Til KB.DK
Forside / Tekster / Resultatliste / Danskeren 1

Grundtvig, N. F. S. Danskeren 1

Grundtvigs Værker

↩

Den Danske, den Tydske og den Franske Sag.

1.

✂ Saadanne gamle Bogorme som jeg og mine Lige, vi veed jo rigtignok ►sædvanlig mindst af hvad der foregaaer nærmest omkring os, men dog har jeg lagt Mærke til, at der i 📌Kiøbenhavn, ligesom ogsaa i andre store ►Stæder: 📌Kiel og 📌Hamborg, 📌Leipzig og 📌Paris, er kommet Røre iblandt Folk, saa de ikke blot, naar de mødes, spørge ivrig i Munden paa hinanden: hvad Nyt? hvad Nyt med Posten idag? men at Mangfoldige af dem ogsaa har Noget paa Hjertet, eller i Hovedet, eller ►bag Øret, eller dog i Lommen, som de, med det Gode eller med det Onde, ved at lokke eller true, smigre eller skamme ud, ved at regne en heel Hob Navne op, eller ved at ►trumfe et Par store Stikkere ud, vil have hverandre til at gaae ind paa, til at tale høit for, eller i det mindste til at giøre dem den Tjeneste at underskrive. Man mærker ogsaa snart, at Alt løber ud paa en af tre Sager, som man vel giver mange, helst fremmede Navne, 18saasom Nationalitet, Humanitet, Socialisme, Republik o. s. v. men som dog, naar det kommer til Stykket, er enten den Danske, den Tydske eller den Franske Sag, kun at der ikke sjelden er lidt af hver, kiørt underlig forvirret sammen, som det maa skee, naar man helst bruger fremmede Ord, altid ubestemte, og tit misforstaaede Ord, til at udtrykke mere eller mindre fremmede altsaa uklare Tanker. Det Sidste er egenlig den store Ulykke i disse Dage, thi derfor har man meget ondt ved at blive forstaaet, selv naar man paa bredt Dansk siger sin Mening reent ud, og saaledes gik det mig forleden, da jeg ogsaa engang var kommet i “📌Casino,” og sagde naturligviis, som jeg altid har sagt, at jeg er meget kongeligsindet og at jeg holder med de Danske, saalænge der er et heelt Sidebeen i dem, for gik man ikke saa hen og sagde, at jeg holdt med Slesvig-Holstenerne og at jeg vilde have en Republik. See, det er jo hvad man kalder en fortvivlet Sag, men jeg troer dog, at ►ihvormange Sprog man end i 📌Kiøbenhavn ►sædvanlig kiører sammen fra Barnsbeen, saa ►gaaer dog Naturen over Optugtelsen, saa Dansk er dog hvad man kan meest af, derfor vil jeg ikke fortvivle om at blive forstaaet, ja, ikke engang opgive Haabet om at faae en god Slump Underskrifter paa min Petition, ►Adresse, eller hvad man, paa ►Pluddervælsk, vil kalde min venlige Bøn og Begiæring til hele det Danske Folk, som ►kortelig og, 19jeg mener, tillige meget tydelig, lyder saaledes: lad os dog endelig allesammen, hvad vi saa end ellers kan have paa Hjertet eller i Hovedet, eller bag Øret eller i Lommen, nøies med at være hvad vi er, at giøre hvad vi kan, og at tage hvad vi kan faae! eller, om dette er formeget forlangt paa een Gang, saa lad os dog, hvad vi saa end ellers vil være, endelig først være Danske, og hvormange levende og døde Sprog vi end agter at lære, saa dog først lære at tale og at læse det Danske, og hvormeget vi end ellers har Lyst til at forstaae, dog først lære at forstaae os selv og hinanden, og at hvad vi end ellers ønsker at erhverve eller bevare, vi dog endelig først seer til at beholde det lillebitte 📌Danmark, fra 📌Øresund til 📌Vesterhav, og fra 📌Skagen til 📌Kongeaaen, som vi dog, paa en Maade, har det endnu, heelt og holdent, kvit og frit, til evig Arv og Eie for os selv og vore Børn, saa ogsaa de kan have det ældgamle 📌Danmark til deres Fæderneland!

