Grundtvig, N. F. S. Til Chr. Molbech

40

1. Til 👤Chr. Molbech.

(Med “Maskeradeballet” 1808.)

1

Med bange Anelser jeg stirred
Paa Fremtids dunkle Runestav;
Da Dværge Runerne forvirred,
Og Øiet sank i 📌Danmarks Grav,
Og Øret hørte sælsomt lyde
Det høie Sørgekvad i 📌Nord.
Det var det, som jeg vilde tyde,
Og vække — om jeg kunde — 📌Nord.

2

41For Synet skjalv jeg selv og bad
Alfader, at det Sørgekvad
Ei sjunges maa i lange Tider.
Men — Kraften sover, yppig groe
De Edder-Urter, — tør jeg troe,
At ei det hen mod Enden lider?

3

O, troer du, Kraften vaagne kan
Og stolt fornye de svundne Dage,
At Solen har for 📌Danmarks Land
En varig Straale end tilbage, —
Da deel med mig din søde Tro!
Og Trøst og Haab og salig Ro
Skal Frygten af min Barm udjage.