr (angelsaksisk) | Niþuðr (angelsaksisk) | |||||
| Bødvild | Bødvild var en kongedatter i nordisk sagnhistorie. Hun var datter af kong Nidud og blev forført og vanæret af Vølund Smed. | Bodel | Bodil | Bodvil | Beadohilde (angelsaksisk) | Böðvildr | normform fra d.st.d. | ||||
| Daidalos | Daidalos var fader til Ikaros og en ualmindeligt velbegavet håndværker i græsk mytologi. | Dædalos | Han konstruerede bl.a. labyrinten i Knossos og kunne med Hefaistos' hjælp puste liv i sine statuer. | ||||||||
| Storværk | Storværk var fader til helten Starkad (Stærkodder) i nordisk sagnhistorie. | Han optræder hos Saxo (6. bog). | |||||||||
| Ole den Raske | Ole den Raske var en dansk helt i nordisk sagnhistorie. Han drog rundt i Norden og slog røvere ihjel, inden han senere blev konge. | Ole Bravkarl (Grundtvig) | Ole den Frøkne | Ole var søn af Sigurd og optræder hos Saxo (7. & 8. bog). | normform fra P. Zeeberg | ||||||
| Ring | Ring var i nordisk sagnhistorie en gøtisk konge. Han var søn af Ingjald og udkæmpede et stort slag mod den danske sagnkonge Harald Hildetand på sletten Bråvalla (Bravalla). | Man kan læse om Ring hos Saxo (7.-8. bog). | |||||||||
| Brune | Brune var den danske sagnkonge Harald Hildetands rådgiver og sendebud. Da Brune druknede, tog Odin hans skikkelse, hvorefter han førte Harald i krig (Bråvallaslaget) og slog ham ihjel. | Brun | Bruno | Man kan læse om Brune hos Saxo (7.-8. bog). | Saxo: 7,12,1; 8,4,3; 8,4,8 f.; se "Store dk. Enc." artikel om Harald Hildetand | ||||||
| Heimer | Heimer var Brynhilds fosterfader i nordisk mytologi. Han flygtede til Norge med Aslaug (Kraka) i sin harpe. | ||||||||||
| Sigvard Orm-i-øje | Sigurd Orm-i-øje var en kongesøn i nordisk sagnhistorie. Han var barn af den danske kong Regnar Lodbrog og Aslaug (Kraka) og var dermed barnebarn af Sigurd Fafnersbane. | Sigurd Orm-i-øje | Sigvard Snog-Øje | Man kan læse om Sigvard hos Saxo (9. bog) og i Ragnarssona þáttr (da. Totten om Ragnars sønner). | https://da.wikipedia.org/wiki/Sigurd_Orm-i-%C3%98je | ||||||
| Thorkel Adelfar | Thorkel Adelfar var en islandsk sagnhelt. Han drog på kong Gorms bud til Geirrøds gård, hvor der skulle være store skatte gemt. | Han optræder hos Saxo (8. bog). | |||||||||
| Gurim | Gurim var en nordisk sagnhelt og broder til Rollo. | Gorm | Gurim optræder i den normanniske historieskriver Dudo af Saint Quentins krønike, De moribus et actis primorum Normanniae ducum (da. Normandiets historie under de første hertuger). | Gurim blev dræbt i et slag, hvorefter Rollo forlod Danmark. | |||||||
| Norne-Gæst | Norne-Gæst var i nordisk sagnhistorie en aldrende vandringsmand, der hos Olav Tryggvason og hans mænd underholdt med historier om sit lange liv. Han døde mæt af dage 300 år gammel. | Nornegiæst | Norne-Giæst | Nornegæst | Norne-Gæst optræder i Olav Tryggvasons Saga og i Norna-Gests þáttr (da. Totten om Norne-Gæst). | ||||||
| Avalon | Avalon er en ø, hvor Morgan le Fay holder til i legenderne om kong Arthur (engelsk/bretonsk litteratur og sagnhistorie). | ||||||||||
| Taillefer | Taillefer var i angelsaksisk sagnhistorie en normannisk jonglør, der reciterede Rolandskvadet for de normanniske tropper før slaget ved Hastings, mens han jonglerede med sit sværd. | Tjalfe | popup:Han optræder i Wace Roman de Rou, der jo altså blandt handler om slaget ved Hastings. | ||||||||
| Gnitahede | Gnitahede var den hede i nordisk sagnhistorie, hvor Sigurd Fafnersbane dræbte dragen Fafner. | Gnytahede | |||||||||
| Hindarfjeld | Hindarfjeld var i nordisk og germansk sagnhistorie et opholdssted for valkyrien Brynhild. | Sigurd Fafnersbane red til Hindarfjeld for at lære visdom af valkyerierne, der boede i fjeldet. Man kan læse om fjeldet i Grípisspá, også kaldet Sigurðarkviða Fáfnisbana I (da. Gripers Spådom eller Første kvad om Sigurd Fafnersbane). | http://heimskringla.no/wiki/F%C3%B6rsta_kv%C3%A4det_om_Sigurd_F%C3%A5fnesbane_(PAG) | ||||||||
| Ulvedalene | Ulvdalene er et landskab i nordisk sagnhistorie, hvor valkyrierne Hervor Alvid, Hladgud Svanhvide og Ølrun møder deres udkårne. | Ulvdalen | Man kan læse om stedet i Vølundskvadet. | ||||||||
| Sævarsted | Sævarsted er i nordisk sagnhistorie den lille ø, hvor kong Nidud holder Vølund Smed fangen. | Sævarstad | |||||||||
| Rolyng | Rolyng er i nordisk sagnhistorie den hede i Skåne, hvor Starkad (Stærkodder) blev begravet. | ||||||||||
| Grønningen | Grønningen var det sted i Danmark, hvor Nornegæst ifølge nordisk sagnhistorie blev født. | ||||||||||
| Magnetbjergene | Magnetbjergene er det sted, hvor sagnhelten Holger Danske led skibbrud. | Magnetbjergene hører til i sagnkredsen om Karl den Store. | |||||||||
| Eshmun | Eshmun er en fønikisk gud for helbredelse. Han identificeres med den græske gud Asklepios. | Æsmun | |||||||||
| kabirer | Kabirerne er i græsk mytologi en kreds af guder, som særligt dyrkedes på øen Samothrake. | ||||||||||
| Areslunden | Areslunden er i græsk mytologi et helligt område ved Kolchis, hvor det gyldne skind hænger. | ||||||||||
| Chronos | Chronos er i græsk mytologi en personificeret form af tiden. I orfisk religion er han en af kosmos' oprindelige guder, som sørger for himmellegemernes bevægelse og tidens gang. | Chronos sammenblandes ofte med titanen Kronos, Zeus' fader. | |||||||||
| Pieria | Pieria er i græsk mytologi moder til de 50 danaider, som hun har sammen med Danaos. | ||||||||||
| det gyldne skind | Det gyldne skind var et guldbelagt vædderskind, der i græsk mytologi betragtedes som en stor skat. | gyldenskindet | Med Jason i spidsen drog argonauterne ud på togt for at finde det gyldne skind. De fandt det langt mod øst i Kolchis ved Sortehavets kyst, hvor det vogtedes af sagnkongen Aietes. | ||||||||
| Møkkurkalve | Møkkurkalve var jætten Hrungners hjælper i kampen mod Thor i nordisk mytologi. Han var bygget af ler og havde et hjerte, der var taget fra en hoppe. | Mokkalv | Mokkurkalfe | Møkkurkalfi | normform: ikke efter Snorres Edda 2012, s. 123 | ||||||
| Lyngvi | Lyngvi er den ø i nordisk mytologi, hvor Fenrisulven holdes lænket af aserne indtil Ragnarok. | Lyngholm | |||||||||
| Grotte | Grotte var i nordisk sagnhistorie navnet på den kværn, som jættekvinderne Fenja og Menja malede guld på for Frode Fredegod. | ||||||||||
| Fyresvold | Fyresvold er en dal syd for Uppsala, hvor den danske sagnkonge Rolf Krake under flugt spredte sit guld for at undslippe den svenske kong Adils og hans mænd, der standsede for at samle guldet op. | Firresvold | Fyrisvallarna | Fyrisvellir | Fyrissletterne | Fyrisvold | Fýrisvöllu | Fyresvold er siden middelalderen blevet lokaliseret på Uppsalasletten, syd for det gamle Uppsala og langs Fyrisåen. Et berømt slag fandt sted her. | Man kan læse om Fyresvold hos Saxo (2. bog) | Firresvold fra Grundtvig | |
| Hnitud | Hnitud var i nordisk sagnhistorie navnet på en guldring, som Olav Tryggvason lod gå rundt blandt sine gæster under Norne-Gæsts besøg. | Hnituðr | Netting | Nittud | Ringen havde fået sit navn, fordi den var nittet sammen af syv stykker. | ||||||
| Budle | Budle var en konge i nordisk og germansk sagnhistorie. Fra hans slægt stammer budlingerne. | Budli | Budle var far til Atle og Brynhild. | (Martin Larsen II, fx s. 138 | |||||||
| Langben Risker | Langben Risker var en kæmpe eller trold i nordisk og germansk sagnhistorie. | Langbeen Rise | Langben Risker optræder i folkevisen Kong Diderik og hans Kæmper (DgF 7). | ||||||||
| Echo | Echo er en bjergnymfe i græsk mytologi. Hun personificerer ekkoet. | Echo kendes bl.a. fra Ovids Forvandlinger, hvori det fortælles, at hun var ulykkeligt forelsket i Narcissus. Hun sygnede derfor hen, indtil kun stemmen var tilbage. | |||||||||
| Charybdis | Charybdis var en farlig malstrøm over for uhyret Skylla i græsk sagnhistorie. | Karybdis | Skylla og Charybdis holdt til i Messinastrædet mellem den italienske halvø og Sicilien og optræder i Homers Odysseen. | ||||||||
| Skylla | Skylla var et sekshovedet uhyre over for malstrømmen Charybdis i græsk sagnhistorie. | Skylla og Charybdis holdt til i Messinastrædet mellem den italienske halvø og Sicilien og optræder i Homers Odysseen. | |||||||||
| Kekrops | Kekrops var i græsk mytologi Athens første konge. Han var født af jorden som halvt slange, halvt menneske. | Kekrops byggede den første borg på Akropolis, Kekropia, samlede Attikas befolkning i tolv byer og stiftede de første love og kulter. | Afvigende sagn tilskriver ham en egyptisk herkomst. | kilder: hovedsageligt Pauly og Encyklopædien: Den egyptiske herkomst har betydning hos Grundtvig og nævnes en passant i: http://de.wikipedia.org/wiki/Kekrops_I. konsulteret: 2014-09-18 I samråd med Stine har jeg derfor oplyst dette sidst i encyc-feltet | |||||||
| Æneas | Æneas var en trojansk helt, som grundlagde Rom. | Aeneas | Aineias | Æneas er hovedpersonen i Vergils Æneiden, som beskriver hans lange og begivenhedsrige rejse fra Troja til den italienske halvø, hvor han grundlægger Rom. | |||||||
| Nestor | Nestor var den ældste og klogeste af de græske helte, som belejrede Troja. | Trods sin klogskab og agtelse lykkedes det ikke Nestor at forlige striden blandt de græske helte ved Troja. | Nestor var konge i Pylos. | ||||||||
| Ilos | Ilos var i græsk mytologi byen Trojas grundlægger. | På græsk kaldes byen Troja derfor også Ilios efter sin grundlægger, Ilos. | |||||||||
| Frode | Frode var i nordisk sagnhistorie en dansk konge, under hvis herredømme Starkad (Stærkodder) strandede i Danmark. Han var søn af Fridlev. | Frode Eiegod (Grundtvig) | Frode optræder hos Saxo (6. & 8. bog). | Frode kan forveksles med Frode Fredegod fra Saxos 5.-6. bog. | |||||||
| Sverting | Sverting var i nordisk historie en saksisk sagnkonge, der døde, da han tog livet af den danske kong Frode Ejegod. | Sverting optræder hos Saxo (6. & 8. bog). | |||||||||
| Helga | Helga var i nordisk sagnhistorie datter af den danske kong Frode og søster til kong Ingjald. | Helga lod sig forføre af en guldsmed, men blev reddet ud af forholdet af Starkad (Stærkodder). | Man kan læse om Helga hos Saxo (6. bog). | ||||||||
| Karvel | Karvel var en sagnkonge, som Holger Danske kæmpede for. | Karvel er kendt fra bl.a. folkevisen om Holger Danske og Burmand. | |||||||||
| Kirke | Kirke er en græsk troldkvinde i Homers epos, Odysseen. | Circe | Kirke optræder både i skikkelse af troldkvinde, heks og nymfe. | ||||||||
| Polyfem | Polyfem er en enøjet kyklop i Homers epos, Odysseen. Her holder han Odysseus og hans mænd fangne i sin hule og æder to af dem hver morgen og aften. | ||||||||||
| Dido | Dido var i romersk sagnhistorie Karthagos grundlægger og dronning. | Dido forelskede sig ulykkeligt i helten Æneas, som senere grundlagde Rom. Den ulykkelige forelskelse foregriber konflikten mellem Rom og Karthago. | Man kan læse om Dido og Æneas i Vergils epos, Æneiden. | Den græske form er irrelevant: Theiosso. Varianten Elissa er fønikisk, jf. Pauly. Elissa-posten oprettes først, når den forekommer hos Grundtvig | |||||||
| Sesostris | Sesostris var en egyptisk (sagn)konge og opfattes af antikke forfattere som en mægtig erobrer. | Antikkens kong Sesostris anses i moderne forskning for en samlefigur, hvis nærmeste historiske forbilleder er to konger, Sesostris 1. (1954-1909 f.Kr.) og Sesostris 3. (1872-1843 f.Kr.). | Kilde http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Mellem%C3%B8sten/Egypten/Sesostris. | ||||||||
| Uther Pendragon | Uther Pendragon var en engelsk sagnkonge og fader til kong Arthur. | Kilde: eng wiki | |||||||||
| Illuge Halkelssøn Sorte | Illuge Halkelssøn Sorte optræder i den islandske sagalitteratur. Han var høvding i Borgefjord og fader til Gunløg Slangetunge. | Illug hin sorte | |||||||||
| Halkel | Halkel optræder i den islandske sagalitteratur og var fader til Illuge Sorte. | ||||||||||
| Roskel | Roskel optræder i den islandske sagalitteratur. Han var fader til Halkel og farfar til Illuge Sorte. | Hroskell | |||||||||
| Gunløg Romundssøn Slangetunge | Gunløg Romundssøn Slangetunge optræder i den islandske sagalitteratur. Han var fader til Turid Tidsel og oldefar til Gunløg Slangetunge, med hvilken han ikke må forveksles. | Gunlaug Ormetunge | |||||||||
| Torsten Egilssøn | Torsten Egilssøn optræder i den islandske sagalitteratur og var høvding i Borgefjord. | Han var søn af Egil Skalle-Grimssøn og blev stamfader til Myrefolket. | |||||||||
| Ingebjørg Asbjørnsdatter | Ingebjørg Asbjørnsdatter optræder i den islandske sagalitteratur. Hun var gift med Illuge Sorte og moder til Gunløg Slangetunge. | Ingeborg | |||||||||
| Asbjørn Hårdssøn den Rige | Asbjørn Hårdssøn den Rige optræder i den islandske sagalitteratur. Han var fader til Ingebjørg Asbjørnsdatter og morfar til Gunløg Slangetunge. | ||||||||||
| Hermund Illugessøn | Hermund Illugessøn optræder i den islandske sagalitteratur og var broder til Gunløg Slangetunge. | ||||||||||
| Gejrny | Gejrny optræder i den islandske sagalitteratur. Hun var gift med Ønund Ejlivssøn og moder til Ravn Ønundssøn. | ||||||||||
| Gnub | Gnub optræder i den islandske sagalitteratur. Han var fader til Gejrny og morfar til Ravn Ønundssøn. | ||||||||||
| Ranvejg | Ranvejg optræder i den islandske sagalitteratur. Hun var gift med Torod den Spage og moder til Skafte Torodssøn. | ||||||||||
| Torod Ejvindssøn den Spage | Torod Ejvindssøn den Spage optræder i den islandske sagalitteratur og var fader til Skafte Torodssøn. | ||||||||||
| Skafte Torodssøn | Skafte Torodssøn optræder i den islandske sagalitteratur og var lovsigemand på Island. | Skapte | |||||||||
| Toraren Ønundssøn | Toraren optræder i den islandske sagalitteratur og var broder til Ravn Ønundssøn. | Thorarin | |||||||||
| Ravn Ønundssøn | Ravn Ønundssøn optræder i den islandske sagalitteratur og var Gunløg Slangetunges rival. | Rafn | |||||||||
| Skef | Skef er den nordiske sagnkonge Skjolds fader og har givet anledning til tilnavnet skefing. Ordet betyder egentlig (korn)neg. Skef optræder bl.a. i Sangen om Bjovulf. | Scaf | Sceaf | Scef | Skef beskrives i Den Angelsaksiske Krønike desuden som Noahs fjerde søn. | https://en.wikipedia.org/wiki/Sceafa#Variations_on_Sceaf.27s_lineage http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Storbritannien_og_Irland/England_450-1066/Den_Angelsaksiske_Kr%C3%B8nike | |||||
| Thorsten Egilsen | Thorsten var søn af Egill Skallegrimssøn, lod sig døbe og blev stamfar til mændene fra Myre. | http://heimskringla.no/wiki/Egils_Saga | |||||||||
| Kvæld-Ulf | Kvæld-Ulf optræder i den islandske sagalitteratur og var fader til Skalle-Grim og Torolf. | ||||||||||
| Torolf Kvæld-Ulfssøn | Torolf Kvæld-Ulfssøn optræder i den islandske sagalitteratur og var broder til Skalle-Grim. | ||||||||||
| Jofrid Gunnarsdatter | Jofrid Gunnarsdatter optræder i den islandske sagalitteratur. Hun var gift med Torsten Egilssøn og moder til Helga Torstensdatter den Skønne. | ||||||||||
| Gunnar Livssøn | Gunnar Livssøn optræder i den islandske sagalitteratur. Han var fader til Jofrid og morfar til Helga Torstensdatter den Skønne. | ||||||||||
| Torvard | Torvard optræder i den islandske sagalitteratur og var fårehyrde. | ||||||||||
| Torgerd Egilsdatter | Torgerd Egilsdatter optræder i den islandske sagalitteratur og var søster til Torsten Egilssøn. | ||||||||||
| Olav Høskuldssøn Påfugl | Olav Påfugl optræder i den islandske sagalitteratur. Han var høvding og gift med Torgerd Egilsdatter. | Olaf Paa | Ólafr Pá | ||||||||
| Antigone | Antigone var en græsk sagnprinsesse fra Theben. Hun var datter af Ødipus og Iokaste. | Antigone, der var søster til de kæmpende brødre Eteokles og Polyneikes, nægtede at følge et påbud om at lade broderen Polyneikes ligge ubegravet på slagmarken. Hun begravede ham, og til straf blev hun indespærret og begik da selvmord. | Sagnet om Antigone er behandlet dramatisk i tragedier af Sofokles og Euripides. | ||||||||
| Mopsos | Mopsos var en seer eller spåmand i den græske sagnhistorie. Han var barnebarn af den berømte seer Teiresias. | ||||||||||
| Kalchas | Kalchas var en argivisk seer eller spåmand i den græske sagnhistorie. Han var søn af Thestor. | Kalchas er særlig kendt for sin rolle som Agamemnons rådgiver, da den græske hær var blæst inde ved Aulis på deres vej mod Troja. Her opfordrede han Agamemnon til at ofre sin datter, Ifigenia, til guderne, således at hæren kunne sejle videre. | |||||||||
| Amfilochos | Amfilochos var en græsk seer og sagnkonge. Han grundlagde flere orakler, bl.a. Apollon-oraklet i Kolofon. | ||||||||||
| Torgejr Skår-Gejr | Torgejr Skår-Gejr var søn af Holte-Tore og kendes fra den islandske sagalitteratur. | Thorgeir Skorargeir | Torgejr Skår-Gejr optræder i Njals Saga. | ||||||||
| Skarphedin | Skarphedin var ældste søn af Njal fra den islandske sagalitteratur. Han var kendt for sin styrke og veltalenhed og optræder i Njals Saga. | Skarpheðin Njálsson | |||||||||
| Aigina | Aigina er en nymfe i den græske mytologi. Hun er datter af flodguden Asopos og Metope. | Aigina blev bortført af Zeus, som efterlod hende på den ø, der i dag hedder Ægina. | |||||||||
| Aiakos | Aiakos var en græsk sagnkonge fra Ægina. Han var søn af Zeus og nymfen Aigina. | Aiakos regnedes som grundlægger af beboelserne på Ægina. | |||||||||
| Anacharsis | Anacharsis var en skythisk prins og filosof. | Anacharsis optræder i græsk litteratur, første gang hos Herodot. Anacharsis blev af nogle regnet for en af de syv vise, og han tillægges forskellige visdomsord og breve. | I senere antik litteratur er han fremstillet som en naturens søn, der tilegner sig græsk kultur. | ||||||||
| Torvald Kodranssøn | Torvald Kodranssøn optræder i den islandske sagalitteratur. Han rejste fra Island og forsøgte ved sin hjemkomst at indføre kristendommen. | Þorvaldr Koðránsson | |||||||||
| Torvard Spage Bødvarssøn | Torvard Spage Bødvarssøn optræder i den islandske sagalitteratur. Han var en af de første til at rejse en kristen kirke på sin gård. | Þorvarðr Spak-Boðvarrsson | |||||||||
| Stefner Thorgilssøn | Stefner Thorgilssøn optræder i den islandske sagalitteratur. Han rejste fra Island og forsøgte ved sin hjemkomst til Norden at indføre kristendommen. | ||||||||||
| Tormod | Tormod optræder i den islandske sagalitteratur og var den præst, som fulgte med Hjalte Skæggessøn og Gisse Hvide til Island. | ||||||||||
| Kværnbider | Kværnbider var et sværd, der ifølge nordisk sagnhistorie tilhørte Håkon 1. (den Gode) Adelstensfostre. Det siges, at det kunne flække en møllesten til øjet. | I Håkon den Godes Saga fra Heimskringla kan man læse om Kværnbider. | |||||||||
| Torkel Sorte | Torkel Sorte optræder i den islandske sagalitteratur. Han er slægtning til Illuge Sorte, Gunløg Slangetunges fader. | Thorkild Sorte | |||||||||
| Torfin Sæl-Toressøn | Torfin Sæl-Toressøn optræder i den islandske sagalitteratur. | Thorfin | |||||||||
| Torgrim Kjallakssøn gode | Torgrim Kjallakssøn gode optræder i den islandske sagalitteratur. | Thorgrim Kjallaksson | |||||||||
| Stenar Ønundssøn | Stenar Ønundssøn optræder i den islandske sagalitteratur. | Steinar | |||||||||
| Skule Torstenssøn | Skule Torstenssøn optræder i den islandske sagalitteratur. Han er søn af Thorstein Eigilssøn og broder til Helga Torstensdatter den Skønne. | Skule Thorsteinsøn | |||||||||
| Tore | Tore optræder i den islandske sagalitteratur. | Thorarin | |||||||||
| Sigurd | Sigurd var en svensk jarl, som optræder i den islandske sagalitteratur. | ||||||||||
| Sigrid Storråde | Sigrid var i nordisk sagnhistorie en dronning og mor til den svenske konge Olof Skötkonung. Hun var datter af en svensk høvding og var ifølge traditionen først gift med Erik Sejrssæl og siden med Svend 1. Tveskæg. | Sigrid omtales i Olav Tryggvasons Saga og hos Saxo (10. bog). | http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%c3%b8r_Reformationen/Sigrid_Storr%c3%a5de; https://snl.no/Sigrid_Storr%C3%A5de | ||||||||
| Galte Ottarssøn | Galte Ottarssøn optræder i den islandske sagalitteratur og var broder til Halfred Vandrådskjald. | Galti Óttarsson | |||||||||
| Kolsven Torstenssøn | Kolsven Torstenssøn optræder i den islandske sagalitteratur. Han er søn af Thorstein Eigilssøn og broder til Helga Torstensdatter den Skønne. | Kolsvein | |||||||||
| Sværting Buk-Bjarnessøn | Sværting Buk-Bjarnessøn optræder i den islandske sagalitteratur. | Sverting | |||||||||
| Grim | Grim er en biperson, som optræder i den islandske sagalitteratur. | ||||||||||
| Olav | Olav er en biperson, som optræder i den islandske sagalitteratur. | Olaf | |||||||||
| Ravn | Ravn optræder i den islandske sagalitteratur. Han er søn af en broder til Ønund Ejlivssøn på Mosfjeld. | Rafn | Klide: IS, bd. 1, s. 324; optræder ikke i registeret // NB: Må ikke forveklses med Gunløgs rival | ||||||||
| Torkel | Torkel optræder i den islandske sagalitteratur. Han er søn af Halkel og Helga Torstensdatter den Skønnes anden ægtemand. | Thorkell Hallkelsson | |||||||||
| Toraren | Toraren optræder i den islandske sagalitteratur. Han er søn af Torkel og Helga Torstensdatter den Skønne. | Thorarin | |||||||||
| Torsten | Torsten optræder i den islandske sagalitteratur. Han er søn af Torkel og Helga Torstensdatter den Skønne. | Thorstein | |||||||||
| Tord | Tord optræder i den islandske sagalitteratur. | Thord | |||||||||
| Menes | Menes var den første menneskelige konge på Jorden ifølge den oldegyptiske tradition. | Min | Mneues | Kilde http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Mellem%C3%B8sten/Egypten/Menes. Min: ortografiske varianter fra Wirth & Vehs udgave af Diodor Siculus, Bog 1, s. 293, note til 45.1 | |||||||
| Gauanes | Gauanes var broder til sagnkongen Perdikkas, Makedoniens første konge, og hjalp Perdikkas med at erobre landet. | Man kan læse om Gauanes hos historikeren Herodot. | Oplysninger fra den gamle Pauly, art. Gauanes: http://ia600509.us.archive.org/16/items/PWRE13/Pauly-Wissowa_VII1_0855.png KV: Herodot, Historier, Bog 8, kap. 137 i den engelske udgave på Perseus http://www.perseus.tufts.edu/hopper/text?doc=Perseus%3Atext%3A1999.01.0126%3Abook%3D8%3Achapter%3D137%3Asection%3D1 First appeared online: 2006 | ||||||||
| Semiramis | Semiramis er det græske navn for en assyrisk sagndronning. | Semiramis formodedes i antikken bl.a. at have stået bag opførelsen af Babylons hængende haver. | Det nærmeste historiske forbillede for Semiramis er Sammuramat, dronning i Assyrien indtil 811 f.Kr. | http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Mellem%C3%B8sten/Assyrien,_Babylonien_og_Mesopotamien/Semiramis DStD kobler Semiramis til Sammuramat. Andre opslagsværker nævner et yderligere forbillede, den (ny)assyrisk dronning, Zakutu/Naqî'a. | |||||||
| Ninos | Ninos var sagnkonge og grundlægger af det assyriske rige og dets hovedstad, Ninive. | Grundlæggertraditionen er græsk-romersk, og i denne tradition nævnes Semiramis som hans hustru. Ninos identificeres i den sene jødiske tradition med Nimrod. | Pauly "Ninos." Der Neue Pauly. Herausgegeben von: Hubert Cancik, Helmuth Schneider (Antike), Manfred Landfester (Rezeptions- und Wissenschaftsgeschichte). Brill Online, 2015. Reference. Statsbiblioteket Aarhus Universitets Biblioteket Tidsskriftafdelingen. 19 February 2015 http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/der-neue-pauly/ninos-e823610> First appeared online: 2006 | ||||||||
| Melkart | Melkart var skytsgud for den fønikiske by Tyros. | Ba'al-Melkart | Fønikerne bragte dyrkelsen af Melkart med til Tyros' koloni Karthago. Melkart blev ofte identificeret med Herakles. | Tre kilder Bibelleksikon: stavemåden Melkart som hovedform Artiklen om Baal i Der Neue Pauly. Niehr, Herbert (Tübingen). "Baal." Der Neue Pauly. Herausgegeben von: Hubert Cancik,, Helmuth Schneider (Antike), Manfred Landfester (Rezeptions- und Wissenschaftsgeschichte). Brill Online, 2015. Reference. Statsbiblioteket Aarhus Universitets Biblioteket Tidsskriftafdelingen. 19 February 2015. http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/der-neue-pauly/baal-e210930> First appeared online: 2006. Artiklen om "Melkart" i "den gamle" Pauly: http://www.archive.org/stream/PaulysRealEncyclopdieDerClassischenAltertumswissenschaftV6/Paulys_realEncyclopdie_v6#page/n149/mode/2up | |||||||
| Arthur | Arthur var en engelsk-bretonsk sagnkonge. Han grundlagde den berømte kreds af riddere om det runde bord og bekæmpede angelsakserne, som invaderede England i 400- til 500-tallet e.Kr. | I 1100-tallet bredte sagnet om kong Arthur sig fra den engelsk-bretonske sagnhistorie til de franske ridderromaner. | DStDE to artikler. Den første daterer Arthur til 500-tallet, den anden til 400-tallet. http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Storbritannien_og_Irland/England_450-1066/Arthur og http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Engelsksproget_litteratur/Engelsk_litteratur_f%C3%B8r_1579/Arthurdigtning 400-tallet | ||||||||
| Vortigern | Vortigern var en britisk (keltisk) sagnfyrste, som inviterede Horsa og Hengist til sit rige som lejesoldater. De gjorde oprør mod Vortigern og grundlagde deres eget rige, som var det første angelsaksiske rige på engelsk jord. | Middelalderlige historikere daterede oprøret til ca. 450 og lokaliserede begivenhederne i Sydengland, især i Kent. | Kilde: Scott, Eleanor. "Vortigern." In The Oxford Companion to British History. : Oxford University Press, http://www.oxfordreference.com/view/10.1093/acref/9780199567638.001.0001/acref-9780199567638-e-4382. | ||||||||
| Rampsinit | Rampsinit var en sagnhistorisk egyptisk farao. Herodot nævner ham som Cheops' forgænger og bruger ham som hovedperson i to fabler. | Rhampsinitos | |||||||||
| Ingjald Ønundssøn Ilderåd | Ingjald var en svensk sagnkonge af ynglingeslægten. Han var berygtet for sine mordbrande og dårlige ledelse. | Ingjaldr hinn illráði | Ingjald optræder i Snorres Ynglingesaga. | Kilde Ingjald illråde, http://sok.riksarkivet.se/sbl/artikel/11964, Svenskt biografiskt lexikon (art av Hans Gillingstam), hämtad 2015-02-22. | |||||||
| Thorgny Lagmand | Thorgny Lagmand var en lovkyndig mand i svensk sagnhistorie. Han boede i Tiundaland, i det nuværende Uppland, og er omtalt af Snorre Sturluson i Heimskringla. | ||||||||||
| Blend Islænding | Blend Islænding var en høvding og kriger i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Blæng | Blænge | Man kan læse om Blend Islænding hos Saxo (8. bog). | Saxo Bog 8,2,2 - se Zeeberg bind 1, s. 511; navngivet efter registret. Saxo Bog 8,2,2. | ||||||
| Brand Stump | Brand Stump var en islandsk sagnhøvding, som ifølge Saxo (8. bog) deltog i Bråvallaslaget. | Saxo Bog 8,2,2 - se Zeeberg bind 1, s. 511; navngivet efter registret. Det giver den latinske form Brand Mica, som det også oversætter som Brand Billing, dvs. lille bid. Billing-udgaven af tilnavnet er udeladt | |||||||||
| Fridlev | Fridlev var en dansk sagnkonge af skjoldungeslægten. Han var søn af Frode Fredegod. | Fridlev vandt først tronen efter en borgerkrig, hvor han blandt andre besejrede Hjarne Skald og Åmund. Kampene beskrives hos Saxo (6. bog). | Fridlev er omtalt i Saxo 6. bog, 1,1. OBS: der er mindst fire sagnkonger samt diverse helte med navnet Fridlev. Se registrene til Zeebergs Saxo-oversættelse samt Suhms Critiske Historie, under Fridleif | ||||||||
| Fridlev den Rappe | Fridlev var en dansk sagnkonge af skjoldungeslægten. Han var barnebarn af Frode den Raske. | Friedlev hin Raske | Man kan læse om Fridlev og hans togter hos Saxo (4. & 10. bog). | Fridlev er omtalt i Saxo 4. bog, 10,1. OBS: der er mindst fire sagnkonger samt diverse helte med navnet Fridlev. Se registrene til Zeebergs Saxo-oversættelse samt Suhms Critiske Historie, under Fridleif | |||||||
| Sigvard Ring | Sigvard Ring var en norsk kongesøn, som blev konge over Sjælland og Skåne. Han var fader til Regnar Lodbrog. | Sigurd Ring | Sigvord Ring | Sigvard Ring blev overfaldet af sin broder Ring, som var konge af Jylland. Kampen beskrives hos Saxo (9. bog). | På Grundtvigs tid kaldt Sigurd Ring | ||||||
| Proteus | Proteus er en havgud fra den græske mytologi, ofte fremstillet som en gammel mand. Som havguddom er han underordnet Poseidon. | I antikken blev Proteus indimellem opfattet som en søn af Poseidon. | |||||||||
| Kassandra | Kassandra var i græsk sagnhistorie en spådomskyndig prinsesse i Troja. Spådomsevnen fik hun af guden Apollon, men da hun afviste den elskovssyge gud, hævnede han sig ved at sørge for, at ingen troede hendes spådomme. | Historien fortælles bl.a. i Euripides' drama Kvinderne fra Troja. | |||||||||
| Mikael | Mikael er en ærkeengel. | Mikael optræder både i Det Gamle og Det Nye Testamente samt i Koranen. | |||||||||
| Nimbus | Nimbus er i græsk og romersk mytologi gudernes tågesky. Den omhyller guderne, og de bruger den til at nedfare til Jorden. | ||||||||||
| Horatierne | Horatierne var i den romerske sagnhistorie trillingebrødre, der i kamp med de fjendtlige trillinger curiatierne skulle afgøre, om Rom eller Alba Longa skulle have herredømmet i Latium. | To af horatierne faldt, men den sidste dræbte de tre curiatiere. Senere dræbte han også sin egen søster, fordi hun sørgede over den curiatius, som hun havde elsket. | |||||||||
| Linos | Linos var Apollons musikalske søn, skaberen af rytme og melodi. | ||||||||||
| Hlin | Hlin er en gudinde i den nordiske mytologi. Hun opfattes af nogle som en af Friggs tjenestepiger. Andre opfatter hende som beskytter af menneskene. | Hlina | Hlyn | ||||||||
| Hreggmímir | Hreggmímir er navnet på den nederste af himlene i den nordiske mytologi. | ||||||||||
| Hvidsærk | Hvidsærk var søn af den danske sagnkonge Regnar Lodbrog. | ||||||||||
| Bjørn Jernside | Bjørn Jernside var i nordisk sagnhistorie søn af den danske konge Regnar Lodbrog. | Man kan læse om Bjørn hos Saxo (9. bog). | |||||||||
| Ebbe | Brødrene Ebbe og Åge var de første danske sagnhistoriske konger over longobarderne. | Man kan læse om Ebbe og Åge hos Saxo (8. bog) og i Rimkrøniken under kong Snø, hvor de dog er navnløse. | |||||||||
| Åge | Brødrene Ebbe og Åge var de første danske sagnhistoriske konger over longobarderne. | Man kan læse om Ebbe og Åge hos Saxo (8. bog) og i Rimkrøniken under kong Snø, hvor de dog er navnløse. | |||||||||
| Mithra | Mithra er den oldiranske pagts- og krigsgud. Han har fået yderligere betydninger for den persiske religion zarathustrisme (zoroastrimse, parsisme) og den romerske mithraskult. | Mithras | Den iranske Mithra vogter over kvæget og landefreden og straffer pagtsbrydere. Den romerske Mithras dræber en tyr og lægger grunden til den romerske mysteriereligion. | http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Parsisme/Mithra | |||||||
| Vidergyld | Vidergyld var en hadubarderkriger. Han optræder i Sangen om Bjovulf. | Vithergyld | Vittergild | Vittergils | Wiðergyld | ||||||
| Frøvin | Frøvin var en dansk sagnjarl og statholder i Slesvig. | Frovin | Man kan læse om Frøvin hos Saxo (4. bog). | ||||||||
| Anysis | Anysis var en sagnhistorisk egyptisk hersker ifølge Herodots Historie (bog 2,137-140). | Anysis var blind og måtte flygte fra den etiopiske konge, der erobrede Egypten. Anysis skjulte sig i naturen, men vendte tilbage til tronen efter 50 år. | Anysis ses i moderne forskning som en personifikation af herskere i Nildeltaet, der forblev uafhængige af det 25. nubiske (etiopiske) dynasti. Det 25. dynasti beherskede det øvrige Egypten fra 760-664 f.Kr. | kilde: http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/der-neue-pauly/anysis-e126590?s.num=0&s.f.s2_parent=s.f.book.der-neue-pauly&s.q=Anysis | |||||||
| Filistis | Filistis var en hyrde, hvis navn egypterne benyttede ved omtalen af de forhadte Cheops- og Chephrenpyramider (Herodots Historie, bog 2,128). | ||||||||||
| Maneros | Maneros var søn af Egyptens første hersker. Maneros døde i en ung alder, og faderen forfattede en sørgesang, der blev opkaldt efter sønnen. | Maneros-sangens baggrund og popularitet beskrives i Herodots Historie (bog 2,79). Herodot sammenligner Maneros-sangen med grækernes sørgesang over ynglingen Linos. | Ang. Linossangen, se http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Guder_i_antik_litteratur/Linos Kilde Käppel, Lutz (Kiel). "Maneros." Der Neue Pauly. Herausgegeben von: Hubert Cancik,, Helmuth Schneider (Antike), Manfred Landfester (Rezeptions- und Wissenschaftsgeschichte). Brill Online, 2015. Reference. Statsbiblioteket Aarhus Universitets Biblioteket Tidsskriftafdelingen. 17 November 2015. http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/der-neue-pauly/maneros-e720550> First appeared online: 2006 | ||||||||
| Dagon | Dagon er en frugtbarhedsgud i Mesopotamien og Syrien igennem hele antikken. Dagon nævnes i Det Gamle Testamente som filistrernes vigtigste gud. | Samsons sidste heltegerning finder sted i Dagons tempel i Ashdod (Dom 16, 23-30). | |||||||||
| Kemosh | Kemosh nævnes i Det Gamle Testamente som moabitternes vigtigste gud. | Kemosj | Kamos | Gads Bibelleksikon. Kemosh har ingen særlig funktion, lig frugtbarhedsgud, som kan angives i beskrivelsen. Gads BBL har "nationalgud", men det lyder mærkeligt. Stavemåden Kamos stammer fra Septuaginta og Vulgata (ELR). | |||||||
| arimasperne | Arimasperne var et enøjet folkeslag i det nordligste Skytien, dvs. Nordeuropa. De kæmpede med griffer om guld. | Arismaperne nævnes i Herodots Historie (bog 2,115). | |||||||||
| Abdemon | Abdemon var en føniker fra Tyrus, der gættede kong Salomons gåder. | Salomons gådegætning med Abdemon og den fønikiske kong Hiram beskriver den jødiske historiker Josefus i Contra Apionem (bog 1,17). | ej at forveksle med den historiske Abdemon, en perifær tyranmorder fra Tyros, http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/abdemon-e100460# | ||||||||
| Skythes | Skythes var i græsk mytologi den yngste søn af Herakles og Echidna. Skythes var skyternes stamfader. | Skythes nævnes i Herodots Historie (bog 4,10). | |||||||||
| Agathyrsos | Agathyrsos var den ældste søn af Herakles og Echidna. | Agathyrsos nævnes i Herodots Historie (bog 4,10). | |||||||||
| Gelonos | Gelonos var den mellemste søn af Herakles og Echidna. | Gelonos nævnes i Herodots Historie (bog 4,10). | |||||||||
