Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Forsagelsen i Daabs-Pagten

Gaaer vi nu saaledes ud fra, at Djævle-Forsagelsen ved Daaben, som en Bortvendelse fra Løgnens Fader og al hans Yngel, er det christelige Udtryk for “Omvendelsen,” da klarer det sig, at skiøndt Loven ikke maa indlemmes i den christelige Børnelærdom, saa forudsættes dog hele dens Indhold, saa det er kun i Skikkelse af Paabud og Forbud, Trudsel og Forbandelse, at de Christne intet har med Loven at giøre, medens de bestandig maa see sig i Speil paa den, for at vide, baade hvad det er, Frelseren vil nedbryde og hvad han vil opbygge i sin Menighed og hos alle sine Troende. Ligesom det imidlertid ingenlunde er blot ved Djævle-Forsagelsen, men ligesaa fuldt og endnu tydeligere ved Troes-Bekiendelsen om Hellig-Aanden, med den hellige 118Menighed, de Helliges Fællesskab og Synds-Forladelsen, at Daabs-Pagten forudsætter Guds-Loven, saaledes strækker Djævle-Forsagelsen sig ikke blot til Synden, men til alt, hvad den onde Aand er Sjælen i, altsaa ogsaa til det aandelige Mørke og den aandelige Død, der ogsaa er Djævelens Gierninger, da Løgnens Fader tillige er Mørkets Fyrste og den store Dødbider med Dødens Myrde-Kraft.