Er det Danske Folk ved sig selv eller fra sig selv?
✂ (Talt i 📌Nestveds Danske Samfund.)
✂ At “►gaae fra sig selv” det veed vi alle, er splittergalt, og at der kommer aldrig noget klogt eller godt udaf, med mindre man er saa lykkelig at “komme til sig selv igien,” saa det er unægtelig et Hoved-Spørgsmaal for det Danske, saavelsom for det Franske Folk, om de, som man vil sige, er ►gaaet fra dem selv, thi havde det Danske Folk virkelig været fra sig selv, da vilde det ikke engang være ganske beroligende, at Folket, som man ogsaa har sagt, iaar hovedkulds var kommet til sig selv igien, da al Erfaring lærer, at hvem der bliver hovedkulds klog, bliver snart hovedkulds gal igien.
✂ Jeg vil imidlertid strax, saavidt mueligt, berolige Dem med den Forsikkring, at efter mine Tanker er den hele Historie om det Danske Folks Galskab, om ikke just et Æventyr, saa dog et af de mange løse Rygter, som det er meget klogere at tage for ⓘ lutter Løgn end for 434den rene Sandhed, og jeg skal tillige anføre mine Grunde, saa De, paa nu brugelig Maade, kan dømme selv.
✂ Det nemmeste var nu ►vist nok at sige med ►Tydsken: det Danske Folk har aldrig havt nogen Forstand, altsaa kan det heller ikke være gaaet fra Forstanden, og det er klart nok, men dels kan vi slet ikke være tjent med den Forklaring, og dels er den Tydske Forud-Sætning om den Danske Dumhed en grov Løgn, saa det nytter slet ikke, at Følge-Sætningen er klar nok, og vilde være en soleklar Sandhed, hvis ikke Forud-Sætningen var en grov Løgn.
✂ Derfor maa jeg ►nødvendig gaae en anden Vei, der vel ⓘ falder meget vanskeligere, men som dog baade for Danske Folk er meget fornøieligere, og gaaer ikke, som den Tydske og brydske Landevei (►Heerstrasse), for des snarere at komme til Klarhed, Sandheden forbi. Jeg maa nemlig giøre Dem opmærksom paa, at naar man siger, at det Danske Folk er eller var dog ►gaaet fra sig selv, altsaa fra Danskheden, da siger man ogsaa, det var af Kiærlighed til ►Tydsken og for at hjelpe ►Vildtydskerne at bygge deres Kasteller i Luften, og det tør jeg paastaae, var en reen Umuelighed.
✂ De maae imidlertid endelig ikke misforstaae mig, som om jeg hermed vilde sige, enten at det skulde være umueligt at ►gaae fra sig selv af Kiærlighed, eller at det i alt Fald ingen Nød havde, at det Danske 435Folk skulde faae det saa hedt, thi jeg troer tvertimod, at det altid maa være af en Slags Kiærlighed til et eller andet, at Folk ►gaaer fra dem selv, og jeg veed bestemt, at Danske Folk føler netop saa varmt for hvad de holder meget ad, at de virkelig meer end mange andre er udsatte for at ►gaae fra dem selv af Kiærlighed; men hvad jeg kalder en reen Umuelighed, det er kun, at det Danske Folk skulde være ►gaaet fra sig selv af Kiærlighed til Tydskeren, og alle hans Luft-Kasteller, for dertil har alle Danske Folk baade for megen Lyst til at blive ved Jorden, og formegen Lede til den stive, ►vredne og kiedsommelige Skolemester-Stil, som netop Tydskeren er mageløs i, og dertil har det Danske Folk endelig formegen Kiærlighed til “📌Danmark, deiligst Vang og Vænge” som Tydskeren altid har havt et stemt Horn i Siden paa, og som De nok veed, han nu agter at giøre til en øde ►Ørk, fordi vi ikke, efter 📌Slesvig-Holsteens priselige Exempel, vil hjelpe ham at bygge paa hans allerkiæreste Luftkastel, som er det store, trods al muelig Splidagtighed guddommelig enige 📌Tydskland!
