↩ 5Modersmaal er et Ord, som kun har meget lidt at betyde for vore ►Hverdags-Skrivere, der gierne, om de kunde, ►tjende syv Literaturer med eet Par Hænder, som saamange Hvervede ►tjende “syv Potentater med eet Par Sko”, og ►Folkesang er et Ord, som de slet ikke veed mere om, end at det, efter den nyeste Grammatik, skal skrives med et stort Forbogstav og, efter den allernyeste Mode, understreges, selv af dem, der, naar de skulde følge deres Tilbøielighed, helst slog en tyk Streg over det, som noget ►Bondagtigt, Uregelmæssigt, saa rædsomt Uægte, at det hverken har havt en Pen til Fader eller et ►Blækhorn til Moder, end sige da en Grammatiker til Tugtemester. Naar derfor disse ►Hverdags-Skrivere aabenhjertig bekiende, at de slet ikke kan begribe, hvordan mange, ellers dog ganske fornuftige Folk, paa den sidste Tid kan giøre saadant et Væsen ad “Modersmaal og ►Folkesang”, som om der i dem laae en langt større Skat begravet, end i alle de ypperlige Grammatiker, Retskrivningslærer og Metriker, som enten allerede har seet Lyset, eller vilde dog see det en af Dagene, naar Selskabet til den Danske Literaturs Fremme, og Andre, som har gyldne Midler til videnskabelige Øiemed, ikke var saa forblindede, at de heller øste Penge ud paa saadant noget ►Ripsraps og Vragsgods og Lirumlarum, som gamle Danske Mundhæld og ►Kæmpeviser; see, da skal man blot trække paa Smilebaandet og lade dem skrive, og naar de ikke engang er af 6Dansk Byrd og Blod, kun beklage dem, at de ikke er kommet paa deres rette Hylde. Naar derimod de samme ►Hverdags-Skrivere give sig Mine af at have en brændende Kiærlighed til Modersmaalet og ►Folkesangen, og især at have udmærket god Forstand paa begge Dele, saavelsom paa alle den lærde og ulærde Verdens Ting, men forhaane og fraraade dog et Værk, som aabenbar er af yderste Vigtighed for Modersmaalet og ►Folkesangen, da skal de sættes under offenlig Tiltale og blottes, som de, der enten fattes al Kiærlighed til Modersmaal og ►Folkesang, eller al Forstand derpaa, eller begge Dele, saa deres Paastande kan sees at være døde og magtesløse og ei komme det folkelige Storværk til mindste Ulæmpe enten paa sin lovlige Vei til Lys og Liv, eller paa sit gode Navn og Rygte.