↩
42Derfor staaer med bunden Tunge
Liden Fugl dit Øre nær,
Veed ei ret, om han tør ►sjunge,
Kan dog ►end ei tie ►kvær,
Kviddrer: siig mig ►Dannekvinde!
►Tør jeg nævne dig Veninde?
►Tør jeg ei, jeg dog ei dømmer,
Kviddrer, mens jeg ►Kalken tømmer:
►Bladet skal engang sig vende,
Da skal du og Fleer mig kiende,
Om ei før, saa naar vi glade
Skue hist paa Bogens Blade
Navnene paa dem, som vilde
Vandre fromt til Livets Kilde.