✂ Jeg paastaaer altsaa dristig, at hvis det Danske Folk skulde være ►gaaet fra sig selv af Kiærlighed, da maatte det været, Pokker ikke af Kiærlighed til Tydskeren og hans Luftkasteller, men af den ældgamle Kiærlighed til Fædernelandet, der aldrig har flammet høiere eller skinnet klarere end under den ►nærværende 436Tydske Krig, som det er baade de Gamles og de Unges Sorg at tænke sig afbrudt ved en Vaaben-Stilstand, der gav Tydskerne Lov til at trampe paa Heltegravene ved 📌Flensborg og ved 📌Dannevirke, og gav Tydskeren den ønskeligste Leilighed til at træde vore Meddanske Brødre i 📌Slesvig paa Nakken, medens det er baade de Gamles og de Unges Lyst, at Krigen, trods alle de Offere, den kræver, maa fortsættes med en ►Raskhed og Dristighed, som er det Danske ►Løvemod og 📌Danmarks ►Lykke værdig, til den kan endes med en Fred, som det Danske Folk, heelt og holdent, i ►Fædrenes uformindskede Land, kan fryde sig ved, og paa vort yndige Modersmaal lægge nye liflige Mindesange til de mange gamle om ►Dannemænds og ►Dannekvinders heltemodige Kiærlighed!
✂ Men veed vi nu kun, at var det Danske Folk ►gaaet fra sig selv af Kiærlighed, da maatte det være af Dansk Fædernelands-Kiærlighed, da ⓘ seer vi strax, at det er en klar Selv-Modsigelse, da man ved at elske Danskheden, langtfra at gaae fra den, netop gaaer ind i den, og er paa den rette Vei til at blive sig lyslevende bevidst, saa at naar den ►nærværende Krig klarlig beviser det Danske Folks ligesaa naturlige som brændende Fædernelands-Kiærlighed, da ►afbeviser den med det samme den ligesaa unaturlige som rasende 437Kiærlighed til Tydskeren og hans Luftkasteller, som man har beskyldt os for.
✂ Men tør jeg da nu ogsaa sige, at jeg slet ikke begriber, hvorfra den dumme Snak er kommet, at det Danske Folk skulde være ►gaaet fra sig selv, altsaa fra Danskheden, af rædsom unaturlig Kiærlighed til Tydskeren, hans mageløs kiedsommelige Skolemesterstil og hans utallige Luftkasteller?
✂ Nei, det tør jeg ingenlunde, men maa meget mere tilstaae, at ogsaa her giælder Ordsproget: ►der gaaer ikke Røg af en Brand, uden der har været Ild i den, thi vi maae jo betænke, hvad kun er alt for sandt, at i alle 📌Danmarks Skoler, paa den allerlaveste nær, som vi kalder den Danske Skole, men skammer os hardtad ved at nævne, i dem alle, undtagen den foragtede “Almue-Skole”, der er det noget af det første, man fortæller os, at vil “vi være lykkelige paa Jorden og ►salige i Himlen,” ja, vil vi have den allermindste menneskelige Dannelse og Smag, blot saamegen, som der ►nødvendig udkræves selv til det allermindste “visse Levebrød” uden for Daarekisten eller Tugthuset, enten i Kirken og Skolen, eller i Byen, i Marken og i Skoven, da, om vi end ikke har Hoved eller Stunder til ordenlig at lære Latin, som er det Sprog hvormed ►Gudernes Sønner lokkede Menneskenes smukke Døttre, saa maae vi dog ►nødvendig lære Tydsk, som er Heltenes og Halvgudernes Tungemaal, 438►Kæmpernes i Aanden, de største Lodseiere i den grundige Videnskabeligheds grændseløse Rige, endnu langt mere grændseløst end det synlige 📌Tydskland!
✂ Ja, denne ►Tydskens Lovtale paa ►Danskens Bekostning, der unægtelig gienlyder fra alle 📌Danmarks Lærestole og Skolebænke, den maa vel giøre os lidt betænkelige ved det slemme Rygte, at det Danske Folk var gaaet ⓘ fra sig selv, fra Vid og Sands og Samling, af Kiærlighed til det Tydske Tungemaal og til det aandelige, videnskabelige 📌Tydskland, endnu langt mere grændseløst end det legemlige 📌Tydskland, som vi dog veed, kan hverken finde sine Grændser i 📌Sønden, ved 📌Poen og 📌Tiberen, eller sine Grændser i 📌Norden ved 📌Eideren, ved 📌Kongeaaen, ved det 📌lille eller ved det 📌store Belt, ved 📌Øresund, eller selv ved 📌Vardøhus, da selv det synlige 📌Tydskland skal gaae saavidt, som den Tydske Flaade, naar den kommer tilsyne, kan seile, følgelig ikke blot saavidt, som Himlen og Bølgen er blaa, men lukt over alle de Iisbjerge, som selv den dumdristige Engelskmand, af Mangel paa grundig Videnskabelighed, har maattet ►stryge Seil for, lukt over dem til Verdens Ende, hvorfra saa det aandelige 📌Tydskland, som Ideernes Rige, gaaer immer videre, i det Uendelige, som er Tydskerens Element ikke blot fra Arildstid og fra Verdens Skabelse, men før ►enten Tid eller Rum var til!
