↩ Naar desuagtet Menigheden, selv i det Lutherske Kirkesogn, vil have endeel at kæmpe med, før den ret kommer ind i denne grundchristelige Tankegang, da vil det kun sige, at naar man er 467 (US) kommet bag121vendt ind i Christenheden, da har man ondt ved at blive retvendt, og er der noget, man giennem Aarhundreder med Flid har vænnet Menigheden til at søge i Mørket istedenfor i Lyset, da er det Guds-Riget i denne Verden, med Vorherre 👤Jesus Christus til sin aandelige Konge og med den Helligaand, som hans virkelige og fuldmægtige ►Sætte-Konge eller hans “andet Jeg.” Det christelige Ordsprog om ►Guds-Riget, som Retfærdighed og Fred og Glæde i den Helligaand, er derfor, mellem Papister og Protestanter, hist blevet endnu grovere misbrugt, og her endnu løseligere ►overfaret, end Ordsproget om ►Tro og Haab og Kiærlighed, idet man hist i Kirke-Staten (Kirke-Riget) vilde paanøde 👤Christus et Rige af denne Verden, og her i Stats-Kirkerne (Rigs-Kirkerne) frakiendte ham alle virkelige Riger i denne Verden, henvisende ham til en anden Verden, der først skulde dages paa ►hin Side Graven.