✂ Dette mit Danske Haab midt i 📌Kiøbenhavn kan nu vel, baade i 📌Casino og i 📌Hippodromen, og maaskee selv i Haandværkerdannelsesforeningen, findes meget æventyrligt, men dels har vi Danske Landsbybørn lært af vore ►Fædre, at 📌Kiøbenhavn er dog ikke 📌Danmark, saaledes nemlig som 📌Paris, desværre for de Franske, er 📌Frankrig, og dels har dog Kiøbenhavnerne ogsaa den Lighed med de gamle Athenienser, at naar man 20siger noget Træffende, med et mildt Ansigt, saa klapper de dog, istedetfor at knytte Næver, og hvad kan dog ved denne Leilighed mere træffende siger til Kiøbenhavnerne, end:

✂ I skulde ikke nys saameget talt det Franske,
Saa havde I kanskee nu bedre vidst det Danske.

✂ Jeg finder det derfor slet ikke umuligt, at naar man blot kunde faae Kiøbenhavnerne til at give sig lidt Stunder til baade at høre og at læse lidt ordenlig Dansk, da vilde de, som for det meste er ganske ►letnemme, snart fatte den folkelige Børnelærdom, at en Hovedstad uden Rige er ligesaavel tilovers som et Hoved uden Krop og en Konge uden Folk, og at om 📌Kiøbenhavn ►lærde aldrig saa godt Fransk eller Parisisk, baade med Haand og Mund, saa blev 📌Kiøbenhavn dog aldrig Hovedstaden i 📌Frankerig, som den kun er i 📌Danmark, og at dersom 📌Danmarks Rige skal bestaae ret længe og findes værdt at være Hovedstad i, saa maa Kiøbenhavnerne ganske anderledes end hidindtil tage sig af den Danske Sag i alle Maader, og istedetfor at ►rympe Næse ad hvad man kalder Bonde-Plathed og ►Borgestue-Vittigheder, smukt tage dem lidt i Forsvar mod de meget pæne Folk, som jeg kalder de snærpede, og som altid er heel eller halv fremmede for 📌Danmark. Kiøbenhavnerne skulde nemlig dog betænke, at de fleste Folk i 📌Danmark hverken kan eller lærer nogensinde ret at 21tale andet end plat eller bredt Dansk, eller at forstaae og gotte sig med andre Vittigheder end dem, der for de meget forfinede Øren altid vil synes at falde lidt i eller dog at grændse lidt til det Plumpe, men at det dog var meget ønskeligere, om Menigmand hos os fik deres Munde i Gang paa Dansk, med lidt platte Ordsprog og lidt plumpe Vittigheder, end at de skulde faae deres endnu plumpere og dertil ►knytte Næver i Gang paa Fransk, for at arbeide paa Hovedstadens folkelige Oplysning og Forbedring! Ja, det troer jeg virkelig, Kiøbenhavnerne baade uden meget Hovedbrud kunde lære at forstaae, og uden al Selv-Fornægtelse bringes til at bifalde, om de end ikke havde, hvad dog Mange af dem har, lidt poetisk Sands og Smag for det Friske og Fyndige, det Levende og Spillende, der ikke mindre findes i det ægte Danske, taget ligeud af Folkemunde, end i hvilketsomhelst andet levende Sprog (for at lade de Døde med Fred) som man vil nævne. Og skulde nu endelig Kiøbenhavnerne ikke være ligesaa dannede, som ►Guldsmed-Svendene i 📌Ephesus, der, da de fandt, det var til deres egen Skade, om Folk i 📌Asien tabde Troen paa det ►himmelfaldne Tempel, som de gjorde smukke Billeder af, raabde sig selv i hele to Timer hæse paa, at stor var de Ephesers Gudinde►, eller skulde min saakaldte Nordiske Overtro eller mine saakaldte Danske Drømmerier virkelig 22være haardere at fordøie, saa Kiøbenhavnerne slet ikke kunde stemme i med, at ►Brage-Dronningen ►Idunna, som faldt ned fra ►Ygdrasil og lovsynges over hele 📌Norden, hun har sikkert hjemme i 📌Danmark, og det ventelig i Nærheden af 📌Kiøbenhavn, siden hendes gamle ►Fruerbur hedd enten 📌Brøndshøi eller 📌Brøndby.