| Ortygia | Ortygia er en ø i græsk mytologi. Ifølge nogle antikke kilder fødes Artemis på Ortygia. Øen omtales flere steder i Homers epos, Odysseen. | Kilde: http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/der-neue-pauly/ortygia-e901820 VAP: se dog også https://en.wikipedia.org/wiki/Ortygia, 6. oktober 2016 | |||||||||
| Kinyras | Kinyras var en sagnkonge på Cypern og søn af guden Apollon. I Iliaden skænkede Kinyras et brystpanser til Agamemnon, da denne drog til Troja. | Cinyras | Kinyras grundlagde templet for Afrodite på Paphos. | Kinyras besvangrede sin datter, der fødte guden Adonis. | |||||||
| Jao | Jao er en fønikisk gud af ukendt funktion og oprindelse. I romerriget knyttede gnostikere gudsnavnet Jao til navnet Jahve. | Man kan læse om Jao i Eusebius' Preparatio Evangelica (bog 1,9). | kilde: http://ia600302.us.archive.org/10/items/PWRE17/Pauly-Wissowa_IX1_0695.png http://www.tertullian.org/fathers/eusebius_pe_01_book1.htm Praeparatio Evangelica, Bog 1, kap IX Of the affairs of the Jews the truest history, because the most in accordance with their places and names, is that of Sanchuniathon of Berytus, who received the records from Hierombalus the priest of the god Ieuo [PORPHYRY] 'Of the affairs of the Jews the truest history, because the most in accordance with their places and names, is that of Sanchuniathon of Berytus, who received the records from Hierombalus the priest of the god Ieuo; he dedicated his history to Abibalus king of Berytus, and was approved by him and by the investigators of truth in his time. Now the times of these men fall even before the date of the Trojan war, and approach nearly to the times of Moses, as is shown by the successions of the kings of Phoenicia. And Sanchuniathon, who made a complete collection of ancient history from the records in the various cities and from the registers in the temples, and wrote in the Phoenician language with a love of truth, lived in the reign of Semiramis, the queen of the Assyrians, who is recorded to have lived before the Trojan war or in those very times. And the works of Sanchuniathon were translated into the Greek tongue by Philo of Byblos.' 20 | ||||||||
| Jerombaal | Jerombaal var en fønikisk præst og ophavsmand til et oldgammelt fønikisk historieværk ifølge den fønikiske filosof Porfyrios fra 300-tallet e.Kr. | Hierombalus | |||||||||
| Mochos fra Sidon | Mochos var en fønikisk filosof, der ifølge græske forfattere grundlagde atomteorien. Fra renæssancen og frem identificeredes Mochos ofte med Moses. | Mochus | Moschus | det er en legendær filosof, der derfor lander i mytebasen. Pauly vil ikke kendes ved ham. Toponymet bruges for at skelne ham fra historiske personer med samme navn. http://www.oxfordreference.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/view/10.1093/acref/9780199264797.001.0001/acref-9780199264797-e-1618?rskey=WRVU0e&result=1 The Oxford Companion to Philosophy (2 ed.) ‘Learned men’, said Robert Boyle, attribute ‘the devising of the atomical hypothesis … to one Moschus a Phenician.’ The learned men were relying chiefly on Sextus Empiricus and Strabo, who somewhat sceptically report Posidonius' belief that ‘the ancient doctrine about atoms originated with Mochus, a Sidonian, born before the Trojan times’. Boyle's contemporary Cudworth reports without dissent the bizarre suggestion that ‘this Moschus was no other than the Celebrated Moses of the Jews’. | |||||||
| Melikertes-Palaimon | Melikertes er en føniker, der ved sin død forvandles til havguden Palaimon. Denne gud blev dyrket ved De Isthmiske Lege i Korinth. | Melikertes sprang med sin mor Ino fra en klippe i havet, da faderen Athamas truede dem. Mor og søn forvandledes begge til guder. Liget af Melikertes skyllede i land ved Korinths landtange, Isthmen. | http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/melicertes-e730790# De Isthmiske Lege på landtangen (isthmen) ved Korinth holdtes hvert andet år til ære for Poseidon og havguden Melikertes-Palaimon. Sportslige konkurrencer var fremherskende.http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Guder_i_antik_litteratur/panhellenske_fester | ||||||||
| Telamon | Telamon var en helt i den græske mytologi. Telamon stammede fra Ægina og var far til Aias den Store. Telamon deltog bl.a. i argonautertogtet. | http://www.denstoredanske.dk/Sprog%2c_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Guder_i_antik_litteratur/Telamon | |||||||||
| Kodros | Kodros var en græsk sagnkonge i Athen. | http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/codrus-e617670?s.num=0&s.f.s2_parent=s.f.book.brill-s-new-pauly&s.q=kodros | |||||||||
| Demodokes | Demodokos var en blind sanger, der nævnes i Homers epos, Odysseen. Han underholdt ved Alkinoos' hof. | http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Litter%C3%A6re_skikkelser_i_antikken/Demodokos | |||||||||
| Perdikkas | Perdikkas var Makedoniens første konge. Perdikkas erobrede landet sammen med sine brødre. | Man kan læse om Perdikkas hos historikeren Herodot. | http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/der-neue-pauly/perdikkas-e913310#e913320 | ||||||||
| genius | En genius er en skytsånd i romersk mytologi. Den beskytter enten en person, oftest familieoverhovedet (lat., genius familiares eller penates) eller en hel samfundsinstitution (genius publicus). | En legion blev fx beskyttet af genius legionis og det romerske folk af genius populi romani. Den romerske kejser blev tilbedt som skytsånden Genius Augusti. | Kilde: http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/genius-e421560#e421570 Paulys post er kopieret nedenfor til brug i redaktionen til version 1.9 Several different types of genius are to be distinguished: 1) genius familiaris: in the aedicula alae atrii (small household shrine in the atrium) with images of the penates and both lares [2. pl. 8,3]; 2) genius publicus: first venerated in the winter of 218/17 BC; iconographically the same as the personification of the demos: a) Genius Augusti (imperial genius): as t., c.v. or in full armour between two lares; part of the ritual staging of the Principate; the oath on the genius of the emperor/Augustus (genius imperatoris/Augusti) was considered sacred in the public-private sector. b) genius populi Romani; see no. 2): personified as a youth wearing a toga (t. iuvenilis) or a military cloak (paludamentum: pl.). In the Imperial period, the genius was seen as a symbol of wealth and success. c) genius senatus: artists of the 1st to 3rd cent. AD [3. pl. 1,8 and 3,2] depict the genius of the Roman Senate as a bare-chested bearded man, wearing a cloak, pt. and co., or t. holding a sceptre and a laurel branch. d) genius hominum mortuorum (of the deceased) or respectively genius funerarius (of the funeral procession): as t., c.v., standing at the altar or resting at the ‘funeral feast’; e) genius legionis/militaris (of the legions or of war): standing, with cloak or breast armour, pl., boots, mural crown. The genius exercitus (of the army) appears on coins with pl., pt., co., and mural crown (modius) [4. 603, 607 no. 28*]. f). The genius loci is depicted as a snake, standing or reclined, with cloak, pt., co., as a hybrid of genius and lar. g) genius urbis Romae (of the city of Rome); h) genius oppidi (of the town). i) genius theatri: as t., with pt., co. and as (?) a snake [5. pl. 74,3]. j) genius coloniae/ provinciae. k) genius fatalis (Symmachus, Relat. 3,8) as a guardian protector. 3) genii cucullati: trio of hooded male figures. 4) genii of the gods: a) genii deorum: genius Apollinis, Iovis, Martis, numinis Priapi, Veiovis; b) with Apollo, Hercules, Minerva, Vulcanus, Zeus as t., c.v., holding a sceptre, with nimbus/mural crown, pt., co., or bearing wheat grains for a burnt offering [4. 604-605, 607 no. 45-49*]. | ||||||||
| Aristodemos | Aristodemos var ifølge græsk mytologi efterkommer af Herakles. Hans sønner Eurysthenes og Prokles grundlagde den spartanske forfatning. | http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/aristodemus-e135740#e135750 | |||||||||
| Eurytos | Eurytos var en sagnkonge, der nævnes i Homers epos, Odysseen. Han herskede over sagnriget Oikhalia. | http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/eurytus-e406830#e406840 http://www.mythindex.com/greek-mythology/E/Eurytus.html | |||||||||
| Aëropos | Aëropos var bror til sagnkongen Perdikkas, Makedoniens første konge. Aëropos hjalp Perdikkas med at erobre landet. | Man kan læse om Aëropos hos historikeren Herodot. | |||||||||
| Minotauros | Minotauros var et uhyre fra græsk mytologi. Minotauros havde tyrens hoved og hale og menneskets krop. | Minotauros blev født af kong Minos' hustru Pasifaë efter hendes samleje med en tyr. Uhyret blev spærret inde i en labyrinten på Kreta. Minotauros blev dræbt af Theseus, som Ariadne hjalp ud af labyrinten ved hjælp af et garnnøgle. | http://denstoredanske.dk/Symbolleksikon/Gr%C3%A6sk_og_romersk_mytologi/Minotauros http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Guder_i_antik_litteratur/Minotauros http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/minotaurus-e805860?s.num=0&s.f.s2_parent=s.f.book.brill-s-new-pauly&s.q=Minotaurus | ||||||||
| Brond | Brond var en konge, som har givet navn til sagnfolket brondingerne, der optræder i Sangen om Bjovulf. Brond kendes kun fra denne sammenhæng. | ||||||||||
| Signe | Signe var søster til helten Sigmund og mor til Fjøtle i nordisk sagnhistorie. | Signy | |||||||||
| Hunlaf | Hunlaf var en sagnkonge, som har givet navn til patronymet hunlafing, der forekommer i Sangen om Bjovulf. | Hunlaf kendes kun fra denne sammenhæng og fra det angelsaksiske Finnsburh Fragment. | |||||||||
| Prokrustes | Prokrustes (græsk ‘udbankeren’) var i græsk mytologi tilnavn til den kæmpestore røver Polypemon (‘Storeslem’), som boede mellem Athen og Megara og mishandlede vejfarende: de lange huggede han benene af, de korte strakte han ud med reb i en kæmpeseng, så deres lemmer gik af led. | Prokustes | Udtrykket “at blive lagt på en Prokrustesseng” bruges om et argument eller resultat, der bevidst er søgt tilpasset formålet. | ||||||||
| Nitokris | Nitokris var en sagnhistorisk egyptisk dronning eller farao. Hun var landets eneste kvindelige hersker ifølge Herodots Historie (bog 2,100). | Hun dræbte sin broders mordere ved at invitere dem til festmiddag i en sal, der derefter blev forseglet og oversvømmet af Nilen. | Hun kan forveksles med den assyriske sagndronning Nitokris. | ||||||||
| Nitokris | Nitokris var en assyrisk sagndronning (Babylon). Hun var gift med sagnkongen Labynetos 1. og mor til sagnkongen Labynetos 2. | Nitokris nævnes i Herodots Historie (bog 1,184-188). | Hun kan forveksles med den egyptiske sagndronning eller farao Nitokris. | ||||||||
| Moeris | Moeris var en sagnhistorisk egyptisk hersker. Han anlagde kanaler og lod den store Moeris-sø udgrave ved al-Fayyum-oasen. | Moiris | Man kan læse om Moeris i Herodots Historie, (bog 2,101). Søen hedder i dag Quarun-søen. | Moeris er den hyppigste stavemåde. Moiris bruges i Hastrup og Hjortsø 1979. | |||||||
| Feros | Feros var en sagnhistorisk egyptisk hersker. Feros trodsede Nilguden og blev straffet med blindhed. Efter ti års blindhed lykkedes det Feros at blive kureret ved at finde Egyptens eneste trofaste hustru og vaske sine øjne med hendes urin. | Feron | Man kan læse om Feros i Herodots Historie (bog 2,111). | ||||||||
| Proteus af Egypten | Proteus var en sagnhistorisk egyptisk hersker. Ifølge nogle kilder gav han husly til prins Paris og Helena, mens grækerne belejrede Troja. | Man kan læse om Proteus i Herodots Historie (bog 2,112-120). | |||||||||
| Sethos | Sethos var en sagnhistorisk egyptisk farao og præst. Han foragtede alle krigere, men formåede med gudernes hjælp alligevel at besejre den assyriske konge Sankerib. | Sethon | Man kan læse om Sethos i Herodots Historie (bog 2,141). Den sagnhistoriske Sethos bør ikke forveksles med de to faraoer Sethos (Seti) fra det 19. dynasti i 1200-tallet f.Kr. | Kilde: http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Mellem%C3%B8sten/Egypten/Seti_1 | |||||||
| Timaios | Timaios var en sagnhistorisk egyptisk farao og præst. Guderne straffede Timaios og lod ham lide nederlag til kong Salitis fra hyksosfolket, der grundlagde Egyptens 15. dynasti. | Timaeus | Timaus | Man kan læse om Timaios i Josefus' værk Contra Apionem (bog 1,75). | Kilde: Manethons tabte Egyptenshistorie, Aigyptiaká, | ||||||
| Astarte | Astarte er en vestsemitisk gudinde, der især blev dyrket i Sidon. | Astarte knyttes i Det Gamle Testamente til guden Ba'al og omtales som en fremmed, ikke-israelitisk guddom dyrket af kana'anæerne. Til tider optræder gudinden i flertal, som Astarterne. I Biblen repræsenterer hun den forkerte tro, afgudsdyrkelsen. | kilde: Gads Bibelleksikon. Formuleret lig posten om Ba'al myth451 | ||||||||
| Karanos | Karanos var en makedonsk sagnkonge. Hun grundlagde det makedonske kongehus ifølge den græske historiker Diodor. | Diodor afviger fra Herodot, som nævner Perdikkas som grundlægger. Grundtvig kalder Karanos for far til Perdikkas. http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/der-neue-pauly/karanos-e608910#e608920 http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/caranus-e608910#e608920 | |||||||||
| Musaios | Musaios var i græsk mytologi en alsidig profet, præst og også en af verdens første digtere. | Musaios var søn af Orfeus og lærer for Linos. De tre blev udråbt til digtekunstens tre fædre. Nogle mente, at Musaios var søn af Månen. | http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Guder_i_antik_litteratur/Musaios | ||||||||
| Thersites | Thersites deltog i belejringen af Troja beskrevet i Homers epos, Iliaden. Thersites opfordrede sine græske våbenbrødre til at opgive belejringen, men blev af Odysseus hånet for sin fejhed og straffet. | http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Guder_i_antik_litteratur/Thersites | |||||||||
| Ahura Mazdā | Ahura Mazdā er den gode og eneste skabergud i den persiske religion zarathustrisme (zoroastrisme, parsisme). | Ormuzd | Oromasdes | http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Parsisme/Ahura_Mazda | |||||||
| Numa Pompilius | Numa var den anden af Roms syv sagnkonger. | http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Guder_i_antik_litteratur/Numa | |||||||||
| Janus | Janus er en romersk gud. Janus vogter porte og broer samt abstrakte overgange fra en tilstand til en anden, bl.a. fra fred til krig. | Den romerske hær drog i krig ved at marchere gennem Janus' tempelport på Forum Romanum. Porten var åben i krigstid. Billeder af Janus er sjældne og viser to ansigter, der skuer frem og tilbage. | http://www.denstoredanske.dk/Symbolleksikon/Gr%C3%A6sk_og_romersk_mytologi/Janus Han vogter byens porte og broer og, mere abstrakt, overgangen fra en tilstand til en anden, fx når den romerske hær gik i krig og marcherede gennem hans "tempel", en portbygning på Forum Romanum. Templet var kun åbent i krigstid http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Romerske_skikkelser_og_begreber/Janus | ||||||||
| Quirinus | Quirinus er en romersk gud af dunkel oprindelse og funktion. Romulus siges ved sin himmelfart at have antaget Quirinus' skikkelse. | Quirinus' kult blev varetaget af præsten flamines og hans navn genfindes i Roms Quirinalhøj. | http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Romerske_skikkelser_og_begreber/Quirinus https://de.wikipedia.org/wiki/Quirinus_(Mythologie) | ||||||||
| Julius Proculus | Proculus var i romersk sagnhistorie en senator, der bevidnede, at Romulus efter sin himmelfart havde forvandlet sig til guden Quirinus. | http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/iulius-e600580#e600620 Die bereits Cicero vor Caesars Alleinherrschaft bekannte Sage sollte die Familie der Iulier mit dem Gründer Roms in Verbindung bringen. | |||||||||
| Egeria | Egeria var en vandnymfe fra en flod nær søen Demi. Egeria var hustru eller elskerinde for den romerske sagnkonge Numa. Egeria rådgav ham ved grundlæggelsen af den romerske gudsdyrkelse. | http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/der-neue-pauly/egeria-e326560#e326570 Frau oder Geliebte des röm. Königs Numa [1], den sie bes. bei seinen kult. Einrichtungen beriet Ovids variant kan tilføjes, hvis Grundtvig går ind på den: Singulär und Ovids Erfindung ist die Erzählung, daß sich die Nymphe E. nach Numas Tod nach Aricia zurückzog und in weinender Trauer sich in die entsprechende Quelle verwandelte (met. 15,478-551). | |||||||||
| Picus | Picus beskrives i romersk mytologi dels som sagnkonge over laurenterne og dels som gud for landbruget. | Picus var søn af Saturn og far til Faunus, ifølge Virgils epos, Æneiden, sang 7,48. De to oplærte sagnkongen Numa i religiøse ritualer | Otto Steen Due, Aeneide, register og især http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/der-neue-pauly/picus-e925100?s.num=0&s.f.s2_parent=s.f.book.der-neue-pauly&s.q=Picus Nach Valerius Antias (fr. 6 HRR; vgl. Ov. fast. 3,285-360) lehren Martius P. und Faunus den König Numa Pompilius rel. Rituale http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/picus-e925100# | ||||||||
| hunulv | Hunulven opfostrede i romersk mytologi tvillingerne Romulus og Remus. | http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/wolf-e12211720#e12211770 | |||||||||
| Teisamenos | Teisamenos var en sagnkonge over Argos og Sparta. Teisamenos var søn af Orestes og Hermione. | Tisamenus | |||||||||
| Promeneia | Promeneia var den ældste præstinde ved orakelhelligdommen Dodone. | Promeneia nævnes i Herodots Historie (bog 2,55). | |||||||||
| Timarete | Timarete var den næstældste præstinde ved orakelhelligdommen Dodone. | Timarete nævnes i Herodots Historie (bog 2,55). | |||||||||
| Nikandra | Nikandra var den yngste præstinde ved orakelhelligdommen Dodone. | Nikandra nævnes i Herodots Historie (bog 2,55). | |||||||||
| Belos | Belos var sagnkonge og grundlægger af byen Babylon. Han var fader til Ninos. | Sagnfiguren Belos kan forveksles med guden Belos. | Belos, i gamle Pauly, punkt g) midt i spalte 261 http://ia801407.us.archive.org/34/items/PWRE05-06/Pauly-Wissowa_III1_0261.png | ||||||||
| Syria Dea | Syria Dea er en syrisk frugtbarhedsgudinde. I Askalon mente man, at hun havde form som en havfrue. | Syría theá | Syria Deas kult blev udbredt i hele Romerriget. | ||||||||
| Ninyas | Ninyas var en tidlig sagnkonge i Babylon og søn af Ninos og Semiramis. | Denne herskerlinje findes kun i græsk historieskrivning, idet babyloniske historikere ikke nævner Ninyas. | |||||||||
| Teutamos | Teutamos var en assyrisk sagnkonge. Under den trojanske krig sendte han hjælpetropper til sin vasal, Priamos. | Man kan læse om Teutamos hos den græske historiker Diodor (bog 2,22). | anvendt Wirth & Vehs udgave af Diodor Siculus hos SDU | ||||||||
| Memnon | Memnon var en aithiopisk sagnkonge. Han deltog i den trojanske krig. | Man kan læse om Memnon i Homers epos, Odysseen. | bl.a. sang 11 fra linje 522.ff. Kilde: Wirth & Veh bind 1, s. 312, note 22. Se også http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/memnon-e731450#e731460 | ||||||||
| Nisrok | Nisrok er det hebraiske navn for en assyrisk gud. Guden kendes kun gennem omtalen i 2. Kongebog, hvor herskeren Sankerib bliver myrdet i Nisroks tempel. | Meserach | Gads Bibelleksikon og Septuaginta stavemåde i Frederic Charles Cook https://books.google.dk/books?id=gYVUAAAAYAAJ&dq=Meserach%20assyrian&pg=PA114#v=onepage&q=Meserach%20assyrian&f=false | ||||||||
| Himmeldronningen | Himmeldronningen er tilnavnet på en vestsemitisk gudinde, der kritiseres af profeten Jeremias (Jeremias' Bog, kapitel 7 og 44). Himmeldronningen minder om frugtbarhedsgudinderne Astarte og Ishtar. | Kilde Gads Bibelleks. Himmeldronningen | |||||||||
| Oannes | Oannes var en havmand, der steg op på jorden i urtiden og lærte menneskene skrivekunst, lovgivning og de øvrige grundlag for civiliseret liv. | Uanna | Man kan læse om Oannes hos den babylonske historiker Berossos. Oannes var den første af syv babyloniske vismænd. | http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Babylonsk,_assysrisk_og_sumerisk_religion/Oannes http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/der-neue-pauly/oannes-e827410 | |||||||
| Labynetos 2. | Labynetos 2. var en babylonisk sagnkonge. Han var søn af kong Labynetos 1. og dronning Nitokris. | Labynetos er en græsk stavemåde af Nabû-na'id, den sidste historiske konge i det nybabyloniske dynasti (625-539 f.Kr.). Navnet Labynetos blev anvendt upræcist om forskellige konger fra dette dynasti. | http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/der-neue-pauly/labynetos-e627640 Högemann, Peter (Tübingen). "Labynetos." Der Neue Pauly. (Λαβύνητος; gräzisierte Form von akkad. Nabû-na'id/Nabonid). | ||||||||
| Labynetos 1. | Labynetos 1. var en babylonisk sagnkonge. Han var gift med dronning Nitokris og fader til Labynetos 2. | Labynetos er en græsk stavemåde af Nabû-na'id, den sidste historiske konge i det nybabyloniske dynasti (625-539 f.Kr.). Navnet Labynetos blev anvendt upræcist om forskellige konger fra dette dynasti. | http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/der-neue-pauly/labynetos-e627640 Högemann, Peter (Tübingen). "Labynetos." Der Neue Pauly. (Λαβύνητος; gräzisierte Form von akkad. Nabû-na'id/Nabonid). | ||||||||
| Rustam | Rustam var en sagnhistorisk feltherre og en af heltene i det iranske epos Shahnameh (da. ‘Kongebogen’) af den persiske digter Firdausi. Rustam forsvarede sasaniderne mod araberne, men dræbte under forsvaret sin søn Sohrab. | http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Mellem%C3%B8sten/Irans_historie/Iran_(Historie) http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Persisk_litteratur/Abu-l_Qasim_Mansur_Firdausi http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Persisk_litteratur/Shahnameh | |||||||||
| Agathos Daimon | Agathos Daimon betyder den gode guddom. I græsk forståelse beskytter Agathos Daimon mark og hus. | Agathodaimon | Agathos Daimon blev af romerne dels opfattet som en personlig skytsånd (genius) og dels identificeret med andre guder. | Graf, Fritz (Princeton). "Agathos Daimon." Der Neue Pauly. http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/der-neue-pauly/agathos-daimon-e107410 | |||||||
| Parsondes | Parsondes var en sagnhistorisk persisk oprørsleder. | Parsondes var oprindeligt rådgiver for den mediske konge Artaios, men blev holdt fangen af den mediske statholder i Babylon. Da den mediske konge overhørte hans bøn om hjælp, drog Parsondes til kadusierne og opildnede dem til at føre krig mod Medien. Man kan læse om Parsondes hos den græske historiker Diodor (bog 2,33). | kilde den engelske online-udgaven af Ktesias s. 77 med fragment fra Diodor. Kopieret nedenunder linket http://etd.fcla.edu/UF/UFE0022521/nichols_a.pdf During the reign of Artaios, a great war broke out between the Medes and the Cadusians for these reasons: Parsondes the Persian, a man admired for his courage, intelligence, and other virtues, was a friend of the king and the most powerful member of the king's council. Incensed by a decision of the king over a certain matter, Parsondes fled with 3,000 infantry and 1,000 cavalry to the Cadusians where he had given his own sister in marriage to the most influential man throughout these parts. (3) As a rebel, he persuaded the entire nation to claim their freedom and was elected general on account of his bravery. When he was informed that a large enemy force was assembled, he armed the Cadusians to a man and encamped near the passes leading into the country with an army that totaled no less than 200,000 men. (4) Although King Artaios campaigned against him with 800,000 men, Parsondes was victorious in the battle, killed more than 100,000 men and drove the rest of the forces out of the land of the Cadusians; consequently, he was admired by the natives, chosen king, and plundered Media frequently damaging the whole area. (5) He gained great glory and when he was about to die in old age, Parsondes made his successor to the throne take a vow that the Cadusians would never relinquish their hostility towards the Medes and if ever they made peace, utter destruction was to fall upon his own family and all Cadusians. (6) For these 78 reasons, the Cadusians have always been hostile toward the Medes and were never obedient to their kings until Cyrus transferred the hegemony to the Persians. | ||||||||
| heraklide | En heraklide er en efterkommer af Herakles i den græske mytologi. Efter Herakles' død erobrede herakliderne efter flere forsøg Peloponnes. | http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Guder_i_antik_litteratur/Herakles afsnittet Herakliderne 'Herakles' efterkommere' er i mytologien og hos de oldgræske historikere betegnelsen for de mange sønner, Herakles havde avlet i hele Grækenland, og som under voldsomme kampe erobrede næsten hele Peloponnes. Særlig nævnes Herakles' tipoldebørn Temenos, Aristodemos og Kresfontes, der erobrede hhv. Argos, Lakedaimon og Messenien. Om sagnet afspejler en indvandring af dorere nordvestfra, vides ikke med sikkerhed. | |||||||||
| Zarina | Zarina var en sagndronning over sakerne, en stor skytisk stamme. | Zarinaia | Zarina ledte persernes oprør mod mederne. Hun blev hædret med et storslået gravmæle. Man kan læse om Zarina hos den græske historiker Diodor (bog 2,34). | kilde den engelske online-udgaven af Ktesias s. 78 med fragment fra Diodor. Kopieret nedenunder linket http://etd.fcla.edu/UF/UFE0022521/nichols_a.pdf http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/sacae-e1027690# | http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Sprog/Sprog%C3%A6tter_og_sprogfamilier/Indoiranske_sprog/Iranske_sprog/sakisk | ||||||
| Spako | Spako var den uægte hustru til hyrden Mithradates. De to opfostrede Kyros, den kommende persiske hersker med tilnavnet Den Store. | Spaka | Kyros den Store er en historisk hersker, mens hans plejeforældre er sagnfigurer. Man kan læse om dem i Herodots Historie (bog 1,110). | ||||||||
| Mithradates | Mithradates var en persisk (medisk) hyrde. Sammen med sin hustru Spako (eller Cyno) opfostrede han Kyros, den kommende persiske hersker med tilnavnet Den Store. | Kyros den Store er en historisk hersker, mens hans plejeforældre er sagnfigurer. Man kan læse om dem i Herodots Historie (bog 1,110). | |||||||||
| Artembares | Artembares var en fornem meder, der optræder i fortællingen om Kyros' opvækst. | Da Kyros i en leg slog Artembares' søn, klagede Artembares til den mediske hersker Astyages, men fik ikke medhold. Episoden findes i Herodots Historie (bog 1,114-116). | |||||||||
| Bøg | Bøg var søn af den danske sagnkonge Humble. | Bøghe | Bøk | kilde: Claus Christoffersen Lyschander: Synopsis historiarum Danicarum : en kort Summa offuer Den Danske Historia Fra Verdens Begyndelse ... til Christian den Fierdis ... tid oc Regemente : forfatted udi De Danske Kongers Slectebog Saa meget mand aff Gamle oc Sandferdige Danske, Cimberske, Gothiske, Italianske, Hispanske, Frantzoske, Engelske, Scotske, Longobardiske, Normanniske, Polske, Tiutske, Saxiske, Frisiske &c. Historier, Antiquiteter oc Documenter haffuer at forfare / aff Claudio Christophoro Lyschandro. XXV, 8, [8], 706, [2] s.. . - Kbh. : prentet ... hoss Henrich Waldkirch, 1622, s. 128 | |||||||
| Fyrisvold | Fyrisvold er en dal syd for Uppsala, hvorigennem den danske sagnkonge Rolf Krake flygtede fra den svenske kong Adils. | Fýrisvöllu | |||||||||
| Bedvig Skefing | Bedvig Skefing var en nordisk sagnfigur. Ifølge Scriptores Rerum Danicarum Medii Ævi var han søn af den bibelske Noa og født ombord på arken. | bind 1 s. 9 | |||||||||
| Fane | Fane var en sagnfigur fra Møn. Hun var i folkesagn kendt som Grøn-Jættes fæstemø. | Phane | |||||||||
| Etzel | Etzel var en germansk sagnkonge. Han optræder både i fortællingerne om Didrik af Bern og i Nibelungenlied. De to sagnkredse beretter om hans første hustru Helche og hans anden hustru Kriemhild af Burgund. | ||||||||||
| Ocga Hengesting | Ocga Hengesting er i Textus Roffensis nævnt i rækken af angelsaksiske (sagn)konger. | ||||||||||
| Bjorthno | Bjorthno var rådmand eller krigsherre hos kong Offa fra angelsaksisk og nordisk sagnhistorie. | Beorhtno | |||||||||
| Guther | Guther var en frisisk sagnkriger, der optræder i det angelsaksiske Finnsburh Fragment. | Gūðere | |||||||||
| sigger | Siggerne var et nordtysk sagnfolk, der boede ved kysten og optræder i det angelsaksiske Finnsburh Fragment. | Secgan | Segger | ||||||||
| Visna | Visna var en dansk skjoldmø fra den nordiske sagnhistorie. Hun kæmpede på vendernes side i Bråvallaslaget. | Visne | Ursine | Man kan læse om Visna hos Saxo (8. bog). | |||||||
| Frode Olufsøn | Frode Olufsøn var en dansk sagnkonge, søn af Oluf og bror til Harald. | Man kan læse om Frode hos Saxo (7. bog). | |||||||||
| Fenge | Fenge var en dansk sagnkonge, der kendes fra Saxo. | Fegge | Fenge slog sin broder, Amleds fader, ihjel og giftede sig med Amleds moder. | Man kan læse om Fenge hos Saxo (3.-4. bog) og i Rimkrøniken. | |||||||
| Bjørn | Bjørn var en dansk sagnkonge, der kendes fra Saxo. | Biorn | Biørn | Man kan læse om Bjørn hos Saxo (8. bog). | Saxo 8.14.1 | ||||||
| Harald Gormsøn | Harald Gormsøn var en dansk sagnkonge, der kendes fra Saxo. | Harald Gormsøn var søn af Gorm den Engelske. | Man kan læse om Harald Gormsøn hos Saxo (9. bog). | Saxo 9.10 | |||||||
| Harald Bjørnsøn | Harald Bjørnsøn var en dansk sagnkonge, der kendes fra Saxo. | Harald Biørnssøn | Man kan læse om Harald hos Saxo (8. bog). | Saxo 8.14.1 | |||||||
| Baldershage | Baldershage var et sted i det norske småkongedømme Sogn, som var viet til guden Balder. Stedet var helligt, og ingen måtte skabe ufred der. | Balders-Hag (if. Grundtvig) | Baldurs Hage | Man kan læse om Baldershage i Fridtjof den Modiges saga. | |||||||
| Oluf Ingjalds søn | Oluf Ingjalds søn var en dansk konge i nordisk sagnhistorie. | Oluf Ingelsøn | Ole | Man kan læse om Oluf hos Saxo (6.-7. bog). | Saxo 6.6.1, 7.1.1. | ||||||
| Harald Olufssøn | Harald Olufssøn var en dansk sagnkonge, der kendes fra Saxo. | Harald Olufsøn | Harald Olufssøn var fader til Halfdan Bjerggram | Man kan læse om Harald hos Saxo (7. bog). | Saxo 7.1.1. | ||||||
| Kåre | Kåre var i nordisk sagnhistorie en af jætten Fornjots tre sønner. Kåre forbindes med luften og vinden. | Kare | Kári | I myten om Fornjot fortælles om forfædrene til kong Nore, der skulle have lagt navn til landet Norge. | Se Fundinn Noregr (del af Flateyarbók). Kap 1-3 af Ørknoboernes saga: http://heimskringla.no/wiki/Orkn%C3%B8boernes_saga_%28%C3%86gidius%29_-_Sagatekst - også Suhms Critiske Historie, bd. 1, s. 82 | ||||||
| Loge | Loge var i nordisk sagnhistorie en af jætten Fornjots tre sønner. Loge forbindes med ilden (lue). | Logi | Haloge | I myten om Fornjot fortælles om forfædrene til kong Nore, der skulle have lagt navn til landet Norge. | Se Fundinn Noregr (del af Flateyarbók). Kap 1-3 af Ørknoboernes saga: http://heimskringla.no/wiki/Orkn%C3%B8boernes_saga_%28%C3%86gidius%29_-_Sagatekst - se også Suhms Critiske Historie, bd. 1, s. 82 | ||||||
| Froste | Froste var i nordisk sagnhistorie søn af Kåre, der var søn af jætten Fornjot. | Frost | Frosti | I myten om Fornjot fortælles om forfædrene til kong Nore, der skulle have lagt navn til landet Norge. | Se Fundinn Noregr (del af Flateyarbók). Kap 1-3 af Ørknoboernes saga: http://heimskringla.no/wiki/Orkn%C3%B8boernes_saga_%28%C3%86gidius%29_-_Sagatekst - se også Suhms Critiske Historie, bd. 1, s. 82 | ||||||
| Sne den Gamle | Sne den Gamle var i nordisk sagnhistorie søn af Froste og efterkommer af jætten Fornjot. | Snee | Snær | I myten om Fornjot fortælles om forfædrene til kong Nore, der skulle have givet navn til landet Norge. | Se Fundinn Noregr (del af Flateyarbók). Kap 1-3 af Ørknoboernes saga: http://heimskringla.no/wiki/Orkn%C3%B8boernes_saga_%28%C3%86gidius%29_-_Sagatekst - se også Suhms Critiske Historie, bd. 1, s. 82 | ||||||
| Torre | Torre var i nordisk sagnhistorie far til kong Nore og efterkommer af jætten Fornjot. | Thorre | Thorri | I myten om Fornjot fortælles om forfædrene til kong Nore, der skulle have lagt navn til landet Norge. | Se Fundinn Noregr (del af Flateyarbók). Kap 1-3 af Ørknoboernes saga: http://heimskringla.no/wiki/Orkn%C3%B8boernes_saga_%28%C3%86gidius%29_-_Sagatekst- se også Suhms Critiske Historie, bd. 1, s. 82 | ||||||
| Glød | Glød var i nordisk sagnhistorie gift med Loge, der var en af jætten Fornjots tre sønner. | I Torsten Vikingessøns saga kan man læse om Glød og Loge. | Se: http://www.heimskringla.no/wiki/%C3%9Eorsteins_saga_V%C3%ADkingssonar | ||||||||
| Eisa | Eisa var i nordisk sagnhistorie datter af Loge og Glød og søster til Eimyrja. De er af fornjotteslægten. | I Torsten Vikingessøns saga kan man læse om Eisa og Eimyrja. | Se: http://www.heimskringla.no/wiki/%C3%9Eorsteins_saga_V%C3%ADkingssonar | ||||||||
| Eimyrja | Eimyrja var i nordisk sagnhistorie datter af Loge og Glød og søster til Eisa. De er af fornjotteslægten. | Einmyria | Einmyrja | Enmyrja | I Torsten Vikingessøns saga kan man læse om Eisa og Eimyrja. | Eimyrja (oldisl.) betyder glødende aske. | Se: http://www.heimskringla.no/wiki/%C3%9Eorsteins_saga_V%C3%ADkingssonar | ||||
| Vivil | Vivil var i nordisk sagnhistorie Loges jarl. Sammen med jarlen Veset bortførte han Loges døtre Eisa og Eimyrja. | Vifil | Vífill | I Torsten Vikingessøns saga kan man læse om Vivil, men han optræder også i en række andre sagaer, hvor han udfylder andre roller. | Se: http://www.heimskringla.no/wiki/%C3%9Eorsteins_saga_V%C3%ADkingssonar | Se også Schønings Norges Riges Historie og Suhms Critisk Historie af Danmark | |||||
| Drifa | Drifa var i nordisk sagnhistorie datter af Sne den Gamle og således af fornjotteslægten. Navnet Drifa associeres med snebyger. | Driva | Drifa havde tre søskende: søstrene Mjøll og Fønn og broderen Torre. | man kan hører om de tre søstre i Hversu Noregr byggidst: http://www.heimskringla.no/wiki/Hversu_Noregr_bygg%C3%B0ist | |||||||
