Forord.

✂ Forsaavidt Kongens Haand, ei blot med Pen og Blæk, men med den bedste Villie og alle de verdslige Midler, som høre til, kan giøre det, forsaavidt er der nu, allerede fra den Syvogtyvende i ►Thormaaned 1847, en Dansk ►Høiskole i 📌Sorø; thi skiøndt ►Kongebrevet ei stempler, men ►omskriver Navnet til “Real-Høiskole,” saa giør det dog igrunden langt mere ved at nævne Fædernelandets, altsaa gamle 📌Danmarks, ►Sprog, Historie, Statistik og Statsforfatning, de for Borgeren i private Stillinger vigtigste Dele af Lovgivningen, og de administrative og communale Forhold, som det, der tilbunds skal oplyses paa ►Høiskolen, samt ►ved at aabne denne for Alle dem, der ønske at benytte den.

✂ Rigtignok staaer der ogsaa i ►Kongebrevet, at ►Real-Høiskolens almindelige Formaal skal være at forskaffe dem, der har erhvervet sig den Fordannelse, der er Maalet for ►det realvidenskabelige Skolecursus, en høiere og mere fuldendt ► realvidenskabelig Uddannelse, hvad let kunde tages saaledes, at der blev slet ingen folkelig ►Høiskole, og, da ►Ingen har giennemgaaet hele det realvidenskabelige Skolecursus, blev slet Ingen at anlægge den ny ►Høiskole for; men dels derfor, og dels fordi ►“almindeligt Formaal” her modsættes hvad der “i 4 Særdeleshed”► skal læg 424 (VU) ges an paa, maa det nødvendig forstaaes som “over 211 (Gskv) hovedet og igrunden,” saa der vel overhovedet skal tages Hensyn paa hvad de, der kom fra ►Realskolerne, kunde behøve, men dog kun igrunden sørges for at Alle faaer Leilighed til, hvad alle Danske behøve, som er fortrinligt Bekiendskab med Modersmaalet og Fædernelandet i alle Henseender.

✂ Kun under denne Forudsætning er det, jeg kan glæde mig over Oprettelsen af den saakaldte ►Real-Høiskole, som den Danske ►Høiskole, jeg i en heel Menneske-Alder, paa Fædernelandets Vegne, har savnet, sukket efter, bedet om, stræbt at forestille mig i levende Virksomhed, og spaaet en ligesaa ærefuld, som velgiørende Indflydelse paa hele det Danske Folk og alle 📌Danmarks Forhold, og kun under samme Forudsætning er det naturligviis, jeg her vil bidrage min Skærv til Bortryddelsen af de Hindringer, der staaer en ægte Dansk ►Høiskoles Oprettelse iveien, og til at ►klare Forestillingen om en saadan Dansk ►Høiskole, som jeg har mærket, er hos ►Læser-Folket meget baade mat og taaget.

✂ Fremdeles forudsætter jeg, at alle ►Dannemænd dog er enige med mig om, at af Skoler for Døden har vi mere end Nok, saa det er kun ►Skolen for Livet, som fremforalt selv maae være lyslevende, vi fattes, og at den Oplysning og Dannelse, der kun duer til at ►stadse med, til at finde Feil og rive ned, og som man ovenikiøbet maa have et Levebrød for i nogen synderlig Grad at erhverve sig, den Oplysning og Dannelse lønner det ikke Umagen at drive videre, medens en Oplysning og Dannelse i Folkets Aand og efter Folkets Hjerte, som i alle Stillinger opmuntrer, forædler og forsøder Livet, og fra alle Sider kaster Glands paa Fædernelandet, en saadan Oplysning og Dannelse kan hverken savnes for dybt, eftertragtes for varmt eller kiøbes for dyrt.