✂ Er det nu ikke engang urimeligt, at Kiøbenhavnerne paa en Maade og i en vis Grad kan vindes for den Danske Sag, som den vigtigste, om de end fra ►Smagens Side skulde hælde mere til den Tydske eller Franske, da maa det vel dog kaldes ►høistrimeligt og hardtad ganske vist, at Folk i Smaakiøbstæderne og paa Landet, som slet ikke kan andet end Dansk, eller gider dog aldrig lært ►enten Tydsk eller Fransk, som man skal bruge Ordbog til, og som har ondt ved at begribe, at man i 📌Kiøbenhavn ikke finder hele 📌Danmark stor nok til at ►svinge sig i, da enhver hos dem nøies med en lille Plet af 📌Danmark, og mangen En kan dog hvad de kalder “►slaae stort paa” leve som en Herremand og herske som en lille Konge i sin Kreds; er det ikke ►høistrimeligt og hardtad ganske vist, at alle disse Folk, der ikke blot udgiør Mængden, men i flere Henseender, blandt andet først og sidst i Næverne, udgiør Kiernen af hele Folket, let kunde vindes for den Danske Sag, og vilde vindes, naar blot Kiøbenhavnerne fandt det Umagen værdt at underrette sig selv og at oplyse dem derom! Man troer dog vel ikke i 📌Kiøbenhavn, eller skulde idet mindste dog nødig troe det, 23at hele Folket i 📌Danmark, derudenfor, som ikke i det mindste har studeret eller dog “►gjort Kommers” i 📌Kiøbenhavn, er rene Fæ, som man aldrig skal ændse, før de bliver ►uvane, da man nødes til det og har kun Ulykke baade af deres Mængde og af deres Styrke!

✂ Men hvad er saa vel den Danske Sag, andet end Spørgsmaalet om, enten 📌Slesvig, som ogsaa kaldes “Dansk 📌Holsteen”, skal regnes til Kongeriget 📌Danmark, eller til Hertugdømmet 📌Holsteen, eller til ingen af Delene, eller til dem Begge, hvad jo ikke engang Kiøbenhavnerne ret kan blive kloge paa eller enes om, saa at ville ►klare den Sag for hele Folket og faae dem til at sætte sig ind i den, var dog vel altfor urimeligt! Eller er maaskee det hele den Danske Sag, om vi skal ►erkiende 📌Slesvig-Holsteen for en uafhængig Stat, eller fremdeles paastaae og, om behøves, eftertrykkelig stræbe at bevise, at den Stat, langt fra at være uafhængig, er ikke engang til ►uden ►i Maanen, eller i Slesvig-Holstenernes egen Indbildning?