| Mjøll | Mjøll var i nordisk sagnhistorie datter af Sne den Gamle og således af fornjotteslægten. Navnet Mjøll associeres med snedriver. | Mjøll havde tre søskende: søstrene Drifa og Fønn og broderen Torre. | man kan hører om de tre søstre i Hversu Noregr byggidst: http://www.heimskringla.no/wiki/Hversu_Noregr_bygg%C3%B0is | ||||||||
| Fønn | Fønn var i nordisk sagnhistorie datter af Sne den Gamle og således af fornjotteslægten. Navnet Fønn associeres med puddersne. | Faun | Fønn havde tre søskende: søstrene Drifa og Mjøll og broderen Torre. | man kan hører om de tre søstre i Hversu Noregr byggidst: http://www.heimskringla.no/wiki/Hversu_Noregr_bygg%C3%B0ist | |||||||
| Rolf fra Bjerget | Rolf var i nordisk sagnhistorie konge over Hedmarken i Norge. Han bortførte Gói, der var datter af den nordiske sagnkonge Torre. | Rolf nævnes i Hversu Noregr byggiðst eller Fundinn Noregr. | Se Fundinn Noregr (del af Flateyarbók). Kap 1-3 af Ørknoboernes saga: http://heimskringla.no/wiki/Orkn%C3%B8boernes_saga_%28%C3%86gidius%29_-_Sagatekst | ||||||||
| Beiti | Beiti var i nordisk sagnhistorie søn af kong Gor. De er af fornjotteslægten. | Bæiter | Beiti nævnes i Hversu Noregr byggiðst eller Fundinn Noregr. | Se Fundinn Noregr (del af Flateyarbók). Kap 1-3 af Ørknoboernes saga: http://heimskringla.no/wiki/Orkn%C3%B8boernes_saga_%28%C3%86gidius%29_-_Sagatekst | |||||||
| Geiti | Geiti var i nordisk sagnhistorie søn af kong Gor. De er af fornjotteslægten. | Gæiter | Geiti nævnes i Hversu Noregr byggiðst eller Fundinn Noregr. | Se Fundinn Noregr (del af Flateyarbók). Kap 1-3 af Ørknoboernes saga: http://heimskringla.no/wiki/Orkn%C3%B8boernes_saga_%28%C3%86gidius%29_-_Sagatekst | |||||||
| Tamfana | Tamfana er ildens og arnens gudinde i germansk mytologi (ifølge Tacitus' Annales). | Danfana | Tanfana | ||||||||
| Nat | Nat er i nordisk mytologi og sagnhistorie datter af jætten Nørr. | Nat var sort og mørk som sine forfædre. Hun var gift tre gange, tredje gang med asen Delling. Sammen fik de sønnen Dag, der var lys og strålende som sit fædrene ophav. | Alfader tog Nat og Dag og satte dem på himlen, for at de kunne ride jorden rundt på et døgn. | Se fx. Snorris Edda (Lembek og Stavnem 2013, s. 41) | |||||||
| Dag | Dag er i nordisk mytologi søn af jættekvinden Nat og asen Delling. | Dag var lys og strålende som sit fædrene ophav. Alfader tog Nat og Dag og satte dem på himlen, for at de kunne ride jorden rundt på et døgn. | Se fx. Snorris Edda (Lembek og Stavnem 2013, s. 41) | ||||||||
| Lacinius | Lacinius var en sagnkonge i det sydlige Italien (Iapygien). | Da Herakles vendte hjem fra et af sine eventyr, kom han i konflikt med Lacinius. I den forbindelse blev et tempel til den lacinske Hera rejst (opkaldt efter kongen). Enten rejste Lacinius det, fordi Hera var en fjende af Herakles, eller Herakles rejste templet selv — efter at have slået Lacinius ihjel. | Se: http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/lacinius-e629170?s.num=0&s.f.s2_parent=s.f.book.brill-s-new-pauly&s.q=lacinius) | ||||||||
| Arnaios Iros | Arnaios med øgenavnet Iros (efter gudernes sendebud Iris) var en tigger i Ithaka, som yppede kiv med Odysseus, da denne vendte hjem, forklædt som tigger. | Man kan læse om Arnaios hos Homer i Odysseen (18. bog). | |||||||||
| Hengest | Hengest stammer fra angelsaksisk sagnhistorie og optræder i Finnsburh Fragment som anfører for danerne. I Sangen om Bjovulf opholder han sig i en periode hos friserkongen Finn. | Hengist | Hengest er blevet identificeret med den ene del af det angelsaksiske heltebrødrepar Hengist og Horsa, men dette er usikkert. | GR: Hengist var frisernes høvding på krigstogtet til det menneskelige Jotunheim. NB dette passer hverken med DStD eller Haarder. Hengist var anfører for danerne (Haarder) | |||||||
| Ixion | Ixion var en lapitherkonge (græsk mytologi). Han slog sin svigerfader ihjel. Da han blev inviteret til gudernes bord, forsøgte han at voldtage gudinden Hera. | Zeus udskiftede imidlertid Hera med nymfen Nefele (sky), som senere fødte de voldsomme kentauere. Ixion blev straffet ved at blive fastbundet til et evigt roterende ildhjul. | |||||||||
| Gorm den Engelske | Gorm den Engelske var i nordisk sagnhistorie en dansk konge, der kendes fra Saxo. | Gorm Engelskmand | Man kan læse om Gorm hos Saxo (9. bog). | Saxo 9.9 | |||||||
| Laokoon | Laokoon var en græsk sagnfigur, præst i Troja. | Efter at grækerne tilsyneladende havde opgivet deres belejring af Troja, advarede Laokoon mod at føre den træhest, som grækerne havde efterladt, ind i byen. Laokoon blev valgt til at spørge om gudernes vilje ved et offer til Poseidon. Under ofringen kom to slanger op af havet og kvalte Laokoon og hans to sønner på alteret. Dette varsel fik trojanerne til at træffe den skæbnesvangre beslutning om at føre hesten ind i byen. | se denstoredanske.dk. Er ordlyden for tæt på denne? | ||||||||
| Frode Knudssøn | Frode var en dansk sagnkonge, nævnt som oldefar til Gorm den Gamle hos Saxo (9. bog). | ||||||||||
| Erik Harald Klaks broder | Erik var en dansk sagnkonge, nævnt hos Saxo som Harald Klaks broder (9. bog). | ||||||||||
| Dan Frodes søn | Dan var en dansk sagnkonge, nævnt som Frode den Raskes søn hos Saxo (4. bog). | Saxo 4.9f. | |||||||||
| Ane Eigils søn | Ane var en nordisk sagnfigur, som er nævnt i Suhms Critisk Historie af Danmark (bind 1). | ||||||||||
| Ani | Ani var en svensk sagnkonge, som er nævnt i Suhms Critisk Historie af Danmark (bind 3). | ||||||||||
| Anund Yngvars søn | Anund var en svensk sagnkonge, som er nævnt i Suhms Critisk Historie af Danmark (bind 1). Han var fader til Ingjald. | Anun | |||||||||
| Hygieia | Hygieia er gudinde for sundhed i græsk mytologi. Hun er datter af eller gift med Asklepios. | Hygæa | Hygieia blev altid dyrket sammen med Asklepios, særligt i Epidauros. I billedkunsten fremstilles hun som en smuk ung kvinde, ofte med Asklepios' slange i hænderne. | normform: Hos Grundtvig oversat som Sundhed | |||||||
| Glam | Glam var en svensker fra nordisk sagnhistorie med overnaturlige evner. Han formåede at gøre Grettir mørkeræd. | Glámr | Man kan læse om Glam i Grettis Saga. | ||||||||
| Grette Asmundssøn | Grette er hovedpersonen i Grettes Saga. Han levede i fredløshed i tyve år og sloges mod mennesker, bersærker, trolde og gengangere. | Grettir | Man kan læse om Grette i Grettes Saga, der foregår på Island og i Norge. | ||||||||
| Ottar | Ottar var søn af den svenske sagnkonge Adils. | Man kan læse om Ottar i Suhms Critisk Historie af Danmark (bind 1). | |||||||||
| Gordios | Gordios var i græsk mytologi en bonde, der blev grundlægger af kongeriget Frygien og byen Gordion. Han bandt den gordiske knude. | Frygerne var plaget af borgerkrig. De enedes om at udpege den første mand, som de mødte i en vogn, til deres konge. Gordios kom kørende og vandt kongeriget. Han gav sin vogn til byens Zeustempel som tak og bandt en kompliceret knude om vognstangen. Den første, der løste denne gordiske knude, skulle herske over Asien. Alexander den Store løste den gordiske knude ved at hugge den over med sit sværd. | Gordios blev fader til Midas. | http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/gordius-e426270#e426280 | |||||||
| Adrastos | Adrastos var søn af den frygiske sagnkonge Gordios. Adrastos begik to gange manddrab og derpå selvmord. | Adrastos dræbte først uforvarende sin broder, men blev anklaget for overlagt mord og bandlyst af sin fader, Gordion. Adrastos blev modtaget i naboriget Lydien af kong Kroisos, men dræbte igen uforvarende rigets tronarving. Den ulykkelige Adrastos tog derefter sit eget liv. | Pas på dubletter. De øvrige Adrastos gennemgås i gamle Pauly. Denne Adrastos er nr. 4 i spalte 416 http://ia800202.us.archive.org/2/items/PWRE01-02/Pauly-Wissowa_I1_0415.png | ||||||||
| Talthybios | Talthybios var en græsk sagnhelt, som deltog i belejringen af Troja, som herold for Agamemnon. Et tempel i Sparta var viet til Talthybios, som blev tilbedt som stamfader til byens herolder, talthybiaderne. | Nünlist, René. "Talthybios." Der Neue Pauly http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/der-neue-pauly/talthybios-e1128990 Herodots Historie Bog 7, 134 | |||||||||
| Artaios | Artaios var en sagnkonge over Medien. Han fulgte Arbianes på tronen, herskede i 40 år og efterlod riget til sin søn, Artines. | Man kan læse om Artaios hos den græske historiker Diodor (bog 2,33). | kilde den engelske online-udgaven af Ktesias s. 77-78 med fragment fra Diodor. Kopieret nedenunder linket http://etd.fcla.edu/UF/UFE0022521/nichols_a.pdf | ||||||||
| temenide | En temenide er en efterkommer af sagnkongen Temenos fra den græske mytologi. | Temenos var en efterkommer af Herakles (heraklide). Som den første konge af Argos var Temenos stamfader til den makedonske kongefamilie, argeaderne. Kongefamiliens krav om at være grækere — og ikke rå makedonere — grundede sig på denne afstamning. | http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Guder_i_antik_litteratur/Herakles afsnittet Herakliderne og http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Antikken/Antikken,_gr%C3%A6ske_stednavne/Makedonien/Makedonien_(Folket) | ||||||||
| pelopide | En pelopide er en efterkommer af Pelops i den græske mytologi. | ||||||||||
| Fides | Fides er en romersk gudinde. Hendes navn betyder troskab, og hun er desuden ansvarlig for sandhed. | Fides er en af Roms ældre guder. Hendes kult blev grundlagt af sagnkongen Numa, og hendes tempel lå på Capitol. | Andre nævner Rhome, barnebarnet af Æneas. http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/fides-e411430#e411440 | ||||||||
| Tyche | Tyche er en græsk gudinde for skæbnen og tilfældet. Hun repræsenterer både ulykke og lykke, men dyrkes især som lykkens gudinde. | Tyche var datter af Afrodite og Zeus (eller Hermes). | oprettet som hovedform af hensyn til 1522.a: Fortuna. som gudinde, engelsk forklaring http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/tyche-e1223400#e1223410 Tyche entspricht weitgehend der röm. Fortuna. som begreb, dansk forklaring. http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Guder_i_antik_litteratur/tyche | ||||||||
| daimon | En daimon er i græsk mytologi et væsen mellem guderne og menneskene. Betegnelsen daimon blev brugt om de guddommelige magter, der ikke kunne identificeres, men greb ind menneskenes liv på godt og ondt. | Daimonen bliver i kristen tid til en entydigt negativ dæmon. | brug kun om græsk-romerske forhold, ikke om kristne dæmoner. Hovedkilde. Platons forståelse, som beskrevet i http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Oldtidens_filosofi/daimon uddybende. http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/demons-e309270#e309330 | ||||||||
| Arbakes | Arbakes var en sagnkonge over Medien. Han ødelagde Nineve og styrtede Det Assyriske Rige. | Nineve blev ødelagt i 625 f.Kr., men Arbakes er en fiktiv skikkelse. Man kan læse om hans opgør med den assyriske hersker Sardanapel (Assurbanipal) hos den græske historiker Diodor, bog 2,24-28. | Assurbanipal (Sardanapel) har pe2560 http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/arbaces-e131540#e131550 https://de.wikisource.org/wiki/RE:Arbakes_1 | ||||||||
| Belesys | Belesys var en sagnhistorisk oprørsleder fra Babylonien. Han hjalp Arbakes med at ødelægge Nineve og styrte Det Assyriske Rige. | Nineve blev ødelagt i 625 f.Kr., men Arbakes og Belesys er fiktive skikkelser. Man kan læse om deres opgør med den assyriske hersker Sardanapel (Assurbanipal) hos den græske historiker Diodor, bog 2,24-28. | Assurbanipal (Sardanapel) har pe2560 http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/arbaces-e131540#e131550 https://de.wikisource.org/wiki/RE:Arbakes_1 | ||||||||
| Foinix | Foinix var en nær ven af helten Achilleus fra græsk mytologi. | Phønix | Foinix blev fordrevet af sin far, kong Amyntor, og blev i stedet hersker over doloperne og huslærer for Achilleus. Foinix fulgte Achilleus i den trojanske krig. Man kan læser mere om Foinix i Homers epos Iliaden (9. sang) | 9. sang, fra linje 447. kilde http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/phoenix-e923320#e923340 | |||||||
| Bakis | Bakis var i græsk sagnhistorie en ekstatisk seer fra Boiotien. Bakis er især kendt for sine spådomme om perserkrigene. | Bacis | Bakis fremsagde sine spådomme i heksametre. | http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/bacis-e211770# | |||||||
| Midas | Midas var i græsk mytologi en konge i Frygien. Han fik af guden Dionysos evnen til at forvandle alt, hvad han rørte, til guld, men fortrød snart, da alt, hvad han ville spise eller drikke, også blev til guld. Gudegaven vaskede han af sig i Paktalosfloden, Lydiens guldrige flod. | Midas var også kendt for sine lange æselsører. De var en forbandelse fra Apollon, som straffede Midas, fordi han havde dømt til fordel for Pan i en musikkonkurrence mellem de to guder. | http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Guder_i_antik_litteratur/Midas | ||||||||
| Løve | Løve var i nordisk sagnhistorie navnet på det sværd, der tilhørte Bjarke Bodvar, som var med i kredsen omkring Rolf Krake. | Bjarke kendes fra det nordiske heltedigt Bjarkemål. | |||||||||
| Uto | Uto er gudinden for det egyptiske distrikt Buto. Hendes tempel i byen Buto husede ifølge Herodot Egyptens mest berømte orakel. | Buto | Grækerne identificerede Uto med den græske gudinde Leto. | Herodots angivelser kan ikke bekræftes med egyptiske kilder http://www.archive.org/download/PWRE05-06/Pauly-Wissowa_III1_1085.png | |||||||
| Erik | Erik var en sagnkonge for sveerne, der blev dyrket som en gud. | Ifølge Rimberts Vita Anskarii døde han før 850 (kapitel 23) | (Rimbert u.å.: o. 870).se Rimbert/Fenger 1885, s. 70; SBL https://sok.riksarkivet.se/sbl/Presentation.aspx?id=15389; kan næppe være identisk med myth1506 fra Saxo. | ||||||||
| Woden | Woden var en angelsaksisk sagnkonge, der via bl.a. Finn og Geat stammede fra Scyld (Skjold). | Wothen | Forskellige middelalderlige engelske historieskrivere er uenige om, hvordan de helt præcise stamtræer skal udfyldes. | ||||||||
| Ialysos | Ialysos var en græsk helt og bygrundlægger på Rhodos. | Ialysos var barnebarn af Helios. | |||||||||
| Damaskus | Damaskus var ifølge romerske beretninger en jødisk sagnkonge. | Damaskos | Damaskus gav navn til det jødiske kongerige Damaskus og var dets første hersker. Beretning findes hos Pompeius Trogus. Abraham var en efterkommer af Damaskus. | Kilde: Trogus hos Justin, 36 http://www.tertullian.org/fathers/justinus_06_books31to40.htm | http://penelope.uchicago.edu/josephus/justin_36.html | ||||||
| Azel | Azel var ifølge romerske beretninger en jødisk sagnkonge. | Azel herskede over det jødiske kongerige Damaskus. Beretning findes hos Pompeius Trogus. Abraham var en efterkommer af Azel. | Kilde: Trogus hos Justin, 36 http://www.tertullian.org/fathers/justinus_06_books31to40.htm"> | http://penelope.uchicago.edu/josephus/justin_36.html | |||||||
| Ador | Ador var ifølge romerske beretninger en jødisk sagnkonge. | Adores | Ador herskede over det jødiske kongerige Damaskus. Beretning findes hos Pompeius Trogus. Abraham var en efterkommer af Azel. | Kilde: Trogus hos Justin, 36 http://www.tertullian.org/fathers/justinus_06_books31to40.htm | http://penelope.uchicago.edu/josephus/justin_36.html | ||||||
| Ræmes Grund | Ræmes Grund var ifølge Grundtvig navnet på det sted, hvor sagnhelten Breka flød op efter en kapsvømning mod Bjovulf. Man kan læse om Ræmes Grund i Sangen om Bjovulf. | Ræmis-Grund | Det angelsakiske ‘Heaþo-Rǣmas’ er egl. navnet på et folkeslag, der levede i det sydlige Norge. | ||||||||
| Eumaios | Eumaios er i Homers epos Iliaden en af de få undersåtter på Ithaka, som forbliver tro mod øens hersker, Odysseus. | Eumaios var kongesøn, men blev bortført og solgt som slave. Han arbejdede som svinehyrde på Ithaka. | http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/eumaeus-e404980# | http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Litter%C3%A6re_skikkelser_i_antikken/Eumaios | |||||||
| peleiade | En peleiade var en præstinde ved orakelhelligdommen Dodone. | Peleiaderne tog varsler af egens raslen og duernes flugt. Præstindernes navn stammer fra duerne (gr., peleiádes). | nb. ikke at forveksle med de syv døtre af Atlas og Pleione, plejaderne = stjernebilledet. Duer fløj foran stjernebilledet Plejaderne. Grækerne koblede dermed selv de to ret enslydende ord peleiádes og pleiádēs, lat. pliades,: “Traube” oder “Locke”; lat. Vergiliae, “Zweiglein”) http://denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Astronomi/Stjernebilleder_og_stjernenavne/Plejaderne syv døtre af Atlas og Pleione. Under det næsten enslydende navn peleiaderne 'duerne' indgår de i myten om den store Orion, som jagede flokken, der kun undslap ved at blive forvandlet af Zeus og sat op på stjernehimlen http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/der-neue-pauly/peleiades-e912430# http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/dodona-dodone-e321930#e321960 | ||||||||
| Elektra | Elektra var datter af Agamemnon fra græsk sagnhistorie. Hun hjalp sin broder, Orestes, med at dræbe deres moder, Klytaimnestra. Dermed hævnede de deres fader. | Hævndrabet indgår i den mykenske sagnkreds, der danner grundlag for adskillige græske tragedier. | |||||||||
| Fantasos | Fantasos er drømmenes gud, bror til Morpheus. | http://www.mythindex.com/greek-mythology/P/Phantasus.html http://meyersfremmedordbog.dk/ordbog?query=fantasos | |||||||||
| Emund | Emund var en lagmand i Västergötland. Han optræder i Olav den Helliges Saga. | Emund af Skara | Emundr af Skörum | NB: normform fra Gustav Storms oversættelse (II, 668) | |||||||
| Ragnvald | Ragnvald var i nordisk sagnhistorie en jarl i Västergötland, der optræder i Olav den Helliges Saga. | Røgnvald Himmelhøj | Røgnvald Rune-Raader | Røgnvald | KSR: tilf. to gange ortograf fra "Norges Konge-Krønike", bd. 1; normform fra Gustav Storms oversættelse (I, 269) | ||||||
| Atte den Dølske | Atte den Dølske fra Värmland var en jæger, der optræder i Olav den Helliges Saga. | Atta Dølska | NB: normform fra Gustav Storms oversættelse (II, 665) | ||||||||
| Gaute Tovesøn | Gaute Tovesøn var en skibsfører, der optræder i Olav den Helliges Saga. | Gauti Tófason | Gøte Tuesen | NB: normform fra Gustav Storms oversættelse (II, 669) | |||||||
| Arnvid Blinde | Arnvid Blinde var rådgiver ved svenskekongen Olof Skötkonungs hof. Han optræder i Olav den Helliges Saga. | Arnviðr blindi | NB: normform fra Gustav Storms oversættelse (II, 665); normformen for den svenske konge stammer fra personbasen pe1472 | ||||||||
| Torvid Stamme | Torvid Stamme var rådgiver ved svenskekongen Olof Skötkonungs hof. Han optræder i Olav den Helliges Saga. | Thorvid Stammer | Þorviðr stami | NB: normform fra Gustav Storms oversættelse (II, 667); normformen for den svenske konge stammer fra personbasen pe1472 | |||||||
| Frøivid Døve | Frøivid Døve var rådgiver ved svenskekongen Olof Skötkonungs hof. Han optræder i Olav den Helliges Saga. | Freivid Døve | Freyviðr daufi | NB: normform fra Gustav Storms oversættelse (II, 668); normformen for den svenske konge stammer fra personbasen pe1472 | |||||||
| Vagnhoved | Vagnhoved var en nordisk jætte. Han var fosterfar til Hadding. | Vagnhofth | Vagnhöfði | Simek Vagnhøfdi | |||||||
| Havle | Havle var en svensk jætte. Han var fosterbror til Hadding. | Hafle | Hafli | Man kan læse om Havle hos Saxo (1. bog). | Simek / | ||||||
| Ofote | Ofote var en norsk jætte. | Man kan læse om Ofote hos Saxo (6. bog). | Simek | ||||||||
| Havelok the Dane | Havelok var en sagnkonge over Danmark og England. Han vandt først disse to riger efter hårde kampe. | Havelok den Danske | Havelok blev fordrevet fra Danmark af tronraneren Godard. Havelok søgte tilflugt i England og blev gift med rigets kronprinsesse, Goldeboru. Han generobrede først Danmark og vandt så England gennem et opgør med den onde engelske rigsformynder, Godrich. Dette findes omtalt i engelske kvad, der blev nedskrevet fra midten af 1100-tallet. | http://d.lib.rochester.edu/teams/text/salisbury-four-romances-of-england-havelok-the-dane http://d.lib.rochester.edu/teams/text/salisbury-havelok-the-dane-introduction Fordanskning og beskrivelse efter Salmonsens Leksikon, med henvisning til en meget kort artikel af Gustav Storm (1879) Havelok the Dane and the Norse king Olaf Kuaran. https://archive.org/details/cu31924013115757 Grundtvig bemærker parallelen til Amlets engelske giftefærd | |||||||
| Goldeburo | Goldeburo var datter af den engelske sagnkonge Athelwold. Gennem giftermålet med den fordrevne danske prins Havelok blev hun dronning af England og Danmark. | Goldeborw | Havelok og Goldeburos kampe mod deres onde rigsformyndere er beskrevet i engelske kvad, der blev nedskrevet fra midten af 1100-tallet. Efter Athelwolds død gifter Goldeburos formynder, Godrich, hende bort til Havelok, som Godrich tror er fra almuen. Havelok generobrer dog Danmark og fordriver derpå Godrich fra den engelske trone. | normform: Grundtvig fordanske som Guldborg,NHB til VAP: er det en forsvarlig fordanskning? Måske kan Brad Busbee evt. hjælpe. Engelske opslagsværker forklarer ikke ordet. - http://d.lib.rochester.edu/teams/text/salisbury-four-romances-of-england-havelok-the-dane http://d.lib.rochester.edu/teams/text/salisbury-havelok-the-dane-introduction med datering i fodnote 1: tidligste skriftlige episke kvad = ca. 1140. Fordanskning og beskrivelse efter Salmonsens Leksikon, med henvisning til Gustav Storm (1879) Havelok the Dane and the Norse king Olaf Kuaran, ved http://www.nb.no/nbsok/nb/c9a6fc46477b7828d6c5e630e4de843a?index=1#0 Grundtvig bemærker parallelen til Amlets engelske giftefærd | |||||||
| Ød den Dybsindige | Ød den Dybsindige var datter af den danske sagnkonge Ivar Vidfadme. Hun var først gift med Rørek, derefter Rådbard. Hun var mor til Harald Hildetand. | Aud | Auðr en djúpúðga Ivarsdóttir | Øde | Man kan læse om Ød i Skjoldungernes Saga. | normform: Lassen, Oldtidssagernerne, 2016 | |||||
| Rørek | Rørek var søn af den danske sagnkonge Halfdan, bror til Helge, Ød den Dybsindiges første ægtemand og far til Harald Hildetand. | Rerek | Man kan læse om Rørek i Skjoldungernes Saga. | normform: Lassen, Oldtidssagernerne, 2016 | |||||||
| Helge den Hvasse | Helge den Hvasse var søn af den danske sagnkonge Halfdan og bror til kong Rørek. Han var sagnkonge på Sjælland. | Man kan læse om Helge den Hvasse i Skjoldungernes Saga. | normform: Lassen, Oldtidssagernerne, 2016 | ||||||||
| Helge den Hvide | Helge den Hvide var en af den gøtiske sagnkonge Rings krigere i Bråvallaslaget. | Man kan læse om Helge den Hvide i Skjoldungernes Saga. | normform: Lassen, Oldtidssagernerne, 2016 | ||||||||
| Rådbard | Rådbard var en sagnkonge i Gardarige og Ød den Dybsindiges anden ægtemand. | Radbarth | Radbert | Man kan læse om Rådbard i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | normform: Lassen, Oldtidssagernerne, 2016 | ||||||
| Hård | Hård var den danske sagnkonge Ivar Vidfadmes fosterfar. | Hord | Man kan læse om Hård i Skjoldungernes Saga. | normform: Lassen, Oldtidssagernerne, 2016 | |||||||
| Halfdan den Snilde | Halfdan den Snilde var far til den danske sagnkonge Ivar Vidfadme. | Halfdan Snialli | Halvdan den Veltalende | Man kan læse om Halfdan den Snilde i Skjoldungernes Saga. | |||||||
| Halfdan Ylving | Halfdan Ylving var en svensk sagnkonge. Han optræder i Skjoldungernes Saga. | Halvdan Ylfing | normform: Lassen, Oldtidssagernerne, 2016 | ||||||||
| Hervard Ylving | Hervard Ylving var en svensk sagnkonge i Östergötland (delvis sammen med kong Granmar) og søn af Halfdan Ylving. Hervard var far til den danske sagnkonge Hjørmund. | Herod | Hervard Ylfing | Man kan læse om Hervard Ylving i en yngre redaktion af Skjöldunga saga (da. Skjoldungernes saga). | normform: Lassen, Oldtidssagernerne, 2016; se: P. F. Suhm: Historie af Danmark, fra de ældste Tider til Aar 803, København 1782, s. 361 | ||||||
| Granmar | Granmar var en sagnkonge i Östergötland. | Man kan læse om Granmar i Skjoldungernes Saga. | normform: Lassen, Oldtidssagernerne, 2016 | ||||||||
| Alfhild | Alfhild var datter af den svenske sagnkonge Alf den Gamle og gift med Sigurd Ring. | Alvilde | Man kan læse om Alfhild i Skjoldungernes Saga. | normform: Lassen, Oldtidssagernerne, 2016 | |||||||
| Alf den Gamle | Alf den Gamle var i nordisk sagnhistorie en svensk konge i menneskenes Alfhjem. | Alv | Alførn | Man kan læse om Alf den Gamle i Skjoldungernes Saga. | KSR: tilf. "Alførn" fra "Norges Konge-Krønike", bd. 1; normform: Lassen, Oldtidssagernerne, 2016 | ||||||
| Rørik Slyngebånd | Rørik Slyngebånd var en dansk sagnkonge, søn af Høder. | Rorik | Man kan læse om Rørik Slyngebånd hos Saxo (3. & 4. bog). | Saxo 3,4,15 ff; 3,6,16; 4,2,1 | |||||||
| Herlev | Herlev var en norsk sagnkriger og et sendebud for kong Harald Hildetand ved Bråvallaslaget. | Herleifr | Herlejf | Herlof | Man kan læse om Herlev i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo 8.2.7 | |||||
| Sven | Sven var en dansk sagnhøvding og kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Svend | Man kan læse om Sven i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,2,1 | |||||||
| Såm | Såm var i nordisk sagnhistorie en dansk høvding og kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Samber | Sámr | Sommer | Man kan læse om Såm i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,2,1 | |||||
| Gnepia den Gamle | Gnepia den Gamle var i nordisk sagnhistorie en dansk kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Gnebe den Gamle | Gnep hin Gamle | Gnep Gråskæg | Man kan læse om Gnepia den Gamle i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,2,1; 8,4,5 | |||||
| Gård fra Stangby | Gård var i nordisk sagnhistorie en skånsk høvding og kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Gard | Garder | Man kan læse om Gård i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,2,1; 8,4,5 | ||||||
| Tyrving | Tyrving var i nordisk sagnhistorie en islandsk høvding og kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Thorving | Tyrfing | Man kan læse om Tyrving i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,2,2 | ||||||
| Hjalte | Hjalte var en islandsk høvding og kriger i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Man kan læse om Hjalte i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,2,2 | ||||||||
| Hort | Hort var en dansk høvding og kriger i sagnkongen Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Hjort | Man kan læse om Hort i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,2,3; 8,4,5 | |||||||
| Belge | Belge var i nordisk sagnhistorie en dansk kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Bele | Helge (Grundtvig) | Man kan læse om Belge i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (6. & 8. bog). | Saxo 6,9,12; 8,2,3 | ||||||
| Tole | Tole var en dansk høvding og kriger i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Toke | Man kan læse om Tole i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,2,3 | |||||||
| Hede | Hede var i nordisk sagnhistorie en dansk skjoldmø og dronning i Hedeby. Hun kæmpede i kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Hejd | Man kan læse om Hede i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,2,4 | |||||||
| Kåre | Kåre var kriger i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Kare | Kári | Man kan læse om Kåre i Skjoldungernes Saga. | normform: Lassen, Oldtidssagernerne, 2016 | ||||||
| Milva | Milva var en kriger i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Milve | Man kan læse om Milva i Skjoldungernes Saga. | normform: Lassen, Oldtidssagernerne, 2016 | |||||||
| Vebjørg | Vebjørg var i nordisk sagnhistorie en dansk skjoldmø i kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Vegthbjorg | Viborg | Man kan læse om Vebjørg i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,2,4; 8,4,6 | ||||||
| Ubbe Friser | Ubbe Friser var en frisisk kriger i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Man kan læse om Ubbe Friser i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo 7,10,9; 8,2,4; 8,4,7 | ||||||||
| Bo Bramesøn | Bo Bramesøn var en dansk kriger i sagnkongen Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Bue Bramsen | Bue søn af Bråma | Bui Bramu Son | Man kan læse om Bo Bramesøn i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,2,4 | |||||
| Are den Enøjede | Are den Enøjede var en dansk kriger i sagnkongen Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Ari | Man kan læse om Are den Enøjede i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,2,4 | |||||||
| Orm Brite | Orm Brite var en engelsk sagnkonge og kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Angle-Orm | Orm Englænder | Ormr enski | Man kan læse om Orm Brite i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (7. & 8. bog). | Saxo 7,10,9; 8,2,4 | |||||
| Gejralf | Gejralf var en kriger i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Geir-Alfe | Gere-Alv | Man kan læse om Gejralf i Skjoldungernes Saga. | normform: Lassen, Oldtidssagernerne, 2016. | ||||||
| Harald Olavs søn | Harald Olavs søn var bersærk i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Harald Olsen | Man kan læse om Harald Olavs søn i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo 8. bog | |||||||
| Håsten | Håsten var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger og bersærk i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Hasting | Holmsten | Man kan læse om Håsten i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo: 8.2.7 | ||||||
| Hiden den Smækre | Hiden den Smækre var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger og bersærk i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Heden den Tynde | Hedin Smækkre | Hythin Spinkel | Man kan læse om Hiden den Smækre i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo: 8.2.7 | |||||
| Ger fra Livland | Ger var i nordisk sagnhistorie en kriger fra Livland og bersærk i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Geir | Gejr | Ger Liflænder | Man kan læse om Ger i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo: 8.2.6. Gejr fra Lassen, 2016 | |||||
| Grimar | Grimar var en nordisk kriger og bersærk i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Grim | Man kan læse om Grimar i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo: 8.2.6 | |||||||
| Hake med den huggede kind | Hake med den huggede kind var en sønderjysk sagnkriger og høvding i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Haagen Skramme-Kiæve | Man kan læse om Hake med den huggede kind i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo: 8,2,4 | |||||||
| Gandalf den Gamle | Gandalf den Gamle var en konge eller kriger i nordisk sagnhistorie. | Gandal Gamle | Gand-Alf hin Grå | Man kan læse om Gandalf den Gamle i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo: 8,2,8 | ||||||
| Thrond den Trøndske | Thrond den Trøndske var en norsk kriger fra Trøndelagen. Han kæmpede i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. | Thrond hin Trønske | Þrándr þrænzki | Man kan læse om Thrond den Trøndske i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo: 8,3,8; 8,7,5 f. | ||||||
| Toke fra Møre | Toke fra Møre var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Thoke Møring | Thore Mørske | Man kan læse om Toke fra Møre i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo: 8,3,8 | ||||||
| Finn fra Fjordene | Finn var en norsk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. | Fjorde-Find | Man kan læse om Finn i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo: 8,3,8 | |||||||
| Erling Snog | Erling Snog var en norsk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. | Erling Orm | Man kan læse om Erling Snog i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo: 8,3,8 | |||||||
| Rut den Rådvilde | Rut den Rådvilde var en norsk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. | Hrut (Grundtvig) | Hravi (Grundtvig) | Man kan læse om Rut den Rådvilde i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog; lat. “Ruthar Rawi”). | Grundtvig fortolker Saxos navn som to personer, hhv. Hrut og Hravi. | Saxo 8,3,8. Rud Tvivl fra Lassen, 2016 | |||||
| Enar Skage | Enar Skage var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Einer Vindhas | Ivar Odde | Iver Skage | Ívarr skagi | Tilnavnet betyder ‘odde’. | Man kan læse om Enar Skage i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,9. Ivar Odde: Lassen, 2016 | |||
| Agge | Agge var en svensk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. | Aage | Man kan læse om Agge i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,1 | |||||||
| Vind | Vind var en svensk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. | Ejvind | Evind | Eyvindr | Man kan læse om Vind i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,1 | |||||
| Hilde | Hilde var en svensk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. | Hilder | Man kan læse om Hilde i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,1 | |||||||
| Styr den Stærke | Styr den Stærke var en svensk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. | Styr hin Stærke | Man kan læse om Styr den Stærke i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,1 | |||||||
| Sten fra Vänern | Sten var en svensk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. | Steen fra Væner | Man kan læse om Sten i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,1 | |||||||
| Rane Hildsøn | Rane Hildsøn var en norsk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. | Rane Hildesen | Rane Hyldsøn | Man kan læse om Rane Hildsøn i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,5 | ||||||
| Svend den Kronragede | Svend den Kronragede var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Man kan læse om Svend den Kronragede i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,5 | ||||||||
| Sote fra Sogn | Sote var en norsk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. | Strids-Sote | Sokne-Sot | Man kan læse om Sote i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,4,6. Strids-Sote fra Lassen, 2016 | ||||||
