✂ Vi har vel alle hørt, hvad her, hvor 📌Nordens ►Krøniker har hjemme, maa høres idelig, at Drømmene har som allevegne spillet en vigtig Rolle hos vore ►Fædre, da man derved især søgte at udforske det Tilkommende, som andre Hedninger især vilde gjætte sig til af Rovfuglenes Flugt og Skrig eller Offerdyrenes Indvolde. Dette var imidlertid Noget, som jeg i min Ungdom ikke godt kunde finde mig i, fordi jeg vel saa godt som nogen af vore gamle Skjalde søgte Oplysning i de vaagne Drømme, men fandt i mine virkelige Drømme ►sædvanlig kun ►Uglebilleder af det Forbigangne, som at jeg skulde staae op, naar jeg laae i min sødeste Søvn, eller skulde op til Examen, naar jeg ikke kunde et Ord af min ►Lexe. Paa mine gamle Dage blev jeg dog baade venlig og daglig bedre forligt med Drømmene som Varsler for det Tilkommende, idet jeg baade huskede, der staaer i ►Hovedbogen: “►eders unge Karle skal have Syner, eders Ældste skal have Drømme”, og da jeg tillige oplevede i Drømme at see mig selv ifærd med at tale i Forsamlinger om, hvad der skulde skee herefter ikke blot i 📌Tyskland og 📌Frankrig, hvorom hele 📌Europa drømmer, men først og sidst om, hvad der skal skee i vort 📌Høinorden og i vort lille 📌Danmark, hvorom man næsten kun i 📌Sønderjylland synes det Umagen værdt at ►spørge.
✂ Saaledes drømte jeg mig da ogsaa forleden Nat ifærd med at tale her om hvad her skulde skee i Lighed med, hvad der endnu i 👤Ølenschlægers og min Barndom hos os var en yndet Børneleg, idet to Halv-Chor drog fræm med Omkvædet:
✂
Rige Fugl kommer susende,
Kommer brusende
Over Bjerge og over Dale.
Og seer du det, du fattig Fugl,
Hvor mine ►Fjedre de ►prale!
✂
Fattig Fugl kommer hinkende,
Kommer ►linkende
Over Agre og over Enge.
Og seer du det, du rige Fugl,
Hvor mine ►Fjedre de hænge!
Og ►est du ►rund, som du ►est rig,
Saa kom mig til Hjælp udaf Naade!
✂ Og see, nu staar jeg allerede her og forudsiger dristig, at denne Børne-Ramse om ►den rige og den fattige Fugl vil i Fremtiden bidrage mægtig til at besvare det brændende Spørgsmaal, hvad de saakaldte Folke-Aander egenlig er andet end vindtørre Begreber om, hvad der engang var levende Kilder til Folkenes Modersmaal og Manddomsværker, ja jeg vil lægge til, at i 📌Danmark, hvor man har gjemt Børneramsen og vil tage den mest barnlig, der vil man ogsaa see Folkeaanden vise sig i Skikkelse af en lille fattig Fugl, der synger sig rig og synger Folket glad og lykkelig ved at bede den rige Fugl, som er Menneske-Slægtens Aand, om Lidt af hans ►Overflødighed.
✂ Thi det skal prises som den gyldne Middelvei mellem at forgude og fornægte Folke-Aanden, som altid lever, flyver og virker som en Sang-Fugl og virker velgjørende i samme Grad, som Sangen tiltaler Folke-Hjertet og finder der en yndig, men sagte ►Gjenlyd. Det er derfor mit Ønske ved Dag og ved Nat, at den danske, nordiske Folkesang Aar for Aar maa lyde mere levende paa den folkelige Høiskole til Stadfæstelse af vore ►Fædres og ►Mødres lyseste ►Morgen-Drømme!