✂ Det Sidste troer ►vist de fleste Kiøbenhavnere, og det er intet Under, da det jo netop var ved Slesvig-Holstenernes aabne ►Feidebrev mod 📌Danmark og alt Dansk, at Kiøbenhavnerne mærkede, der virkelig var en Dansk Sag, som ogsaa de paa en Maade hørde til og blev nødt til at tage sig lidt af. Svævede derfor den Danske Sag ei i mere ►øiensynlig Fare end Krigen med Slesvig-Holstenerne, da vilde jeg 24allermindst i dette Øieblik, da vi alle maa gjøre fælles Sag mod fælles Fiende, gaae irette med Kiøbenhavnerne om deres Opfattelse af den Danske Sag, men vi maa dog endelig huske, hvad vi daglig læser om i Aviserne, at Tydskerne er nu allesammen paa Benene, og at 📌Danmark er mod 📌Tydskland, som, efter 👤Holberg, “Tid mod Evighed” og “liden Landsby mod en stor og mægtig Stad,” saa nu giælder det at holde Ørene stive og Tungen lige i Munden, naar vi i en Ruf vil have det Slesvigske Spørgsmaal afgjort, og blot for at komme i en saadan ordenlig ►Kæmpe-Stilling midt i det Slesvigske Spørgsmaal, maae vi ►nødvendig vide, hvor vi staaer og føle, vi har Noget i Ryggen. Derfor maa dog Kiøbenhavnerne endelig besinde sig paa, at ligesom den Tydske Sag ►aabenbar er hele 📌Tydskland og Tydskheden, og den Franske Sag hele 📌Frankrig og Franskheden, saaledes er den Danske Sag hele 📌Danmark og Danskheden, saa naar vi nu vil giøre vor ►Paastand paa 📌Slesvig giældende, ikke blot mod det Slesvig-Holsteenske Ridderskab og de Slesvig-Holsteenske Advokater, men mod hele 📌Tydskland, med eller uden det 📌Tydske Forbund, der nu giør lidet eller intet til Sagen, da maae vi baade have den Tro, at 📌Danmark og Danskheden er Noget i sig selv, og have fattet den Beslutning, at det ►være nu saa lidt og synes i Tydskernes Øine saa usselt og foragteligt som det kan, saa vil vi dog være det bekiendt og kæmpe for det til sidste 25Blodsdraabe. 📌Slesvig har ikke blot, ligesom 📌Holsteen, en Tidlang tilhørt Kongen af 📌Danmark, og 📌Slesvig har ikke blot engang været indlemmet i 📌Danmark, ligesom 📌Elsaß i 📌Tydskland og 📌Belgien i 📌Frankrig, og 📌Slesvig har ikke blot endnu halvveis en Dansk, ligesom 📌Elsaß en Tydsk og 📌Belgien en Fransk Befolkning; men de Slesvigske Danskere har begyndt at vaagne op i den Følelse, at Dansk er deres Modersmaal, og at Modersmaalet er noget langt dybere, stærkere og elskeligere end Tydskerne troer, og vi, som i Kongeriget er vaagnede i den samme Følelse, vi føle os derved uopløselig knyttede til de Slesvigske Danskere, og jeg, for min Part, er, som Historiker, overbeviist om, at ligesaalidt som de Slesvigske Danskere uden vor Hjælp kan “blive ved at tale Dansk” og have Gavn og Glæde deraf, ligesaalidt kan vi uden de Slesvigske Danskeres Hjælp fortsætte og fuldende den Danske Udvikling, som skal bevise, at der ikke blot haandgribelig og politisk, men ogsaa aandelig og folkelig, har været og er et 📌Danmarks Rige til. Det er da ►nødvendig min Mening, at netop nu, i Nødens Tid, da man kiender Venner, skal vi staae Last og Brast med de Slesvigske Danskere, som vil staae Last og Brast med os; men for at det skal have noget at betyde, maae vi dog baade troe, at hvad der vil hjelpe de Slesvigske Danskere, er noget i sig selv, og føle, at 📌Danmark og 26Danskheden er værd at stride og at lide for. Naar vi altsaa skal kæmpe i og om 📌Slesvig, da maae vi huske, vi kæmper paa og om 📌Danmarks Grændser, men kæmper for 📌Danmarks Rige, som dog vel maa være til, for at have Grændser, og maa aldrig sætte saa høi Priis selv paa den naturligste og hardtad uundværlige Grændse, som paa sig selv, som paa det 📌Danmarks Rige, der ogsaa med lidt snevrere Grændser ikke blot har hutlet sig igjennem, men beholdt Kraft og faaet Lykke til at udvide sine alt for snevre Grændser. 📌Slesvig er nemlig, hvad vi end siger og gjør, blevet et ►Tvistens Æble mellem 📌Tydskland og 📌Danmark, og om vi skal vinde Seier, maa Tiden vise, men var 📌Danmarks Rige, uden 📌Slesvig, slet ingen Ting, da var den Danske Sag ►aabenbar allerede afgjort og allerede tabt, thi hvad der ikke engang til Nød kan staae paa sine egne Been, lader nok være enten at skyde Andre omkuld eller at tage enten lidt eller meget med en Trumf, og var desuden 📌Danmark og Danskhed, uden 📌Slesvig, aandelig og folkelig talt, slet ingen Ting, da blev jo 📌Slesvig, ved at indlemmes deri, enten til ingen Ting, eller det maatte være Tydskheden i 📌Slesvig, der gjorde baade det og 📌Danmark til Noget, altsaa være Tydskheden, der, ved en fortvivlet Selv-Modsigelse i eet Aandedræt, gjorde Danskheden, aandelig og folkelig talt, til noget Ikketydsk.

✂ Saaledes finder jeg mig ►nødt til at tænke og slutte, men det nytter naturligviis ikke, at jeg ene gamle Mand og Bogorm tænker og slutter ►saa, og nytter ikke at Slutningen er uigjendrivelig, naar dog de fleste Danskere i Kongeriget og især Kiøbenhavnerne, lee kun ad det, som noget Pæredansk eller poetisk Sværmeri, ja, vel endog høilig laster det, som et halvt Forræderi mod den Danske Sag, der, efter deres Formening, lever og døer, staaer og falder med det Slesvigske Spørgsmaal, saa at naar det ikke i en Ruf kan besvares til 📌Danmarks Fordeel, da er den Danske Sag død og magtesløs, men at kan det 27blot paa en Maade, enten med Næverne, ligegodt om Danske, Franske eller Engelske Næver, eller ved Mægling, ligegodt om Svensk, Russisk eller Tyrkisk Mægling, komme til at staae paa Landkortet og i alle offenlige ►Brevskaber, at 📌Danmark gaaer til 📌Eideren; see, da er den Danske Sag afgjort, eller behøver dog kun fremdeles at understøttes lidt ved Høiskolen i 📌Rødding, hvor de Danske Slesvigere kan lære at kiende og elske deres Danske Byrd og Blod, Modersmaal og Fæderneland og være stolte deraf, skjøndt man i Kongeriget 📌Danmark selv, og især i det 📌Danske Riges Hovedstad, 📌Kiøbenhavn, saavidt muligt, glemmer og ringeagter det Altsammen!

