1. Til 👤Chr. Molbech.
✂ (Med “►Maskeradeballet” 1808.)
✂
Med bange Anelser jeg stirred
Paa Fremtids dunkle Runestav;
Da ►Dværge Runerne ►forvirred,
Og Øiet sank i 📌Danmarks Grav,
Og Øret hørte sælsomt lyde
Det ►høie Sørgekvad i 📌Nord.
Det var det, som jeg vilde tyde,
Og vække — om jeg kunde — 📌Nord.
✂
41For Synet skjalv jeg selv og bad
►Alfader, at det Sørgekvad
Ei ►sjunges maa i lange Tider.
Men — Kraften sover, yppig groe
De Edder-Urter, — tør jeg troe,
At ei det hen mod Enden ►lider?
✂
21
(PS)
O, troer du, Kraften vaagne kan
Og stolt fornye de svundne Dage,
At Solen har for 📌Danmarks Land
En varig Straale ►end tilbage, —
Da deel med mig din søde Tro!
Og Trøst og Haab og salig Ro
Skal Frygten af min ►Barm udjage.