Den Danske, den Tydske og den Franske Sag.
III.
✂ Dengang det forleden gik rask sydpaa med vore ►Løveunger, til 📌Haderslev, til 📌Aabenraa, til 📌Flensborg, til 📌Slesvig og til 📌Dannevirke, saa det fløi bort som Avner alt hvad der laa os iveien, og da vi ovenikjøbet hørde, der var “gode Efterretninger” fra 📌Engeland, da sagde man oppe i den saakaldte “►Sandkiste” og derefter i hele 📌Kiøbenhavn “den Danske Sag staaer godt.” Nu derimod, efter det vel meget sørgelige men dog meget ærefulde Slag ved 📌Dannevirke, da Preuserne gaaer rask nordpaa, og vi maa spørge, hvor vor Krigshær egenlig befinder sig, og da de gode Efterretninger fra 📌Engeland synes lidt uefterrettelige, nu siger man naturligviis i ►Sandkisten og i hele 📌Kiøbenhavn, at den Danske Sag staaer meget slet, saa nu maatte man ønske, at enten ►Russen eller ►Tyrken vilde hjelpe os og frelse 📌Danmark.
✂ Jeg siger derimod nu, som altid: den Danske Sag staaer forsaavidt immer godt, at det er en meget god Sag, 114som derfor, saavist som der er en god Gud, er i meget gode Hænder og faaer ►vist, med Guds Hjelp, et meget godt Udfald; men den Danske Sag stod i øvrigt kun meget slet, da vore modige Krigsmænd rykkede rask, ►sagtens altfor rask, frem i Hertugdømmet 📌Slesvig, ⓘ og den staaer endnu slet, forsaavidt man endnu i 📌Kiøbenhavn forstaaer den saa slet, som om vi endnu levede i det femtende eller dog i Begyndelsen af det attende Aarhundrede, da man tænkde, det var hele Sagen, om hele Hertugdømmet 📌Slesvig skulde følge med 📌Holsteen eller trækkes tilbage til 📌Danmark?
✂ Ja, den Danske Sag staaer meget slet, saa slet, at vor Herre ikke engang med de allerbedste Vendinger kan give den et godt Udfald, saalænge man ikke seer, at Spørgsmaalet om Hertugdømmet 📌Slesvig, hvor vigtigt det end, som vort Grændse-Spørgsmaal, er, det er dog kun en Bisag, hvorom et magert Forlig vilde være bedre end en feed Proces, naar først ⓘ Hovedsagen, som er Danskhedens Frelse fra Tydskheden var bragt i ►Rigtighed.
✂ Selv det 📌Tydske Forbunds Krigserklæring, veed vi jo meget godt, har en langt dybere Grund end 📌Holsteens saakaldte Ret til uopløselig Forbindelse med 📌Slesvig, saa det er kun et Paaskud for, om mueligt, ved denne gode Leilighed at udføre 📌Tydsklands ældgamle og allernyeste Plan, at forvandle Kongeriget 📌Danmark, heelt eller halvt, til en Tydsk 115Søkyst, med Tydske Havne til den forventede Tydske Flaade. Altsaa selv i 📌Tydsklands Øine er ikke Hertugdømmet 📌Slesvigs indskrænkede eller uindskrænkede Besiddelse, men 📌Danmarks fri eller bundne, selvstændige eller afhængige ►Tilværelse Hovedsagen, og hvormeget mere maa det da ikke være ►saa i 📌Danmarks Øine, da vi dog alle veed, det var ingenlunde først ved 📌det Tydske Forbunds Krigserklæring, eller ved Preusernes ►Indbrud uden Krigserklæring, det var ikke engang først ved Slesvig-Holstenernes Oprør, at 📌Danmarks Frihed og Selvstændighed kom i Fare, men at alle disse Ting kun viste os Faren i hele sin Størrelse, og vakde os til med ►Løvemod at gaae den imøde, saa Oprøret, ►Indbrudet og Krigserklæringen hører ►aabenbar, ligesaavel som hele vor aabne Feide mod 📌Tydskland og Tydskheden, til de lykkelige Omstændigheder, uden hvilke den Danske Sag baade ►syndes og vilde udentvivl været aldeles ►forloren.