✂ Saaledes slutter Fortvivlelsen hos mig, som jeg kalder min Engelske Fortvivlelse, idag som igaar, men dertil svarer mit Danske Haab, der er ligesaa seilivet og lidt stærkere, med følgende Spørgsmaal: Hvem kan vide det, om Kiøbenhavnerne vil tænke ligesaadan imorgen, som de tænkde igaar! Hvem kan vide, om ikke den store Rystelse af Alt hvad der ikke stod paa sikker og folkelig Grund, kan have frembragt eller dog lettet et ligesaa stort Omsving i Kjøbenhavnernes Hoved som i deres Tanker om Ministerium og Oppositionen? Hvem kan vide det, om de ikke nu er blevet tilgængelige for den lille Oplysning, at det er i det Hele, ligesom det var i Statsraadet, at skal den Danske Sag vindes, da maa man begynde med at skille den skarpt fra enhver anden Sag, og især fra den Tydske, som skal overvindes, og man maa troe, at den Danske Sag er i sig selv saa god og dyrebar, at den er alle de Opoffrelser værd, den kræver, for at vindes? Overgaaer det da virkelig Kiøbenhavnernes Fatteevne, at nuomstunder, da alle Folkefærd vaagne og kræve hver Sit, og da de opfarende Tydskere haardnakket paastaaer, at 📌Slesvig er igrunden deres, fordi 📌Danmark og Danskhed er kun et Blændværk, er igrunden, aandelig og folkelig talt, slet ingen Ting, at nu nytter det os slet ikke 28at klamres med Tydskerne ►enten om 📌Sønder-Jylland eller om 📌Nørre-Jylland, eller om nogen Verdens Ting, dersom vi selv troer og bekjender, at Tydskerne har igrunden Ret, 📌Danmark og Danskhed er igrunden ikke værd at nævne? Eller har Kiøbenhavnerne virkelig en saadan ►Kulsviertro paa deres Intelligens og Talegaver, at de skal kunne sætte Mod i det Danske Folk til at vove Alt for ingen folkelig eller aandelig Ting, de skal vinde de Danske Slesvigere, saa de bliver stolte af at være ingen Ting med os, og fnysende over, at man kalder dem med det ypperste, intelligenteste Folke-Navn: Tydskere, og vil indlemme dem i det mægtige og ►glimrende 📌Tydske Forbund! Eller skulde Kiøbenhavnerne virkelig være saa letsindige og lattermilde, at de ikke selv i denne store Omsvings-Time, som de selv paa daarligt Dansk kalde “alvorsfuld”, kunde andet end lee ad den Paastand, at nu, da det ikke længer er Fyrster og ►staaende Hære, men gjærende Kræfter, brusende Bølger og ►flyvende Hære, Folk og Aander, Slægter og Tungemaal, som kæmpe om Seiren, om Æren og Prisen, nu kan 📌Danmarks Folk og Rige umulig forsvare sig eller bestaae, hvis man ikke engang i Rigets Hovedstad vil aflægge den selvmorderske Ringeagt for Alt hvad der kun er Dansk, følgelig Alt hvad der, naturlig og historisk, ene og alene udgjør Danskheden og gjør den kjendelig fra alt Andet under Solen!

