Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Skriftemaal og Altergang

Nu tør jeg ikke kalde det urimeligt, men maa tvertimod finde det høist rimeligt, at der alt i den apostoliske Menighed fandt en udtrykkelig indbyrdes Synds-Forladelse Sted ved Nadveren, og at den Ældste, som forrettede Nadveren, meddeelde den, vel ikke ved Haands-Paalæggelse, men dog ved Haandtag, med “Samfundets Høirehaand” paa hele Menighedens Vegne, og da vilde det være denne apostoliske Skik, der i Tidens Løb blev sammenblandet med de Faldnes Skriftemaal og Afløsning, og den christelige Opgave blev da ikke at faae Skriftemaalet afskaffet eller skilt fra Nadveren, men at faae det ført tilbage til en Skikkelse, der svarede til dets christelige Betydning, som aandelig “Fodtvæt” og hjerteligt “Broderkys” til Udtryk af den Kjærlighed, som skjuler Synders Mangfoldighed.