| Krykke-Rokkel | Krykke-Rokkel var en kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. | Hrokkell hækja | Rokkel Høg | Man kan læse om Krykke-Rokkel i Skjoldungernes Saga. | normform: Lassen, Oldtidssagernerne, 2016 | ||||||
| Rolf Kvindekær | Rolf Kvindekær var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Lefle-Rolf | Hrolfr Qvensami | Rolf Ukydske | Man kan læse om Rolf Kvindekær i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,5 | |||||
| Nore | Nore var en kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. | Nor | Nori | Man kan læse om Nore i Skjoldungernes Saga. | normform: Lassen, Oldtidssagernerne, 2016 | ||||||
| Kævle-Karl | Kævle-Karl var en svensk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. | Karl Rekkel | Karl kekkja | Karl Næse | Man kan læse om Kævle-Karl i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,11 | |||||
| Krok fra Aker | Krok var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Hrok fra Akker | Hrokar fra Agder | Kroker Bonde | Man kan læse om Krok i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,11 | |||||
| Gumme fra Gislemark | Gumme var en svensk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. | Man kan læse om Gumme hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,11 | ||||||||
| Guthfast | Guthfast var en svensk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. | Gudfast | Gunfaste | Man kan læse om Guthfast i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,11 | ||||||
| Sigvald | Sigvald var en nordisk høvding og kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. | Syvald | Man kan læse om Sigvald i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,11 | |||||||
| Erik fra Hälsingland | Erik var kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. | Erik Helsing | Man kan læse om Erik i Skjoldungernes Saga. | normform: Lassen, Oldtidssagernerne, 2016 | |||||||
| Hadd den Hårde | Hadd den Hårde var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Had hin Haard | Had hin haarde | Haarde-Had | Man kan læse om Hadd den Hårde i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,7; 8,4,7 | |||||
| Gretter den Uretfærdige | Gretter den Uretfærdige var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. | Gret hin Træring | Gret Vrang | Gretter Grovknold | Grettir rangi | Man kan læse om Gretter den Uretfærdige i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Lassen 2016: Grette Vrang | Saxo 8,3,7; 8,4,7 | |||
| Roald Tå | Roald Tå var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Hroald Knoe | Man kan læse om Roald Tå i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,7; 8,4,7 | |||||||
| Inge | Inge var i nordisk sagnhistorie en svensk konge, søn af Alver og kriger i kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Yngve | Man kan læse om Inge hos Saxo (7.-8. bog). | 7,10,6; 8,3,11; 8,3,13, se Zeebergs register | |||||||
| Alrik | Alrik var en svensk sagnkonge. | Alrek | Elrik | Man kan læse om Alrik i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (5. & 8. bog). | Saxo 5,10,1; 8,3,11; 8,3,13 - han findes nok kun i bog 5, se myth 2316 (VAP/JT 2021-04-29) | ||||||
| Yngve | Yngve var kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. | Inge | Man kan læse om Yngve i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | normform: Lassen, Oldtidssagernerne, 2016. NB. JT, 2021-02-11: Jeg har tilføjet Zeebergs navn i saxo. Der er en fejl i Zeebergs register, idet han gør Inge til søn af Alver, og refererer til bog 7.10.6 f. - men Inge bliver dræbt i bog 7.10.11. Så Yngve må være den rette person. | |||||||
| Sale den Götske | Sale den Götske var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Salle Gother | Man kan læse om Sale den Götske i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Lassen: Sale fra Götaland, Saxo 8,3,3 | |||||||
| Alfar | Alfar var søn af den nordiske sagnkriger Gandalf den Gamle og kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Álfarr | Alfr | Alv | Man kan læse om Alfar i Skjoldungernes Saga. | normform: Lassen, Oldtidssagernerne, 2016 | |||||
| Holmsten Hvide | Holmsten Hvide var kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. | Holmstern Hvide | Man kan læse om Holmsten Hvide i Skjoldungernes Saga. | normform: Lassen, Oldtidssagernerne, 2016 | |||||||
| Hake | Hake var en svensk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. | Man kan læse om Hake i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,11 | ||||||||
| Teit | Teit var i nordisk sagnhistorie en islandsk sagnhøvding og kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Tater | Teiter | Man kan læse om Teit i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,2,2 | ||||||
| Borge | Borge var en dansk kriger i sagnkongen Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Borgar | Borre | Man kan læse om Borge i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,2,3; 8,4,5. Borgar fra Lassen 2016 | ||||||
| Bare | Bare var i nordisk sagnhistorie en dansk høvding og kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Barre | Barri | Man kan læse om Bare i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,2,3 | ||||||
| Halfdan | Halfdan var en dansk sagnkonge og kendes kun som far til Helge den Hvasse og Rørek. | Haldan | ikke nævnt hos Lassen som selvstændig person kun som far til Helge den Hvasse og Rørek | ||||||||
| Vane | Vane var ifølge Grundtvig kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. | Vane findes ikke belagt i de middelalderlige kilder. | |||||||||
| Barre | Barre var en vendisk høvding og kriger i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Man kan læse om Barre i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo, 8,2,5 | ||||||||
| Gnisle | Gnisle var en vendisk kriger i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Gnizle | Gnizli | Man kan læse om Gnisle hos Saxo (8. bog). | Saxo, 8,2,5 | ||||||
| Hildebrand | Hildebrand var en sagnkonge i Reidgotaland. | Man kan læse om Hildebrand i Skjoldungernes Saga. | normform: Lassen, Oldtidssagernerne, 2016 | ||||||||
| Hilde | Hilde var søn af sagnkongen Hildebrand i Reidgotaland. | Hilder | Man kan læse om Hilde i Skjoldungernes Saga. | normform: Lassen, Oldtidssagernerne, 2016 Ses ej VAP 2017-03-15 | |||||||
| Hild Hildebrandsdatter | Hild Hildebrandsdatter var datter af sagnkongen Hildebrand i Reidgotaland. | Hildur | Man kan læse om Hild i Skjoldungernes Saga. | normform: Lassen, Oldtidssagernerne, 2016 | |||||||
| Ella | Ella var en dansk kriger i sagnkongen Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Elle | Elli | Man kan læse om Ella i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,2,1 (samt 8,4,5 - dette står ikke i registeret) | ||||||
| Hun | Hun var navnet på to norske krigere ved Bråvallaslaget. Den ene kæmpede i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær, den anden på den gøtiske sagnkonge Rings side. | Hune | Man kan læse om Hun i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo 8.2.7 og 8,4,5 | |||||||
| Trygge | Trygge var en nordisk sagnkonge og kriger i kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Trygge Tammel | Trygve | Man kan læse om Trygge i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,12 f. Trygve fra Lassen 2016 | ||||||
| Agnar | Agnar var en kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. | Anger | Man kan læse om Agnar i Skjoldungernes Saga. | normform: Lassen, Oldtidssagernerne, 2016 | |||||||
| Lese | Lese var i nordisk sagnhistorie en konge og kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Leif | Læser | Man kan læse om Lese i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,12 f. | ||||||
| Havar | Havar var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Hafr | Hasvar | Haver | Hov | Man kan læse om Havar i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,8 | ||||
| Bjarne | Bjarne var en norsk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. | Biarni | Man kan læse om Bjarne i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,8 | |||||||
| Bjørn fra Sogn | Bjørn fra Sogn var en norsk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. | Man kan læse om Bjørn fra Sogn hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,8 | ||||||||
| Begad | Begad var i nordisk sagnhistorie en dansk kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Bejgad | Man kan læse om Begad i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (6. & 8. bog). | Saxo 8,2,3 | |||||||
| Hardgrep | Hardgrep var en jættekvinde, datter af Vagnhoved. | Hardgrippe | Hargreipð | Man kan læse om Hardgrep hos Saxo (1. bog). | Saxo 1.19. Hardgrippe fra Grundtvig. | ||||||
| Glismak Gode | Glismak Gode var en svensk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. | Glesmak gode | Man kan læse om Glismak Gode i Skjoldungernes Saga. | Gode er hans profession (religiøs leder). | normfom Lassen 2016 | ||||||
| Rørek Ringslynger | Rørek Ringslynger var søn af den danske sagnkonge Harald Hildetand. | Rørik Slynge-Bånd | Man kan læse om Rørek Ringslynger i Skjoldungernes Saga. | normform: Lassen, Oldtidssagernerne | |||||||
| Longobardus | Longobardus var en i øvrigt ukendt stamfar til folkeslaget longobardernee. | Kilde Suhm: Register s. 238; Suhm bind 3, s. 193 i diskussion med Torfæus. | |||||||||
| Irmenlav | Irmenlav var bror til Æsker, der optræder i Sangen om Bjovulf. | ||||||||||
| helhest | Helhesten er ifølge folkelig nordisk overtro en trebenet og ofte hovedløs hest, der varsler død og gerne holder til på kirkegårde. | Kilde ODS. Helhest bruges også som synonym for galgen, jf. ODS. | |||||||||
| Ragnvald Heidumhår | Ragnvald var den sidste konge af Ynglingeslægten nævnt i digtet Ynglingetal. | Røgnvald Heidumhære | Ragnvald regnes i moderne forskning som sagnkonge. Han var fætter Harald Harderåde, Norges første historiske konge. | Kilde Store Norske Leksikon https://snl.no/Ynglinge%C3%A6tten | |||||||
| Latinus | Latinus var stamfader til det mellemitalienske folk latinerne. | Latinus er især kendt gennem Vergils epos, Æneiden. Da Æneas landede i Latium, forsøgte Latinus forgæves at forlige sit italienske folk med de nyankomne trojanere. Efter Æneas' sejr samledes italienerne og trojanerne i det fælles latinske folk. | Latinus skildres af Vergil som søn af Faunus. Græske sagn angav derimod Odysseus eller Herakles som far til Latinus. | Grundtvig lader til tider Latinus stå for al latinsk lærdom. | Kilde: Ny Pauly, Latinus 1. http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/latinus-e632380#e632390 | ||||||
| Colbrand | Colbrand var ifølge anglo-normannisk tradition og engelske folkeviser en dansk kæmpe. Colbrand blev dræbt af helten Guy fra Warwick. | Man kan læse om Colbrand i visen Guy of Warwick. | "Guy of Warwick." The Oxford Companion to English Literature. Ed. Birch, Dinah. : Oxford University Press, 2009. Oxford Reference. 2009. Date Accessed 10 Mar. 2017 http://www.oxfordreference.com/view/10.1093/acref/9780192806871.001.0001/acref-9780192806871-e-3333. | ||||||||
| Finsleif | Finsleif var navnet på en brynje i nordisk sagnhistorie. Den var en af den svenske kong Adils' store kostbarheder. | Man kan læse om Finsleif i Rolf Krakes Saga. | |||||||||
| hoking | Hokingerne var et sagnfolk, hvis leder var den danske høvding Hnæf. | Man kan læse om hokingerne i det angelsaksiske digt Vidsid. | |||||||||
| Vidsid | Vidsid er den ellers ukendte skjald, der fremsiger et angelsaksisk digt af samme navn, Vidsid. Dette digt findes i Exterbogen fra 900-tallet. | Viðsið | Widsith | Navnet Vidsid betyder den vidtberejste. | |||||||
| Agner Ingjaldsøn | Agner Ingjaldsøn var en dansk sagnkriger. | Agner Ingelsøn | Man kan læse om Agner Ingjaldsøn hos Saxo (2. bog). | ||||||||
| Rørik Bøgesøn | Rørik var en dansk sagnkonge, der foretrak at puge kostbarheder sammen frem for at aflønne krigere. Han var søn af Bøge. | Røriks oldislandske tilnavn ‘hnöggvandbaugi’ betyder ‘påholdende med ringe’. | Man kan læse om Rørik hos Saxo (2. bog). | ||||||||
| Rut | Rut var søster til den danske sagnkonge Rolf Krake. | Rude | Man kan læse om Rut hos Saxo (2. bog). | ||||||||
| hilming | Hilminger er efterkommere af den i øvrigt ukendte nordiske sagnkonge Hilmer. I Sangen om Bjovulf er Hrodgars dronning Vealteov en hilming. | helming | helmingas | ||||||||
| Hilmer | Hilmer er en i øvrigt ukendt nordisk sagnkonge. | Hielm | Man kan læse om Hilmers kendte efterkommer, dronning Vealteov, i Sangen om Bjovulf. | ||||||||
| Ottar Vendelkrage | Ottar Vendelkrage var en svensk sagnkonge, der faldt i Vendsyssel. Efter hans død sendte danskerne en vendsysselsk krage til Sverige i stedet for hans lig. | Sammen med kragen fulgte følgende meddelelse: “Ottar var ikke mere værd end denne krage”. | Man kan læse om Ottar Vendelkrage i Ynglingesaga. | ||||||||
| Hyperboreer | Hyperboreerne var i græsk mytologi et lykkeligt folk højt mod nord. | Navnet forklaredes som ‘oven for Boreas’ (nordenvinden). | Kilde: Tortzen, s. 294 | ||||||||
| Singasten | Singasten er et mytologisk skær i havet, hvor Loke og Heimdal kappedes om at få smykket Brisingamen. | Singasteinn | Singastenen | Man kan læse om Singasten i Snorres Edda og i “Húsdrápa” fra Laxdæla Saga, hvor skjalden Ulf Uggason beskriver mytologiske malerier i Olaf På Høskuldssons prægtige ildhus. | Grundtvig kalder bjerget Klang-Steen. | http://www.heimskringla.no/wiki/Ulf_Uggasons_%22Husdrapa%22 | |||||
| Bjolf | Bjolf var en person, som bosatte sig på Island i landnamstiden. Han var fostbroder til Lodmund den Gamle og fader til Helga og Isolf. | Bjólfr | Man kan læse om Bjolf i Landnámabók (Bogen om bosættelserne). | Bjólfr: Tilnavn / fordanskning: Bjolf Lokalitet: Seydisfjord, Østfjordene. Relationer: Fostbroder til Lodmund den Gamle. Fader til Helga og Isolf. Kilder: Landnamabogen: 250, 251: http://heimskringla.no/wiki/Navneindex:_A._Personnavne#B | |||||||
| Demofon | Demofon var en eleusinsk prins, som den græske gudinde Demeter var amme for. | Deiphon | Demofon blev salvet i ambrosia og hærdet i ild hver nat af Demeter, indtil hans moder opdagede det og kom til at skrige højt ved synet. I forvirringen døde Demofon i ilden. | http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/der-neue-pauly/demophon-e315360#e315370 | |||||||
| Metaneira | Metaneira var gift med den eleusinske kong Keleos og moder til Demofon fra den græske sagnhistorie. | Metanira | Metaneira lod Demeter være amme for sin søn Demofon. En nat opdagede hun, at Demeter holdt barnet over ilden for at hærde ham og kom til at skrige højt ved synet. I forvirringen døde Demofon i ilden. | http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/metaneira-e802120#e802130 | |||||||
| Torn | Torn stammede fra Västergötland og var en af de 12 mænd, som foretog en grænsedragning mellem Danmark og Sverige. | Thorn | Man kan læse om Torn i Svend Tveskægs rim fra Rimkrøniken. | ||||||||
| Torsten | Torsten stammede fra Östergötland og var en af de 12 mænd, som foretog en grænsedragning mellem Danmark og Sverige. | Thorsten | Man kan læse om Torsten i Svend Tveskægs rim fra Rimkrøniken. | ||||||||
| Gase | Gase stammede fra Västmanland og var en af de 12 mænd, som foretog en grænsedragning mellem Danmark og Sverige. | Man kan læse om Gase i Svend Tveskægs rim fra Rimkrøniken. | |||||||||
| Grundvold | Grundvold stammede fra Södermanland og var en af de 12 mænd, som foretog en grænsedragning mellem Danmark og Sverige. | Man kan læse om Grundvold i Svend Tveskægs rim fra Rimkrøniken. | |||||||||
| Tole | Tole stammede fra Uppland og var en af de 12 mænd, som foretog en grænsedragning mellem Danmark og Sverige. | Thole | Man kan læse om Tole i Svend Tveskægs rim fra Rimkrøniken. | ||||||||
| Totte | Totte stammede fra Uppland og var en af de 12 mænd, som foretog en grænsedragning mellem Danmark og Sverige. | Thotte | Man kan læse om Totte i Svend Tveskægs rim fra Rimkrøniken. | ||||||||
| Toke | Toke stammede fra Jylland og var en af de 12 mænd, som foretog en grænsedragning mellem Danmark og Sverige. | Man kan læse om Toke i Svend Tveskægs rim fra Rimkrøniken. | |||||||||
| Toste | Toste stammede fra Jylland og var en af de 12 mænd, som foretog en grænsedragning mellem Danmark og Sverige. | Man kan læse om Toste i Svend Tveskægs rim fra Rimkrøniken. | |||||||||
| Ubbe | Ubbe stammede fra Fyn og var en af de 12 mænd, som foretog en grænsedragning mellem Danmark og Sverige. | Man kan læse om Ubbe i Svend Tveskægs rim fra Rimkrøniken. | |||||||||
| Grundvold | Grundvold stammede fra Sjælland og var en af de 12 mænd, som foretog en grænsedragning mellem Danmark og Sverige. | Man kan læse om Grundvold i Svend Tveskægs rim fra Rimkrøniken. | |||||||||
| Dan | Dan stammede fra Skåne og var en af de 12 mænd, som foretog en grænsedragning mellem Danmark og Sverige. | Man kan læse om Dan i Svend Tveskægs rim fra Rimkrøniken. | |||||||||
| Grundvold | Grundvold stammede fra Halland og var en af de 12 mænd, som foretog en grænsedragning mellem Danmark og Sverige. | Man kan læse om Grundvold i Svend Tveskægs rim fra Rimkrøniken. | |||||||||
| Vesete | Vesete var en dansk sagnkriger, der dræbte Harald Hildetands far. | Væseth | Man kan læse om Vesete hos Saxo (8. bog) og i Harald Hildetands rim fra Rimkrøniken. | Saxo 7.10.2ff. | |||||||
| Gudmund | Gudmund var en nordisk jætte og Geruds (Geirrøds) bror. | Man kan læse om Gudmund hos Saxo (8. bog) og i Gorm Haraldsens rim fra Rimkrøniken. | Saxo 8.14.7ff, 8.14.19 | ||||||||
| Klintekongen | Klintekongen er benævnelsen for den trold eller elver, der ifølge dansk folketro boede i Møns Klint. | http://denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/Folketro_og_folkemindevidenskab/Klintekongen | |||||||||
| Kalypso | Kalypso var en nymfe, der boede på øen Ogygia, hvor Odysseus tilbragte syv år under sin hjemrejse. | Man kan læse om Kalypso i 5. sang af Odysseen. | |||||||||
| Ogygia | Ogygia er en eventyrø i græsk sagnhistorie, hvor nymfen Kalypso boede. Odysseus tilbragte syv år på øen. | Man kan læse om Ogygia i 5. sang af Odysseen. | |||||||||
| Scheria | Scheria er faiakernes land i græsk sagnhistorie. Odysseus besøgte landet på sin hjemrejse. | Faiakernes land er skildret som et idealsamfund i Odysseen. | Man kan læse om Scheria i 6.-13. sang af Odysseen. | ||||||||
| Ravøen | Ravøen er en sagnomspunden ø langt mod nord, hvor ravet har sin oprindelse. | Plinius den Ældre omtaler øen i sin Historia Naturalis under navnet Glaesaria. | |||||||||
| Nausikaa | Nausikaa var datter af faiakernes konge Alkinoos (græsk sagnhistorie). Hun forelskede sig i Odysseus under hans besøg i deres land. | Nausithea | Man kan læse om Nausikaa i 6. sang af Odysseen. | ||||||||
| Alf | Alf var søn af den danske sagnkonge Hjalprek. Han førte Hjørdis, moder til Sigurd Fafnersbane, til Hjalpreks hof og giftede sig med hende. | Half | Alf opfostrede Sigurd Fafnersbane, der blev født, efter at Hjørdis var kommet til Hjalpreks hof. | Man kan læse om Alf i Vølsungesaga. | |||||||
| Andvarefos | Andvarefos er den elv i nordisk mytologi, som Andvare i skikkelse af en gedde svømmer rundt i, mens han vogter nidkært over sin skat og sin ring. | Andvars-Fos | |||||||||
| Guttorm | Guttorm var søn af den nordiske sagnkonge Gjuke og en af nibelungerne. Sammen med sine brødre, Gunnar og Høgne, dræbte han Sigurd Fafnersbane. | I flere versioner af sagnet dør Guttorm i kampen mod Sigurd Fafnersbane. | Man kan også læse om Guttorm hos Saxo (1. bog). | Den tyske komponist Wagner brugte motiver fra historierne om nibelungerne i sin Nibelungenring. | |||||||
| Gullrand | Gullrand var datter af den nordiske sagnkonge Gjuke og søster til Gudrun. Da Sigurd Fafnersbane var blevet slået ihjel, overtalte Gullrand søsteren til at se på sin elskede en sidste gang, hvorved Gudruns sorg forløstes, således hun kunne græde over Sigurds død. | Guldrand | |||||||||
| Flora | Flora er en romersk frugtbarhedsgudinde. Hun tager vare på blomstringen om foråret. | Hun æredes årligt ved kultfesten Floralia. | |||||||||
| Erp | Erp var søn af den nordiske sagnkonge Jonakr og broder til Hamder og Sørle. Erp blev slået ihjel af sine brødre. | Erp optræder i sagnkredsen om vølsungerne. | |||||||||
| Gilling | Gilling er en jætte i nordisk mytologi og Suttungs far. Han bliver dræbt af dværgene Fjalar og Galar. | Suttung hævner sin far, da han sætter dværgene ud på et skær for at drukne ved tidevand. De to dværge redder livet ved at tilbyde Suttung den dyrebare skjaldemjød. | |||||||||
| Aias den Lille | Aias var en græsk sagnhelt, søn af Oileus og leder af lokrerne ved Troja. | Aias voldtog Kassandra i Athenes helligdom og smadrede gudindens billedstøtte, da Troja var faldet. | kilde: http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Litter%C3%A6re_skikkelser_i_antikken/Aias_den_Lille | ||||||||
| Gabriel | Gabriel er en ærkeengel og budbringer, der især er kendt fra Lukasevangeliets 1. kapitel. | Gabriel optræder både i Det Gamle og Det Nye Testamente. | |||||||||
| Tora Håkonsdatter | Tora Håkonsdatter var en dansk kvinde, der efter drabet på Sigurd Fafnersbane husede hans enke Gudrun i flere år. | Gudrun trøstede sig ved at udføre billedvævninger med begivenheder fra Sigurds og hans forfædres liv, mens hun var hos Tora Håkonsdatter. | |||||||||
| Benu | Benu er en fugl, der i ægyptisk mytologi er knyttet til sol, skabelse og genfødsel. | Bennu | Benu er blevet sammenlignet med fugl Føniks, men de ægyptiske kilder nævner intet om fuglens død. | Benu havde skikkelse som en hejre. | |||||||
| Svibdag | Svibdag var en norsk sagnkonge. | Svipdag | Man kan læse om Svibdag hos Saxo (1. bog) | ||||||||
| budling | Budlingerne udgør en slægt i nordisk og germansk sagnhistorie. De er efterkommere af sagnkongen Budle. | ||||||||||
| Dan Goddreng | Dan Goddreng er Grundtvigs navn for den danske sagnkonge Dan, der fulgte Frode den Raske på tronen. Han afværgede et saksisk krav om skattebetaling ved at gå op ad Elben med en stor flåde. | Man kan læse om Dan Goddreng hos Saxo (4. bog). | Grundtvig kan have tilnavnet fra Scriptores, bind 1, 1772, s. 156, note r. | ||||||||
| Åsa Ingjaldsdatter Ilderåd | Åsa Ilderåd var ifølge den nordiske sagnhistorie datter af den berygtede ynglingekonge Ingjald. I ledtog med ham sørgede hun for, at både hendes mand, kong Gudrød af Skåne, og dennes bror, Halvdan den Snilde, blev dræbt. | Aase Uraad | Man kan bl.a. læse om Åsa i Snorres Ynglingesaga. | KSR: tilf. ">Aase Uraad" fra "Norges Konge-Krønike", bd. 1; se bl.a.: https://sok.riksarkivet.se/Sbl/Presentation.aspx?id=11964 | |||||||
| Gudrød Haraldsson | Gudrød Haraldsson var ifølge nordisk sagnhistorie konge over Skåne. Han var gift med ynglingekongen Ingjald Ilderåds datter. | Man kan bl.a. læse om Gudrød i Snorres Ynglingesaga. | Gudrød var også konge af Man. | se fx https://no.wikipedia.org/wiki/Gudr%C3%B8d_av_Sk%C3%A5ne - som har sine oplysninger fra Ynglinesaga | |||||||
| Erik Årsäll | Erik Årsäll var ifølge nordisk sagnhistorie svensk konge i slutningen af 1000-tallet. | Ifølge overleveringen var han den sidste konge i Sverige, der forestod blotet i Uppsalas tempel. | Det er tvivlsomt, om Erik Årsäll er historisk. Tilnavnet skulle henvise til ualmindeligt gode vækstår omkring hans fødsel. | https://sv.wikipedia.org/wiki/Erik_%C3%85rs%C3%A4ll | |||||||
| Frode den Første | Frode var en dansk sagnkonge, søn af Hadding. | Han optræder hos Saxo (2. bog). | |||||||||
| Skotte | Skotte var en sagnjarl, gift med Ulvild, søster til den danske sagnkonge Frode. Han har ifølge overleveringen givet navn til Skotland. | Man kan læse om Skotte hos Saxo (2. bog). | |||||||||
| Cruithne | Cruithne var en piktisk sagnkonge. Ifølge en keltisk krønike var han den første konge over pikterne og herskede over dem i 100 år. | Cruidne | Cruthen | Cruithne nævnes i en version af The Pictish Chronicle. | Cruthin er navnet på et folkeslag i Irland i den tidlige middelalder. | http://www.kjhskj75z.talktalk.net/pictish.html; MS. COLB. BIB. IMP. PARIS, 4126, A af. Skene 1867 | |||||
| Reuda | Reuda var ifølge den angelsaksiske historiker Beda anfører for et folkeslag, der udvandrede fra det irsk-skotske kongerige Dál Riata i 500-tallet og etablerede et kongerige i det senere Skotland. | Ifølge Beda udgjorde dette folkeslag de tidligste skotter. | https://books.google.dk/books?id=EJq8BQAAQBAJ&pg=PT57&lpg=PT57&dq=leader+Reuda&source=bl&ots=GjZYogxFW0&sig=j79wvpW3yO5IM-MQIgafEbudTq4&hl=da&sa=X&ved=0ahUKEwi7svWk6srZAhXG1ywKHV5QCbEQ6AEILTAA#v=onepage&q=leader%20Reuda&f=false | ||||||||
| Fergus mac Eirc | Fergus mac Eirc var en gælisk sagnkonge, der grundlagde det irsk-skotske kongerige Dál Riata. | Fergus Mór | http://www.oxfordreference.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/view/10.1093/acref/9780198609674.001.0001/acref-9780198609674-e-2220# | ||||||||
| Alpín mac Echdach | Alpín mac Echdach var sagnkonge over det irsk-skotske kongerige Dál Riata. | Alpín mac Echdach siges at være far til den historisk første konge over et samlet Skotland, Kenneth 1. MacAlpin. | https://en.wikipedia.org/wiki/Alp%C3%ADn_mac_Echdach; http://www.oxfordreference.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/view/10.1093/acref/9780199234820.001.0001/acref-9780199234820-e-235# | ||||||||
| Hemming | Hemming var en kriger, søn af den nordiske sagnkonge Hunding. Hemming omtales i Völsungakviða in forna (da. Det andet kvad om Helge Hundingsbane) og Norna-Gests þáttr (da. Totten om Norne-Gæst). | Heming | Hemingr (oldisl.) | ||||||||
| Alf | Alf var en kriger, søn af den nordiske sagnkonge Hunding. Alf omtales i Völsunga saga (da. Vølsungernes saga). | Finnu Mag. "Den ældre Edda. En samling af de nord. folks ældste Sagn", bd. 4 | |||||||||
| Ejlime | Ejlime var en dansk sagnkonge og far til Hjørdis. Hjørdis var gift med kong Sigmund og mor til Sigurd Fafnersbane. Der fortælles om Ejlime i Völsunga saga (da. Vølsungernes saga) og Helgakviða Hjörvarðssonar (da. Kvadet om Helge Hjørvardssøn). | Eilime | Elime | Eylimi (oldisl.) | Ølime | http://heimskringla.no | |||||
| Lynge | Lynge var en sagnkonge, søn af den nordiske kong Hunding og bror til Hemming og Alf. Lynge havde friet til Hjørdis, som afviste ham til fordel for Sigmund. Odin bistod Lynge, da han hævnede sig på Sigmund og Vølsungeslægten. | Ling | Lyngvi (oldisl.) | Lynge blev senere taget til fange af Sigurd Fafnersbane og dræbt ved en blodørn. | Man kan læse om Lynge i Völsunga saga (da. Vølsungernes saga) og Norna-Gests þáttr (da. Totten om Norne-Gæst). | ||||||
| Erik i Uppsala | Erik var sagnkonge i Uppsala og i slægt med Ragnar Lodbrog. | Man kan læse om ham i Norna-Gests þáttr (da. Totten om Norne-Gæst). | |||||||||
| Ridil | Ridil er navnet på et sværd i nordisk sagnhistorie. Ridil er ifølge Norna-Gests þáttr (da. Totten om Norne-Gæst) og Völsunga saga (da. Vølsungernes saga) smedet af dværgen Regin, der også smedede sværdet Gram. | Riðill (oldisl.) | |||||||||
| Hjalmgunnar | Hjalmgunnar var en nordisk sagnkonge, der blev dræbt af valkyrien Brynhild, skønt Odin havde lovet Hjalmgunnar sejr. Han omtales i Völsunga saga (da. Vølsungernes saga) og Sigrdrífumál (da. Sigurd og Sigerdriva). | Hjálm-Gunnarr (oldis.) | Hjelm-Gunnar | Hjælmgunnar | http://heimskringla.no/wiki/Sangen_om_Sigdrive | ||||||
| Skatelund | Skatelund er en sagnhistorisk lokalitet på det norske Hindarfjeld. Odin lagde valkyrien Sigdriva til at sove på Hindarfjeld. | Skatalundr (oldisl.) | http://heimskringla.no/wiki/Sangen_om_Sigdrive; se også Finnur Jónsson | ||||||||
| Lodmund | Lodmund var en nordisk sagnfigur, der forærede Ulv den røde guldringen Hnittud som betaling for beskyttelse af sin gård. Der fortælles om Lodmund i Norna-Gests þáttr (da. Totten om Norne-Gæst). | Lodmund Bonde | http://heimskringla.no/wiki/Fort%C3%A6lling_om_Norne-Gest) og Mundíafjall (http://heimskringla.no/wiki/Norna-Gests_%C3%BE%C3%A1ttr | ||||||||
| Frøgerd | Frøgerd var i nordisk sagnhistorie en norsk kongedatter. Hun var Fridlevs brud. | Frogerte | Frøgertha | Man kan læse om hende hos Saxo (6. bog). | |||||||
| Ørvendel | Ørvendel var en dansk sagnkonge. | Horvendel | Hor-Vendel | Man kan læse om ham hos Saxo (3. & 4. bog). | |||||||
| Koller | Koller var en norsk sagnkonge. | Man kan læse om ham hos Saxo (3. bog). | |||||||||
| Folke | Folke var en dansk sagnhelt. | Følke | Man kan læse om ham hos Saxo (4. bog). | ||||||||
| Kede | Kede var en dansk sagnhelt, søn af Frøvin. | Kette | Man kan læse om Kede hos Saxo (4. bog). | ||||||||
| Ingebjørg | Ingebjørg var datter af den svenske sagnkonge Ejsten og gift med den danske sagnkonge Ragnar Lodbrog. | Ingeborg | Ingibjörg | Man kan læse om Ingebjørg i Ragnars saga loðbrókar (da. Ragnar Lodbrogs saga). | |||||||
| Halvdan den Gamle | Halvdan den Gamle var en norsk sagnkonge af skjoldungeslægt. Han skal have været konge i Ringerike i Norge. Han omtales i Hyndluljóð (da. Hyndlasangen). | Hall-Dan Gamle | https://snl.no/Halvdan_den_gamle | ||||||||
| Hake Hadelandsbersærk | Hake Hadelandsbersærk var en norsk sagnkonge, der optræder i Ragnarssona þáttr (da. Totten om Ragnars sønner) og i Saga Hálfdanar svarta (da. Halvdan Svartes saga). | Hade-Bærsærk | |||||||||
| Vige | Vige var en dansk sagnhelt, søn af Frøvin. | Vig | Vigge | Man kan læse om ham hos Saxo (4. bog). | |||||||
| Asløg | Asløg var datter af den danske sagnhelt Sigurd Orm-i-øje. Hun var gift med Helge den Hvasse. | Aslaug | Hun er opkaldt efter sin farmor, som hun kan forveksles med. | Man kan læse om Asløg i Saga Hálfdanar svarta (da. Halvdan Svartes saga) og Ragnarssona þáttr (da. Totten om Ragnars sønner). | |||||||
| Helge den Hvasse | Helge den Hvasse var en sagnkonge fra Ringerike i Norge, søn af Olav. | Man kan læse om Helge i Saga Hálfdanar svarta (da. Halvdan Svartes saga) og i Ragnarssona þáttr (da. Totten om Ragnars sønner). | |||||||||
| Herløg | Herløg var søn af den nordiske sagnkonge Hejdrek og kongedatteren Sifka og fosterbror til Angantyr. Der fortælles om Herløg i Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek). | Herlaug | Herlaugr (oldisl.) | Oldtidss., bd. 2, s. 37 | |||||||
| Rolløg | Rolløg var en sagnkonge i Gårdrige (Gardarige), hvis søn Herløg blev opdraget hos Hejdrek. Senere blev hans datter Hergerd gift med Hejdrek. | Hrollaugr (oldisl.) | Rollaugr | Man kan læse om Rolløg i Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek). | Oldtidss., bd. 2 | ||||||
| Ragnhild | Ragnhild var datter af den nordiske sagnkonge Sigurd Hjort og efterkommer af Harald Klak på mødrene side. Hun var Halvdan Svartes anden kone og blev mor til Harald 1. i Norge. | Ifølge nogle kilder var Ragnhild søster til Thyra Danebod. | Man kan læse om Ragnhild i Saga Hálfdanar svarta (da. Halvdan Svartes saga). | må ikke forveksles med Ragnhild, datter af Sigurd Orm-i-øje | |||||||
| Hildebrand | Hildebrand var en bersærk, som blev dræbt af den kun 12-årige nordiske sagnhelt Sigurd Hjort. Hildebrand omtales i Saga Hálfdanar svarta (da. Halvdan Svartes saga) og Ragnarssona þáttr (da. Totten om Ragnars sønner). | Hildibrandr (oldisl.) | |||||||||
| Håmund | Håmund var søn af den germanske sagnhelt Sigmund og Borghild. Han omtales bl.a. i Völsunga saga (da. Vølsungernes saga). | Hámundr (oldisl.) | |||||||||
| Njal Torgejrssønpå Bergtordsvol | Njal var en islandsk sagnhelt og hovedperson i Njals Saga. Han var gift med Bergtora Skarphedinsdatter og ven med Gunnar Håmundssøn af Hlidarende. | se Store norske: Njål | |||||||||
| Gunnar Håmundssønaf Hlidarende | Gunnar var en islandsk høvding og skjald. Han var ven med Njal i Njals Saga og var gift med Halgerd Høskuldsdatter Langbrog. | se Store norske: Njål og https://sv.wikipedia.org/wiki/Gunnar_H%C3%A1mundarson | |||||||||
| Fridtjof hin Frøkne (modige) | Fridtjof var konge i Ringerike i Norge og søn af Thorstein. Fridtjof var fosterbroder til kong Belis datter Ingeborg, med hvem han blev gift. Fridtjof omtales i Friðþjófs saga ins frækna (da. Fridtjof den Frøknes saga). | normformen er fra: https://da.wikipedia.org/wiki/Fridtjof_den_Fr%C3%B8knes_saga; den islandske titel er fra: https://nn.wikipedia.org/wiki/Soga_om_Fridtjov_den_fr%C3%B8kne | |||||||||
| Asbjørn fra Medalhus | Asbjørn var i nordisk sagnhistorie en høvding i Trøndelag i Norge. Han kom fra Melhus i Gauldalen og deltog i offergildet på Mæren. | Asbjørn fra Melhus | Ásbjörn af Meðalhúsum (oldisl.) | Esben | Man kan læse om Asbjørn i Saga Hákonar góða (da. Håkon den Godes saga). | http://heimskringla.no/wiki/H%C3%A5kon_den_Godes_saga, kap. 18; https://snl.no/Asbj%C3%B8rn_fra_Medalhus; KSR: mere præcis forklaring på, hvorfra Asbjørn kom (før "ydre Trondheim") | |||||
| Orm fra Leksa | Orm var i nordisk sagnhistorie en høvding i Trøndelag i Norge. Han deltog i offergildet på Mæren. | Orm fra Ljoxa | Ormr af Ljoxu (oldisl.) | Orm kom fra øen Leksa, der ligger i den ydre del af Trondheimsfjorden. | Man kan læse om Orm i Saga Hákonar góða (da. Håkon den Godes saga). | http://heimskringla.no/wiki/H%C3%A5kon_den_Godes_saga, kap. 18; KSR: mere præcis forklaring på, hvorfra Orm kom (før "ydre Trondheim") ny normform, "Orm fra Ljoxa" flyttes til ortografisk variant | |||||
| Trond Hage fra Egge | Trond Hage var i nordisk sagnhistorie en høvding i Trøndelag i Norge. Han kom fra Inderøy og deltog i offergildet på Mæren. Trond er den første fra gården Egge, man kender navnet på. | Thrandur Egge | Þrándr haka af Eggju (oldisl.) | Man kan læse om Trond Hage i Saga Hákonar góða (da. Håkon den Godes saga). | http://heimskringla.no/wiki/H%C3%A5kon_den_Godes_saga, kap. 18; KSR: rette i ordlyd i popup | ||||||
| Torberg fra Varnes | Torberg var i nordisk sagnhistorie en høvding i Trøndelag i Norge. Han kom fra gården Varnes i Stjørdalen og deltog i offergildet på Mæren. | Thorberg | Þorbergr af Varnesi (oldisl.) | Man kan læse om Torberg i Saga Hákonar góða (da. Håkon den Godes saga). | http://heimskringla.no/wiki/H%C3%A5kon_den_Godes_saga, kap. 18; KSR: mere præcis forklaring på, hvorfra Torberg kom (før "ydre Trondheim") | ||||||
| Blotolf fra Ølveshøj | Blotolf var en høvding i Trøndelag i Norge. Han kom fra Inderøy og deltog i offergildet på Mæren. | Botolf | Blótólfr af Ölvishaugi (oldisl.) | Man kan læse om Blotolf i Saga Hákonar góða (da. Håkon den Godes saga). | http://heimskringla.no/wiki/H%C3%A5kon_den_Godes_saga, kap. 18 | ||||||