✂ Dengang man nemlig, aldeles i Tydskhedens ⓘ fiendtlige og fordærvelige Aand, vilde sammensmedet en saa kaldt Heelstat af Kongeriget 📌Danmark og det indtil Raseri ►ramtydske 📌Slesvig-Holsteen, da følde vi alle, som har en Draabe ægte Dansk Blod i vore Aarer, at det vilde være et ►Hjertestød, et Dolkestik bagfra, der maatte give Kongeriget 📌Danmark og Danskheden deres Banesaar, men da der dog var kastet et Slør af Menneskekiærlighed, Broderskab og Fordomsfrihed og 116fælles Bedste over det Hele, saa saae de Fleste af os ikke hvad det egenlig var, der blottede Dolken og truede med ►Hjertestødet, men tænkde, det var dog vel egenlig kun Slesvig-Holstenernes Overmod, som smigredes, og deres fiendtlige Sindelag, der gaves frit Spillerum, ved de ligesaa farlige som vanærende Bestemmelser, at Slesvig-Holstenerne skulde være ligesaa talrige paa Rigsdagen, som Danskerne, og at Rigsdagen skulde holdes ligesaa tit i 📌Slesvig-Holsteen som i 📌Danmark. Alt dette var Biting, noksom krænkende og utaalelige, men af saa liden Vigtighed, at de kunde forsvinde uden at Sagen derved blev mindre fordærvelig, det saae kun meget Faa, og over hele Riget valgde man, enten uden alle Indvendinger eller kun med ubetydelig Forbeholdenhed, Sendebud til den forskrækkelige Rigsdag, hvorpaa Dansk og Tydsk skulde være Hip som Hap, eller, da det var umueligt, det Danske efterhaanden aldeles ►tabe sig i det Tydske. Man spurgde jo ►vist nok de Faa, som yttrede denne Frygt, hvorfor de ikke ligesaavel kunde tænke, det Tydske vilde tabe sig i det Danske? men det følde vi alle, var et Spørgsmaal af spottende Læber, medens man i 📌Tydskland aabenlyst triumferede over, at nu var 📌Danmark saa godt som erobret, da jo hele “►Intelligensen” i 📌Danmark var tydsk og maatte gaae over til Slesvig-Holstenerne, og det Danske Sprog da blive en let “fredelig” Erobring for det langt ypper117ligere Tydske Sprog med den mageløs store Literatur! Det samme følde de Sællandske Bønder, thi ikke blot fandt de strax, at ved en høiere Bondeskoles Oprettelse, som dengang var i Giære, maatte der nu endelig sørges for, at man ►lærde godt Tydsk, men der var virkelig Bønderkarle i Hovedstadens Nabolag, som ►paa Timen antog sig en Tydsk ►Sprogmester, i den aldeles rigtige Følelse, at fra det Øieblik af, der blev talt Tydsk paa den Danske Rigsdag, maatte Bønderne enten lære godt Tydsk eller blive borte.
✂ See, dette, at herefter skulde vore Bønder enten lært Tydsk eller tabt al muelig Indflydelse paa Raadgivning og Lovgivning i Fædernelandet, det var ►Hjertestødet og Dolkestikket for vort Modersmaal og dermed for vor fælles Moder: for Danskheden i alle Henseender, men det saae man ikke, eller brød sig ikke om, fordi Bøndernes Fortydskning var kun det sidste Led i en Kiæde af Fortydskninger i 📌Danmark, som man netop var stolt af og kaldte videnskabelige Fremskridt. Ja, det er grueligt, iblinde, maskinmæssig var vi slingret frem i Fortydskning giennem hele dette Aarhundrede, mens vort Modersmaal netop klarest aabenbarede sin ⓘ ►eiendommelige Herlighed og gjorde Underværker paa Papiret, og vi stod nu lige paa Randen af den Afgrund, der gabede som ►Fenris-Ulven, for at opsluge med vort Danske Modersmaal den sidste Levning af vort Folkeliv! Der indførdes 118nemlig den ene Examen efter den anden, saa der var snart slet ingen Stilling eller Næringsvej, ►uden Bondens eller den simple Haandværkers, der jo i det mindste krævede Tydsk, som det aldeles uundværlige selv til den ringeste Grad af Dannelse. Det var følgelig en “Urimelighed” ved ►Folkeraadets Oprettelse, at der ikke anordnedes en Examen for Medlemmerne, hvorved de i det mindste havde lagt Kundskab i det Tydske Sprog for Dagen, og det var, naar 📌Danmark skulde fortydskes, meer end en Urimelighed at pæredanske Bønder og Haandværkere fik Adgang til ►Folkeraadet, det var et grueligt Misgreb; thi deraf maatte i vore Dage Følgen blive, at Modersmaalet fik en ►Høiskole og Almuen et Begreb om Dansk Dannelse, som den eneste folkelige, hvorefter al anden saakaldt Dannelse i Landet smukt maatte rette sig, og hvorpaa alt hvad der i 📌Danmark vilde giælde for Dannelse, maatte hvile. Dette Danske Underværk, som i alle Tydskeres og alle fortydskede Danskeres Øine vilde være en stor Ulykke, er, som man veed, endnu ikke skedt, men dog stærkt paa Vei til at skee, og der var kun eet Middel til at forhindre det, og det greb vore Tydskere og Fortydskede iblinde, men med den høieste Sikkerhed, da de vilde indført Tydsk paa den Danske Rigsdag, thi derved havde de paa en Omvei baade gjort ►Tydsken nødvendig selv for Bonden og kvalt al Tanke hos ham om en Dansk og folkelig Dannelse.