✂ 439Ja, De veed ►vist allesammen, baade Damer og Herrer, baade Store og Smaa, at jeg overdriver ikke, fordi det er ligesaa umueligt at overdrive Daarskaben i 📌Danmarks Skoler, som at overbyde den Tydske Selvroes eller at overdøve de 45 Millioner, som skriger af fuld Hals: et stort, umaadelig stort, et ærefuldt, uendelig ærefuldt, et enigt, aldeles ubegribelig enigt 📌Tydskland; thi da vi netop i 📌Danmark altid har havt Ulykke nok af Grændseløsheden i det virkelige 📌Tydskland, saa er det jo topmaalt Daarskab i 📌Danmarks Skoler ei blot at bryde sit Hoved med Opmaalingen af det endnu langt mere grændseløse “Tydske Fædreland” i Luften, men at udraabe dette ligesaa forlorne som ►slaviske ►Hovedbrud for den eneste muelige Vei til Dannelse og Smag i 📌Danmark!
✂ Er det nu saaledes, desværre! en Kiendsgierning, at vil vi have hvad man i 📌Danmarks Skoler kalder Dannelse, Oplysning og Smag, da maae vi smide ►Dansken over Bord eller dog under Bordet, og begynde med ►Tydsken, da følger unægtelig deraf, at vore Skolemestere enten har været forklædte Tydskere, eller, hvis de var Danske af Byrd, maae være ►gaaet fra dem selv af Kiærlighed til ►Tydsken og alle hans Luftkasteller, og da det Danske Folk ikke blot har tiet stille til dette rædsom unaturlige og for alt Dansk ødelæggende ►Tydskeri, men har løftet sine ►optydskende Skolemestere til Skyerne og 440sagt, at deres Børn kunde aldrig ►fare bedre end at dannes under saadanne Hænder, saa er det jo intet Under, at det Danske Folk har faaet det vederstyggelige ►Ord paa sig, at være ►gaaet fra sig selv af bare Kiærlighed til sin gamle ►Avindsmand og alle hans Luftkasteller, og det var heller intet Under, at Tydskeren blev ►smækvred, saa ►vred som en Tydsker, da han med eet opdagede, nu sidste Foraar, at det Danske Folk, langtfra at ville hjelpe ham med det lille, nydelige Luftkastel “📌Schleswig-Holstein ►meerumschlungen” meget mere grusomt forstyrrede ham i dette Konstværk, som netop var til 📌Nordens Gavn og Ære, ja, ►lavede sig til, som uforbederlige Barbarer, i Afguden ►Thors afskyelige Fodspor, at slaae den store Bygmester i Luften saaledes for Panden, at han glemde baade Konsten og sig selv!