| Narfe fra Stav | Narfe var en høvding i Trøndelag i Norge. Han kom fra Inderøy og deltog i offergildet på Mæren. | Narv | Narfi af Staf (oldisl.) | Man kan læse om Narv i Saga Hákonar góða (da. Håkon den Godes saga). | http://heimskringla.no/wiki/H%C3%A5kon_den_Godes_saga, kap. 18 | ||||||
| Tore Skæg fra Husebø | Tore Skæg var en høvding i Trøndelag i Norge. Han kom fra Inderøy og deltog i offergildet på Mæren. | Thore Skiægge | Þórir skegg af Húsabœ (oldisl.) | Man kan læse om Thore Skæg i Saga Hákonar góða (da. Håkon den Godes saga). | http://heimskringla.no/wiki/H%C3%A5kon_den_Godes_saga, kap. 18 | ||||||
| Ejvind Skreja | Ejvind Skreja var en af den norske kong Harald 2. Gråfelds krigere. Han blev dræbt af Håkon Adalsteinsfostre. | Eivindur Skreia (oldisl.) | Man kan læse om Ejvind i Saga Hákonar góða (da. Håkon den Godes saga). | http://heimskringla.no/wiki/H%C3%A5kon_den_Godes_saga; Kgl. Vid. Selskab. Hist Afh. 1824, anden del, s. 211 | |||||||
| Alf Askmand | Alf Askmand var en af kong Harald 2. Gråfelds krigere. Han blev dræbt af Toralf. Alf Askmand omtales i Saga Hákonar góða (da. Håkon den Godes saga). | http://heimskringla.no/wiki/H%C3%A5kon_den_Godes_saga | |||||||||
| Herrød | Herrød var søn af den nordiske sagnkonge Hunding. Herrød omtales i Norna-Gests þáttr (da. Totten om Norne-Gæst). | Herrud | mail: Annette Lassen 2018.09.06 | ||||||||
| Hjørvard | Hjørvard var søn af den nordiske sagnkonge Hunding. Han omtales i Völsunga saga (da. Vølsungernes saga) og Norna-Gests þáttr (da. Totten om Norne-Gæst). | Hjorvard | Hjörvarðr (oldisl.) | mail til KSR fra Annette Lassen 2018.09.06 | |||||||
| Agnar | Agnar var en norsk sagnkonge, der kæmpede mod kong Hjalmgunnar. Valkyrien Brynhild hjalp Agnar til sejr, skønt Odin havde lovet den til Hjalmgunnar. Agnar omtales i Völsunga saga (da. Vølsungernes saga). | mail til KSR fra Annette Lassen 2018.09.06 | |||||||||
| Frædeberg | På Frædeberg kæmpede kong Håkon 1. Adalsteinsfostre mod Eriksssønnerne. | Frœðarberg (oldisl.) | Man kan læse om slaget på Frædeberg i Saga Hákonar góða (da. Håkon den Godes saga). | se Det kgl. Vid. Selskabs Philosophiske og Historsiek Skrifter, Ande Deel, 1824, s. 208; se: http://heimskringla.no/wiki/H%C3%A5kon_den_Godes_saga, kap. 24 | |||||||
| Horda-Kåre | Horda-Kåre var en norsk sagnhelt, der er omtalt som forfader til Tora Mosterstang. Han var høvding i Hordaland på Harald 1. Hårfagers tid. | Horde-Kaare (Grundtvig) | Hørdekåre | Hårde-Kåre | Horda-Kåres slægt bredte sig i Norge og Island. | Man kan læse om Horda-Kåre i Saga Ólafs Tryggvasonar (da. Olav Tryggvasons saga). | https://snl.no/Horda-K%C3%A5re; https://snl.no/Horda-Kåre Grundtvig staver Horde-Kaare. | ||||
| Adelring | Adelring er navnet på Sigfreds sværd i nordisk og germansk mytologi og sagnhistorie. | jf. DgF nr. 9 | |||||||||
| Sigurd Hjort Helgesson | Sigurd Hjort var en nordisk sagnkonge i Ringerike. Han var bl.a. gift med Thyrne, som han fik Ragnhild med. Ragnhild blev senere mor til Harald 1. Hårfager. Sigurd Hjort er omtalt i Saga Hálfdanar svarta (da. Halvdan Svartes saga) og i Saga Ólafs Tryggvasonar (da. Olav Tryggvasons saga). | http://heimskringla.no | |||||||||
| Thyrne | Thyrne var mor til den norske sagndronning Ragnhild (Harald 1. Hårfagers mor). Thyrne er omtalt i Saga Ólafs Tryggvasonar (da. Olav Tryggvasons saga) og Saga Hálfdanar svarta (da. Halvdan Svartes saga). | Ifølge nogle kilder var Thyrne søster til Thyra Danebod. | http://heimskringla.no/wiki/Den_store_saga_om_Olaf_Tryggves%C3%B8n_(C.C.Rafn) | ||||||||
| Fionn mac Cumhaill | Fionn mac Cumhaill var en gælisk sagnkriger og helt. Han kendes fra The Ossianic Cycle (også kaldet The Fenian Cycle). | Finn MacCoul | Finn McCool | Ossian-komplexet , http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Engelsksproget_litteratur/Irland_(Litteratur) | |||||||
| Cumhaill | Cumhaill var en gælisk sagnfigur, som var gift med Murna og blev far til helten Fionn mac Cumhaill. Han kendes fra The Ossianic Cycle (også kaldet The Fenian Cycle ). | Ossian-komplexet | |||||||||
| Oscar | Oscar var i gælisk sagnhistorie søn af den store digter Oisín (eller Ossian). | Man kan læse om ham i The Ossianic Cycle (eller The Fenian Cycle). | Ossian-komplexet | ||||||||
| Elverdronningen | Elverdronningen er en fordanskning af det engelske ‘The Fairy Queen’, en figur i engelsk og irsk folketro. Hun optræder også i balladetraditionen og engelsk dæmonologi. | Såvel William Shakespeare som Edmund Spencer digtede om The Fairy Queen. Hos dem har hun navne som Titania, Mab eller Gloriana. | |||||||||
| Ulf den røde | Ulf den røde var rådgiver for den danske sagnkonge Ejsten. | Man kan læse om ham i Hálfs saga ok Hálfsrekka (da. Sagaen om Half og hans kæmper). | |||||||||
| hunding | Hundingerne er en kongeslægt i den germanske sagnhistorie, opkaldt efter deres stamfader, den nordiske kong Hunding. | ||||||||||
| Borghild | Borghild var den germanske sagnhelt Sigmunds første kone og mor til Helge Hundingsbane og Håmund. | Borghildr (oldisl.) | Man kan læse om hende i Völsunga saga (da. Vølsungernes saga). | ||||||||
| Half | Half var en norsk sagnkonge og storkriger, der blev dræbt af Asmund. Half var søn af Hjørleif og er omtalt i Hálfs saga ok Hálfsrekka (da. Sagaen om kong Half og hans kæmper). | se Oldtidssaga, bd. 4 | |||||||||
| Diomedes | Diomedes var søn af Tydeus, sagnkonge i Argos, og en af de tapreste græske helte i Troja. | nr. 2 her: http://denstoredanske.dk/Sprog%2c_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Guder_i_antik_litteratur/Diomedes | |||||||||
| Svanhvide | Svanhvide var en nordisk valkyrie, datter af sagnkongen Hadding. | Man kan læse om Svanhvide hos Saxo (2. bog). | pas på ikke at forveksle med Svanild fra 8. bog | ||||||||
| Hadding | Hadding var en dansk sagnkonge. Han var stærk og retsindig, men indledte på et tidspunkt et forhold til sin stedmor, der var af jætteslægt. | Hading | Man kan læse om Hadding hos Saxo (1.-2. bog). | ||||||||
| Askold | Askold var ifølge overleveringen en skandinavisk kriger, der ledsagede Rurik, som i 800-tallet var indkaldt fra Skandinavien til at lede Rusriget. Askold herskede over Kiev. | Askold nævnes i Nestors krønike. | |||||||||
| Dir | Dir var ifølge overleveringen en skandinavisk kriger, der ledsagede Rurik, som i 800-tallet var indkaldt fra Skandinavien til at lede Rusriget. Dir herskede over Kiev. | Dir nævnes i Nestors krønike. | |||||||||
| Ragnhild | Ragnhild var datter af Harald Guldskæg, småkonge i Sogn i Norge | se "Heimdall" side 209, strofe 26-27; Harald Guldskæg har id pe5199 | |||||||||
| Østen | Østen var en svensk sagnkonge, bror til den danske kong Dan | Man kan læse om Østen i Lejrekrøniken og hos den svenske historieskriver Ericus Olai. | jf. Suhm Kritisk historie af Danmark. bind 1, s. 59 og 518 | ||||||||
| Urbar | Urbar var en svensk sagnkonge, der fik sønnerne Dan, Nore og Østen | Man kan læse om Urbar hos den svenske historieskriver Ericus Olai. | jf. Suhm Kritisk historie af Danmark. bind 1, s. 59 og 518 | ||||||||
| Halfdan Hvidben | Halfdan Hvidben var en norsk sagnhelt, søn af Olav Træfælder og Sølva. | Man kan læse om Halfdan i Ynglingesaga og i totten Af Upplendinga konungum (da. Om Opplands konger). | http://heimskringla.no/wiki/Ynglinga_saga, afsnit 46 og Om Opplands Konger, i Oldtidssagaerne, bind 4, s. 165 | ||||||||
| Rørik | Rørik var en sagnviking, der optræder i Bósa saga ok Herrauðs (da. Sagaen om Bose og Herrød). Han var søn af kong Hårik og bror til Siggeir. | Hrærekr (oldisl.) | http://heimskringla.no/wiki/B%C3%B3sa_saga_ok_Herrau%C3%B0s | ||||||||
| Siggeir | Siggeir var en sagnviking, der optræder i Bósa saga ok Herrauðs (da. Sagaen om Bose og Herrød). Han var søn af kong Hårik og bror til Rørik. | http://heimskringla.no/wiki/B%C3%B3sa_saga_ok_Herrau%C3%B0s | |||||||||
| Tuarek | Tuarek var en sagnviking, der optræder i Bósa saga ok Herrauðs (da. Sagaen om Bose og Herrød). | ||||||||||
| Faramund | Faramund var ifølge overleveringerne sagnkonge over frankerne og regerede i begyndelsen af 400-tallet. Der er ingen pålidelige historiske kilder til hans eksistens. | Pharamond | https://da.wikipedia.org/wiki/Faramund https://en.wikipedia.org/wiki/Pharamond | ||||||||
| Thorolf Smør | Thorolf Smør var en norsk bonde, som kom til Island i landnamstiden sammen med vikingen Floke Vilgerdarson. | Thoralf Smør | Man kan læse om Thorolf Smør i Landnámabók (Bogen om bosættelserne). | Bog 1, kap. 5 http://heimskringla.no/wiki/Landnamabogen_1 | |||||||
| Tiberinus | Tiberinus er en flodgud (gud for Tiber) i romersk mytologi. | https://referenceworks-brillonline-com.ez.statsbiblioteket.dk:12048/entries/brill-s-new-pauly/river-gods-e413340#e413360 | https://de.wikipedia.org/wiki/Tiberinus, http://www.archive.org/stream/ausfhrlichesle05rosc#page/466/mode/1up | ||||||||
| fe | En fe er et overnaturligt væsen i bl.a. fransk, engelsk og irsk folketro. | Feerne ledes i engelsk og irsk tradition af en konge og dronning. Grundtvig anvender ofte fe som betegnelse for Fedronningen (eng. ‘The Fairy Queen’), der fordanskes til Elverdronningen. Feer minder om de nordiske alfer og elverfolk, men er tættere knyttet til forudsigelsen af menneskers skæbne. Navnet fe er afledt af fata, lat. skæbner. | Kilde: Holbek og Pio, Fabeldyr og sagnfolk. Politikens Forlag, s. 42-45 | Elverkongen: Oberon er en engelsk udgave af ty. Alberich | Grundtvig omtaler ofte Elverdronningen som Feen. 477B Oplysninger: Feer høre egenlig til det Arabiske Billedsprog, som kvindelige Luft-Væsener, der efter Lune giør Lykke og Ulykke | ||||||
| Ôstara | Ôstara er gudinde for forår og morgenrøde i germansk og angelsaksisk mytologi. Ôstara har givet påsken dens ty. og eng. navne Ostern og Easter. | Austro | Ēostra | Ôstara er kun omtalt af Beda. | Kilde: Simek s. 90-91 og 334 og Grimms ordbog http://www.woerterbuchnetz.de/DWB?lemma=oster Beda (de temporum ratione cap. 13) Ôstara er etymologisk set forbundet med morgenrøden | ||||||
| lygtemand | En lygtemand er et lille overnaturligt væsen i nordisk folketro. Lygtemændene bor i moser og ved høje. Med deres ofte blå eller røde lys lokker de mennesker på afveje. | Lygtemand betegner i dag også det flimrende lys, der i moser ofte ses ved jordens overflade. | Bibetydningen flimrende lys er hovedposten i DDO 1. Folketroens lygtemand har nummer 1.a. https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=lygtemand | Kilde: Holbek og Pio, Fabeldyr og sagnfolk. Politikens Forlag, s. 138-140 | |||||||
| Tranne | Tranne var en russisk sagnfyrste. | Trane | Man kan læse om Tranne hos Saxo (2. bog). | Trane fra Grundtvig | |||||||
| Gudrun | Gudrun var en troldkvinde i den nordiske sagnhistorie. Hun var mor til to sønner, der ved hjælp af trolddom slog Jarmerik. | Man kan læse om Gudrun hos Saxo (8. bog). | Saxoregistret | ||||||||
| Hviding | Hviding var navnet på et berømt sværd, som tilhørte den danske sagnkonge Halfdan. | Hvidting | Høding | Man kan læse om Hviding hos Saxo (7. bog). | Saxoregistret | ||||||
| Kervil | Kervil var en irsk sagnkonge. | Keroil | Man kan læse om Kervil hos Saxo (5. bog). | Saxoregistret | |||||||
| Løgde | Løgde var navnet på et berømt sværd, som tilhørte Ole den Raske. Man kan læse om Løgde hos Saxo (7. bog). | Lygte | Saxoregistret | ||||||||
| Lysing | Lysing var navnet på et berømt sværd, som tilhørte den danske sagnkonge Halfdan. | Man kan læse om Lysing hos Saxo (7. bog). | Saxoregistret | ||||||||
| Melbrik | Melbrik var en skotsk sagnjarl. | Man kan læse om Melbrik hos Saxo (2. bog). | Saxoregistret | ||||||||
| Melbrik | Melbrik var i nordisk sagnhistorie en irsk konge, der blev dræbt af Regnar Lodbrog. | Melbrikt | Man kan læse om Melbrik hos Saxo (9. bog). | Saxoregistret, saxo bog 9.4.35; redigeret af JT 2021-03-18 | |||||||
| Rusla | Rusla var en norsk skjoldmø, tilhørende den danske sagnhistorie. | Man kan læse om Rusla hos Saxo (4., 7. & 8. bog). | Saxoregistret | ||||||||
| Sæla | Sæla var en skjoldmø, søster til den norske sagnkonge Koller. | Selle | Sella | Man kan læse om Sæla hos Saxo (3. bog). | Saxoregistret. Selle fra Grundtvig | ||||||
| Sigvard | Sigvard var i nordisk sagnhistorie en svensk konge, søn af Halfdan. | Sivord (Grundtvig) | Man kan læse om Sigvard hos Saxo (6. & 7. bog). | Saxoregistret | |||||||
| Skrøter | Skrøter var navnet på den nordiske sagnhelt Erik den Veltalendes skib. | Skroter | Man kan læse om Skrøter hos Saxo (5. bog) | Saxoregistret, kongen også kaldet Erik den veltalende | |||||||
| Stikla | Stikla var en norsk skjoldmø fra den nordiske sagnhistorie. Hun optræder i sagnkredsen om Frode Fredegod. | Man kan læse om Stikla hos Saxo (5. & 7. bog). | Saxoregistret | ||||||||
| Styrbjørn | Styrbjørn var en svensk stormand af kongelig æt. Han var høvding på Jomsborg. | Man kan læse om Styrbjørn hos Saxo (10. bog). | Saxoregistret | ||||||||
| Ulvild | Ulvild var datter af den danske sagnkonge Hadding, som hun forrådte. | Ulvilda | Ulvilde | Man kan læse om Ulvild hos Saxo (1. & 2. bog). | Saxoregistret | ||||||
| Vikar | Vikar var en norsk sagnkonge. Vikar optræder i personkredsen omkring den jordiske Odin. | Man kan læse om Vikar hos Saxo (6. bog). | Saxoregistret | ||||||||
| Hvidsærk | Hvidsærk var søn af den danske sagnkonge Regnar Lodbrog og blev siden en russisk sagnfyrste. | Vitserk | Man kan læse om Hvidsærk hos Saxo (9. bog). | Saxoregistret | |||||||
| Ræv | Ræv var i nordisk sagnhistorie en islandsk kriger, der drog til kong Gøtrik for at udfordre dennes gavmildhed. | Man kan læse om ham hos Saxo (8. bog). | Saxoregistret, 8.16.1 ff. | ||||||||
| Røde | Røde var en russisk kriger i nordisk sagnhistorie. Røde optræder samtidig med den norske sagnkonge Regnald. | Rødd | Man kan læse om Røde hos Saxo (7. bog). | Saxoregistret | |||||||
| Murial | Murial var en skotsk sagnkonge. | Man kan læse om Murial hos Saxo (9. bog). | Saxoregistret; Zeeberg | ||||||||
| Halfdan | Halfdan var en svensk sagnkonge, søn af Erik den Veltalende. | Man kan læse om Halfdan hos Saxo (6. bog) | Saxoregistret | ||||||||
| Den vilde jæger | Den vilde jæger var en mandlig sagnfigur i nordeuropæisk folketro. | Den vilde jæger red om natten gennem luften. I dansk folketro blev han ofte ledsaget af hunde. | Den vilde jæger optrådte under forskellige navne i de enkelte lande og egne. Han hed Odinsjægeren i Jylland, kong Volmer på Sjælland og Jon Opsal på Møn. | Grundtvig bruger ham ofte i abstrakt form som en konge over døden. | Kilde Holbek og Piø, Fabeldyr og sagnfolk. Politikens Forlag, s. 100-107. Se også Simek, lemma Wildes Heer s. 491 f. med en interessant, men for basen irrelevant historisk forklaring på sagnets oprindelse. | ||||||
| Mistelten | Mistelten er navnet på et sværd i den nordiske mytologi og sagnhistorie. Sværdet optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. | Sværdet kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning. | |||||||||
| Valdar | Valdar var en sagnkonge i Danmark og Skåne. Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. | Man kan læse om Valdar i Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning. | se også Suhm (1782), Historie af Danmark, tome 1, s. 426 | ||||||||
| Kjárr | Kjárr var en sagnkonge i Valland. Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. | Kjárr kendes bl.a. fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning. | https://en.wikipedia.org/wiki/Kj%C3%A1rr og Suhm (1779) Tabeller til den critiske Historie af Danmark, s. 425 | ||||||||
| Alrik | Alrik var en sagnkonge i Northumbria. Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. | Alfrik hin djærve | Alrik kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning. | se også Suhm (1782) Historie af Danmark, tome 1, s. 426 | |||||||
| Itrek | Itrek er navnet på en skakbrik. Den optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. | Ítrekr | Irak | Itrek kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning. | Personregister over Nordisk Oldtid, samt Guðni Jónsson Fornaldarsögur Norðurlanda (personregister https://heimskringla.no/wiki/Fornaldars%C3%B6gur_Nor%C3%B0urlanda_I-IV_-_Nafnaskr%C3%A1:_Mannan%C3%B6fn). Irak fra Grundtvig | ||||||
| Andad | Andad er navnet på en skakbrik. Den optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. | Andaðr | Andot | Andad kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning. | Personregister over Nordisk Oldtid, samt Guðni Jónsson Fornaldarsögur Norðurlanda (personregister https://heimskringla.no/wiki/Fornaldars%C3%B6gur_Nor%C3%B0urlanda_I-IV_-_Nafnaskr%C3%A1:_Mannan%C3%B6fn). Andot fra Grundtvig | ||||||
| Grunder Herred | Grunder Herred er et stednavn i den nordiske mytologi og sagnhistorie. Det fandtes ved det jordiske Jotunheim (højfjeldsområde i Norge) og Risaland. | Stedet optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. | Grunder Herred kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning. | N.M. Petersen (1837) Oldnordiske Sagaer, https://heimskringla.no/wiki/Geografisk_register#G | |||||||
| Helgrind | Helgrind er i den nordiske mytologi navnet på en port eller låge til dødsriget Hel. | Helgrind kan dog også opfattes som selve gærdet omkring dødsriget. | Helgrind nævnes bl.a. i Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning. | kilde: Simek 2006, Lexikon der germanischen Mythologie, s. 180 | |||||||
| Udødelighedens Ager | Udødelighedens Ager er i den nordiske mytologi navnet på et sted, hvor alle, som kom, ville blive helbredt for sygdom og alderdom, og ingen ville dø. | Odainsager | Ódáinsakr | Udødelighedens Ager optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. Her findes det ved Glæsesvoldene. | Man kan læse om Udødelighedens Ager i bl.a. Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning. | kilde og normform: Lassen 2016-, bind 2. Odainsager: fra Grundtvig | |||||
| Guldbro | Guldbro er i sagnhistorien navnet på en bro af guld mellem menneskenes og uhyrernes (jætternes) verden. | Guldbro optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. Her findes den ved Glæsesvoldene. | Man kan læse om Guldbroen hos Saxo (8. bog) og i Hervarar saga ok Heiðreks (da. Hervørs og Hejdreks Saga), der har rod i germansk heltedigtning. | Saxo 8,14,7. Zeeberg | |||||||
| Dyrendal | Dyrendal er i sagnhistorien navnet på det sværd, der blev båret af helten Roland. | Dyrendal kendes fra Rolandskvadet, men ordet kan også betegne et kampsværd i al almindelighed. | |||||||||
| Invidia | Invidia er en personifikation af misundelsen i romersk mytologi. | Invidia kendes bl.a. fra Ovids Metamorfoser. | |||||||||
| Harald | Harald var en gravrøver i nordisk sagnhistorie. | Man kan læse om Harald hos Saxo (3. bog). | |||||||||
| Henrik af Sachsen | Henrik var en sagnkonge i Sachsen. | Man kan læse om Henrik hos Saxo (1. bog). | |||||||||
| Loker | Loker var en sagnhøvding over kurerne (kureterne). | Man kan læse om Loker hos Saxo (1. bog). | |||||||||
| Asmund | Asmund var en norsk sagnkongesøn. | Man kan læse om Asmund hos Saxo (1. bog). | |||||||||
| Henrik | Henrik var en norsk sagnkongesøn, der døde før sin far, Asmund. | Harek | Man kan læse om Henrik hos Saxo (1. bog). | Harek: Grundtvig - men ifølge hans egen note i Saxo-oversættelsen bind 1, s. 302, retter han, fordi han mener, at der er tale om en anden person?. Skal vi i så fald oprtette denne som selvstændig post?, VAP 2019-09-09 | |||||||
| Gunhild | Gunhild var en svensk sagndronning, gift med Asmund. Efter hans død begik hun selvmord. | Gunnild | Man kan læse om Gunhild hos Saxo (1. bog). | ||||||||
| Uffe | Uffe var søn af den svenske sagnkonge Asmund. | Ubbe | Man kan læse om Uffe hos Saxo (1. bog). | ||||||||
| Hunding | Hunding var en nordisk sagnkriger. | Man kan læse om Hunding hos Saxo (2. bog). | |||||||||
| Siegfried af Sachsen | Siegfried var en sagnhertug i Sachsen. | Sigfred | Man kan læse om Siegfried hos Saxo (1. bog). | ||||||||
| Toste Slyngel | Toste Slyngel var en jysk sagnhøvding. | Man kan læse om Toste hos Saxo (1. bog). | |||||||||
| Thorkil | Thorkil var en af sagnkongen Frode den Førstes hirdmænd. | Man kan læse om Thorkil hos Saxo (2. bog). | |||||||||
| Olav Geirstadalv Gudrødsen | Olav Geirstadalv var en norsk sagnkonge af ynglingeætten. Olav var angivelig halvbror til Halvdan Svarte. | Óláfr geirstaðaalfr Guðrøðsson | Olav på Gierestad | Man kan læse om Olav i Snorres Ynglingesaga. | kilde: https://nbl.snl.no/Olav_Geirstadalv og https://snl.no/Olav_Geirstad-alv | ||||||
| Håkon | Håkon var en nordisk sagnkriger. | Man kan læse om Håkon hos Saxo (2. bog). | |||||||||
| Roe | Roe var en dansk sagnkriger, søn af Frode den Første. | Man kan læse om Roe hos Saxo (2. bog). | Roe kan forveksles med sin nevø med det næsten enslydende navn, Roar. Nevøen var imidlertid søn af Halvdan. | ||||||||
| Skate | Skate var høvding i nordisk sagnhistorie. | Man kan læse om Skate hos Saxo (2. bog). | |||||||||
| Thora | Thora var en nordisk sagnfigur, Helges elskerinde (eller voldtægtsoffer), bosiddende på Thurø. | Man kan læse om Thora hos Saxo (2. bog). | |||||||||
| Thurø | Thurø var hjemsted for sagnfiguren Thora, Helges elskerinde (eller voldtægtsoffer). | Man kan læse om Thurø hos Saxo (2. bog). | |||||||||
| Sirik | Sirik var en saksisk sagnkonge. | Man kan læse om Sirik hos Saxo (2. bog). | |||||||||
| Ubbe | Ubbe var en dansk sagnkriger. | Man kan læse om Ubbe hos Saxo (3. bog). | |||||||||
| Frode den Raske | Frode var en dansk sagnkonge, far til Dan. | Frode Bravkarl | Man kan læse om Frode hos Saxo (4. bog). | Frode Bravkarl fra Grundtvig | |||||||
| Frøger | Frøger var en norsk sagnkonge. | Froger | Man kan læse om Frøger hos Saxo (4. bog). | Froger fra Grundtvig | |||||||
| Agge | Agge var en af den danske sagnkonge Frode Fredegods formyndere. | Man kan læse om Agge hos Saxo (5. bog). | |||||||||
| Kole | Kole var stedfar til den danske sagnkonge Frode Fredegod. | Koll | Kole var gift med Gøtvar og far til tre sønner. | Man kan læse om Kole hos Saxo (5. bog). | |||||||
| Kraka | Kraka var stedmoder til den norske sagnhelt Erik den Veltalende. | Man kan læse om Kraka hos Saxo (5. bog). Hun kan forveksles med Regnar Lodbrogs hustru af sammen navn. | |||||||||
| Alvild | Alvild var datter af sagnkongen Gøthar og gift med Frode Fredegod. Hun kan forveksles med kong Skjolds hustru af samme navn. | Man kan læse om Alvild hos Saxo (5. bog). | |||||||||
| Skate | Skate var en tysk sagnhøvding. | Man kan læse om Skate hos Saxo (1. bog). | |||||||||
| Alvild | Alvild var en dansk sagndronning, gift med kong Skjold. Hun kan forveksles med Frode Fredegods hustru af samme navn. | Man kan læse om Alvild hos Saxo (1. bog). | |||||||||
| Ring | Ring var en sjællandsk sagnhøvding. | Man kan læse om Ring hos Saxo (1. bog). | |||||||||
| Sumle | Sumle var en finsk sagnkonge. | Man kan læse om Sumle hos Saxo (1. bog). | |||||||||
| Signe | Signe var datter af den finske sagnkonge, Sumle. | Man kan læse om Signe hos Saxo (1. bog). | |||||||||
| Gro | Gro var en dansk sagndronning, gift med Gram. | Man kan læse om Gro hos Saxo (1. bog). | |||||||||
| Thorild | Thorild var en svensk sagndronning, gift med Hunding. | Man kan læse om Thorild hos Saxo (2. bog). | |||||||||
| Regner | Regner var en svensk sagnkonge. Han var blandt andet far til Erik den Veltalende. | Man kan læse om Regner hos Saxo (2. bog). | |||||||||
| Skalk | Skalk var en vendisk sagnkonge. | Man kan læse om Skalk hos Saxo (2. bog). | |||||||||
| Hodbrod | Hodbrod var en svensk sagnkonge. | Man kan læse om Hodbrod hos Saxo (2. & 3. bog). | |||||||||
| Gevar | Gevar var plejefar til den svenske sagnkonge Høder, som var bror til kong Adils. | Geuar | Man kan læse om Gevar hos Saxo (2. & 3. bog). | ||||||||
| Bjarmeland | Bjarmeland er en ikke nærmere bestemt lokalitet ved Hvidehavet (Rusland). | Man kan læse om Bjarmeland flere steder hos Saxo. | |||||||||
| Gunne | Gunne var den nordiske sagnkonge Gevars statholder og drabsmand. | Man kan læse om Gunne hos Saxo (3. bog). | |||||||||
| Herlek | Herlek var en norsk sagnjarl, søn af kong Gevar. | Herlet (Grundtvig) | Man kan læse om Herlek hos Saxo (3. bog). | ||||||||
| Gerik | Gerik var en norsk sagnjarl, søn af kong Gevar. | Man kan læse om Gerik hos Saxo (3. bog). | |||||||||
| Vestmar | Vestmar var plejefar til den danske sagnkonge Frode Fredegod. | Vestmar var far til 12 sønner, hvoraf tre alle hed Grep, eftersom de var trillinger. | Man kan læse om Vestmar hos Saxo (5. bog). | ||||||||
| Gunver den Smukke | Gunver den Smukke var en dansk sagnkongedatter, søster til Frode Fredegod. | Gunvor | Gunvor hin Venne | Man kan læse om Gunver hos Saxo (5. bog). | Gunvor hin Venne fra Grundtvig | ||||||
| Hanunde | Hanunde var en hunnisk sagnkongedatter, gift med Frode Fredegod. | Man kan læse om Hanunde hos Saxo (5. bog). | |||||||||
| Odd | Odd var en af sagnkongen Frode Fredegods krigere og nært beslægtet med ham. | Man kan læse om Odd hos Saxo (5. bog). | |||||||||
| Gøtar | Gøtar var en norsk sagnkonge. | Gøthar | Man kan læse om Gøtar hos Saxo (5. bog). | ||||||||
| Olimar | Olimar var en russisk sagnkonge. | Man kan læse om Olimar hos Saxo (5. bog). | |||||||||
| Ønef | Ønef var en nordisk sagnkonge, som var skatskyldig til Frode Fredegod. | Onef | Man kan læse om Ønef hos Saxo (5. & 7. bog). | Onef fra Grundtvig | |||||||
| Glomer | Glomer var en nordisk sagnkriger. | Man kan læse om Glomer hos Saxo (5. bog). | |||||||||
| Arnthor | Arnthor var en norsk sagnkonge. | Man kan læse om Arnthor hos Saxo (5. bog). | |||||||||
| Thore den Lange | Thore var en sagnkonge over Jämtland. | Man kan læse om Thore hos Saxo (5. bog). | |||||||||
| Hun | Hun var sagnkonge over folkeslaget hunnerne. | Man kan læse om Hun hos Saxo (5. bog). | |||||||||
| Revel | Revel var en dansk sagnjarl, som var skatskyldig til Frode Fredegod. | Revil | Man kan læse om Revel hos Saxo (5. bog). | Revil fra Grundtvig | |||||||
| Dimar | Dimar var en sagnkonge i Jämtland, som var skatskyldig til Frode Fredegod. | Man kan læse om Dimar hos Saxo (5. bog). | |||||||||
| Dag | Dag var en russisk sagnkonge, som var skatskyldig til Frode Fredegod. | Man kan læse om Dag hos Saxo (5. bog). | |||||||||
| Hidensø | Hidensø var en ø ved Rügen. | Hedinsøe | Hiddensee | Man kan læse om Hidensø hos Saxo (5. bog m.fl.). | |||||||
| Bjørn | Bjørn var en norsk sagnhøvding. | Man kan læse om Bjørn hos Saxo (5. bog). | |||||||||
| Alf | Alf var en norsk sagnhøvding. | Man kan læse om Alf hos Saxo (5. bog). | |||||||||
| Thengil den Høje | Thengil den Høje var i nordisk sagnhistorie en konge i Finmarken. Han kæmpede på den svenske kong Rings side i Bråvallaslaget. | Thengel | Man kan læse om Thengil hos Saxo (5. & 8. bog). | se Zeebergs register | |||||||
| Brand | Brand var en af sagnhelten Arngrims tolv sønner med Eyfura. | Man kan læse om Brand hos Saxo (5. bog). | |||||||||
| Bjarbe | Bjarbe var en af sagnhelten Arngrims tolv sønner med Eyfura. | Bjarre | Man kan læse om Bjarbe hos Saxo (5. bog). | Bjarre fra Grundtvig | |||||||
| Brod | Brod var en af sagnhelten Arngrims tolv sønner med Eyfura. | Brodd | Man kan læse om Brod hos Saxo (5. bog). | Brodd fra Grundtvig | |||||||
| Hjarrande | Hjarrande var en af sagnhelten Arngrims tolv sønner med Eyfura. | Man kan læse om Hjarrande hos Saxo (5. bog). | |||||||||
| Tyrving | Tyrving var en af sagnhelten Arngrims tolv sønner med Eyfura. | Tirfing | Man kan læse om Tyrving hos Saxo (5. bog). | ||||||||
| Tand | Tand var en af sagnhelten Arngrims tolv sønner med Eyfura. | Man kan læse om Tand hos Saxo (5. bog). | |||||||||
| Hjortvar | Hjortvar var en af sagnhelten Arngrims tolv sønner med Eyfura. | Man kan læse om Hjortvar hos Saxo (5. bog). | |||||||||
| Hjartvar | Hjartvar var en af sagnhelten Arngrims tolv sønner med Eyfura. | Man kan læse om Hjartvar hos Saxo (5. bog). | |||||||||
| Bild | Bild var en norsk sagnkriger. | Man kan læse om Bild hos Saxo (4. bog). | |||||||||
| Brod | Brod var en norsk sagnkriger. | Man kan læse om Brod hos Saxo (4. bog). | |||||||||
| Hvirvel | Hvirvel var en høvding i nordisk sagnhistorie. | Hvirvil | Man kan læse om Hvirvel hos Saxo (4. & 7. bog). | JT 2021-02-09: Se Zeebergs register; jeg ved ikke om kronologien passer, men if. Zeeberg optræder han både i 4. og 7. bog | |||||||
| Gunnolm | Gunnolm var en norsk sagnkriger. | Gunholm | Man kan læse om Gunnolm hos Saxo (4. bog). | Gunholm fra Grundtvig | |||||||
| Besse | Besse var en nordisk sagnfigur, ven med Gram. | Man kan læse om Besse hos Saxo (1. bog). | |||||||||
| Vespasius | Vespasius var en sagnhøvding i den russiske by Paltiska. | Man kan læse om Vespasius hos Saxo (2. bog). | |||||||||
| Handvan | Handvan var en sagnkonge i byen Dynaborg. | Man kan læse om Handvan hos Saxo (1. & 2. bog). | |||||||||
| Thorald | Thorald var en svensk sagnkongesøn. | Thorvald | Man kan læse om Thorald hos Saxo (2. bog). | ||||||||
| Vitthe | Vitthe var en frisisk sagnkriger. | Vitte | Man kan læse om Vitthe hos Saxo (2. bog). | Vitte fra Grundtvig | |||||||
| Dalemand | Dalemand var en sagnkommandant i London. | Dalmand | Man kan læse om Dalemand hos Saxo (2. bog). | Dalmand: grundtvig | |||||||
| Eske | Eske var en dansk sagnjarl. | Heske | Man kan læse om Eske hos Saxo (2. bog). | Heske: Grundtvig | |||||||
| Eir | Eir var en dansk sagnjarl. | Man kan læse om Eir hos Saxo (2. bog). | |||||||||
| Ler | Ler var en dansk sagnjarl. | Hler | Man kan læse om Ler hos Saxo (2. & 8. bog). | ||||||||
| Skalk Skåning | Skalk Skåning var i nordisk sagnhistorie en dansk høvding og kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Man kan læse om Skalk Skåning hos Saxo (5. & 8. bog). | JT 2021-02-09: tilføjet oplysning om deltagelsen i Bråvallaslaget. | ||||||||
| Skalk | Skalk var den danske sagnhelt Bjarkes kammersvend. | Man kan læse om Skalk hos Saxo (2. bog). | |||||||||
| Kuse | Kuse var en finsk sagnkonge. | Man kan læse om Kuse hos Saxo (3. bog). | |||||||||
| Viglek | Viglek var en dansk sagnkonge. | Viglet | Man kan læse om Viglek hos Saxo (4. bog). | Viglet: Grundtvig | |||||||
| Hermuthrud | Hermuthrud var en kløgtig og selvbevidst skotsk sagndronning, som optræder i forbindelse med Amled. | Hærm-Drude | Man kan læse om Hermuthrud hos Saxo (4. bog). | Hærm-Drude: grundtvig | |||||||
| Undensakre | Undensakre er muligvis et navn for dødsriget. Det optræder i forbindelse med Amled. | Man kan læse om Undensakre hos Saxo (4. bog). | Zeeberg | ||||||||
| Ømod | Ømod var en svensk sagnhøvding. | Hømod | Man kan læse om Ømod hos Saxo (4. bog). | Hømod: Grundtvig | |||||||
| Øgrim | Øgrim var en svensk sagnhøvding. Han optræder, kort tid efter at Uffe hin Spages søn Dan regerede. | Høgrin | Man kan læse om Øgrim hos Saxo (4. bog). | Høgrin (Grundtvig) | |||||||
| Frodes ø | Frodes ø var en norsk ø, opkaldt efter Frode den Raske, der gjorde landgang dér efter at have slået ti norske hærførere ihjel. | Frodøe | Man kan læse om Frodes ø hos Saxo (4. bog). | Zeeberg. Frodøe fra Grundtvig. | |||||||
| Sigtryg | Sigtryg var en svensk sagnkonge. | Man kan læse om Sigtryg hos Saxo (1. bog). | |||||||||
| Dynaborg | Dynaborg var en sagnhistorisk by i Østersøregionen. | Dunaborg | Man kan læse om Dynaborg hos Saxo (1. bog). | Zeeberg. Dunaborg fra Grundtvig | |||||||
| Grip | Grip var en svensk jætte. | Man kan læse om Grip hos Saxo (1. bog). | Zeeberg | ||||||||
| Svarin | Svarin var en sagnjarl i Götaland. | Man kan læse om Svarin hos Saxo (1. bog). | Zeeberg | ||||||||
| Grida | Grida var en tyskfødt sagndronning, gift med kong Dan. | Grythe | Man kan læse om Grida hos Saxo (1. bog). | Zeeberg. Grythe fra Grundtvig. | |||||||
| Liser | Liser var en dansk sagnhøvding og sørøver. | Man kan læse om Liser hos Saxo (1. bog). | Zeeberg | ||||||||
| Thuning | Thuning var en svensk sagnkriger, Haddings fjende. | Tønning | Man kan læse om Thuning hos Saxo (1. bog). | Zeeberg. Tønning fra Grundtvig. | |||||||
| Rotala | Rotala var en by i sagntidens Estland. | Rotale | Man kan læse om Rotala hos Saxo (2. bog). | Zeeberg. Rotale fra Grundtvig. | |||||||
| Kolle | Kolle var en sagnhøvding og lejesoldat. | Man kan læse om Kolle hos Saxo (1. bog). | Zeeberg | ||||||||
| Brak | Brak var stedfar til den norske sagnhelt Erik den Veltalende (Erik Ordkræng). | Man kan læse om Brak hos Saxo (5. bog). | Zeeberg | ||||||||
| Alf | Alf var søn af den danske sagnkonge Frode Fredegod og bror til Øfura. | Man kan læse om Alf hos Saxo (5. bog). | Zeeberg | ||||||||
| Rosthiuf | Rosthiuf var en finsk spåmand, tilhørende den danske sagnhistorie. | Man kan læse om Rosthiuf hos Saxo (3. bog). | Zeeberg | ||||||||
| Fanning | Fanning var en norsk sagnkriger. | Man kan læse om Fanning hos Saxo (4. bog). | Zeeberg | ||||||||
| Buge | Buge var norsk sagnkriger. | Bugge | Man kan læse om Buge hos Saxo (4. bog). | Zeeberg. Bugge fra Grundtvig. | |||||||
| Finn | Finn var norsk sagnkriger. | Man kan læse om Finn hos Saxo (4. bog). | Zeeberg | ||||||||
| Isulf | Isulf var en af den danske sagnkonge Frode Fredegods formyndere. | Man kan læse om Isulf hos Saxo (5. bog). | Zeeberg | ||||||||
| Strumik | Strumik var en sagnkonge hos venderne. | Strunke | Man kan læse om Strumik hos Saxo (5. bog). | Zeeberg. Strunke fra Grundtvig. | |||||||
| Frodefjeld | Frodefjeld (i Norge) er et af de to steder, hvor den danske sagnkonge Frode Fredegod lod udlægge guldsmykker for at prøve de forbipasserendes ærlighed. Det andet sted var Viken. | Frodes Klippe | Man kan læse om Frodefjeld hos Saxo (5. bog). | ||||||||
| Mid-Odin | Mid-Odin var menneskets eller halvgudens Odins afløser. Han var ligeledes trolddomskyndig. | Med-Odin | Man kan læse om Mid-Odin hos Saxo (1. bog). | Zeeberg. Med-Odin fra Grundtvig. | |||||||
| Glum | Glum var den nordiske sagnkonge Haddings skatmester. | Man kan læse om Glum hos Saxo (1. bog). | Zeeberg | ||||||||
| Dorne | Dorne var en sagnkonge i Kurland på Haddings tid. | Daarne | Man kan læse om Dorne hos Saxo (2. bog). | Zeeberg. Daarne fra Grundtvig | |||||||
| Gervendel | Gervendel var en jysk sagnjarl på Amleds tid. | Man kan læse om Gervendel hos Saxo (3. bog). | Zeeberg | ||||||||