✂ Saaledes spørger Haabet, og jeg kan dog aldrig troe, det er Kiøbenhavnernes Alvor, at jeg, som Historiker, paa deres Vegne skal svare: nytter altsammen intet, det 📌Danske Riges Hovedstad vil blive ved at fjase med den Danske Sag og foragte hvad der er Sjælen og Kiernen i den, blive ved at modsige og gjendrive sig selv, ligegodt og ligeslet, paa Tydsk og Dansk, og dog ligefuldt vente at vinde hvad den kalder den Danske Sag, saa Riget beholder sin yderste Grændse og 📌Kjøbenhavn sin Plads og sin Rang mellem 📌Europas smukke, voxende, velhavende, muntre og dannede 29Hovedstæder! Nei dog, 📌Kjøbenhavn har selv en Historie, som lover og spaaer noget ganske andet, lover og spaaer, at den i Nødens Tid vil gjøre 📌Danmark Ære og gjøre det Danske Navn endnu engang berømt i Verden, ved at give hele 📌Danmark et godt Exempel paa Oplysning i den Danske Sag, paa Høiagtelse og paa Opoffrelse for den. Ja, jeg veed nok, at min Tro paa historiske Forvarsler forsaavidt er poetisk, at var jeg ikke Skjald, da havde jeg den neppe, men gjaldt det kun om gode Grunde, da har jeg saamange af dem, at jeg turde forsvare den Tro for al Verdens Bogorme, og hvilket historisk Forvarsel skulde da være mere opmuntrende end det blandt os uforglemmelige, der udspringer af den Danske Hovedstads Stilling og Heltegjerning ⓘ for henved tohundrede Aar siden (1658-60) under den haardeste af vore Svenske Krige. Dengang var nemlig ikke blot 📌Slesvig, men saa godt som hele 📌Danmark borte, paa den Danske Hovedstad nær, og den var saa slet befæstet, at man siger, at dersom 👤Karl Gustav var blevet ved sit første Forsæt at seile herover ligefra 📌Kiel og lande paa 📌Toldboden, eller han siden havde skyndt sig lidt mere fra 📌Valdby-Bakke, da kunde han taget 📌Kjøbenhavn ►som en Svedske, men dog besluttede den Danske Hovedstad at ►staae for Stød og holde ud, og den havde, som vi veed, Lykken med sig, frelste Riget og gav det en ny Forfatning, som den syntes, bedst sikkrede Rigets Styrke og Bestandighed i Fremtiden.

✂ Jeg veed det meget godt, at Kjøbenhavnerne i 👤Frederik den Syvendes Dage er meget forskjellige fra Kjøbenhavnerne i 👤Frederik den Tredies, men deraf følger dog vel ikke, at de skulde være mindre Danske og mindre oplyste, men begge Dele maatte de dog være, for ikke med Iver at tage sig af den Danske Sag nu, da den ►aabenbar langt klarere trænger til dem, kan ikke vindes, uden deres ►kraftige Bistand, men kan heller ikke tabes uden at drage 📌Danmarks 30Hovedstad i Undergangen med sig. Forrige Gang var nemlig Danskheden ikke nær i saa ►øiensynlig Fare, som nu, thi der var dog kun Spørgsmaal mellem Dansk og Svensk, som man i vore oplyste Dage kan see, er neppe engang saa stor som imellem ►Høitydsk og Plattydsk, saa det var egenlig kun det 📌Danske Riges Ære og Hovedstadens Velfærd og Anseelse, der stod paa Spil, og maatte tabes, hvis den Svenske Konge seirede og gjorde, som han agtede, og som havde været rimeligt nok, 📌Gothenborg til hele 📌Nordens Hovedstad. Nu derimod er Spørgsmaalet ikke blot om 📌det Danske Riges Ære og om Hovedstadens Velfærd og Anseelse, men tillige om Danskhedens ►Tilværelse, thi nu staaer Striden mellem Dansk og Tydsk, som umulig kan sammensmelte, om de saa ti Gange slugde hinanden, nu staaer Striden ikke blot, som det hedder i ►►Holger Danskes Vise►, under 📌Nørre-Jylland, hvor Slesvig-Holstenerne vil have Lov til at slæbe af med de Danske Slesvigere midt ind i det Tydske Forbund, men Striden staaer over hele 📌Danmark, den staaer midt i det 📌Danske Riges Hovedstad, og allevegne vil Tydskheden underkue og fortydske Danskheden, paastaaer at have Ret og synes virkelig at have Magt dertil allevegne, ligesom i 📌Slesvig, i det mindste siden 👤Christian den Førstes Tid, som ventelig ikke engang paa 📌Danmarks Throne ►lærde Dansk, og maatte da ►sagtens ønske, at Tydsk og Dansk skulde evig blive “►ungedeelt tosamen.” See, det er den største og farligste Strid, der kan staae i vort lille Rige, og det er soleklart, at seirer ikke snart ►Dansken og Danskheden over ►Tydsken og Tydskheden i alle Maader, fremfor alt til 📌Kongeaaen, da kan al Verdens Stormagter, om de end vilde, ikke frelse 📌Danmarks Rige, men maa lade briste hvad ei kan bære, saa det i det allermindste rives itu, eller gaaer midt over, og hver Stridsmand tager sin Part: Slesvig-Holstenerne tager baade 📌Nørre-Jylland og 📌Sønder-Jylland og 31Svenskerne tager 📌Sælland med saamange af de andre Øer, som muligt, og lader naturligviis den Danske Hovedstad følge det 📌Danske Rige i Graven.

