Grundtvig, N. F. S. Ved Bernhard Ingemanns og Lucie Mandix's Sølvbryllup 30 te Juli 1847

Oversigt over manuskripter og tryk

Manuskripter

I Grundtvig-arkivet på Det Kongelige Bibliotek, København, findes et manuskript til værket.

Signatur Type Indhold
Fasc. 389.111 Udkast til hele sangen

Førstetrykket

Nummer i Bibliografien: 894.

Grundtvigs sang Ved Bernhard Ingemanns og Lucie Mandix's Sølvbryllup udkom juli 1847. Sangen har førstelinjen “Ved den blanke Sö i Bögeskygge” og blev trykt som en selvstændig tryksag. Forfatterangivelsen står ikke på titelbladet, men nederst på s. [3] efter sangens afsluttende strofe. Sangen er trykt i Bianco Lunos bogtrykkeri i København.

Senere udgaver

Sangen blev genudgivet i 1869 med titlen “Ved Ingemanns Sølvbryllup” i Grundtvigs digtsamling Digte. Samlingen blev udgivet af 👤Svend Grundtvig, og sangen står s. 162 f.

Bibliografisk beskrivelse

De anvendte eksemplarer

  • Grundtvig Centerets indbundne og beskårne eksemplar, tidligere Aalborg Universitetsbibliotek.
  • Det Kongelige Biblioteks eksemplar i Fr. Thorkelins Grundtvig-samling (stregkode: 011555188-000010).
  • Det Kongelige Biblioteks eksemplar fra Småtrykssamlingen (uden katalognummer).

Eksemplar 1 har dannet grundlag for tekstetablering og faksimiler.

Formler

Format: 8o.

Eksemplaret er beskåret og måler 207 × 137 mm.

Kollationsformel: [1]2.

Pagineringsformel: 2 blade, 4 sider, upagineret.

Eksemplarets formatet er oktav. Det er trykt på et kvart ark, der er foldet til 2 blade, dvs. 4 sider i alt. Siderne er upaginerede, og der er ingen arksignatur. Teksten er sat med antikva.

Indholdsoversigt

[1] titelblad. [2-3] tekst. [4] blank.

Papir

Eksemplaret er trykt på hvidt, nu gulnet maskinpapir.

Intern varians

Der er ikke blevet konstateret intern varians, hverken af tekstlig eller materiel art.

Tekstkritik

Anvendt litteratur