| Fjallar | Fjallar var en skånsk sagnjarl på Amleds tid. | Man kan læse om Fjallar hos Saxo (4. bog). | Zeeberg | ||||||||
| Mævel | Mævel var en dansk sagnjarl, som var skatskyldig til Frode Fredegod. | Mevil | Man kan læse om Mævel hos Saxo (5. bog). | Mevil fra Grundtvig | |||||||
| Gunthjov | Gunthjov var en sagnkonge i Värmland på Frode Fredegods tid. | Man kan læse om Gunthjov hos Saxo (5. bog). | |||||||||
| Ømi havn | Ømi havn er opkaldt efter den i øvrigt ukendte nordmand Ømi. Den svenske sagnkonge Gøtar måtte på et tidspunkt lægge op her på grund af modvind. | Øm-Sund | Man kan læse om Ømi havn hos Saxo (5. bog). | Øm-Sund fra Grundtvig | |||||||
| Virtus | Virtus er en personifikation af mod og manddom i romersk mytologi. | kilde: Wardle, David (Cape Town), “Virtus”, in: Brill’s New Pauly, Antiquity volumes edited by: Hubert Cancik and , Helmuth Schneider, English Edition by: Christine F. Salazar, Classical Tradition volumes edited by: Manfred Landfester, English Edition by: Francis G. Gentry. Consulted online on 17 September 2019. http://dx.doi.org.ez.statsbiblioteket.dk:2048/10.1163/1574-9347_bnp_e12205670> The Latin word virtus generally refers to the essence of 'man' (vir), expressed in particular as courage (on other meanings, cf. Virtue). However, as a concept of social and ethical values, the Latin virtus translated the Greek aretḗ. In Christian usage, too, virtus comprises many different 'virtues' (Aug. Civ. 4,20). At Rome, V. was honoured as the goddess of 'manfulness', at first in association with Honos. The circumstances of temple foundations and the cultic iconography of V. on Republican and Imperial coins (a helmeted female figure with a lance, her foot often resting on spoils of war) suggest a close connection with war and warfare. Normform: grundtvig: Tapperheden | |||||||||
| Tuisto | Tuisto er en gud og germanernes stamherre ifølge Tacitus' Germania. Sønnen Mannus fik tre sønner, hvorfra ingevonerne, hermionerne og istvonerne stammer. | Tuisco | Tuiske (Grundtvig) | Kilde: Simek. Sønnen Mannus fik tre sønner, hvorfra ingevonerne, hermionerne og istvonerne stammer. | |||||||
| Filimer | Filimer var en gotisk sagnkonge. Han førte goterne fra Østersøens sydkyst til Det Sorte Hav. | Filimer optræder i den gotisk-romerske historieskriver Jordanes’ Getica (egl. De origine actibusque Getarum, da. Om goternes oprindelse og bedrifter). | |||||||||
| Fastid | Fastid var en sagnkonge hos det germanske folkeslag gepiderne. | Fastid optræder i den gotisk-romerske historieskriver Jordanes’ Getica (egl. De origine actibusque Getarum, da. Om goternes oprindelse og bedrifter). | |||||||||
| Ostragotha | Ostragotha var en gotisk sagnkonge. Han er kendt for at have invaderet Romerriget omkring 250 e.Kr. | Ostragota | Ostragothas historiske eksistens debatteres fortsat af forskningen. Han optræder i den gotisk-romerske historieskriver Jordanes’ Getica (egl. De origine actibusque Getarum, da. Om goternes oprindelse og bedrifter). | ||||||||
| Balamir | Balamir var en hunnisk konge fra den gotiske sagnhistorie. | Balamber | Balamir erobrede alanernes rige og gjorde goterne (som beboede området nord for Donau og Sortehavet) til sine vasaller. Balamir optræder i den gotisk-romerske historieskriver Jordanes’ Getica (egl. De origine actibusque Getarum, da. Om goternes oprindelse og bedrifter). Balamirs historiske eksistens er omstridt. | Jordanes 248. https://de.wikisource.org/wiki/RE:Balamber https://en.wikipedia.org/wiki/Balamber | |||||||
| tervinge | Tervingerne var en gotisk folkestamme. | Tervingerne var sammen med greutungerne en af de vigtigste gotiske stammer i 200-tallet. Senere blev de to navne afløst af betegnelserne ostrogoter og visigoter. | https://da.wikipedia.org/wiki/Gotere ej i DSDE | ||||||||
| greutunge | Greutungerne var en gotisk stamme, (“Folket fra stepperne”). | gridunge (Grundtvig) | Greutungerne var sammen med tervingerne en af de vigtigste gotiske stammer i 200-tallet. Senere blev de to navne afløst af betegnelserne ostrogoter og visigoter. | https://da.wikipedia.org/wiki/Gotere | |||||||
| Ambrosius Aurelianus | Ambrosius Aurelianus var en sagnomspunden hærfører af romersk-britisk afstamning. Han bekæmpede den angelsaksiske invasion og besejrede fjenderne i slaget ved Mount Badon. | Man kan læse om Ambrosius Aurelianus hos den angelsaksiske historiker Beda. | AA blev i walisisk tradition kaldt Emrys Wledig. Hvis Grundtvig nævner denne staveform, opret en sameAs-post (myth2025.a) Kilde: https://doi.org/10.1093/ref:odnb/436 Ambrosius Aurelianus [called Emrys Wledig] (fl. 5th cent.), military leader, successfully resisted the Anglo-Saxon advance across Britain. What little specific information can be established about him and his activities derives from chapter 25 of the De excidio Britanniae by Gildas, which was the source for Bede's account in his Historia ecclesiastica gentis Anglorum. | ||||||||
| Merlin | Merlin var en engelsk-bretonsk troldmand. I 1100-tallet bredte sagnet om Merlin sig fra den engelsk-bretonske sagnhistorie til de franske ridderromaner. | beskrevet parallelt til Kong Arthur. http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Engelsksproget_litteratur/Engelsk_litteratur_f%C3%B8r_1579/Arthurdigtning. | |||||||||
| Humber | Humber var en sagnkonge over hunnerne ifølge den engelske tradition. Han invaderede Nordengland, men blev besejret og druknet i den flod, der siden har båret hans navn. | Man kan læse om kong Humber hos Geoffrey of Monmouth. | Humber in Geoffrey of Monmouth's History (ii. 1–2), a king of the Huns who invaded northern Britain. He was defeated by Locrine, who drowned him in the river Albus which afterwards bore his name. The story is told in Spenser's Faerie Queene (ii. x. 15–16). Humber. In Drabble, M., Stringer, J., & Hahn, D. (Eds.), The Concise Oxford Companion to English Literature. : Oxford University Press. Retrieved 20 Apr. 2020, from https://www-oxfordreference-com.ez.statsbiblioteket.dk:12048/view/10.1093/acref/9780199214921.001.0001/acref-9780199214921-e-3053 Geoffrey of Monmouth, d. 1155, engelsk krønikeskriver og biskop. Geoffrey skrev ca. 1135 Historia regum Britanniae, http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Historieteori_og_-videnskab/Historikere_i_middelalderen%2c_Europa/Geoffrey_of_Monmouth | ||||||||
| Ingvar | Ingvar var en fjern forfader til Hakon Ladejarl. Man kan læse om Ingvar hos Adam af Bremen. | Inguar | Ingvar var ifølge Grundtvig identisk med den svenske sagnkonge Yngve og dermed stamfader til ynglingerne. | Adam af Bremen, latinsk udgave, linje 3: https://www.dmgh.de/mgh_ss_rer_germ_2/index.htm#page/84/mode/1up Stavemåden Ingvar i den danske oversættelse: https://heimskringla.no/wiki/Adam_af_Bremen:_Adeldag | |||||||
| Hauk Håbrok | Hauk Håbrok var sendebud for Harald 1. Hårfager ifølge norrøn sagatradition. | Man kan læse om Hauk Håbrok hos Snorri i Harald Hårfagers saga i Heimskringla. | Grundtvig staver Høg Habrok https://snl.no/Hauk_H%C3%A5brok. Navnet Hauk Håbrok er trolig konstruert, han kan være identisk med den Helgrim som kom til York med et skip som gave fra kong Harald til kong Athelstan Helgrim = | ||||||||
| Scota | Scota var ifølge en middelalderlig tradition en egyptisk prinsesse. Hun grundlagde det skotske kongerige og gav navn til det. | Scota var datter af en farao, som nogle daterer helt tilbage til Moses' tid. | Scota nævnes især fra 1100-tallet og fremefter af skotske historikere. | Ascherson, N. (2001). Scone, Stone of. In The Oxford Companion to Scottish History. : Oxford University Press. Retrieved 15 Sep. 2019, from https://www-oxfordreference-com.ez.statsbiblioteket.dk:12048/view/10.1093/acref/9780199234820.001.0001/acref-9780199234820-e-269. The Stone soon became incorporated into Scottish myths of origin. It was said that the eponymous Princess Scota, daughter of a pharaoh, had travelled to Spain and then Ireland and, finding the Stone being used there as a throne, had brought it with her on her final journey to Scotland | |||||||
| Brutus af Troja | Brutus af Troja var ifølge middelalderlig tradition en britisk sagnkonge. Han grundlagde og lagde navn til det britiske kongerige. | Brutus var efterkommer af Æneas og altså af trojansk afstamning. | Brutus nævnes første gang i værket Historia Brittonum fra 800-tallet. | ||||||||
| Lucretia | Lucretia er i romersk mytologi og europæisk litteratur symbolet på den trofaste hustru. Hun begik selvmord efter at være blevet voldtaget af kong Tarquinius Superbus, der havde truet hende til samleje. | Efter skændselsgerningen tilkaldte Lucretia sin mand, forklarede ham sammenhængen og begik selvmord, så snart han og nogle andre familiemedlemmer havde svoret at ville hævne hende. I den romerske historieskrivning blev dette begyndelsen til enden på de etruskiske kongers magt i Rom i 509 f.Kr. | https://holbergordbog.dk/ordbog?query=lucretia http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Litter%C3%A6re_skikkelser_i_antikken/Lucretia | ||||||||
| Ibrand | Ibrand var en havfrue, der ifølge folkevisen Havfruens Spaadom (DgF 42) forudsagde Christian 4.s fødsel. Hun omtales også i Peder Hansen Resens Kong Frederichs den Andens Krønicke (1680). | ||||||||||
| Oddrun | Oddrun var søster til hunnerkongen Atle i tidlig nordisk/germansk middelalderhistorie og kongesønnen Gunnars elskede. | Man kan læse om Oddrun i Gudrunkvadene og Oddruns klage i Den ældre Edda. | |||||||||
| Ortnit | Ortnit var en lombardisk konge, som kendes fra tysk sagnhistorie. | Man kan læse om Ortnit i de tyske Heldenbücher. | https://de.wikipedia.org/wiki/Ortnit og https://de.wikipedia.org/wiki/Heldenb%C3%BCcher | ||||||||
| Broder | Broder var en søn af den danske sagnkonge Jarmerik. | Man kan læse om Broder hos Saxo (8. bog), hvor han anklages for at have forført sin stedmor, den smukke Svanild. | |||||||||
| Siggejr | Siggejr var konge af Götaland i den nordiske sagnhistorie. | Siggeir. | Man kan læse om Siggejr i Vølsungernes saga og Skáldskaparmál. | https://en.wikipedia.org/wiki/Siggeir | |||||||
| Rere | Rere var konge over Hunaland i følge germansk sagnhistorie. Han var Odins sønnesøn og blev far til Vølsung, stamfader til vølsungerne. Rere var søn af Sige. | Rerir (oldisl.) | Man kan bl.a. læse om Rere i Vølsungernes saga. | Lassen: Oldtidssagaerne, bind 1, s. 54-56 | |||||||
| Ægirshjelm | Ægirshjelmen var i germansk sagnhistorie en hjelm, som Sigurd Fafnersbane tog som bytte, efter at han havde slået Fafner ihjel. | Ægirshjelmen hensætter alle, der ser den, i skræk og rædsel. | Man kan læse om Ægirshjelmen (rædselshjelmen) i Vølsungernes saga. | Se Simek, s. 3 f., Oldtidssagaerne, bd. 1, s. 86 | |||||||
| Odder | Odder var i germansk sagnhistorie søn af dværgen Reidmar og bror til Regin, der smedede sværdet Gram, og Fafner, der blev dræbt af Sigurd. | Otur | Man kan læse om Odder i bl.a. Vølsungernes saga. | Se registeret til Oldtidssagaerne, bd. 1 eller Den poetiske Edda | |||||||
| Erp | Erp og Ejtel var sønner af kong Atle og Gudrun i den nordiske sagnhistorie. | Erpr | Gudrun slog Erp og Eitel ihjel som hævn for Atles drab på hendes brødre. | Man kan læse om Erp i Den ældre Edda. | Se registret i Stavnems oversættelse (Den poetiske Edda), s. 558 | ||||||
| Ejtel | Ejtel og Erp var sønner af kong Atle og Gudrun i den nordiske sagnhistorie. | Eitill | Gudrun slog Ejtel og Erp ihjel som hævn for Atles drab på hendes brødre. | Man kan læse om Ejtel i Den ældre Edda. | Se registret i Stavnems oversættelse (Den poetiske Edda), s. 558 | ||||||
| Vinge | Vinge var kong Atles sendebud ifølge den nordiske sagnhistorie. | Vingi | Man kan læse om Vinge i Vølsungernes saga og Den ældre Edda | Se registret i Stavnems oversættelse (Den poetiske Edda), s. 573 | |||||||
| Sigmund | Sigmund var ifølge den nordiske sagnhistorie søn af Sigurd Fafnersbane og Gudrun. Han blev slået ihjel som treårig af Guttorm. | Man kan læse om Sigmund i Den Yngre Edda(Snorres Edda). | Se Snorris Edda (2012), s. 165 | ||||||||
| Lymdalen | Lymdalen var hjemsted for bl.a. valkyrien Brynhild (nordisk/germansk sagnhistorie). | Hlymdalir | Lymdalen nævnes fx i Vølsungernes saga. | Se Oldtidssagaerne, bd. 1, s. 101 | |||||||
| Frakke | Frakke var en kæmpe i den nordiske sagnhistorie. Han kæmpede som sørøver sammen med Bemune og Starkad (Stærkodder). | Man kan læse om Frakke hos Saxo (6. bog). | Zeebergs register: Frakke, nordisk sagnkæmpe, 6.5.8. | ||||||||
| Håkon | Håkon var en sagnkonge over folkestammen nidrerne i Norge (Trøndelagen). | Man kan læse om Håkon hos Saxo (1. bog). | Se Zeebergs register, s. 479 | ||||||||
| Høking | Høking var navnet på sagnkrigeren Agner Ingjaldsøns sværd. | Høding | Man kan læse om Høking hos Saxo (2. bog). | Se Zeebergs register | |||||||
| Helge | Helge var en norsk sagnkonge af Hålagoland. | Man kan læse om Helge hos Saxo (3. bog). | Se Zeebergs register | ||||||||
| Thora | Thora var en finsk sagnkongedatter. Hun optræder i sammenhæng med den jordiske Balder. | Man kan læse om Thora hos Saxo (3. bog). | Se Zeebergs register | ||||||||
| Egder | Egder var en sagnkonge i Finland og Bjarmeland på Frode Fredegods tid (nordisk sagnhistorie). | Man kan læse om Egder hos Saxo (5. og 7. bog). | Se Zeebergs register | ||||||||
| Jotunheim | I den nordiske sagnhistorie omtales et jordisk Jotunheim, der bebos af mennesker, ikke jætter, og som udgør et højfjeldsområde i Norge. | ||||||||||
| Guttorm | Guttorm var en dansk sagnkonge, søn af Gram og bror til Hadding. | Man kan læse om Guttorm hos Saxo (1. bog). | Se Zeebergs register | ||||||||
| Guttorm | Guttorm var gift med Ulvild, datter af den danske sagnkonge Hadding. | Man kan læse om Guttorm hos Saxo (1. bog). | Se Zeebergs register | ||||||||
| Hellespont | Hellespont betegner hos Saxo landene mod øst. | Man kan læse om Hellespont hos Saxo (1., 8. & 9. bog). | Se Zeebergs register | ||||||||
| Ubbe | Ubbe var en dansk sagnjarl, gift med Ulvild, datter af Hadding. Han var bror til Svanhvide. | Man kan læse om Ubbe hos Saxo (2. bog). | Se Zeebergs register | ||||||||
| Humble | Humble var en dansk sagnkonge, søn af kong Dan og barnebarn til Humble. | Man kan læse om Humble hos Saxo (1. bog). | Må ikke forvekles med kong Dans far, Humble (myth432) | ||||||||
| Skate | Skate var en dansk sagnkonge, søn af Frode den Første. | Man kan læse om Skate hos Saxo (2. bog). | Må ikke forveksles med myth1919 og myth1931 | ||||||||
| Walter | Walter var en helt fra sagnkredsen omkring den nordisk/germanske Attilas hof. Sammen med sin elskede Hildegund stjal han rigdomme fra hunnerkongen Attila. | Valder | Waldere | Man kan læse om Walter i det angelsaksiske digtfragment Waldere og i en latinsk legende af Ekkehard af Sankt Gallen. | no. + eng. wiki: Waldere | ||||||
| Hildegund | Hildegund var i nordisk sagnhistorie en heltinde fra sagnkredsen omkring den nordisk/germanske Attilas hof. Sammen med sin elskede Walter stjal hun rigdomme fra hunnerkongen Attila. | Hildegyth | Man kan læse om Hildegund i det angelsaksiske digtfragment Waldere og i en latinsk legende af Ekkehard af Sankt Gallen. | no. + eng. wiki: Waldere. | |||||||
| Modtryd | Modtryd var en kvinde i nordisk/angelsaksisk sagnhistorie. Hun var gift med anglerkongen Uffe. | Drude | Mōdþryðo (angelsaksisk) | Thryde | Tryde | Þryðo (angelsaksisk) | Ædelthryde (Grundtvig) | Man kan læse om hende i Sangen om Bjovulf. | |||
| Eomer | Eomer var søn af Uffe og Modtryd (nordisk/angelsaksisk sagnhistorie). | Man kan læse om Eomer i Sangen om Bjovulf. | |||||||||
| Ing | Ing var en i øvrigt ukendt person i nordisk/angelsaksisk sagnhistorie. Han optræder indirekte i Sangen om Bjovulf som en daner, hvis omgangskreds kaldes ingvenner, dvs. ‘Ings venner’. | Ing er også blevet sat i forbindelse med det norrøne Yngve i Yngve-Frej. | Fulk, s. 470 | https://da.wikipedia.org/wiki/Frej#Yngve-Frej | |||||||
| Ingævon | Ingævon var en høvdingesøn i den germanske sagnhistorie. Han var søn af Tent og bror til Hermion og Istævon. Han har givet navn til ingævonerne. | Man kan læse om i Ingævon hos Tacitus. | |||||||||
| Istævon | Istævon var en høvdingesøn i den germanske sagnhistorie. Han var søn af Tent og bror til Hermion og Ingævon. Han har givet navn til istævonerne. | Man kan læse om i Istævon hos Tacitus. | |||||||||
| Hermion | Hermion var en høvdingesøn i den germanske sagnhistorie. Han var søn af Tent og bror til Istævon og Ingævon. | Man kan læse om Hermion hos Tacitus. | |||||||||
| Tent | Tent var en høvding i germansk sagnhistorie. Han var far til Istævon, Ingævon og Hermion. | Man kan læse om i Tent hos Tacitus. | |||||||||
| hjading | En hjading er en af den nordiske sagnkonge Hedins afdøde krigere, som hver nat må deltage i ‘hjadningekampen’. | heodening (angelsaksisk) | Den bagvedliggende historie er denne: Valkyrien Hild blev bortført af sagnkrigeren Hedin. Hilds fader, kong Hogne, fulgte efter dem og angreb Hedin med en dødelig kamp til følge. Kampen mellem Hognes og Hedins mænd siges at vare evigt: Hver dag slås krigerflokkene og dræber hinanden; og hver nat vækker Hild krigerne på slagmarken til ny kamp. Dette kaldes ‘hjadningekampen’. | ||||||||
| Deor | Deor var en i øvrigt ukendt digter i nordisk/angelsaksisk sagnhistorie. Han kendes kun for digtet Deors Klagesang, et angelsaksisk digt på 42 verslinjer. | Deors Klagesang (The Laments of Deor) findes i Exeterbogen. | https://en.wikipedia.org/wiki/Deor | ||||||||
| Gerbjørn | Gerbjørn var en norsk helt i nordisk sagnhistorie. | Man kan læse om Gerbjørn hos Saxo (6. bog). | Se Zeebergs register | ||||||||
| Gunbjørn | Gunbjørn var en norsk helt i nordisk sagnhistorie. | Man kan læse om Gunbjørn hos Saxo (6. bog). | Se Zeebergs register | ||||||||
| Arnbjørn | Arnbjørn var en norsk kriger i nordisk sagnhistorie. | Man kan læse om Arnbjørn hos Saxo (6. bog). | Se Zeebergs register | ||||||||
| Stenbjørn | Stenbjørn var en norsk helt i nordisk sagnhistorie. | Man kan læse om Stenbjørn hos Saxo (6. bog). | Se Zeebergs register | ||||||||
| Esbjørn | Esbjørn var en norsk helt i nordisk sagnhistorie. | Asbjørn | Man kan læse om Esbjørn hos Saxo (6. bog). | Se Zeebergs register | |||||||
| Thorbjørn | Thorbjørn var en norsk sagnhelt i nordisk sagnhistorie. | Man kan læse om Thorbjørn hos Saxo (6. bog). | Se Zeebergs register | ||||||||
| Bjørn | Bjørn var en norsk helt i nordisk sagnhistorie. | Man kan læse om Bjørn hos Saxo (6. bog). | Se Zeebergs register | ||||||||
| Åmund | Åmund var en norsk konge i nordisk sagnhistorie. | Amund | Anund | Man kan læse om Åmund hos Saxo (6. bog). | Se Zeebergs register | ||||||
| Frøke | Frøke var i nordisk sagnhistorie en af den danske kong Fridlevs krigere. | Man kan læse om Frøke hos Saxo (6. bog). | Se Zeebergs register | ||||||||
| Hythin | Hythin var ifølge Grundtvig en jætte i nordisk sagnhistorie. Hos Saxo var han søn af den norske sagnkonge Fridlev. | Hiden | Man kan læse om Hythin i Grundtvigs oversættelse af Saxo (6. bog). | Grundtvigs Saxo bog 6.4.4 | |||||||
| Åne Bueskytte | Åne Bueskytte var en norsk kriger i nordisk sagnhistorie. | And Bueskytte | Man kan læse om Åne hos Saxo (6. bog). | Se Zeebergs register | |||||||
| Grubbe | Grubbe var i nordisk sagnhistorie en norsk bonde. | Man kan læse om Grubbe hos Saxo (6. bog). | Se Zeebergs register | ||||||||
| Oluf | Oluf var søn af den danske kong Fridlev og den norske bondedatter Jurid (nordisk sagnhistorie). | Olav | Man kan læse om Oluf hos Saxo (6. bog). | Se Zeebergs register | |||||||
| Jurid | Jurid var i nordisk sagnhistorie den danske kong Fridlevs elskerinde og mor til deres søn, Oluf. | Jurithe | Man kan læse om Jurid hos Saxo (6. bog). | Se Zeebergs register | |||||||
| Hanef | Hanef var en sachsisk sagnkonge, der blev dræbt af den danske kong Frode Ejegod. | Hanev | Man kan læse om Hanef hos Saxo (6. bog). | Se Zeebergs register | |||||||
| Flokke | Flokke var en russisk sagnfyrste. | Floke | Man kan læse om Flokke hos Saxo (6. bog). | Se Zeebergs register | |||||||
| Huglek | Huglek var en irsk sagnkonge. | Huglet | Man kan læse om Huglek hos Saxo (6. bog). | Se Zeebergs register | |||||||
| Gegad | Gegad var en irsk kriger i nordisk sagnhistorie. | Man kan læse om Gegad hos Saxo (6. bog). | Se Zeebergs register | ||||||||
| Svibdag | Svibdag var en irsk kriger i nordisk sagnhistorie. | Svibdav | Man kan læse om Svibdag hos Saxo (6. bog). | Se Zeebergs register | |||||||
| Vin | Vin var en vendisk fyrste i nordisk sagnhistorie. | Vind | Man kan læse om Vin hos Saxo (6. & 8. bog). | Se Zeebergs register | |||||||
| Visin | Visin var i nordisk sagnhistorie en russisk kriger og slagsbroder af vældig størrelse. | Vising | Man kan læse om Visin hos Saxo (6. & 8. bog). | Se Zeebergs register | |||||||
| Anafjeld | Anafjeld er ifølge Saxo (6. & 8. bog) navnet på en klippetop i Rusland. | Anefjeld | placeret i mytebasen, da jeg ikke har kunnet henføre navnet til et virkeligt eller historisk sted; nævnes kun to gange i Saxo, begge i forbindelse med myth2117 | ||||||||
| Tanne | Tanne var i nordisk sagnhistorie en østerlandsk sagnkriger og jætte. | Man kan læse om Tanne hos Saxo (6. bog). | Se Zeebergs register | ||||||||
| Vasse | Vasse var en vendisk kriger i nordisk sagnhistorie. | Vaske | Vaze (Grundtvig) | Vilze (Grundtvig) | Man kan læse om Vasse hos Saxo (6. & 8. bog). | Se Zeebergs register. NB. Zeeberg adskiller Vaske og Vasse, der har to indgange i registeret bag i bogen, men giver samtidig en henvisning til samme bog, nemlig bog 6.5.15. Der kan selvfølgelig være en uklarhed i Saxos grundtekst | |||||
| Hame | Hame var en sachsisk kriger og slagsbroder i nordisk sagnhistorie. | Man kan læse om Hame hos Saxo (6. & 8. bog). | Se Zeebergs register | ||||||||
| Frode | Frode var i nordisk sagnhistorie søn af den danske kong Ingjald. | Man kan læse om Frode hos Saxo (6. bog). | Se Zeebergs register | ||||||||
| Fridlev | Fridlev var i nordisk sagnhistorie søn af den danske kong Ingjald. | Man kan læse om Fridlev hos Saxo (6. bog). | Se Zeebergs register | ||||||||
| Ingjald | Ingjald var i nordisk sagnhistorie søn af den danske konge af samme navn. | Ingel | Man kan læse om Ingjald hos Saxo (6. bog). | Se Zeebergs register | |||||||
| Åsa | Åsa var i nordisk sagnhistorie dansk kongedatter, søster til kong Ingjald. | Aase | Man kan læse om Åsa hos Saxo (6. bog). | Se Zeebergs register | |||||||
| Helge | Helge var i nordisk sagnhistorie en norsk konge, brudgom til Helga. | Man kan læse om Helge og Helga hos Saxo (6. bog). | Se Zeebergs register | ||||||||
| Angantyr | Angantyr var i nordisk sagnhistorie en kriger, den ældste af ni høvdingesønner, som alle blev nedlagt af Starkad (Stærkodder). | Man kan læse om Angantyr hos Saxo (6. bog). | Se Zeebergs register | ||||||||
| Ulvild | Ulvild var i nordisk sagnhistorie datter af den svenske kong Sigvard (eller Sivord). | Ulvilde | Man kan læse om Ulvild hos Saxo (7. bog). | Se Zeebergs register | |||||||
| Signe | Signe var i nordisk sagnhistorie datter af den svenske kong Karl og mor til Halfdan Bjerggram. | Man kan læse om Signe hos Saxo (7. bog). | Se Zeebergs register | ||||||||
| Karl | Karl var i nordisk sagnhistorie en svensk konge i Götaland. | Man kan læse om Karl hos Saxo (7. bog). | Se Zeebergs register | ||||||||
| Harald | Harald var i nordisk sagnhistorie søn af kong Harald og bror til den danske konge Halfdan Bjerggram. | Man kan læse om Harald hos Saxo (7. bog). | Se Zeebergs register | ||||||||
| Regner | Regner var i nordisk sagnhistorie plejefar til kongesønnerne Halfdan Bjerggram og Harald. | Regin | Man kan læse om Regner hos Saxo (7. bog). | Se Zeebergs register | |||||||
| Erik | Erik var en dansk konge i nordisk sagnhistorie, søn af Frode Olufsøn. | Man kan læse om Erik hos Saxo (7. bog). | Se Zeebergs register | ||||||||
| Håkon | Håkon var i nordisk sagnhistorie en svensk sagnkriger med magiske evner. | Hakon | Man kan læse om Håkon hos Saxo (7. bog). | Se Zeebergs register | |||||||
| Vitolf | Vitolf var en svensk kriger i nordisk sagnhistorie. | Man kan læse om Vitolf hos Saxo (7. bog). | Se Zeebergs register | ||||||||
| Thore | Thore var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger, som var ven af Halfdan Bjerggram. | Man kan læse om Thore hos Saxo (7. bog). | Se Zeebergs register | ||||||||
| Toke | Toke var en svensk kriger i nordisk sagnhistorie. | Man kan læse om Toke hos Saxo (7. bog). | Se Zeebergs register | ||||||||
| Anund | Anund var en svensk kriger i nordisk sagnhistorie. | Man kan læse om Anund hos Saxo (7. bog). | Se Zeebergs register | ||||||||
| Sigvald | Sigvald var en svensk kriger i nordisk sagnhistorie. | Man kan læse om Sigvald hos Saxo (7. bog). | Se Zeebergs register | ||||||||
| Hartben | Hartben var en svensk kriger i nordisk sagnhistorie. | Hardben | Harthbeen | Man kan læse om Hartben hos Saxo (7. bog). | Se Zeebergs register, NB. Zeeberg har Hartben i løbende tekst, men Hardben i registeret | ||||||
| Grimme | Grimme var en norsk kriger i nordisk sagnhistorie. | Grim | Man kan læse om Grimme hos Saxo (7. bog). | Se Zeebergs register | |||||||
| Hader | Hader var en norsk småkonge i nordisk sagnhistorie. | Hather | Man kan læse om Hader hos Saxo (7. bog). | Se Zeebergs register | |||||||
| Thorild | Thorild var i nordisk sagnhistorie en norsk kongedatter og Halfdan Bjerggrams dronning. | Thorilde | Man kan læse om Thorild hos Saxo (7. bog). | Se Zeebergs register | |||||||
| Asmund | Asmund var i nordisk sagnhistorie en norsk konge, søn af Halfdan Bjerggram og Thorild. | Man kan læse om Asmund hos Saxo (7. bog). | Se Zeebergs register | ||||||||
| Ungvin | Ungvin var i nordisk sagnhistorie en svensk konge over Götaland. | Yngvin | Man kan læse om Ungvin hos Saxo (7. bog). | Se Zeebergs register | |||||||
| Sigrud | Sigrud var i nordisk sagnhistorie en svensk kongedatter, datter af kong Ungvin. | Sigrid | Man kan læse om Sigrud hos Saxo (7. bog). | Se Zeebergs register | |||||||
| Halfdan Hareskår | Halfdan Hareskår var i nordisk sagnhistorie en dansk konge, søn af den skånske høvding Borkar og kongedatteren Drot. | Haldan | Man kan læse om Halfdan hos Saxo (7. bog). | Se Zeebergs register | |||||||
| Gunner | Gunner var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger, som blev dræbt af den skånske høvding Borkar. | Man kan læse om Gunner hos Saxo (7. bog). | Se Zeebergs register | ||||||||
| Regnald | Regnald var i nordisk sagnhistorie en norsk konge, der forsøgte at skjule sin datter Drot fra den svenske kriger Gunner. | Man kan læse om Regnald hos Saxo (7. bog). | Se Zeebergs register | ||||||||
| Drot | Drot var i nordisk sagnhistorie en norsk kongedatter, der blev gift med den skånske høvding Borkar. De fik sønnen Halfdan Hareskår. | Drotte | Man kan læse om Drot hos Saxo (7. bog). | Se Zeebergs register | |||||||
| Gøtrik den Milde | Gøtrik var i nordisk sagnhistorie en dansk konge, som forstærkede Dannevirke og var i konflikt med Karl den Store. | Godfred | Man kan læse om Gøtrik den Milde hos Snorro i Heimskringla og hos Saxo (8. bog). Han kendes også fra franske annaler og er muligvis identisk med den danske kong Gudfred (død 810). | If. Zeeberg og opslagsværker, er der sammenfald mellem Gøtrik og Godmund, som findes i personbasen (pe922). Måske skal myteposten slettes? Se fx: https://da.wikipedia.org/wiki/Godfred - https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/gudfred-810/ - se også Den store Danske, søg Gudfred | |||||||
| Magnild | Magnild var en kvinde i nordisk sagnhistorie. Hun druknede, da hun var på vej over en flod, men ved hjælp af sin harpe spillede hendes elskede, Gaut, hende op af vandet. | Maethhild | Mathilda | Mæðhild | Der refereres til Magnild og Gaut i Deors Klagesang, ligesom temaet kendes fra folkevisen Harpens Kraft (DgF 40) | http://www.thehypertexts.com/Deor%27s%20Lament%20Translation.htm | |||||
| Gaut | Gaut var en mand i nordisk sagnhistorie. Da hans elskede Magnild faldt i en flod og druknede, spillede han hende op af vandet ved hjælp af sin harpe. | Der refereres til Magnild og Gaut i Deors Klagesang, ligesom temaet kendes fra folkevisen Harpens Kraft (DgF 40). | http://www.thehypertexts.com/Deor%27s%20Lament%20Translation.htm | ||||||||
| Hildiger | Hildiger var i nordisk sagnhistorie en svensk konge, søn af Drot og Gunner. | Den svenske sagnkriger Gunner voldtog den norske kongedatter Drot, hvorved Hildiger blev avlet. | Man kan læse om Hildiger hos Saxo (7. bog) | Se Zeebergs register | |||||||
| Alver | Alver var en svensk konge i nordisk sagnhistorie. | Man kan læse om Alver hos Saxo (7. bog) | Se Zeebergs register | ||||||||
| Sivar af Sachsen | Sivar var i nordisk sagnhistorie en sachsisk konge, der blev slået ihjel af Halfdan Hareskår. | Sigvard | Man kan læse om Sivar hos Saxo (7. bog) | Se Zeebergs register | |||||||
| Vesete | Vesete var i nordisk sagnhistorie en dansk kriger, der dræbte Halfdan Hareskår. | Veset | Man kan læse om Vesete hos Saxo (7. bog) | Se Zeebergs register | |||||||
| Æsa | Æsa var i nordisk sagnhistorie datter af kong Olof fra Värmland. Hun blev gift med den danske konge Ole den Raske. | Esa | Hetha (Grundtvig) | Æse (Grundtvig) | Man kan læse om Æsa hos Saxo (7. bog) | Se Zeebergs register | |||||
| Olof | Olof var i nordisk sagnhistorie en svensk konge, søn af kong Alver. | Oluf | Man kan læse om Olof hos Saxo (7. bog). | Se Zeebergs register | |||||||
| Ingjald | Ingjald var i nordisk sagnhistorie en svensk konge, søn af kong Alver. | Ingel | Man kan læse om Ingjald hos Saxo (7. bog) | Se Zeebergs register | |||||||
| Olav | Olav var i nordisk sagnhistorie en norsk konge i Trøndelagen. | Man kan læse om Olav hos Saxo (7. bog) | Se Zeebergs register | ||||||||
| Gunne | Gunne var i nordisk sagnhistorie en norsk røver og høvding fra Telemarken. | Gunder | Man kan læse om Gunne hos Saxo (7. bog). | Se Zeebergs register | |||||||
| Grimme | Grimme var i nordisk sagnhistorie en norsk røver og kriger fra Telemarken. | Grim | Man kan læse om Grimme hos Saxo (7. bog). | NB. ikke den samme som myth2141 fra Saxo 7.2.12; Se Zeebergs register | |||||||
| Toke | Toke var i nordisk sagnhistorie den norske røver og høvding Gunnes træl. | Man kan læse om Toke hos Saxo (7. bog). | Se Zeebergs register | ||||||||
| Skat | Skat var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger, som bedrev voldtægt. Hans bror var Hjalle. | Skate | Man kan læse om Skat hos Saxo (7. bog). | Se Zeebergs register | |||||||
| Hjalle | Hjalle var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger, som bedrev voldtægt. Han var bror til Skat. | Hjall | Man kan læse om Hjalle hos Saxo (7. bog). | Se Zeebergs register | |||||||
| Olof | Olof var i nordisk sagnhistorie en konge fra Värmland. Olofs datter Æse blev Ole den Raskes dronning. | Oluf | Man kan læse om Olof hos Saxo (7. bog). | Se Zeebergs register | |||||||
| Ømund | Ømund var i nordisk sagnhistorie en dansk konge, søn af Æse og Ole den Raske. | Omund | Man kan læse om Ømund hos Saxo (7. & 8. bog). | Se Zeebergs register | |||||||
| Thore | Thore var en norsk småkonge ifølge nordisk sagnhistorie. | Thord | Man kan læse om Thore hos Saxo (7. bog). | Se Zeebergs register | |||||||
| Blot-Toste | Blot-Toste var en norsk kriger i nordisk sagnhistorie. | Toste | Man kan læse om Blot-Toste hos Saxo (7. bog). | Se Zeebergs register | |||||||
| Ljot Uhyre | Ljot Uhyre var en norsk kriger i nordisk sagnhistorie. | Loter Blotmand | Man kan læse om Ljot hos Saxo (7. bog). | Se Zeebergs register | |||||||
| Sigurd | Sigurd var i nordisk sagnhistorie en norsk konge, far til Ole den Raske. | Man kan læse om Sigurd hos Saxo (7. bog). | Se Zeebergs register | ||||||||
| Birvil den Blege | Birvil den Blege var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger. Han kæmpede på den svenske sagnkonge Rings side i Bråvallaslaget. | Birvil Blegnæb | Man kan læse om Birvil hos Saxo (7. & 8. bog). | Se Zeebergs register | |||||||
| Nef | Nef var en høvding i nordisk sagnhistorie. | Man kan læse om Nef hos Saxo (7. bog). | Se Zeebergs register | ||||||||
| Redvard | Redvard var en høvding i nordisk sagnhistorie. | Man kan læse om Redvard hos Saxo (7. bog). | Se Zeebergs register | ||||||||
| Rand | Rand var en søkonge i nordisk sagnhistorie. | Man kan læse om Rand hos Saxo (7. bog). | Se Zeebergs register | ||||||||
| Brand | Brand var en søkonge i nordisk sagnhistorie. | Erand (Grundtvig) | Man kan læse om Brand hos Saxo (7. bog). | Se Zeebergs register | |||||||
| Åm | Åm var i nordisk sagnhistorie en dansk høvding og kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Amber | Man kan læse om Åm hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,2,1 | |||||||
| Rade Fynbo | Rade Fynbo var i nordisk sagnhistorie en dansk høvding og kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Rathe hin fynske | Man kan læse om Rade hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,2,1 | |||||||
| Roe Langskæg | Roe Langskæg var i nordisk sagnhistorie en dansk sagnhøvding og kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Ro Langskæg | Man kan læse om Roe hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,2,1 | |||||||
| Salgård | Salgård var i nordisk sagnhistorie en dansk høvding og kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Salgard | Man kan læse om Salgård hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,2,1 | |||||||
| Alf Aggesøn | Alf Aggesøn var i nordisk sagnhistorie en dansk høvding og kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Alf Aagesen | Man kan læse om Alf hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,2,1 | |||||||
| Ølver den Brede | Ølver var i nordisk sagnhistorie en dansk høvding og kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Man kan læse om Ølver hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,2,1 | ||||||||
| Torve | Torve var i nordisk sagnhistorie en islandsk høvding og kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Thorgny | Man kan læse om Torve hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,2,1 | |||||||
