►Kong 👤Valdemar Seier.
✂
Der var en ►Konning i 📌Dannemark,
Kong 👤Valdemar ►rig og ►bold,
Og nok saa havde han ►Borg og Fæste,
Baade Land og Riger i Vold.
►I ride ei!
✂
Vel fem Kongeriger, dem ►aatte han,
Saa liden dog blev hans Evne,
34Det voldte den sorte Grev 👤Henrik,
Som neppe var værd at nævne.
►I ride ei!
✂
Alt som en Tyv tog han Kongen bort.
Hvo kan sig for Falskhed vare,
Og derved det blev udi otte Aar,
At Landene stode i Fare.
►I ride ei!
✂
Men ►der det led paa det niende Aar,
De Uger blev Kongen saa lange,
Sit Bud han da sender til 📌Danmark hjem,
Beder løse saa ædel en Fange.
►I ride ei!
✂
Sit Bud sendte han til sit Fæderneland,
Sit Ord og til Sønnerne sine:
I giøre det til eders egen ►Pris,
I løse eders Fader af Pine!
►I ride ei!
✂
Og de rede ►dennem til Stævne og Thing,
Lod skrive de Breve saa vide,
De bade om Sølv og de bade om Guld,
At løse kiær Fader af Kvide.
►I ride ei!
✂
Sextusind Mark Sølv blev der veiet i Skaal,
Og hundrede Heste ►beladte,
Saa mindelig takked de hver den Mand,
Som gav og som laande dem Skatte.
►I ride ei!
✂
Tak have de Fruer og ædle Møer!
De var deres Herre saa hulde,
De spared for ham ei Kiæde og Ring,
Og ei deres ►Hovedgulde.
►I ride ei!
✂
35Saa glade var alle de Danske Hofmænd,
Deres Herre var løst af Kvide,
De kvad en Vise derom af ny,
Grev 👤Henrik han bad dem at ►bide
*►bie.
.
►I ride ei!
✂
I ►tøve endnu en liden Stund,
►Det sinker jo ikke at bede,
Jeg haver fornylig en Tidende ►spurgt,
Den ville vi sammen ►oprede.
►I ride ei!
✂
Dankongen han stander i ►Fremmerstavn
*►Forstavn.,
Og seer han sig om saa vide:
“I Danske Hofmænd, ►lægger Aarer om Bord!
I ►troe ikke paa hans ►Blide!”
►I ride ei!
✂
Kong 👤Valdemar gaaer til Roers at staae,
Han styrer over stride Strømme:
“I Danske Hofmænd! ►giver ►Vand i Seil,
Og ►mærker ei paa hans Drømme!”
►I ride ei!
✂
Dandronning stander i ►Høieloft,
Hun seer sig om saa vide:
“Og hist seer jeg min ædle Drot,
For hvem al Landet bar Kvide!
►I ride ei!
✂
Og lever han noget, Kong 👤Valdemar,
Da hevner han ►vist sin Skade,
Og det kommer over Grev 👤Henriks Land
►Til Sorrig og megen Vaade.”
►I ride ei!
✂
36Saa glade var alle de Danske Mænd,
Deres Konge var løst af ►Møde,
Som Englene var den Paaskedag,
Vor Herre stod op af Døde!
►I ride ei!