Mellem fornuft og følelser, tro og rationalitet
✂ Grundtvigs artikel repræsenterer i alt væsentligt et angreb på den overdrevne tillid, som det forrige århundrede nærede til fornuften. Den tyske teolog 👤Heinrich Eberhard Gottlob Paulus er kendt for at have afvist 👤Jesu mirakler med naturlige forklaringer, og 👤Julius August Ludwig Wegscheider, professor ved Halle Universitet og rationalismens førende dogmatiker, såede tvivl om 👤Jesu opstandelse. Intet kunne være sandt, hvis det ikke kunne godkendes ved fornuftens domstol. Op imod dette formulerer Grundtvig sine egne bestræbelser på følgende vis:
✂ Jeg vil derfor bede Gud, at jeg aldrig maa faa mere Rolighed, Klarhed og Betænksomhed, end der kan forenes med christelig Nidkiærhed, med levende Følelse af den dybe Dunkelhed, der først i Himlen kan forklares, og med den Sandheds-Kjærlighed, der skyer de krogede Veie meer end de blinkende Sværd og de bølgende Luer (s. 21 f.)