| Tymme den Sejlende | Tymme den Sejlende var i nordisk sagnhistorie en sønderjysk kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Tomme | Man kan læse om Tymme hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,2,4 | |||||||
| Alf | Alf var i nordisk sagnhistorie en kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Man kan læse om Alf hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,2,4 | ||||||||
| Gøter | Gøter var i nordisk sagnhistorie en kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Gother | Man kan læse om Gøter hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,2,4 | |||||||
| Tolke | Tolke var i nordisk sagnhistorie en dansk-vendisk kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Tolker | Man kan læse om Tolke hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,2,5 | |||||||
| Imme | Imme var i nordisk sagnhistorie en dansk-vendisk kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Yme | Man kan læse om Imme hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,2,5 | |||||||
| Odrik den Unge | Odrik den Unge var i nordisk sagnhistorie en dansk-vendisk kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Otrit | Man kan læse om Odrik hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,2,5 | |||||||
| Grensle | Grensle var i nordisk sagnhistorie en kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Grenzel | Grenzli | Man kan læse om Grensle hos Saxo (8. bog). | Saxo 8.2.6 | ||||||
| Hunger | Hunger var i nordisk sagnhistorie en kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Hun-Ger | Man kan læse om Hunger hos Saxo (8. bog). | Saxo 8.2.6 | |||||||
| Humble | Humble var i nordisk sagnhistorie en kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Man kan læse om Humble hos Saxo (8. bog). | Saxo 8.2.6 | ||||||||
| Bjare | Bjare var i nordisk sagnhistorie en kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Bjar | Man kan læse om Bjare hos Saxo (8. bog). | Saxo 8.2.6 | |||||||
| Øme | Øme var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Hom | Man kan læse om Øme hos Saxo (8. bog). | Saxo 8.2.7 | |||||||
| Olav | Olav var en kriger i nordisk sagnhistorie. Han var far til Harald, der kæmpede i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Man kan læse om Olav hos Saxo (8. bog). | Saxo 8.2.7, i Zeebergs register skal han findes under Haraldus Olauo genitus patre | ||||||||
| Hodbrod den Gale | Hodbrod den Gale var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Hodbrod hin Galne | Man kan læse om Hodbrod hos Saxo (8. bog). | Saxo 8.2.7 | |||||||
| Hunke | Hunke var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Humnehy | Man kan læse om Hunke hos Saxo (8. bog). | Saxo 8.2.7 | |||||||
| Harald | Harald var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Man kan læse om Harald hos Saxo (8. bog). | Saxo 8.2.7 | ||||||||
| Sigmund | Sigmund, søn af Bemune, var i nordisk sagnhistorie en dansk kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Man kan læse om Sigmund hos Saxo (8. bog). | Saxo 8.2.7 | ||||||||
| Særk | Særk, søn af Bemune, var i nordisk sagnhistorie en dansk kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Man kan læse om Særk hos Saxo (8. bog). | Saxo 8.2.7 | ||||||||
| Ulf | Ulf var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Ulv | Man kan læse om Ulf hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,1 | |||||||
| Gøtar | Gøtar var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Gothar | Man kan læse om Gøtar hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,1 | |||||||
| Gute Alfsøn | Gute Alfsøn var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Guthi Alfsøn | Man kan læse om Gute hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,1 | |||||||
| Gerd den Glade | Gerd var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Geert hin Glade | Man kan læse om Gerd hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,2 | |||||||
| Grum fra Värmland | Grum var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Glum hin Værmer (Grundtvig) | Man kan læse om Grum hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,2 | |||||||
| Thord den Nikkende | Thord var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Thord med Nikket | Man kan læse om Thord hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,4 | |||||||
| Sakse Fletter | Sakse Fletter var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Saxo Flettir | Man kan læse om Sakse hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,3 | |||||||
| Grunde | Grunde var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Grunder | Man kan læse om Grunde hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,4 | |||||||
| Øde | Øde var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Otte (Grundtvig) | Man kan læse om Øde hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,4 | |||||||
| Grinder | Grinder var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Man kan læse om Grinder hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,4 | ||||||||
| Tue | Tue var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Tove (Grundtvig) | Man kan læse om Tue hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,4 | |||||||
| Kol | Kol var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Kold | Man kan læse om Kol hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,4 | |||||||
| Bjarke | Bjarke var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Man kan læse om Bjarke hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,4 | ||||||||
| Hogne den Snedige | Hogne den Snedige var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Kloge-Hogne | Man kan læse om Hogne hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,4 | |||||||
| Rok den Sorte | Rok den Sorte var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Hrok hin Svarte | Man kan læse om Rok hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,4 | |||||||
| Reder Høg | Reder Høg var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Rethyr Høg | Man kan læse om Reder hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,5 | |||||||
| Liudbude | Liudbude var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Lyuth Guthi (Grundtvig) | Man kan læse om Liudbude hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,5 | |||||||
| Ring Atlesøn | Ring Atlesøn var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Ring Athylsøn | Man kan læse om Ring Atlesøn hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,5 | |||||||
| Harald fra Toten | Harald var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Harald Totting | Man kan læse om Harald hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,5 | |||||||
| Sølve | Sølve var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Man kan læse om Sølve hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,6 | ||||||||
| Valsten fra Viken | Valsten var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Valsteen | Man kan læse om Valsten hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,6 | |||||||
| Thorulf den Tykke | Thorulf den Tykke var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Tykke-Thorolf | Man kan læse om Thorulf hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,6 | |||||||
| Borgar | Borgar var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Byrge | Man kan læse om Borgar hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,6 | |||||||
| Skum | Skum var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Skumber | Man kan læse om Skum hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,6 | |||||||
| Ravn den Hvide | Ravn var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Hrafn hin Hvide | Man kan læse om Ravn hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,8 | |||||||
| Blig Braktud | Blig Braktud var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Blire | Man kan læse om Blig hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,8 | |||||||
| Berse | Berse var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. Han kom fra Falun. | Fjælring-Berse | Man kan læse om Berse hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,8 | |||||||
| Sigurd Svinehoved | Sigurd Svinehoved var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Man kan læse om Sigurd hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,8 | ||||||||
| Halsten Harke | Halsten Harke var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Alsteen (Grundtvig) | Hark (Grundtvig) | Man kan læse om Halsten Harke i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog; lat. “Alsten Harki”). | Grundtvig fortolker Saxos navn som to personer, hhv. Alsteen og Hark. | Saxo 8,3,8 | |||||
| Odd Englænder | Odd Englænder var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Odd hin Angler | Man kan læse om Odd Englænder hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,9 | |||||||
| Alf den Vidtberejste | Alf den Vidtberejste var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Alf Vidfarne | Man kan læse om Alf hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,9; Nb. måske sammenfald med myth459.b, der kendes fra Skjoldungernes saga | |||||||
| Ivar Thruve | Ivar var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Iver Trumf | Man kan læse om Ivar hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,9 | |||||||
| Mår den Røde | Mår den Røde var i nordisk sagnhistorie en islandsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Mar hin Røde | Man kan læse om Mår hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,10 | |||||||
| Glum den Gamle | Glum var i nordisk sagnhistorie en islandsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Gromber Graaskiæg | Man kan læse om Glum hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,10 | |||||||
| Grane fra Bryndal | Grane var i nordisk sagnhistorie en islandsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Gram fra Brynlund | Man kan læse om Grane hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,10 | |||||||
| Grim fra Skær | Grim var i nordisk sagnhistorie en islandsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Man kan læse om Grim hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,10 | ||||||||
| Berg Skjald | Berg Skjald var i nordisk sagnhistorie en islandsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Berghar Skjald | Man kan læse om Berg hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,10 | |||||||
| Brage | Brage var i nordisk sagnhistorie en islandsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Brade | Man kan læse om Brage hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,10 | |||||||
| Ravnkel | Ravnkel var i nordisk sagnhistorie en islandsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Rankel | Man kan læse om Ravnkel hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,10 | |||||||
| Are | Are var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Man kan læse om Are hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,11 | ||||||||
| Ole | Ole var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Oluf | Man kan læse om Ole hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,11; findes i Zeebergs register under 'Haraldus Olauo genitus patre' | |||||||
| Alver | Alver var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Man kan læse om Alver hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,11; NB. Zeebergs register gør denne Alver og Alver i myth2219 til den samme. Men Alver i myth2219 dør i bog 7.10.6 | ||||||||
| Folke | Folke var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Man kan læse om Folke hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,11. | ||||||||
| Elrik | Elrik var i nordisk sagnhistorie en svensk høvding og kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Elrik havde sønnerne Inge, Ole, Alver og Folke. | Man kan læse om Elrik hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,11. NB. se myth1650!! Der er en fejl i Zeebergs register. Under Elrik henvises til bog 5.10.1 f. og 8.3.11. Inde i brødteksten kaldes han imidlertid Alrik i bog 5 (myth1650) - Alrik dør i bog 5.10.2. Henvisningen til Saxo bog 8 er derfor fjernet fra myth1650, VAP & JT 2021-05-03 | |||||||
| Holte | Holte var i nordisk sagnhistorie en konge i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Man kan læse om Holte hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,12. | ||||||||
| Hendil | Hendil var i nordisk sagnhistorie en konge i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Hendel | Man kan læse om Hendil hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,12. | |||||||
| Hame | Hame var i nordisk sagnhistorie en konge i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Man kan læse om Hame hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,12. | ||||||||
| Regnald Russer | Regnald Russer var i nordisk sagnhistorie en konge i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Regnald Rutener | Man kan læse om Regnald hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,12. | |||||||
| Sigvald | Sigvald var i nordisk sagnhistorie en dansk konge. Han var far til kong Snjo. | Man kan læse om Sigvald hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,11,1. | ||||||||
| Thryrik | Thryrik var i nordisk sagnhistorie en høvding i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Man kan læse om Thryrik hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,12. | ||||||||
| Tvi-Vivil | Tvi-Vivil var i nordisk sagnhistorie en vendisk høvding i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Hvirvil (Grundtvig) | Torvil (Grundtvig) | Torwil | Vivil | Man kan læse om Tvi-Vivil hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,12 og 8,3,13. Zeeberg oversætter hhv. Tvi-Vivil og Vivil og mener, at der er tale om samme person, mens Gr. oversætter navnene til hhv. Torvil og Hvirvil, og indikerer, at der er tale om to forskellige. | ||||
| Lenne | Lenne var i nordisk sagnhistorie en dansk høvding, der konspirerede mod Ole den Raske. | Man kan læse om Lenne hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,6,2 | ||||||||
| Atle Skåning | Atle Skåning var i nordisk sagnhistorie en dansk høvding, der konspirerede mod Ole den Raske. | Man kan læse om Atle Skåning hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,6,2 | ||||||||
| Thot | Thot var i nordisk sagnhistorie en dansk høvding, der konspirerede mod Ole den Raske. | Man kan læse om Thot hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,6,2 | ||||||||
| Vithne | Vithne var i nordisk sagnhistorie en vendisk høvding, der konspirerede mod Ole den Raske. | Man kan læse om Vithne hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,6,2 | ||||||||
| Æsa | Æsa var i nordisk sagnhistorie en norsk kongedatter, der blev Ømunds brud. | Esa | Æse (Grundtvig) | Man kan læse om Æsa hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,7,1; skal ikke forveksles med myth2222 af sammen navn, som var Ømunds moder! | ||||||
| Ring | Ring var i nordisk sagnhistorie en norsk konge, fader til Æsa, som blev Ømunds brud. | Man kan læse om Ring hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,7,1; skal ikke forveksles med myth1205, den navnkundige kong Ring fra bråvallaslaget | ||||||||
| Odd | Odd var i nordisk sagnhistorie konge på Jæren (landskab på Norges vestkyst). | Man kan læse om Odd hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,7,1. | ||||||||
| Ømod | Ømod var i nordisk sagnhistorie en skånsk høvding, søn af Atle Skåning. | Homoth | Man kan læse om Ømod hos Saxo (8. bog). | Saxo 8.7.3 | |||||||
| Tole | Tole var i nordisk sagnhistorie en skånsk høvding, søn af Atle Skåning. | Thole | Man kan læse om Tole hos Saxo (8. bog). | Saxo 8.7.3 | |||||||
| Thore | Thore var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger, der søgte at fælde den danske kong Ømund. | Thor-As | Man kan læse om Thore hos Saxo (8. bog). | Saxo 8.7.7 | |||||||
| Flebak | Flebak var en vendisk kriger i nordisk sagnhistorie. | Flebar | Man kan læse om Flebak hos Saxo (8. bog). | Saxo 8.8.9 | |||||||
| Kær | Kær var en høvding i nordisk sagnhistorie. | Kåre | Man kan læse om Kær hos Saxo (8. bog). | Saxo 8.8.9 | |||||||
| Sigvard | Sigvard var en dansk konge i nordisk sagnhistorie. | Sigvord | Man kan læse om Sigvard hos Saxo (8. bog). | Saxo 8.9.1 | |||||||
| Budle | Budle var en dansk konge i nordisk sagnhistorie. Han var søn af kong Sigvard. | Man kan læse om Budle hos Saxo (8. bog). | Saxo 8.9.1 | ||||||||
| Gøtar | Gøtar var en svensk konge i nordisk sagnhistorie. | Gøter | Man kan læse om Gøtar hos Saxo (8. bog). | Saxo 8.9.1 ff. | |||||||
| Ebbe Sibbesøn | Ebbe Sibbesøn var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger, sendebud for kong Gøter. | Man kan læse om Ebbe Sibbesøn hos Saxo (8. bog). | Saxo 8.9.1 ff. | ||||||||
| Sime | Sime var en skånsk jarl i nordisk sagnhistorie. | Simon | Man kan læse om Sime hos Saxo (8. bog). | Saxo 8.9.5. | |||||||
| Gunne | Gunne var i nordisk sagnhistorie den danske kong Jarmeriks fosterbroder. | Gunder | Man kan læse om Gunne hos Saxo (8. bog). | Saxo 8.10.1.ff. NB, se ODS om forskellen på fostbroder og fosterbroder | |||||||
| Ismar | Ismar var en vendisk konge i nordisk sagnhistorie. | Ismer | Man kan læse om Ismar hos Saxo (8. bog). | Saxo 8.10.1.f | |||||||
| Sibbe | Sibbe var en svensk kriger i nordisk sagnhistorie. | Man kan læse om Sibbe hos Saxo (8. bog). | Saxo 8.10.5 | ||||||||
| Snjo | Snjo var en dansk konge i nordisk sagnhistorie. | Snie | Sniø | Man kan læse om Snjo hos Saxo (8. bog) og i Rimkrøniken. | Saxo 8.11.1 ff. | ||||||
| Eskil | Eskil var en skånsk kriger i nordisk sagnhistorie. | Eskild | Man kan læse om Eskil hos Saxo (8. bog). | Saxo 8.11.1 | |||||||
| Alkil | Alkil var en skånsk kriger i nordisk sagnhistorie. | Alkild | Akild | Man kan læse om Alkil hos Saxo (5. & 8. bog). | Saxo 8.11.1 | ||||||
| Broder | Broder var i nordisk sagnhistorie en dansk kriger, der fulgte Thorkel Adelfar på rejsen til Geirrøds gård. | Man kan læse om Broder hos Saxo (8. bog). | Saxo 8.14.13 | ||||||||
| Bugge | Bugge var i nordisk sagnhistorie en dansk kriger, der fulgte Thorkel Adelfar på rejsen til Geirrøds gård. | Man kan læse om Bugge hos Saxo (8. bog). | Saxo 8.14.13 | ||||||||
| Bjørn | Bjørn var i nordisk sagnhistorie en islandsk kriger. | Man kan læse om Bjørn hos Saxo (8. bog). | Saxo 8.16.1ff. | ||||||||
| Gote | Gote var en norsk konge i nordisk sagnhistorie. | Man kan læse om Gote hos Saxo (8. bog). | Saxo 8.16.1ff. | ||||||||
| Ulf | Ulf var i nordisk sagnhistorie en nordmand, der tjente under kong Gøtrik den Milde. | Ulv | Man kan læse om Ulf hos Saxo (8. bog). | Saxo 8.16.1ff. | |||||||
| Sigvard Ring | Sigvard Ring var en norsk konge i nordisk sagnhistorie. Han var farfar til Regnar Lodbrog. | Sigurd Ring | Sigvard Rings søn hed også Sigvard Ring, og han blev konge over Sjælland og Skåne. | Gr.s saxo 9.3.1 - det er kun Gr., der nævner ham her | |||||||
| Ring | Ring var i nordisk sagnhistorie en dansk konge. Han regerede over Jylland og var nevø til Gøtrik. | Man kan læse om Ring hos Saxo (9. bog). | Saxo 9.3.1 ff. | ||||||||
| Sørle | Sørle var i nordisk sagnhistorie en svensk høvding, der blev dræbt af Regnar Lodbrog. | Man kan læse om Sørle hos Saxo (9. bog). | Saxo 9.4.17 | ||||||||
| Dian | Dian var søn af Dian, en sagnkonge i landene østpå (Rusland). Begge blev dræbt af Regnar Lodbrog. | Man kan læse om Dian hos Saxo (9. bog). | Saxo 9.4.21 | ||||||||
| Guttorm | Guttorm var i nordisk sagnhistorie en dansk stormand af kongelig slægt. Ifølge Saxo var han søn af Harald Klak. | Guthorm | Man kan læse om Guttorm hos Saxo (9. bog). | Saxo 9.5.8 | |||||||
| Knud | Knud var en dansk konge i nordisk sagnhistorie. Ifølge Saxo var han søn af Horik (Erik) 2. Barn. | Man kan læse om Knud hos Saxo (9. bog). | Saxo 9.6 og 9.7; NB. han er blevet glemt i Zeebergs register. NB. overført fra personbasen | ||||||||
| Enni-Gnup | Enni-Gnup var i nordisk sagnhistorie konge i Slesvig. | Man kan læse om Enni-Gnup hos Saxo (9. bog). | Saxo 9.7. NB. overført fra personbasen | ||||||||
| Evind | Evind var en dansk kriger i nordisk sagnhistorie. | Eivind | Evind optræder samtidig med den historiske Harald Blåtand. | Man kan læse om Evind hos Saxo (10. bog). | Saxo 10.1.4ff. | ||||||
| Thoralv | Thoralv var i nordisk sagnhistorie en af Håkon 1. Adalsteinsfostres krigere. | Thoralf | Man kan læse om Thoralv hos Saxo (10. bog). | Saxo 10.1.6 - han er overflyttet fra personbasen (pe5428) | |||||||
| Karlsevne | Karlsevne var en jomsviking i den nordiske sagnhistorie. Han optræder samtidig med Harald Blåtand. | Karlshevn | Man kan læse om Karlsevne hos Saxo (10. bog). | Saxo 10.2.1 | |||||||
| Sigvald | Sigvald var en jomsvikingehøvding i den nordiske sagnhistorie. Han var samtidig med Harald Blåtand. | Man kan læse om Sigvald hos Saxo (10. bog). | Saxo 10.2.1 | ||||||||
| Eppe | Eppe var i nordisk sagnhistorie en tysk hertug og hærfører under Otto 1. den Store. Han blev dræbt af Harald Blåtand. | Man kan læse om Eppe hos Saxo (10. bog). | Saxo 10.2.2 | ||||||||
| Håkon | Håkon var ifølge Saxo (10. bog) søn af den norske konge Harald 2. Gråfeld. | Hakon | Den historiske forskning understøtter ikke Saxos påstand om slægtskabet. | Saxo 10.4.1 | |||||||
| Bjørn | Bjørn var ifølge Saxo søn af en virkelig bjørn og en herremandsdatter (nordisk sagnhistorie). Han blev far til Thrugils Sprakelæg, der igen blev far til Ulf Jarl. | Ulf Jarl gjorde tjeneste hos Knud 2. den Store. | Man kan læse om Bjørn i Grundtvigs oversættelse af Saxo (10. bog). | Saxo 10.15.4 | |||||||
| Håkon fra Stangby | Håkon var i nordisk (sagn)historie en skånsk bonde, der advarede Knud 2. den Store om Ulf Jarls forestående angreb. | Man kan læse om Håkon hos Saxo (10. bog). | Saxo 10.16.5 | ||||||||
| Magnus | Magnus var en tysk stormand. Ifølge Saxo var han søn af Gunhild af Danmark, Knud 2. den Stores datter, og den tyske kejser Henrik 3. | Man kan læse om Magnus hos Saxo (10. bog). | Saxo 10.17.2. Zeebergs register s. 663 n. | ||||||||
| Bram | Bram var far til Bo, som i nordisk sagnhistorie var en dansk kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Man kan læse om Bram i Grundtvigs oversættelse af Saxo (8. bog). | Se myth1591 - Saxo 8.2.4 | ||||||||
| Uldager | Uldager var i nordisk sagnhistorie et sted, hvor Regnar Lodbrog kæmpede mod en skånsk hær, der sammen med jyderne gjorde oprør mod hans styre. | Man kan læse om Uldager i Grundtvigs oversættelse af Saxo (9. bog). | Saxo 9.4.10. Zeeberg: "den uldne" | ||||||||
| Agner | Agner var en af Ragnar Lodbrogs sønner i nordisk sagnhistorie. | Man kan læse om Agner hos Saxo (9. bog). | autogenereret fra registret til ADL-udgaven af Zeebergs DSL-udgave. Agner optræder i Saxo bog 9.4.8, 9.5.6. JT har redigeret posten 2021-03-17 | ||||||||
| Bjørn | Bjørn var i nordisk sagnhistorie en svensk konge, far til Styrbjørn og Gyrid. | Gyrid blev ifølge Saxo gift med Harald Blåtand. | Man kan læse om Bjørn hos Saxo (10. bog). | autogenereret fra registret til ADL-udgaven af Zeebergs DSL-udgave. Bjørn optræder i Saxo bog 10.2.1. JT har redigeret 2021-03-19 | |||||||
| Brand Stump | Brand Stump var i nordisk sagnhistorie en islandsk sagnhøvding og kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Brand Billing | Brand Brød-Smule | Man kan læse om Brand Stump hos Saxo (8. bog). | JT 2021-02-09: jeg har tilpasset posten, så den ligner de andre poster med krigere, der kæmper på Hildetands side i Bråvallaslaget. Jeg ved ikke, hvor navnet Brand Billing, som stod i posten i forvejen, stammer fra | autogenereret fra registret til ADL-udgaven af Zeebergs DSL-udgave. Brand Stump optræder i Saxo bog 8.2.2. | |||||
| Daxon | Daxon var ifølge nordisk sagnhistorie en konge i landene mod øst (Rusland). Han var søn af kong Dian. | Daxon optræder i sagnkredsen om Regnar Lodbrog. | Man kan læse om Daxon hos Saxo (9. bog). | autogenereret fra registret til ADL-udgaven af Zeebergs DSL-udgave. Daxon optræder i Saxo bog 9.4.21, 9.4.29ff. JT har redigeret 2021-03-17 | |||||||
| Dian | Dian var ifølge den nordiske sagnhistorie en konge i landene mod øst (Rusland). | Dian optræder i sagnkredsen om Regnar Lodbrog. | Man kan læse om Dian hos Saxo (9. bog). | autogenereret fra registret til ADL-udgaven af Zeebergs DSL-udgave. Dian optræder i Saxo bog 9.4.20. JT har redigeret 2021-03-17 | |||||||
| Dunvat | Dunvat var en af Ragnar Lodbrogs sønner i nordisk sagnhistorie. | Dunvard | Man kan læse om Dunvat hos Saxo (9. bog). | autogenereret fra registret til ADL-udgaven af Zeebergs DSL-udgave. Dunvat optræder i Saxo bog 9.4.8, 9.4.33. JT har redigeret posten 2021-03-16 | |||||||
| Erik | Erik var en mindre, dansk konge i nordisk sagnhistorie. | Erik optræder i sagnkredsen om Regnar Lodbrog. | Man kan læse om Erik hos Saxo (9. bog). | autogenereret fra registret til ADL-udgaven af Zeebergs DSL-udgave. Erik optræder i Saxo bog 9.5.6. JT har redigeret 2021-03-18 | |||||||
| Erik Vejrhat | Erik Vejrhat var en af Ragnar Lodbrogs sønner i nordisk sagnhistorie. | Erik Vederhat | Erik Vejrhane | Man kan læse om Erik Vejrhat hos Saxo (9. bog). | autogenereret fra registret til ADL-udgaven af Zeebergs DSL-udgave. Erik Vejrhat optræder i Saxo bog 9.4.17, 9.4.33, 9.5.6. JT har redigeret 2021-03-17 | ||||||
| Esbern | Esbern var ifølge den nordiske sagnhistorie Ragnar Lodbrogs svigerfar, bedstefader til Regnars søn Ubbe. | Man kan læse om Esbern hos Saxo (9. bog). | autogenereret fra registret til ADL-udgaven af Zeebergs DSL-udgave. Esbern optræder i Saxo bog 9.4.26f. JT har redigereet 2021-03-17 | ||||||||
| Fridlev | Fridlev var ifølge den nordiske sagnhistorie søn af Regnar Lodbrog og skjoldmøen Ladgerd. | Man kan læse om Fridlev hos Saxo (9. bog). | autogenereret fra registret til ADL-udgaven af Zeebergs DSL-udgave. Fridlev optræder i Saxo bog 9.4.3ff, 9.4.14, 9.4.17, 9.4.33. Redigeret af JT 2021-03-16 | ||||||||
| Hame | Hame var en engelsk konge i den nordiske sagnhistorie. | Hame optræder i sagnkredsen om Regnar Lodbrog. | Man kan læse om Hame hos Saxo (9. bog). | autogenereret fra registret til ADL-udgaven af Zeebergs DSL-udgave. Hame optræder i Saxo bog 9.4.14, 9.4.34. JT har redigeret denne post 2021-03-17 | |||||||
| Hemming | Hemming var en dansk sagnkonge. Han levede samtidig med den tyske kejser Ludvig 1. den Fromme. | Man kan læse om Hemming hos Saxo (9. bog). | autogenereret fra registret til ADL-udgaven af Zeebergs DSL-udgave. Hemming optræder i Saxo bog 9.2. | redigeret 2021-03-15 | |||||||
| Karlhøfde | Karlhøfde var en kriger i den nordiske sagnhistorie. | Karlhøfde optræder samtidig med den historiske Harald Blåtand. | Man kan læse om Karlhøfde hos Saxo (10. bog). | autogenereret fra registret til ADL-udgaven af Zeebergs DSL-udgave. Karlhøfde optræder i Saxo bog 10.1.4ff. JT har redigeret 2021-03-19 | |||||||
| Kelther | Kelther var en svensk jarl i nordisk sagnhistorie. | Kelther optræder i sagnkredsen om Regnar Lodbrog. | Man kan læse om Kelther hos Saxo (9. bog). | autogenereret fra registret til ADL-udgaven af Zeebergs DSL-udgave. Kelther optræder i Saxo bog 9.4.26. JT har redigeret 2021-03-17 | |||||||
| Matul | Matul var en finsk konge i den nordiske sagnhistorie. | Matull | Matul optræder i sagnkredsen om Regnar Lodbrog. | Man kan læse om Matul hos Saxo (9. bog). | autogenereret fra registret til ADL-udgaven af Zeebergs DSL-udgave. Matul optræder i Saxo bog 9.4.23. JT har redigeret 2021-03-17 | ||||||
| Oluf | Oluf var i nordisk sagnhistorie en dansk konge. Han var søn af Gøtrik. | Ole | Man kan læse om Oluf hos Saxo (9. bog). | autogenereret fra registret til ADL-udgaven af Zeebergs DSL-udgave. Oluf optræder i Saxo bog 9.1. | JT redigeret 2021-03-15 og tilføjet orthography | ||||||
| Regnald | Regnald var en af Ragnar Lodbrogs sønner i nordisk sagnhistorie. | Man kan læse om Regnald hos Saxo (9. bog). | autogenereret fra registret til ADL-udgaven af Zeebergs DSL-udgave. Regnald optræder i Saxo bog 9.4.17. JT har redigeret 2021-03-17 | ||||||||
| Rådbard | Rådbard var en af Regnar Lodbrogs sønner i nordisk sagnhistorie. | Radbard | Man kan læse om Rådbard hos Saxo (9. bog). | autogenereret fra registret til ADL-udgaven af Zeebergs DSL-udgave. Rådbard optræder i Saxo bog 9.4.8, 9.4.14, 9.4.17, 9.4.33. JT har redigeret posten 2021-03-16 | |||||||
| Sigvard | Sigvard var en dansk konge i nordisk sagnhistorie. | Sigvord | Sigvard optræder i sagnkredsen om Regnar Lodbrogs sønner. | Man kan læse om Sigvard hos Saxo (9. bog). | autogenereret fra registret til ADL-udgaven af Zeebergs DSL-udgave. Sigvard optræder i Saxo bog 9.5.6. Redigeret af JT 2021-03-18 | ||||||
| Skarde | Skarde var en svensk sagnkriger. | Skarodd | Skarde optræder i sagnkredsen om Regnar Lodbrog. | Man kan læse om Skarde hos Saxo (9. bog). | autogenereret fra registret til ADL-udgaven af Zeebergs DSL-udgave. Skarde optræder i Saxo bog 9.4.17. JT har redigeret 2021-03-17 | ||||||
| Thorkil | Thorkil var en svensk jarl i nordisk sagnhistorie. | Torkel | Thorkil optræder i sagnkredsen om Regnar Lodbrog. | Man kan læse om Thorkil hos Saxo (9. bog). | autogenereret fra registret til ADL-udgaven af Zeebergs DSL-udgave. Thorkil optræder i Saxo bog 9.4.26. JT har redigeret 2021-03-17 | ||||||
| Ubbe | Ubbe var ifølge nordisk sagnhistorie en af Regnar Lodbrogs sønner og dansk vikingehøvding. | Man kan læse om Ubbe hos Saxo (9. bog). | autogenereret fra registret til ADL-udgaven af Zeebergs DSL-udgave. Ubbe optræder i Saxo bog 9.4.19f, 9.4.26ff. JT har redigeret 2021-03-17 | ||||||||
| Ulf | Ulf var en jomsviking i den nordiske sagnhistorie. | Ulv | Ulf optræder samtidig med Harald Blåtand. | Man kan læse om Ulf hos Saxo (10. bog). | autogenereret fra registret til ADL-udgaven af Zeebergs DSL-udgave. Ulf optræder i Saxo bog 10.2.1. JT har redigeret 2021-03-19 | ||||||
| Demeter | Demeter er i den græske mytologi gudinde for agerbrug, særligt kornavl. Hun er en af de olympiske guder og moder til gudinden Persefone, som hun har med Zeus. | ||||||||||
| Komos | Komos er en græsk gud for bordets glæder og selskabelig munterhed. | ||||||||||
| Artemis | Artemis er en af de olympiske guder, datter af Zeus og Leto og søster til Apollon. Hun er gudinde for jagt og beskyttelse af dyr i græsk mytologi. | Artemis er knyttet til kvindelivet og blev anråbt ved fødsler, ligesom pludselig død blandt kvinder blev tilskrevet Artemis' pile. | Artemis optræder som modsætning til Afrodite i den græske mytologi. Hun er jomfru og værner med brutalitet om sin kyskhed. | ||||||||
| Bifrost | Bifrost er et andet navn for regnbuen. I den nordiske mytologi fører den fra menneskenes land, Midgård, op til gudernes rige, Asgård. Broen vogtes af Heimdal. | Bivrøst | Navnet Bifrost kommer af det oldislandske ‘bifa’ (eller refleksiv ‘bifast’), der betyder at bævre eller bæve. | ||||||||
| Odysseus | Odysseus er en græsk sagnhelt og hovedpersonen i Homers epos, Odysseen, som skildrer hans lange og begivenhedsrige hjemrejse fra Troja til Ithaka. | Odysseus er i nyere tid især blevet berømt for sin snilde. | |||||||||
| Melisse-datter | Melisse-datter er tilnavnet til begge Melisseus døtre, Ida og Adrasteia, der i græsk mytologi tog vare på den nyfødte Zeus. | Da Rhea narrede Kronos til at spise en sten og derved reddede Zeus fra at dele skæbne med sine søskende, blev Zeus overladt til de to søstre Ida og Adrasteia. Gemt i en hule på Kreta nærede de det lille gudebarn med gedemælk, mens kureterne slog højlydt på deres skjolde, så Kronos ikke hørte barnegråden. | Man kan læse denne version af myten i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Briareus | Briareus er en af de tre hundredearmede kæmper i græsk mytologi, som er skabt af Gaia og Uranos fra den græske mytologi. | Briareus bliver sammen med sine to brødre kastet i Tartaros af Uranos. De bliver senere efter råd fra Gaia hentet op af Zeus, som de hjælper i kampen mod Kronos og de øvrige titaner. Efter kampen mod titanerne bliver de tre brødre sat som vogtere ved Tartaros' porte. | De hundredearmede findes beskrevet i Hesiods Theogoni. | ||||||||
| Poseidon | Poseidon er havets gud i den græske mytologi, søn af Rheia og Kronos. Han er gift med Amfitrite og fader til Triton. | Homers skildring af Poseidon, som en gud hvis vrede let opflammedes, har haft stor indflydelse på den senere opfattelse af Poseidon. | |||||||||
| Mekone | Mekone er en by i den græske mytologi, hvor guder og mennesker spiste deres sidste måltid sammen. | Mecone | Mikone | I følge græsk mytologi var det i Mekone, at Prometheus snød Zeus for den bedste del af offerdyret og lod ham nøjes med skind og ben, mens menneskene kunne spise kødet. | Guder og menneskers sidste fællesmåltid findes beskrevet i Hesiods Theogoni. | ||||||
| hora | En hora er enten en af de tre gudinder for naturens orden og årstiderne eller en af de tre gudinder for lov og orden i græsk mytologi. | Der findes to generationer af horai i græsk mytologi. Den første generation består af gudinder for naturens orden og bærer navnene Auxo, Thallo og Karpo. Den anden generation står for opretholdelsen af lov og orden og kendes under navnene Eunomia, Dike og Irene. | De tre horai er ikke adskilt i to generationer i Hesiods Theogoni. | ||||||||
| Dionysos | Dionysos er den græske gud for vin og ekstase. Han er søn af Zeus og kongedatteren Semele. | Dionysos er ofte afbildet ledsaget af et følge af satyrer og silener, væsner med hesteører og -haler samt en fallos. | |||||||||
| charis | En charis (pl. chariter) er en af de tre gudinder for ynde og skønhed i græsk mytologi. | ||||||||||
| muse | En muse er en gudinde for inspiration. Den græske mytologi har ni muser, som beskytter hver deres disciplin inden for de skønne kunster. | Således beskytter Terpsichore fx dansen, Kalliope episk digtning, Clio historieskrivningen etc. | Musernes anfører er Apollon. | ||||||||
| Eros | Eros er kærlighedens gud i den græske mytologi. Eros opfattes i tidlig græsk mytologi som en skabende urkraft, senere regnes han for en søn af kærlighedsgudinden Afrodite og krigsguden Ares. | I den romerske mytologi er han søn af Venus og Mars. | |||||||||
| Rhodia | Rhodia var en af okeaniderne, døtre af Okeanos og Tethys fra græsk mytologi. | Rhodeia | Rodia | Rhodia findes nævnt i Hesiods Theogoni. | |||||||
