Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Skriftemaal og Altergang

Nu derimod, da Sognebaandet er løst, og Præste-Friheden derved blevet taalelig for Christne selv med den ømmeste Samvittighed, nu burde den verdslige Øvrighed dog aabenbar ikke lade sig forblinde af Hierarkerne eller lade sig kyse af deres latterlige Jeremiader, men lukke Øinene op for den soleklare Oplysning, at naar man har givet virkelig Religions-287Frihed og dog vil beholde en Folkekirke, da maa man enten gjøre Stillingen deri ligesaa aandelig fri, som den er udenfor, eller ogsaa maa man være belavet paa kun at beholde Hierarker og aldeles ligegyldige eller slaviske Sjæle i Folkekirken, medens alle oplyste, kraftige og frisindede Ordførere træde ud og adsplitte Folket, ligesaavel i borgerlig, som i kirkelig Henseende, mens den hierarkiske og slaviske Folkekirke daglig mere forstenet og daglig mere forbistret over de ærgerlige, men aandelig overlegne Secter og Kjætterier, plager Øvrigheden for et Korstog imod dem. Jeg, som blev den sidste Martyr for den Danske Stats-Kirke, men som desuagtet er blevet Forkæmper for den fri Folkekirke, burde jo dog i den Danske Regjerings Øine være en paalideligere kirkelig Raadgiver end alle de Bisper, som i Farens Stund ikke har vovet eller lidt det mindste, men vil kun nu høste Ære og Fordeel af Seieren, og finder, at han, der blev graa som hyperorthodox Lutheraner, nu ikke nær er luthersk nok, fordi han vil have Hierarkiet eller Præste-Herskabet med christeligt Skin, men med borgerlig Virkning, ikke blot tophugget, som det blev ved 👤Luther, men med Rod oprykket.