Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Skriftemaal og Altergang

Jo mere vi nemlig betænker, hvad Herrens Indstiftelser, og navnlig Herrens Bord, skulde være baade for hans Menighed og for Verden, des klarere maa det staae for os, at hverken er de, ikke heller kan de under nærværende Omstændigheder blive hvad de skulde være, og at navnlig Herrens Nadver, uddeelt iflæng uden al Bord skik, saa vi byder dem til Herrens Bord, som vi aldrig vilde taale ved vort eget Bord, behandles saa uværdig, at vi derpaa maa anvende Apostelens Ord: dette er slet ikke at holde Herrens Nadver, deraf Sygeligheden hos eder og deraf Søvnen! At herpaa nu umulig kan raades chri stelig Bod ved en Kirketugt, som udgik fra en Majoritet enten i et Clausensk Kirke284raad eller paa et Brammersk Landemode, det maa jo for alle christelig oplyste Præster være indlysende, blandt andet, fordi det maatte blive Fleerheden af Folkekirkens Medlemmer, der af christelige Grunde maatte udelukkes fra Nadveren, og man vil dog vel ikke vente eller forlange, at Fleerheden skal indføre en Kirketugt, hvorved den udelukker sig selv. Kun naar Folke-Kirken vil gaae til den Sandheds Bekjendelse, at den er ikke 👤Christi, men Kongens og det Danske Folks Kirke, som kun ved at taale aandelig Frihed kan beholde 👤Christi Frimenighed hos sig, og naar Folkekirken desaarsag tillader sine Præster at forrette og forvalte Sacramenterne, hver efter sin bedste Overbeviisning om Herrens Mening med dem og den apostoliske Beskrivelse af dem; kun da kan de christelige Præster i deres Frimenigheder indføre saamegen Bordskik, som de og deres Kirkegængere er enige om at kræve og at taale, og først da kan det vise sig, at Herrens Bad og Herrens Bord, naar de virkelig svarer til hans Indstiftelse, endnu kan skjænke den Troende det samme Liv og den samme Livsfylde, som var og er i ham, og som han har lovet at dele med sin Menighed. Da nu alle Troende veed, at denne Aabenbarelse af Herrens Gjerninger maa skee, saasandt som han er 👤Christus, Faderens Eenbaarne, maa skee ikke blot til Æres-Redning for ham, men ogsaa til Guds-Menneskets Opelskning til Fuldvoxenhed i hans Menighed, saa er det klart, at naar den dertil nødvendige Frihed ikke kan findes i Folkekirken, da maa alle Herrens troe Tjenere og Medarbeidere søge den udenfor, og ei holde sig tilbage, enten for de 285Opoffrelsers Skyld, som de med Guds Hjelp kan overkomme, eller for de mange Farers og Hindringers Skyld, som man unægtelig ved Udtrædelsen gaaer imøde, men som vi veed, Gud kan, og naar Udtrædelsen skeer for Hans Naades og Sandheds Skyld, vil give baade Kraft og Viisdom til at undgaae eller overvinde.