Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Tro og Haab og Kjærlighed

Derfor har jeg, ligesaavel efter den borgerlige Religions-Friheds Indførelse, som før den Tid, haabet paa Sognebaandets Løsning og hilset den, som Halvdelen af den Frihed, 👤Christi Aand, som Sandhedens Aand, nødvendig kræver, naar han skal blive og virke hos os, og derfor haaber jeg bestandig paa Præsternes Afløsning fra Embeds-Eden, forsaavidt den paalægger dem verdslige Baand i deres aandelige Stilling, ved Evangeliets Forkyndelse og ved Husholdningen med Guds Hemmeligheder, og naar denne Tungebaands-Løsning opnaaes, da skal jeg hilse den anden Halvdeel af den Frihed, 👤Christi og Sandhedens Aand kræver, for ogsaa hos os at røgte sit guddommelige Ærinde, som er aandelig og hjertelig at skille alt det Menneskelige fra det Verdslige og Syndige, ligesom det adskildtes ved Guds-Ordets Kiøds-Paatagelse hos 👤Jesus, 👤Marias Søn, og at opelske Menigheden ligesaa menneskelig i Guds Billede, som han (den Helligaand) opelskede 👤Jesus paa Jorden til den elskelige Søn, i hvem den himmelske Fader baade har og aabenbarer sin Velbehag. 125Da nu ogsaa 👤Christi Aand, som den guddommelige Sandheds-Aand, har alle menneskelige Tungemaal i sin Magt, og vil vise det endnu klarere den sidste Pindsedag end den første, saa har det slet ingen Nød, at vi jo nok, naar vi ret faaer ham til vor “Ledsager”, baade lærer at forstaae hans “Tale til Menigheden,” og at troe ham paa Ordet, til det giennem en tilsvarende christelig Livs-Erfaring beviser og forklarer sig selv.