Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Rim og Sange til Fædrelandets Historie, samlede og den Danske Ungdom tilegnede

C.J. BrandtAt skrive sit Modersmaal, saaledes at man med Fynd kan meddele sine Tanker, er en Kunst som kun læres efter lang Øvelse. Med et helt Folk gaar det paa samme Vis, det kan ikke alene have talt og sunget, men ogsaa længe have forsøgt at skrive sit Sprog, før en begavet Mand fremstaar iblandt det, og ligesom født til Mester over Pennen, bryder Isen og baner Vejen for sine Landsmænd. En saadan Mester fremstod hos os nogle Aar før 👤Luther, i Kanniken 👤Kristen Pedersen, bekjendt iøvrigt af den urokkelige Troskab hvormed han holdt fast ved den landflygtige 👤Kristian den Anden. Hvad der drev 👤Kr. Pedersen til at skrive for Folket, var en varm Kærlighed til Fædrenes Land, deres Minde og det Sprog, vi have arvet fra dem; derfor fik han 👤Saxos Krønike trykt i 📌Paris, og 👤Peder Laales gamle Ordsprog-Samling udgivet, derfor oversatte han 👤Saxo og Krøniken om Holger Danske, derfor endelig oversatte han Ny Testamente og Davids Psalmer, samt Kirkeaarets Evangelier og skrev en Udlæggelse af dem, thi, som han siger, havde Apostlerne prædiket i 📌Danmark havde de ogsaa talt Dansk. Vi træffe ham ikke blandt Anførerne i Kirkekampen, vistnok fornemlig fordi han, den stille Boglærde, har manglet Modet og Kraften til Striden, men dernæst sikkert ogsaa fordi han – som i al sin Skrift viser et meget bedre Blik paa den historiske Udvikling end hans ordførende Samtidige – kunde ingenlunde altid billige disses voldsomme Færd. Men det Vidnesbyrd har 👤Kristen Pedersen fortjent, at han fra sin Ungdom til sin Alderdom nidkær arbejdede paa at oplyse og vejlede sine Landsmænd, alt efter den Oplysning, der var ham selv til Del; og at han førte en Pen, som det skal kaldes en Ære for en dansk Mand at lære af, og som i hans Haand var et halvt Vidunder, naar man betænker, hvor ubehjælpsom Pennen var ført paa Dansk i Aarhundreder før ham, i Lovbøger, Lægebøger, Krøniker og Opbyggelsesskrifter. 👤Kr. Pedersen var, saavidt man veed, født i 📌Svendborg o. 1480, han døde 1554 hos Præsten i 📌Helsinge, med hvem han var i Slægt. Ifølge et Sagn skal han, efter Reformationen, selv have været Præst i 📌Sælland et Sted. En Del af sit Liv tilbragte han i Udlandet i 📌Frankrig og 📌Holland, men stadig i sit Fædrelands Tjeneste.