Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Om Kæmpevise-Bogen, en Stemme mod Hr. Levins, Hr. Liebenbergs o. s. v.

Det forudsættes herved, at Læseren veed, der er udkommet en “Prøve”, som skal vise, hvordan 👤Svenn Grundtvig kan og vil udgive “Danmarks gamle Folkeviser” for “ Samfundet til den Danske Literaturs Fremme” og at denne Prøve er blevet angrebet i Bladene af Hr. 👤Levin, Hr. 👤Liebenberg og maaskee, før man læser disse Linier, af endeel flere Herrer. Disse Angribere føre i deres Skjold, dels at en saadan Udgave er ikke værd at have, og dels at Udgiveren har skilt sig slet ved Prøven, og da jeg i begge Henseender er af modsat Mening, vil jeg ikke blot sætte mit Ja mod fornævnte Herrers Nei, og lade det komme derpaa an, hvilket der veier meest, men jeg vil tillige, saavidt muligt, sætte den Danske Læser istand til selv at dømme, paa hvis Side han, som Dansk, maa træde.