Grundtvig, N. F. S. Ved Bernhard Ingemanns og Lucie Mandix's Sølvbryllup 30 te Juli 1847

2

Mel. Vintern rasat ut bland vora fjäller.


1

Ved den blanke Sö i Bögeskygge
Deilig er den sommerlange Dag,
Löber let med Munterhed og Hygge,
Fugle-Sving i Sky og Harpeslag,
Men der er dog ei paa hele Jorden
Nogen Plet med Sorølundens Kaar,
Thi paa denne Bögeholm i 📌Norden
Varer Dagen femogtyve Aar.

2

Ja, saalænge vared Sommerdagen,
Med Guldregnen og med Rosen-Flor,
Liflig toned Nattergale-Klagen
Med en Morgenlærke-Sang i Kor,
Smelted under Hyrdeflöiten sammen,
Hvor i Skygge og i Sommer-Glands
👤Bernhard og 👤Lucie sad med Gammen,
Bandt hver Morgen sig en Brudekrands!

3

3 Hil da Eder: Skjald med din Hyrdinde,
Som sad her den lange Sommerdag
I Lövsalen under Bög og Linde,
Mellem Fuglesang og Harpeslag,
Og saa med al Deilighed for Öie,
Og med Öie for al Deilighed,
Som fra Dybet og som fra det Höie
Til os stiger op og daler ned!

4

Sommer-Kvælden nu paa Slöret væver,
Tæt besaaet med gyldne Stjerner smaae,
Lærken stille om sin Rede svæver,
Lader Nattergalen ene slaae,
Men som i en deilig Sommer-Aften
Sangens Toner over stille Sö,
Let hensvævende sig hviler Kraften
Her paa 📌Nordens magelöse Öe!

5

Sommer-Kvæld med Nattergale-Klagen,
Med Dagrödmen under Slör i Nord!
Lign kun du i Længde Sommerdagen!
Lign i Yndighed det stille 📌Soer!
Brudekrands af immerfriske Blommer!
Duft om hvide som om gule Haar!
Magelös som Bögeholmens Sommer,
Duft nu södt i femogtyve Aar!

N. F. S. Grundtvig.

4