✂ Var det dog nu saa urimeligt, om det 📌Danske Riges Hovedstad gjennem 400 Aar, om 📌Kjøbenhavn, skulde det end tilfældigviis være efter min Ringheds Raad, paa Danskhedens Vegne afkastede det Tydske Aag, og hjalp, baade med Raad og Daad, hele 📌Danmark til at gjøre det Samme, til at blæse ad det Tydske Sprog, den Tydske Lærdom, den Tydske Historie, Poesi og Philosophi, i Sammenligning med alt det tilsvarende Danske og med alt det Nordiske, som vi Danske dog nok har en anderledes ►Systerlod i, end de plattydske Slesvig-Holstenere har i al den ►Høitydske Herlighed, som de alene ►brammer af, saa det har ingen Nød, at det Slesvig-Holsteenske Modersmaal eller den Slesvig-Holstenske Lærdom, Historie, Poesi og Philosophi skulde slaae de Danske af ►Marken. Kan eller vil eller tør nu 📌Kjøbenhavn, det 📌Danske Riges gamle Hovedstad, ikke engang det, da vilde jeg ikke engang have 📌Kjøbenhavn til at underskrive min Petition eller ►Adresse, paa Dansk: min venlige og indstændige Bøn og Begjæring til det Danske Folk, først og fremmerst at være bekjendt for sig selv og al Verden hvad de er af Byrd og Blod; først og fremmerst lære at kjende hvad de i Fædernelandet og Modersmaalet selv har, og lære at bruge det godt, og da, naar de ikke baade har store Sjæle-Evner og megen Videlyst og gode Stunder, da at nøies med det, der ingenlunde er saa lidt, som det seer ud til! Nei, jeg har altid vogtet mig for at raade andre til hvad jeg ikke selv vilde eller turde gjøre, og jeg har altid været en stor Hader af det tomme ►Skin og kiender intet tommere end Underskrifter i Tusindtal paa hvad Faa eller Ingen af Underskriverne vil reise sig ret op for, og her, hvor det gjælder om at reise Hovedet paa den gjennem Aarhundreder ei blot undertrykte men ►for32trampede► Danskhed, her var det jo uhyre latterligt at anbefale den enten til de Danske i 📌Slesvig eller til hele det Danske Folk, og dog ►aabenbar sætte sin Ære i at kunne tale og skrive eller dog læse Tydsk, og gjøre sig en ►Samvittighedssag af, at Ens Børn, ja, selv Pigebørnene, allerede i Barndommen ►lærde at læse eller dog at stave Tydsk, medens man hverken selv gad kjendt eller have sine Børn gjort bekjendte med andet eller mere Dansk, end man behøver for at kunne snakke med Tjeneste-Folkene, og for at kunne lære først Tydsk, saa Fransk og, om muligt, en Mundfuld af alle mulige Sprog, baade levende og døde, under Solen og under Jorden. Selv har jeg ►vist nok baade læst mere Tydsk og lært en Mundfuld af flere Sprog end de fleste dannede Kjøbenhavnere, men jeg har dog ►alt i 40 Aar talt saa lidt og saa slet Tydsk, som muligt, jeg har dog lært mine Børn Dansk fremfor Alt, og saameget og saa godt Dansk som jeg kunde, og altid undskyldt min megen Tydske Læsning med, at man maa kjende det ►Kram, naar man skal bekæmpe det, og givet den gyldige Grund for alt mit Sprogfuskeri, at, som Verdens-Historiker var det mig nødvendigt, og mit Danske Modersmaal og Fæderneland har jeg altid prist og ophøiet over alle andre, og saaledes maa det ►aabenbar blive med os alle, som virkelig vil stride for den Danske Sag.