✂ Men hvad i al Verden kan saa dog have bevæget det Danske Folk og især de Danske Damer til saalænge ikke blot at taale, men at kiæle for den blandt andet uhyre kiedsommelige Tydske Skolemester, som om de var ►gaaet fra dem selv af Kiærlighed til ham, der traadte alt Dansk under Fødder, og som tilstod, at efter hans “rene Fornuft” turde han ikke sige, at Damerne var fornuftige Mennesker eller kunde have sand Dannelse, da de sjelden var stive ►enten i Grammatiken eller i Mathematiken, men altid vankundige i alle Videnskabers ►Vidskab, i den guddomme441lige Tydske Philosophi! Ja, hvad kan dog have bevæget dem til det tilsyneladende Galskab over alle Galskaber? Det er et Spørgsmaal, som Verden ►alt under vor Danske Krig med ►Tydsken har begyndt at ►opkaste, og vil bestemt kræve Svar paa, naar den, som jeg haaber snart, faaer at see, at det Danske Folk med eet afryster det Tydske Aag som en Narrekappe, og klarer sig straalende fra den Beskyldning at være ►gaaet fra sig selv af rasende Kiærlighed til den Tydske Skolemester, med al hans Kiedsommelighed, alle hans ►Vindmagerier og Luftkasteller i det Uendelige; og De føler ►vist alle med mig, at dette Samvittigheds-Spørgsmaal vil falde meget vanskeligt at besvare; men naar vi kun er blevet den Tydske Skolemester kvit, med alle hans “►pinlige Forhør,” alle hans “Examiner”, for at faae os til at sige hvad vi ikke vidste, da kan vi nok trøste os med det gamle Ordsprog, at ►det er ikke hvert Ord man skal svare til, thi det sagde jo Manden, da de kaldte ham en Tyv, og det samme kan det Danske Folk og især de Danske Damer godt sige, naar man beskylder dem for at have leget Kiærest med den kiedsommelige Tydske Skolemester.
✂ Ja, jeg ►faaer vel rykke ud med Sproget, og bekiende, de var nok ikke ganske frie for det, men det skal de ingen Skam have af, naar det kun kan falde ligesaa godt ud, som med en af vore gamle Helte, der ogsaa gjorde sig gal engang, men gjorde det saa godt, 442og slap saa lykkelig fra det, at hele den dannede Verden forundrer sig over ham. Det var nemlig den meget lune Nørrejyde ►Amlet, som dels for at redde sit Liv fra Tyrannens Kløer, som herskede i Landet, og dels fra Løier, gjorde sig splittergal, og er, under Navn af den Danske Prinds 👤Hamlet, ved Hjelp af 📌Engelands og hele ►Nyaarstidens største Skjald, blevet berømt over al Verden!
✂ Jeg veed det jo nok, at Tydskeren vil blive, om mueligt, endnu ►tydskere vred end han er, hvis han opdager, at det Danske Folk og især de Danske Damer har havt ham til Bedste, har, som Folket siger, ►spillet Giæk, og som man skriver, spillet Komedie med den kiedsommelige Skolemester, saa han drømde sig forgudet i 📌Danmark, til han vaagnede ved et Ørefigen, saa godt som med ►Holger Danskes egen Haand; jeg veed det jo nok, og skulde derfor maaskee ikke saa tidlig røbet den store Hemmelighed, at det Danske Folk, og især de Danske Damer, ved at lade, ►som de var ►gaaet fra dem selv af Kiærlighed til Tydskeren, kun i langsommelig Tid har holdt ham for Nar, dels af en Ømskindethed, der under hans Riis var meget tilgivelig, og dels af en medfødt Skielmskhed, som vi alle holder ad, selv naar vi laster den; men dels kunde jeg ikke bare mig længer, saa det maatte herud, og dels troer jeg virkelig, det er hverken for tidlig eller for silde, men netop ret tilpas, for, trods Alt hvad man snakker om Vaaben-443Stilstand og alt hvad man under det Navn lapper sammen, saa troer jeg mine egne Øine, at nu har vi Krig med ►Tydsken paa Liv og Død, saa nu ►maa det enten briste eller bære, og jeg haaber virkelig det skal begge Dele: briste for ►Tydsken og bære for ►Dansken i 📌Danmark. Og naar dette kun skeer, naar Danskheden kun vinder en afgiørende Seier over Tydskheden, ingenlunde blot i Hertugdømmet 📌Slesvig, men først og sidst i Kongeriget 📌Danmark, da veed jeg, at hverken de Danske Damer eller det Danske Folk vil bryde sig synderlig om hvad man enten skriger eller skriver paa hin Side 📌Eideren, men aabenbare den Danske Fædernelands-Kiærlighed i hele sin Glands, ved en Dansk, altsaa folkelig og hjertelig, varm og frugtbar, ►solskiær Oplysning! Det løse Rygte, om at det Danske Folk engang ►gik fra sig selv af Kiærlighed til ►Tydsken, skal da afløses af den ligesaa sandfærdige som glædelige Tidende, at det Danske Folk blev sig selv klarlig bevidst i sin mageløse Fædernelands-Kiærlighed, og vore egne Skjalde, haaber jeg, vil da sætte en “Dansk Prinds ►Amlet” sammen, der endog stikker den Engelske!