Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Skriftemaal og Altergang

Skjøndt det imidlertid saaledes er blevet min Overbeviisning, at Aanden i 👤Christi Menighed ikke vil have Skriftemaalet ved Nadveren afskaffet, men renset og klaret, saa ønsker jeg naturligviis ligefuldt, at det i Folke-Kirken blev aldeles frigivet, som en Sag mellem Præsten og hans Alter-Gjæster, hvori hverken den verdslige Øvrighed eller nogen anden har mindste aandelig eller christelig Ret til at blande sig, men da det, som sagt, christelig betragtet, er baade latterligt og oprørende, naar Tjeneren vil være bedre end Herren, og være ømmere om sin egen end om sin Herres Ære, saa nytter det jo slet ikke, at Skriftemaalet frigives, naar ikke Altergangen frigives med det samme, og her staaer vi da igjen 282ved Sogne-Baandet, der ligesaavel maa løses for Præsternes, som det er løst for Kirkegængernes Vedkommende, naar christelig oplyste Mænd skal kunne holde ud at være Sognepræster i Folke-Kirken, og naar den Christelige Gudsdyrkelse i Aand og Sandhed skal kunne lykkes og trives i Folke-Kirken.