| heliade | En heliade er en nymfe, en af Helios' syv døtre i den græske mytologi. De er søstre til Faëton. | Heliaderne blev forvandlede til popler og deres tårer til rav, da de i sorg over deres broder Faëtons død forsamledes ved hans grav ved floden Eridanos. | |||||||||
| graia | En graia var en af de to eller tre gråhårede søstre (graier) i græsk mytologi, der holdt vagt for de farlige gorgoner. | De to eller tre søstre var født gråhårede og gamle. De havde kun et enkelt øje og en tand til deling mellem sig. Da Perseus drog ud efter Medusas hoved, stjal han deres øje og leverede det først tilbage, da de havde fortalt ham, hvordan han kom videre. | Man kan læse om de tre graier i Apollodors Bibliotek | ||||||||
| Kedalion | Kedalion var en ung dreng i Hefaistos' smedje på Lemnos (græsk mytologi). Orion satte ham på skuldrene og brugte ham som sine øjne, da han selv havde mistet sit syn. | Kedallion | Kedalion nævnes ikke ved navn, men kaldes blot en dreng i Apollodors Bibliothek. | ||||||||
| Melanippe | Melanippe var en nymfe, datter af Cheiron og Chariklo fra græsk mytologi. Hun havde profetiske evner, men blev forvandlet til en hoppe af Zeus, da hun afslørede gudernes hemmeligheder. | Myten om Melanippe er bedst kendt fra Ovids Forvandlinger. | |||||||||
| Hermes | Hermes er overguden Zeus' søn i den græske mytologi. Han er gudernes sendebud og gud for bl.a. veje og rejser, gevinst og frugtbarhed. | Hermes er som gud for gevinst både købmændenes, håndværkernes og tyvenes gud. | |||||||||
| Io | Io er i græsk mytologi datter af Inachos. Hun blev af Zeus forvandlet til en ko, da han ville beskytte hende mod den jaloux Hera. | Io var præstinde for Hera i Argos, men da Zeus forelskede sig i hende, blev Hera jaloux. Zeus forvandlede hende derfor til en ko. Hera havde imidlertid gennemskuet Zeus' list og satte først Argos Panoptes til at vogte over koen og senere en bremse, der drev Io til vanvid og sendte hende på flugt. | Ifølge nogle versioner af myten endte Io i Egypten, hvor hun blev til den egyptiske gudinde Isis. | Man kan læse om Io i Apollodors Bibliotek. | |||||||
| Argos Panoptes | Argos Panoptes er et uhyre med hundrede øjne i græsk mytologi. Han blev slået ihjel af Hermes, mens han for Hera vogtede over den forvandlede Io. | Argos Panoptes blev sat til at vogte Io for Hera. Hermes blev på Zeus' befaling sendt ned for at redde Io, og ved trylleri fik han lullet Argos i søvn og dræbte ham. Senere forvandlede Hera Argos Panoptes til en påfugl. | Man kan læse om Argos Panoptes i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| danaide | En danaide er i græsk mytologi en af Danaos' halvtreds døtre, som på råd fra deres fader slog deres ægtemænd ihjel på bryllupsnatten. | For at afslutte en familiefejde var danaiderne blevet gift med deres fætre, Aigyptos' halvtreds sønner. Alle på nær en enkelt slog de dog deres ægtemænd ihjel på bryllupsnatten og flygtede med deres fader i et skib til Rhodos, hvor de grundlagde Athenetemplet i Lindos. | Man kan læse om danaiderne i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Pefredo | Pefredo var en af de tre graier (gamle kvinder) i græsk mytologi. Hun var sammen med sine søstre vogter af gorgonerne. | Memphredo | Pemphredo | Pephredo | Pefredo findes beskrevet i Hesiods Theogoni. | ||||||
| Bellerofon | Bellerofon var en græsk sagnhelt, søn af den korinthiske kong Glaukos og Eurymede. Han tæmmede Pegasos og udførte forskellige helteopgaver for kong Iobates i Lykien. | Bellerophon | Bellerofon var blevet sendt til kongen i Lykien med et brev i hånden. I brevet stod, at Bellerofon skulle dræbes. Kong Iobates undlod at slå Bellerofon ihjel, men satte ham i stedet til at løse en række opgaver for sig. En af opgaverne var at slå kimæren, der hærgede i Lykien, ihjel. Flyvende på Pegasos lykkedes det Bellerofon at slå kimæren ihjel. Bellerofon endte med at få Iobates' datter til brud. | Man kan læse om Bellerofon i Apollodors Bibliotek. | |||||||
| Aleionsletten | Aleionsletten (da. omflakkelsessletten) er i græsk mytologi en slette, hvor helten Bellerofon flakkede ene rundt. | ||||||||||
| mænade | En mænade var en kvindelig tilbeder af guden Dionysos fra græsk mytologi. | Mænader (også kaldet bacchantinder) blev ofte skildret som nymfer. | |||||||||
| Semele | Semele var datter af Kadmos og Harmonia fra græsk mytologi. Hun var moder til Dionysos, som hun fik med guden Zeus. | Da Zeus havde besvangret Semele, blev Hera jaloux og lokkede Semele til at forlange at se Zeus i hans egentlige skikkelse. Zeus adlød, og Semele brændte bort i lynilden fra ham. Det var dog inden da lykkedes Zeus at fjerne fostret fra Semele. Han fik syet det ind i sit lår, hvorfra Dionysos senere forløstes. | Man kan læse om Semeles død og Dionysos' fødsel i Apollodors Bibliotek. | ||||||||
| Iokaste | Iokaste var gift med den græske sagnkonge Laios og moder til Ødipus, som hun uforvarende giftede sig med, da hun var blevet enke. | Man kan læse om Iokaste i Apollodors Bibliotek. | |||||||||
| Xanthos | Xanthos er en af de fire udødelige heste, som Hera og Hermes gav til dioskurerne i græsk mytologi. | Kildematerialet til beskrivelsen af de fire udødelige heste er sparsomt. | Achilleus' hest hed også Xanthos. | ||||||||
| kerynitiske hind | Den kerynitiske hind var i græsk mytologi en stor, smuk hind med guldhorn. Hjorten var indviet til gudinden Artemis. En af Herakles' tolv opgaver var at bringe den levende til Eurystheus. | Man kan læse om den kerynitiske hind i Apollodors Bibliotek. | |||||||||
| Herakles | Herakles var søn af Zeus og Alkmene (græsk mytologi). For at blive udødelig måtte Herakles gennem 12 år udføre 12 opgaver for kong Eurystheus. | Som ung blev Herakles stillet over for valget mellem dyd og last og valgte rigtigt. Dette motiv er vidt udbredt i europæisk litteratur, billedkunst og moralfilosofi som sindbillede på det menneske, der opnår udødelighed gennem dyd og udholdenhed i strabadser. | |||||||||
| Ymer | Ymer er urjætte fra den nordiske mytologi. Da han dræbes af Odin, Vile og Ve, danner de verden af hans krop. | Yme | Blodet bliver til vandene, selve kroppen til jorden, knoglerne til bjerge, hjerneskallen til himmelhvælvingen. Øjenbrynene bliver til Asgård, gudernes hjem. | ||||||||
| Udgård | Udgård er jætternes land i den nordiske mytologi. Det ligger uden for menneskenes land, Midgård. | ||||||||||
| Vedfolner | Vedfolner er i nordisk mytologi en høg, der sidder mellem øjnene på den navnløse ørn højt oppe i Yggdrasil. | Vedrfølnir | |||||||||
| vølve | En vølve er en spådomskyndig kvinde i nordisk religionsudøvelse og i nordisk mytologi. Der optræder vølver i både sagaer og eddakvad. | vala | vole | Når Grundtvig bruger udtrykket vølve (oftere Vola), mener han næsten altid den vølve, der har givet navn til eddadigtet Vølvens Spådom. | |||||||
| Gullveig | Gullveig er en kvindeskikkelse fra den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘guldrus’ eller ‘guldkraft’. | Gulveig | I Vǫluspá (da. Vølvens Spådom) kommer hun fra vanerne og brændes af aserne, men lever videre som en kvinde, der udøver sejd (dvs. kan spå og forhekse). | Hun opfattes indimellem som identisk med gudinden Freja. | |||||||
| Vale | Vale er søn af Odin og Rind. Kun én dag gammel dræber han Balders banemand, Høder. | Vala | Odins søn kan let forveksles med den Vale, der er søn af Loke og Sigyn. | ||||||||
| Gylfe | Gylfe var en svensk sagnkonge. | I Gylfaginning (da. Gylfes Forblændelse) fra Den yngre Edda stiller Gylfe mytologiske spørgsmål til den forklædte Odin. | I Ynglingesaga giver kong Gylfe asynjen Gefion det land, som hun på et døgn kan pløje ud af Sverige. Hun skaber sine fire sønner om til okser, og de pløjer hele Sjælland ud. Hullet bliver efter traditionen til søen Mälaren. | ||||||||
| Kronos | Kronos er en af titanerne i græsk mytologi, søn af Uranos (himlen) og Gaia (jorden). Han er fader til Zeus og hans olympiske søskende. | Kronos slugte sit eget afkom for at undslippe en spådom, der forudsagde, at han ville blive forstødt som gudekonge af et af sine egne børn. Zeus undslap sin faders forslugenhed og omstyrtede sidenhen Kronos. | |||||||||
| alf | En alf er et overnaturligt væsen i den nordiske mytologi og folketro. Alferne optræder oftest sammen med aser og vaner. | elver | Nogle opdeler dem i lysalfer (gode) og svartalfer (onde). | Etymologisk set er elvere og alfer det samme. I nordisk folketro kan de også kaldes ellefolk. Elverpiger er i besiddelse af en dragende (ofte erotisk) kraft, der kan være farlig for mennesker. De holder især af at danse, synge og spille. | |||||||
| Nitbjerg | Nitbjerg er navnet på det bjerg, hvori jætten Suttung lader sin datter Gunløde vogte digtermjøden. | Hnitbjørg | Hvytbjørg | ||||||||
| Fjørgyn | Fjørgyn er jordens gudinde i den nordiske mytologi. Sammen med Odin har hun sønnen Thor. | ||||||||||
| Tangrisner | Tangrisner er den ene af de to bukke, som Thor har spændt for sin tordenvogn. Den anden hedder Tandgnost. | Tandgrisnir | |||||||||
| Trudvang | Trudvang er navnet på Thors bolig i Asgård (nordisk mytologi). | Thrudvang | Thrudvangr | ||||||||
| Mjølner | Mjølner er navnet på Thors magiske hammer, der kommer tilbage til den, som har kastet den (nordisk mytologi). | Miǫlner | Mjǫllnir | ||||||||
| Guldfakse | Guldfakse er navnet på jætten Hrungners hest i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘guldmanke’. | Thor forærer hesten til sin søn Magni, da Magni har reddet ham ud, efter at han havde ligget under Hrungners døde krop. | |||||||||
| Grjotunagærdene | Grjotunagærdene er i nordisk mytologi det sted, hvor Thor kæmpede mod jætten Hrungner og dennes hjælper, lerkæmpen Møkkurkalve. | Grjotun | Grjotunagård | Grjotunagærdene markerer grænsen til Jotunheim, men kan også opfattes som en gård. | Snorres Edda 2012, s. 122 | ||||||
| Afrodite | Afrodite er kærlighedens gudinde i den græske mytologi. Hun er gift med smedeguden Hefaistos. | Afrodite regnes af flere antikke græske digtere for moder til Eros, ligesom Venus i den romerske mytologi er moder til Amor | |||||||||
| Hestia | Hestia er gudinde for ildstedet og beskytter af hjemmet; hun er en af de olympiske guder i den græske mytologi. | Hestia havde helligdomme i mange bystater, hvor en evig flamme brændte. Hun er den, man søger tilflugt hos, hvis man - som fremmed i en stat eller hjem - søger helle ved arnen. | |||||||||
| Udgårdsloke | Udgårdsloke er en jættekonge fra den nordiske mytologi. | Ugarthi-Loke | Utgardeloke | Udgarde-Loke | Udgårdsloke er mest kendt fra fortællingen om Thors rejse til Udgård, hvor Thor og hans ledsagere deltager i en række fysiske væddekampe, som de taber. Det viser sig dog, at Udgårdsloke har snydt og ladet dem kæmpe mod fx tanken, ilden og alderdommen. | ||||||
| Lue | Lue er en personifikation af ilden i nordisk mytologi. I skikkelse af en jætte besejrer han Loke i en ædekonkurrence, som finder sted hos Udgårdsloke. | ||||||||||
| Trym | Trym er konge over turserne (en slags jætter) i den nordiske mytologi. | Thrym | Thrymer | Trymer | Þrymr | Han optræder i Trymskvadet. | |||||
| Skade | Skade er gudinde for jagt og skiløb i den nordiske mytologi. Hun er datter af jætten Tjasse og gift med frugtbarhedsguden Njord, men deres ægteskab er ikke lykkeligt, og de har hver deres bolig. | Ifølge nogle myter er hun moder til Frej. | |||||||||
| Ottar (den Dumme) | Ottar er en relativ ukendt figur i nordisk mytologi. Grundtvig sammenblander ofte Ottar med Od, hvor Od er Frejas elskede. | Otar | Othar | Óttarr | Otter | I eddadigtet Hyndlas Sang fortælles, hvordan vølven Hyndla hjalp Freja med at udrede slægtskabsforholdene for Ottar. | |||||
| Amsvartnir | Amsvartnir er det vand i nordisk mytologi, hvori øen Lyngvi, der huser den lænkede Fenrisulv, ligger. | Ámsvartnir | Man kan læse om Amsvartnir i Gylfaginning (da. Gylfes Forblændelse). | efter Snorres Edda 2012 s. 60. Ámsvartnir: Jessen har Amsvartne | |||||||
| Eldir | Eldir er en træl fra den nordiske mytologi. Sammen med Finnafeingur varter han op ved et ølgilde hos Ægir. | ||||||||||
| Finnafeingur | Finnafeingur er en træl fra den nordiske mytologi. Han varter op ved et ølgilde hos Ægir, og gør det så godt, at Loke paradoksalt nok slår ham ihjel. | ||||||||||
| Laufey | Lokes mor hedder enten Laufey eller Nál og er formentlig af jætteslægt. | Løvø | Om Lokes slægtskab med Laufey kan man læse i 👤Snorres Edda,Gylfaginning (da. Gylfe Forblændelse), kapitel 32. | ||||||||
| Hel | Hel er dødsrigets gudinde i nordisk mytologi, datter af Loke. Betegnelsen bruges også ofte om hendes rige. | Hela | Hæl | ||||||||
| valkyrie | En valkyrie er en kvindelig guddom i den nordiske mytologi. Valkyrierne adlyder Odin og udvælger (kårer) de krigere, der skal falde på slagmarken (valen). | ||||||||||
| Elvidnir | Elvidnir er navnet på en hal hos dødsgudinden Hel i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘regnfugtig’. | Éljúðnir | |||||||||
| Fallanda Forad | Fallanda Forad er i nordisk mytologi navnet på tærsklen til Hels bolig. Navnet betyder faldende uheld. | Fallanda-forað | form efter s. 59 i Snorres Edda 2012 | ||||||||
| Kar | Kar er navnet på sengen hos dødsgudinden Hel i den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘sygeleje’. | Kavr | |||||||||
| Blikjanda Bøl | Blikjanda Bøl er i nordisk mytologi navnet på sengeforhænget hos Hel. Navnet kan oversættes til ‘strålende mén’. | Snorres Edda 2012 | |||||||||
| ægirsdatter | En ægirsdatter er en af den nordiske havgud Ægirs ni døtre, hvis navne alle står i forbindelse med havet. | ||||||||||
| Gefion | Gefion er en asynje (dvs. kvindelig as, gudinde) med træk af frugtbarhedsgudinde. Med sine fire sønner, omskabt til okser, pløjer hun på kun ét døgn Sjælland ud af Sverige. | ||||||||||
| Gest hin blinde | Gest var en skikkelse i den nordiske sagnhistorie. Han var en mægtig mand i Reidgotaland (Jylland). | Gestur | Gæst | Han optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. | I forbindelse med en kamp på gåder og viden har Odin påtaget sig Gests skikkelse, så Gest kan vinde kampen. | Han kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning. | Ifølge Sagaen om Regnar Lodbrog var Reidagotland dog både Jylland og de vendigske lande. VAP sept. 2013 | ||||
| Roar | Roar var en dansk sagnkonge af skjoldungeslægten, der regerede omkring Lejre. | Hroar | Ro | Roe | Roar var broder til Helge, med hvem han delte magten, således at Roar regerede landet, og Helge herskede på havet som søkonge. | Roar var den danske sagnkonge Halvdans andenfødte søn. | Man kan læse om Roar hos Saxo (2. bog) | ||||
| Halvdan | Halvdan var en dansk sagnkonge. Han optræder i flere traditioner. Hos Saxo er Halvdan søn af Frode den Første. Han var fader til Roar og Helge. | Healfdene | I angelsaksisk tradition er han søn af Beov Skjoldsøn og fader til bl.a. sagnhelten Heregar. | Halvdan optræder hos Saxo (2. bog), i sagalitteraturen og i Sangen om Bjovulf. | Krigstogtet under sagnheltene Hnæf og Hengist fandt sted i Halvdans dage. | ||||||
| Helge Hundingsbane | Helge var ifølge Saxo en dansk sagnkonge af skjoldungeslægten (2.bog). Han var bror til Roar, med hvem han delte magten, således at Roar regerede landet (omkring Lejre), og Helge var søkonge. Ifølge norrøn sagnhistorie var Helge af vølsungeslægten, søn af Sigmund og halvbroder til Sigurd Fafnersbane. | Halga (angelsaksisk) | Hella | Hos Saxo er Helge søn af kong Halvdan og far til Rolf Krake. | I Det andet kvad om Helge Hundingsbane fra Den ældre Edda kan man læse om Sigrun og Helge Hundingsbane. Heri skildres Helges store og gengældte kærlighed til Sigrun. Efter sin død fik Helge som genfærd lov til at besøge Sigrun, og de lå sammen en hel nat. Efterfølgende døde hun af sorg over, at han ikke længere kunne komme tilbage til hende. | Helge optræder hos Saxo, i Vølsungernes saga, i Den ældre Edda, og i Sangen om Bjovulf. | |||||
| Høder | Høder er Odins blinde søn, der ved Lokes mellemkomst kommer til at skyde og dræbe sin bror, Balder, med en pil af mistelten. | Hoder | Hødur | Høther | Hos Saxo (2. & 3. bog) er Hoder/Høtherus en sagnkonge eller halvgud. | ||||||
| Nanna | Nanna er den nordiske gud Balders elskede hustru, datter af Nef. Hun følger Balder på ligbålet, da han er død. | Nanne | I 👤Snorres Edda hører Nanna til aserne, mens hun hos Saxo er et menneske. | Navnet Nanna optræder dog også andre steder i de oldislandske kilder, hvor der ikke er nogen sammenhæng med Baldermyten. | |||||||
| yngling | Ynglingerne udgør en kongeslægt fra den nordiske sagnhistorie. Medlemmer heraf mente, at de nedstammede fra Yngve-Frej, dvs. Frej. | De yngre generationer af slægten kaldes også skilfinger. | |||||||||
| Fjøtle | Fjøtle var navnet på en skilfing, som blev gift med den danske sagnkonge Halvdans datter. | Fjotle | Fjøtle var søn af eller nevø til sagnhelten Sigmund og optræder i Sangen om Bjovulf. | ||||||||
| Sigurd Fafnersbane | Sigurd Fafnersbane var en helt fra den nordiske sagnhistorie, af vølsungernes slægt. Som det fremgår af hans tilnavn, dræbte han bl.a. dragen Fafner. Hans elskede hed Brynhild. | ||||||||||
| Gjuke | Gjuke var en burgundisk sagnkonge og stamfader til gjukungerne (også kaldet nibelungerne). | ||||||||||
| Andvare | Andvare er en dværg fra nordisk mytologi. I skikkelse af en gedde vogter han nidkært over sin skat og sin ring. | Andvar | Da det lykkedes Loke at få franarret Andvare skatten, kastede Andvare en forbandelse på ringen og skatten, således at den, der ejede ringen eller hele skatten, skulle dø. | ||||||||
| nibelunge | Nibelungerne udgør en slægt i nordisk sagnhistorie. De er efterkommere af sagnkongen Gjuke og kaldes derfor også ofte for gjukunger. | Nibelunch | niflung | niflunge | Mest kendt er Gunnar, Høgne og Guttorm, der dræbte Sigurd Fafnersbane. Herved kom de i besiddelse af nibelungeskatten. | Den tyske komponist Wagner brugte motiver fra historierne om nibelungerne i sin Nibelungenring. | |||||
| Atle | Atle var en hunnerkonge i nordisk sagnhistorie. Han blev gift med Sigurd Fafnersbanes enke, Gudrun. | Atli | Atle er broder til Brynhild. | ||||||||
| Jørmunrek | Jørmunrek var en gøtisk sagnkonge, der giftede sig med Svanhild, datter af Sigurd Fafnersbane. | Jormenrik | Jormunrek | Jørmunrek omtales i Snorres Edda, hvor han mistænker sin søn, Randve, for at have en affære med Svanhild. Jørmunrek lader sin søn hænge. | |||||||
| Sørle | Sørle var en kongesøn i nordisk sagnhistorie. Han var søn af kong Jonakr og Gudrun. | Sörli | I eddadigtet Hamðismál (da. Sangen om Hamder) fortælles det, hvordan Jonakrs sønner, Hamder og Sørle, drager til goterkongen Jørmunrek (Ermanaric) for at hævne deres halvsøster, Svanhilds, grusomme død. | ||||||||
| Hamder | Hamder var en kongesøn i nordisk sagnhistorie. Han var søn af kong Jonakr og Gudrun. | Hamdir | Hamðir | Hamder optræder i sagnkredsen om vølsungerne. | |||||||
| Svanhild | Svanhild var en gøtisk kongedatter i nordisk sagnhistorie. Hun var kendt for sin store skønhed og var datter af Sigurd Fafnersbane og Gudrun. Senere blev hun blev gift med Jørmunrek. | Svanild | Svanhild omtales bl.a. i Snorres Edda, hvor Jørmunrek mistænker sin søn, Randve, for at have en affære med Svanhild. Jørmunrek lader derpå sin søn hænge og Svanhild trampe ihjel af heste. | Svanhild er hos Saxo en dansk sagndronning (8. bog). | Saxo 8.10.10.ff. | ||||||
| Asløg | Asløg var i nordisk sagnhistorie datter af Sigurd Fafnersbane og Brynhild. For at skjule sin sande identitet levede hun en tid under dæknavnet Kraka. | Aslaug | Asløg blev gift med Ragnar Lodbrog og efterfølgende mor til Sigurd Orm-i-øje. | Hun nævnes bl.a. i Snorres Edda og i Ragnarssona þáttr (da. Totten om Ragnars sønner). | |||||||
| Morgan le Fay | Morgan le Fay var en trolddomskyndig kvinde og Arthurs halvsøster i legenderne om kong Arthur og hans riddere (engelsk/bretonsk litteratur og sagnhistorie). | I de tidligste udgaver af legenderne om Arthur optræder Morgan le Fay først og fremmest som en trolddomskyndig kvinde på øen Avalon. Senere får hun rollen som Arthurs fjende. | |||||||||
| Hera | Hera er overguden Zeus' hustru i den græske mytologi. Hun er fødselsgudinde og har særlig opmærksomhed rettet mod kvindelivet. | Hera skildres i græsk mytologi ofte som den jaloux hustru, der skinsygt jagter sin mands elskerinder. | |||||||||
| Hefaistos | Hefaistos er ild- og smedegud i den græske mytologi. Han er gift med kærlighedsgudinden Afrodite. | Hephæstos | Hefaistos er halt fra fødslen og kastes derfor ned fra Olympen af Hera. Han reddes af havgudinden Thetis, vokser op og ægter gudinden Afrodite. Ægteskabet mellem Hefaistos og Afrodite er dog ikke lykkeligt, og Afrodite bedrager ham med krigsguden Ares. | ||||||||
| Persefone | Persefone er kornets gudinde og underverdenens dronning i den græske mytologi. Hun er datter af Zeus og Demeter og gift med Hades. | Persefone blev bortført af Hades og eftersøgt jorden rundt af sin moder, Demeter. Da hun endelig blev fundet hos Hades, var det for sent, da hun forinden havde spist en kerne fra et granatæble og således lænket sig til dødsriget. | Persefone tilbringer en tredjedel af året i underverdenen og to tredjedele på jorden. | ||||||||
| Leto | Leto er en græsk gudinde, mor til de olympiske guder Artemis og Apollon, som hun har med Zeus. | Lito | Da Leto skulle nedkomme med Artemis og Apollon, måtte hun lede længe efter et sted, hvor hun kunne føde i skjul for den jaloux Hera. Først da hun kom til Delos, en flydende ø, fik hun lov at blive mod et løfte fra Zeus om, at øen skulle blive bundfast. | Man kan læse om Apollon og Artemis' fødsel i Apollodors Bibliotek | |||||||
| Ares | Ares er en græsk krigsgud. Han er gud for den blodige kamp på krigspladsen. Han er søn af Zeus og Hera. | ||||||||||
| Selene | Selene er månegudinde i græsk mytologi. Hun er søster til Eos, Morgenrøden, og til solguden Helios. | Selene findes beskrevet i Hesiods Theogoni. | |||||||||
| Eos | Eos er gudinde for morgenrøden i græsk mytologi. Hun er søster til Helios (solen) og Selene (månen). | Eos er mor til stjernerne og vindene, som hun har sammen med sin mand Astraios. | |||||||||
| Uffe hin Spage | Uffe hin Spage var en dansk sagnhelt og kongesøn. Tilnavnet henviser til hans foregivne vaghed, men kan også betyde forstandig. | Uffe den Spage | Man kan læse om Uffe hin Spage hos Saxo (4. bog). Her er han søn af den danske sagnkonge Vermund. | Hos Saxo optræder Uffe som dum og dorsk, indtil Danmark er ved at bliver overtaget af sakserne. I en kamp på en ø i Ejderen, hvor Uffe efter aftale kæmper ene mand mod to saksere, lykkes det ham at overvinde begge, hvorefter truslen sydfra er afværget (4. bog). | |||||||
| Plutos | Plutos er en personifikation af rigdom i den græske mytologi. Hos Hesiod og i de eleusinske mysterier er han søn af Demeter. | Plutos blev ofte brugt som allegorisk figur, fx hos Aristofanes. Han havde ingen selvstændig kult. | |||||||||
| Thrond med Næsen | Thrond med Næsen var en svensk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. | Thrand med Næsen | Man kan læse om Thrond med Næsen hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,4 | |||||||
| Brat Jyde | Brat Jyde var en dansk kriger i sagnkongen Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Man kan læse om Brat Jyde i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,2,4 | ||||||||
| Dag Grenske | Dag Grenske var en norsk høvding og bersærk i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Dahar Grenski | Tilnavnet skyldes, at han kom fra Grenland, dvs. den nedre del af Telemarken. | Man kan læse om Dag Grenske i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo: 8.2.7 | ||||||
| Øsadel | Øsadel var i nordisk sagnhistorie en norsk bersærk i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Eisedull | Ejsaddel | Høsedull | Høse hin Dulle | Man kan læse om Øsadel i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | normform: Lassen, Oldtidssagernerne, 2016, Saxo 8; se Saxo bog 8.2.7 | ||||
| Alfaren | Alfaren var søn af den nordiske sagnkriger Gandalf den Gamle og kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Álfarinn | Man kan læse om Alfaren i Skjoldungernes Saga. | normform: Lassen, Oldtidssagernerne, 2016 | |||||||
| Egil Skeløje | Egil Skeløje var en svensk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. | Egill Skialgi | Eigil hin Skeeler | Man kan læse om Egil Skeløje i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,1 | ||||||
| Dal den Digre | Dal den Digre var i nordisk sagnhistorie en vendisk fyrste og kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Dal | Dag hin Digre | Man kan læse om Dal den Digre hos Saxo (7. & 8. bog). | Saxo 7,10,0; 8,2,4 | ||||||
| Duk Vender | Duk Vender var en vendisk fyrste og kriger i den danske sagnkonge Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Duk Vende | Man kan læse om Duk Vender hos Saxo (7. & 8. bog). | Saxo 7,10,9; 8,2,4 | |||||||
| Sigmund fra Sigtuna | Sigmund var en svensk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. | Man kan læse om Sigmund i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,11 - I kap.8 kalder Saxo Sigmund for markedskæmpen | ||||||||
| Froste Tranlampe | Froste Tranlampe var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Froste Lampe | Frost-Taal | Kole-Froste | Tola-Froste | Man kan læse om Froste Tranlampe i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,11. Tola-Froste fra Lassen, 2016. | ||||
| Alf den Overmodige | Alf den Overmodige var i nordisk sagnhistorie en svensk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Alf Storsnude | Man kan læse om Alf den Overmodige hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,11, fra Uppsala | |||||||
| Saga-Erik | Saga-Erik var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Erik Bradse | Sokne-Erik | Man kan læse om Saga-Erik i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,8 | ||||||
| Thorkil Gotlænder | Thorkil Gotlænder var trods navnet en norsk kriger i den gøtiske sagnkonge Rings hær ved Bråvallaslaget. | Thorkild Gothe | Thorkild Theler | Man kan læse om Thorkil Gotlænder i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,7; 8,4,6 | ||||||
| Thorleif den Ihærdige | Thorleif den Ihærdige var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Thorleif Trodsig | Man kan læse om Thorleif den Ihærdige i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Lassen, 2016: Thorlejf Goter | Saxo 8,3,7 | ||||||
| Regnald Russer | Regnald Russer var en russisk sagnkonge og i nogle kilder barnebarn til Rådbard. Han var kriger i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Man kan læse om Regnald Russer i Skjoldungernes Saga og hos Saxo (8. bog). | Saxo, 8,3,12 f. | ||||||||
| Gjøde Opsal | Gjøde Opsal var en sagnfigur, som ifølge folketroen boede i en hule i Møns Klint. | Jetten fra Opsal | Jon Opsal | Jætten Opsal | Jøden af Upsala | ||||||
| Gerud | Gerud var en dansk sagndronning, der var gift med Horvendel og mor til Amled. | Gerthelil | Gertrud | Man kan læse om Gerud hos Saxo (3. bog). | |||||||
| Dan den StolteUffesøn | Dan var en dansk sagnkonge. Han var så berygtet for sit hovmod, at man gav ham tilnavnet den Stolte. | Man kan læse om Dan hos Saxo (4. bog). | Kilde: Saxo Bog 4, kap. 6,1 = Zeeberg Bind 1, s. 269 | ||||||||
| Snirtir | Snirtir var navnet på den danske sagnhelt Bjarkes sværd. | Snitteren | Man kan læse om Snirtir hos Saxo (2. bog) | Saxoregistret | |||||||
| Aiolos | Aiolos er vindenes gud i den græske mytologi. | ||||||||||
| Glæsesvoldene | Glæsesvoldene er et stednavn i den nordiske mytologi og sagnhistorie. Det fandtes i det jordiske Jotunheim (højfjeldsområde i Norge). | Glæsisvellir | Glæsmarken | Stedet optræder i sagnkredsen om sværdet Tyrfing. Navnet betyder de glimtende eller skinnende sletter. | Glæsesvoldene kendes fra Hervarar saga ok Heiðreks (da. Sagaen om Hervør og Hejdrek), der har rod i germansk heltedigtning. | Normform fra Anette Lassen 2016, Oldtidssagaerne, bind 2, se også wiki: https://en.wikipedia.org/wiki/Gl%C3%A6sisvellir | |||||
| Tord | Tord var en dansk sagnkonge, far til Norne-Gæst. | Thord | Þorðr (oldisl.) | Man kan læse om Tord i Norna-Gests þáttr (da. Totten om Norne-Gæst). | |||||||
| Kul den Krasse | Kul var søn af sagnkongen Kul Pukkelryg fra Indien. Kul den Krasse omtales i Þorsteins saga Víkingssonar (da. Torsten Vikingssøns saga). | Kolr inn krappi | G. antager i Heimdall, at Koller (Kol) hos Saxo måske er Kul den Krasse (s. 105); Oldtidss. bd. 4, s. 181 | ||||||||
| Ørneklippen | Ørneklippen er navnet på et forbjerg på Götalands kyst. Det lå i nærheden af det sted, hvor sagnhelten Bjovulf kæmpede med en drage og faldt. | Ørneklippen optræder i Sangen om Bjovulf. | |||||||||
| eoternes land | Eoternes land er navnet på det område, som det frisiske sagnfolk eoterne beherskede. Det lå i det nuværende Frisland. | ||||||||||
| Skelfir | Skelfir var en svensk sagnkonge, der har givet navn til skilfingerne. | Skelfer | Skelver | Skilfir | |||||||
| Ufred | Ufred var Eglafs søn og talsmand (thyle) hos den danske sagnkonge Roar. Han optræder i Sangen om Bjovulf. | Ūn-ferð | Unferð | Ufred forhånede Bjovulf, men lånte ham alligevel siden sit sværd, Runting. | |||||||
| Herkja | Herkja var tjenestepige hos hunnerkongen Atle (tidlig germansk/nordisk middelalderhistorie). | Herkja optræder i Det tredje Gudrunskvad (nordisk sagnhistorie). | |||||||||
| Angra Mainju | Angra Mainju er den onde af tvillingeånderne i den persiske religion zarathustrisme (zoroastrisme, parsisme). | ||||||||||
| Gambaruk | Gambaruk var en dansk sagnkvinde, mor til Åge og Ebbe, longobardernes første konger. | Gambara | Man kan læse om Gambaruk hos Saxo (8. bog) | Saxoregistret | |||||||
| Aias den Store | Aias var en græsk sagnhelt, som deltog i belejringen af Troja. | Aias konkurrerede efter Achilleus' død med Odysseus om hans efterladte våben. Aias tabte, og skammen drev ham til selvmord. | kilde: http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Litter%C3%A6re_skikkelser_i_antikken/Aias_den_Store | ||||||||
| Bemune | Bemune var en kriger i den nordiske sagnhistorie. Han kæmpede som sørøver sammen med Starkad (Stærkodder) og Frakke. | Bemon | Bemund | Man kan læse om Bemune hos Saxo (6. & 8. bog). | Zeebergs register: Bemune, nordisk sagnkæmpe, 6.5.8ff, 8.2.7 | ||||||
| palladion | Palladion er navnet på skytsstatuen i en antik by. | Det mest berømte palladion beskyttede Troja indtil byens fald. Den latinske form, palladium, anvendtes på Grundtvigs tid også i den overførte betydning ‘beskyttelse, værn’. | kilde: Prescendi, Francesca (Geneva). "Palladion, Palladium." Brill’s New Pauly. Antiquity volumes edited by: Hubert Cancik and , Helmuth Schneider. Brill Online, 2014. Reference. Statsbiblioteket Aarhus Universitets Biblioteket Tidsskriftafdelingen. 19 August 2014 http://referenceworks.brillonline.com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/entries/brill-s-new-pauly/palladion-palladium-e904560 First appeared online: 2006 First Print Edition: 9789004122598, 20110510 | ||||||||
| Hame | Hame var i nordisk sagnhistorie en kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Man kan læse om Hame hos Saxo (8. bog). | NB. I Zeebergs register gøres denne Hame til den samme som i bog 6,5,17 f. - men han blev jo splittet midtad af Starkad (Stærkodder). Derfor er han oprettet her, se Saxo 8.2.6 | ||||||||
| Hå | Hå var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger i den danske kong Harald Hildetands hær ved Bråvallaslaget. | Man kan læse om Hå hos Saxo (8. bog). | Saxo 8.2.7 | ||||||||
| Holm | Holm var i nordisk sagnhistorie en konge i den gøtiske kong Rings hær ved Bråvallaslaget. | Man kan læse om Holm hos Saxo (8. bog). | Saxo 8,3,12. | ||||||||
| Bjørn | Bjørn var i nordisk sagnhistorie en norsk kriger, der blev fældet af den danske kong Ømund. | Man kan læse om Bjørn hos Saxo (8. bog). | Saxo 8.7.7 | ||||||||
| Vandilsvi | Vandilsvi var i den nordiske sagnhistorie et stednavn, som var knyttet til sagnet om Sigrun og Helge Hundingsbane. | Stedet er opkaldt efter Vandil, der var en søkonge (sørøver). | Vandilsvi er nævnt i Det andet kvad om Helge Hundingsbane. | ||||||||
| Turid Gunløgsdatter Tidsel | Turid Gunløgsdatter Tidsel optræder i den islandske sagalitteratur og var moder til Illuge Sorte. | ||||||||||
| Ønund Ejlivssønpå Mosfjeld | Ønund Ejlivssøn på Mosfjeld optræder i den islandske sagalitteratur. Han var en gode (folkevalgt leder) på Island og fader til Ravn Ønundssøn. | ||||||||||
| Endride | Endride optræder i den islandske sagalitteratur og var broder til Ravn Ønundssøn. | ||||||||||
| Bergfin | Bergfin optræder i den islandske sagalitteratur og var en norsk sømand. | ||||||||||
| Tororm | Tororm optræder i den islandske sagalitteratur. | ||||||||||
| Kybele | Kybele er en frygisk frugtbarhedsgudinde. Hun er knyttet til bjerge og vilde dyr, især løven. I 400-tallet f.Kr. dukkede Kybele op i græske havnebyer, hvor hun i helleniseret form kaldtes den store moder (lat. Magna Mater) og identificeredes med de græske gudinder Rhea og Demeter. Der var en omfattende Kybelekult i Romerriget. | ||||||||||
| Homonoia | Homonoia er en græsk gudinde for enighed og samhørighed. | Homonoiakulten blev udbredt i de græske bystater i det 4. årh. | |||||||||
| Goll | Goll er en valkyrie fra den nordiske mytologi. Navnet betyder ‘kamp’. | Gøll | |||||||||
| Bermer Rise | Bermer Rise var en nordisk kæmpe og sagnhelt, der optræder i folkeviser. | Bærmeris | Rise betyder her kæmpe. | ||||||||
| Volker von Alzey | Volker von Alzey var en burgundisk ridder og spillemand, som kendes fra tysk sagnhistorie. | Man kan læse om Volker von Alzey i Niebelungen Lied. | https://www.germanistik.uni-bonn.de/institut/abteilungen/germanistische-mediavistik/forschung/promotionsvorhaben/die-figur-volkers-im-nibelungenlied.-held-und-kuenstler | https://de.wikipedia.org/wiki/Volker_von_Alzey | |||||||
| Elpis | Elpis er en personifikation af håb og forventning i græsk mytologi. | https://www.theoi.com/greek-mythology/personifications.html. Normform: grundtvig fordansker: Haabet |