Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Skriftemaal og Altergang

Med alt saadant kan vi imidlertid intet have at gjøre, og kan ikke engang med vore lutherske Fædre 277ved Herrens Bord udhæve Synds-Forladelsen, som om det igrunden var der og ikke i Daaben den skjænkedes os, saa vi maae holde fast paa, baade at Synds-Forladelsen skjænkes i Daaben, og at den skjænkes fuldstændig, men ingenlunde ubetinget, da den, tilligemed hele Daabs-Naaden, klarlig betinges af den Tro paa Faderen og Sønnen og den Helligaand, som vi alle ved Daaben bekjender os til og høster Retfærdiggjørelsen af. Ligesom det nemlig kun er aandløse Folk, der kan indbilde sig, at Arve-Synden, som er den nedarvede Syndighed, virkelig kan forlades uden at alle denne Syndigheds nødvendige Følger og Virkninger forlades med det samme, saaledes er det ogsaa kun aandløse Folk, der kan indbilde sig, at Vorherres Tilsigelse af Syndsforladelsen, ligesom Præsternes, kan trænge til at gjentages ved hver Altergang, for at beholde Kraft og Gyldighed, eller at et syndigt Menneske enten kan modtage den Helligaand, eller kan gjenfødes og fornyes i Guds Billede, uden Forudsætning af en fuld Syndernes Forladelse.