Grundtvig, N. F. S. Tale ved åbningen af Marielyst Højskole 2. november 1871

Oversigt over manuskripter og tryk

Manuskripter

Der er ikke bevaret manuskripter til værket.

Førstetrykket

Nummer i Bibliografien: 1466.

Grundtvigs tale ved åbningen af vinterskolen på Marielyst Højskole den 2. november 1871 publiceredes første gang i avisen Dansk Folketidende, den 10. november 1871, nr. 45.

Talen har ingen selvstændig titel, men gengaves i en generel skildring af hele åbningshøjtideligheden. Skildringen har titlen “Grundtvigs Højskole” og står over tre spalter på s. 177. Talen står over en spalte.

Dansk Folketidende blev udgivet og redigeret af 👤Sofus Høgsbro og tryktes i København på J. Cohens bogtrykkeri.

Senere tryk

Talen blev optrykt i Fædrelandet, den 13. november 1871, nr. 264, s. 1.

Bibliografisk beskrivelse

Anvendte eksemplarer

  • Eksemplar i årgangsindbinding fra Det Kongelige Bibliotek, Aarhus (Eks. nr. 1).
  • Grundtvig-Bibliotekets eksemplar (beskåret og indbundet).

Eksemplar 1 er valgt som tekstgrundlag og har afgivet faksimiler til udgaven. Fotograferingen er foretaget af Henrik Storgaard Sørensen på Det Kongelige Bibliotek, Aarhus.

Dansk Folketidende

Klik her for at få en bibliografisk beskrivelse af Dansk Folketidende.

Intern varians

Der er ikke konstateret intern varians imellem de benyttede eksemplarer.

Tekstkritik

Anvendt litteratur