✂ 119Her mener jeg dog, alle ægte Danskere maae kunne see Nødvendigheden ikke blot af et Slesvig-Holstensk Oprør, men ogsaa af en Tydsk Krig paa Liv og Død, naar 📌Danmark og Danskheden skulde frelses, thi naar ogsaa vor Almue blev fortydsket, tabde sin Kiærlighed til Modersmaalet og dermed sin Lyst og Evne til at bevare og udvikle det, da var 📌Danmark baade aandelig og hjertelig forgaaet, da havde Menneskeheden ikke mindste Fordeel af, at der var et saakaldt Dansk Kongerige til, og den dyrebare Perle, som er nedlagt i det Danske Hjerte og Modersmaal, var da nedsunket i den bundløse Afgrund.
✂ Selv nu, da Tydskhedens Fiendtlighed og Falskhed mod alt Dansk er blottet i al sin Nøgenhed, selv nu er det vel ⓘ skjult for de Flestes Øine ►herinde, hvad der i 📌Tydskland og andensteds staaer soleklart for alle de Oplyste, at et Folks Modersmaal og Dets hele ►Eiendommelighed er kun ►een Smeltning, saa de lade sig ei ved nogen Konst adskille; thi endnu tænkes der jo paa at indføre det Tydske Sprog med alle Syd-Slesvigerne paa den Danske Rigsdag, hvoraf Ulykken maatte blive den samme, som om vi havde alle Slesvig-Holstenerne. Var derfor 📌Slesvig blevet os en let Erobring, da vilde det sandsynligviis blevet vor ubodelige Skade, og selv nu, da vi dog har seet, at ikke en eneste Kiøbstæd i 📌Slesvig, end ikke 📌Flensborg, blev os tro, men at Syd-Slesvigerne, alle 120som een, er os hadske tilgavns, selv nu er man jo i 📌Kjøbenhavn saa opsat paa hele 📌Slesvigs saakaldte eller ikke saakaldte Indlemmelse i Kongeriget 📌Danmark, at jeg kun har et meget svagt Haab om, at man vil lade den ulyksalige Grille fare, med mindre Tydskerne nøder os dertil.
✂ Da jeg imidlertid ønsker, at Tydskerne aldrig mere skulde kunne nøde os til at vige et Skridt paa vore egne Enemærker, endsige da ►afnøde os det mindste af vor fulde Raadighed over 📌Slesvig, saa vil jeg dog endnu engang bede Kiøbenhavnerne ikke at ►afnøde vor Herre, som under os alt Godt, endnu flere ►Misheld, men fatte det gode og faste Forsæt, at, hvordan end Bladet vender sig, og hvor blidt end Lykken vil smile til de Danske Vaaben, aldrig mere at tænke paa det fortydskede, forbistrede 📌Syd-Slesvigs Indlemmelse i Kongeriget, aldrig lade en eneste Tydsker beholde Dansk Indfødsret, eller en eneste Tydsk Mund have Mæle eller Stemme paa den Danske Rigsdag! Naar jeg her siger Kiøbenhavnerne, da mener jeg naturligviis tillige vore ansvarlige Ministre, som har Kiøbenhavnernes fulde Tillid, og fristes kun alt for meget til at antage 📌Kiøbenhavns Stemme for hele 📌Danmarks, skiøndt jeg er vis paa, at 📌Danmarks Stemme er i det Hele saavel imod al Vold paa Hertugdømmet 📌Slesvigs naturlige Følelse, som mod al Tydsk Tale paa den Danske Rigsdag, 121og mod enhver Udsigt til et nyt Tydsk og fortydsket Ministerium, som man dog, ved at smide Dansk Indfødsret til et Par hundredetusinde tydske eller fortydskede Slesvigere, ei blot gjorde mueligt, men ligefrem forberedte.
✂ Kunde man nu bare, i vort Danske Statsraad og i 📌Danmarks Hovedstad, komme til det gode og faste Forsæt at lade alle Tydskere og al Fortydskning af Danske Folk fare, men derimod af al Magt at fremme en ægte Dansk Dannelse paa Modersmaalet for hele Folket, da turde jeg sige, at den Danske Sag har aldrig i sexhundrede Aar, og ventelig i hele tolv Aarhundreder, staaet saa godt, som den kom til at staae 1848, baade før og under og efter Slaget ved 📌Dannevirke og dette Slag vil da have gjort Udslaget og fra Slægt til Slægt blive besunget som Danskhedens Triumf i Folkehjertet, en mageløs varm Selv-Opoffrelse i de statistiske Tabellers iiskolde Dage, hvorpaa der naturligviis fulgde en ligesaa ærefuld Opreisning og straalende ►Forklaring. Ja, en jydsk Bonde paa Grændsen af 📌Slesvig sagde til en af mine ⓘ unge Venner blandt de “Frivillige,” efter Slaget ved 📌Dannevirke: jo, det gaaer nok godt, for det er en “►grov Aand,” der er kommet over de Danske, og det er mig sikkert, som min christne Tro, at faaer kun denne saakaldte ⓘ “►grove”, der, som bekiendt eller ubekiendt, i den Jydske Bondes Mund be122tyder “stærke” Aand: 📌Nordens ►Kæmpeaand, Lov til at udvikle og ►forklare sig hos den Danske Bonde, da skal man faae at see, at denne “►grove Aand” har ægtet den “fineste Følelse” med den lifligste Glands under Solen, thi en saadan Følelse er, efter alle Slægters Vidnesbyrd og alle Folkehjerters Stemme, den ædle, dybe, ►alt godvillig opoffrende Fædernelands-Kiærlighed!
✂ See, derfor er jeg ogsaa sikker paa, at trods alle de Anstøds-Stene, ja ⓘ alle de Klipper, den forbistrede Tydskhed har væltet og vælter endnu bestandig iveien for en ægte dansk-nordisk Udvikling paa det velsignede Modersmaal, der, ved sin mageløse Bølge-Lighed, er ligesaa godt skabt og skikket til at udtrykke den Nordiske ►Kæmpeaands dristigste, høieste, lynslaaende Tanker, som det Danske Hjertes dybeste, fineste, smeltende Følelser, trods Alt, skal denne Udvikling og ►Forklaring lykkes, saa det smerter mig kun, at Øineforblindelsen skal være saa stærk, at Tydskhedens tomme ►Rummel skal synes saa frygtelig, dens fortvivlet klare Frost og Kulde findes saa tillokkende, midt i 📌Danmarks Hovedstad, at maaskee endnu flere Forræderier, flere Ydmygelser, flere saadanne ►fuldblodige Offere, som det ved 📌Dannevirke, en endnu hedere Skiærsild, end den, vi i hele dette Aarhundrede har giennemgaaet, skal findes nødvendige, for at lære os, at ligesaalidt, som noget Folk uden varm og virksom 123Fædernelands-Kiærlighed kan blive til andet Stort i denne Verden, end store Narre eller store Røvere, ligesaalidt kan noget Folk bevare og ►forklare sin Fædernelands-Kiærlighed uden at være og blive sig selv, sin medfødte Art og Natur og sit Modersmaal tro. Ja, dette er min dybe Sorg og Smerte i disse ellers saa herlige, glædelige Nyaarsdage, da Store og Smaa, Høie og Lave, Lærde og Læge, Frivillige og Trælle, føle sig besjælede af det samme ►Løvemod til at seire eller døe for det ældgamle, elskelige 📌Danmark, saa naar kun Fædernelands-Kiærlighedens hellige Ild ei længer betragtes blot som en Bavn til at brænde i Krigens Tid og saa ubarmhjertig slukkes, men som den Soel, den skal omskinne, opvarme og ►forklare os i Fredens Skiød, da skal jeg juble, om jeg end hører, der staaer hundredetusinde Tydskere paa vore Grændser, thi naar Danskheden er i sin Kraft, da fortærer den Tydskere paa sine Grændser som Ilden Straa, og det er kun Tydskheden midt iblandt os, omtaagende vort Øie, forgiftende vort Blod, besnærende vort Hjerte, saa vi blive unaturlige, udanske, kun den, vi maae grue for, kun den, det koster Møie at fordrive!