✂ Kun under denne Forudsætning tør jeg haabe, det dog tilsidst skal lykkes mig, hvad hidtil glippede, at vise mine Landsmænd, at det er ingenlunde et Luftkastel, jeg stirrer, eller et ►Luftskib, jeg seiler paa, naar jeg taler om Danskhedens Forklaring, enten under Billedet af en gammel Dane-Dronnings 212 (Gskv) ny Thron-Bestigelse, eller en uskyldig forskudt Dansk Prindsesses velfortjente Opreisning, eller hvilke andre Billeder, det var Danske Skjaldes Viis fra Arildstid at opmuntre og forlyste Folket med, men at det igrunden slet ikke er Andet i det Større, end hvad enhver god ►Dannemand giør i det Mindre, naar han seer til at faae sin Jordlod ►udskiftet og indhegnet, faae alle sine Eiendele, baade levende og døde, mærkede fra Naboernes, og sætter sig fast for, herefter, uden at komme Andre for nær, men ogsaa uden at bryde sig om, 425 (VU) hvad Andre synes og Andre giør, at indrette Alting i sit Huus og paa sine Enemærker, efter sin Lyst, sit eget Hoved og sin Bekvemmelighed.

✂ Min Skyld skal det herefter ikke være, hvis man savner en meget jævn dansk Mening i ►hvad jeg har skrevet om den Danske Høiskole, og jeg vil rolig slutte med de sidste Vers af min dristige ►Bøn derom ved Majestætens Thronbestigelse:

✂ Der er ►en Løvsal i Dit Kongerige,
I 📌Sællands Hjerte ved den blanke Sø►,
Lad der i Mag den Yndige bestige
Sit grønne Dronning-Sæde ►under Ø,
Med Hynde blødt af blinkende ►Kiærminder,
Som blaane lyst, saalænge Blodet rinder
Og Bølgen ruller hos vor Moders Børn!

✂ Hvor ►Axel blunder under hvalvte Bue,
Og ► 📌 📌Danmarks Adel har sin ►Vaabenkrands,
Lad Folket der sin ►Arilds-Dronning skue,
Forynget skiønt i ►Nytaarstidens Glands!
Lad sammensmelte der paa 📌 📌Danmarks Tunge
De gamle Hjerte-Toner med de Unge,
Til Dronningens og Dane-Kongens Priis!

✂ Ja, hvor i Glands vor Arilds-Dronning throner,
I Bøgelunden paa ►Kiærminder blaa,
213 (Gskv) Der Kongens Pris i Folke-Sangen toner,
Som Lærker og som Nattergale slaae,
Der, som i ►Folkvang, leve op de Døde
Hver Morgenstund ved Hjertetoner søde,
Og bænkes trindt om Bord hos 👤Christian!

Det Danske Dummerhoved.

✂ Hvad vil Folk sige, dersom de Danske virkelig prøver paa at vinde og hos sig selv udbrede en dansk, en folkelig og fædernelandsk Oplysning, som kan baade nytte og fornøie hele Folket, fra den Høieste til den Laveste, og i alle Maader bære ønskelige Frugter for det lille, ældgamle 📌Danmark?

✂ Dette er et Spørgsmaal, jeg, for min egen Part, ei holder det Umagen værd at giøre, end sige at besvare, dels fordi jeg veed mere end Nok af, hvad Folk, især ►det Folk, vi længe har troet paa og efterabet, vil sige, og dels fordi jeg finder, det er en stor ►Daarlighed, naar Talen er 426 (VU) om Ens eget, Ens Kone og Børn, alle Nærpaarørende og alle gode Venners Vee og Vel, Lykke og Ulykke, Gavn og Skade, Sorg og Glæde, da at bryde sig det mindste om, hvad andre, fremmede Folk vil sige om En, fordi han, uden nogen Andens Fornærmelse, sørger det bedste han kan for sig selv og sine Egne.

✂ Vistnok troer jeg ogsaa, at det Danske Folk tænker herom igrunden ligesom jeg, thi hvis ikke, da havde vort lille Folk vist aldrig faaet Lov til at blive saa ældgammelt, som det er, eller beholdt det slemt ►tilrakkede Danske Modersmaal og det idelig ►paahakkede Danske Fæderneland; men naar Talen er om Oplysning, Dannelse, Skolevæsen, Studering, Videnskabelighed, ►Classiskhed, ►Real-Kundskab o.s.v. da har Danske Folk ►i det mindste i trehundrede Aar været 8vant til at faae deres Tanker derom ved Leilighed eller med Posten udenlands fra, nærmest fra 📌Tydskland, og naar man derfor raader dem til hvad de 214 (Gskv) godt kan forstaae, tjende dem bedst, er dog gierne deres første Tanke: men hvad vilde Folk, de store Folk, sige?

✂ See, derfor finder jeg det nødvendigt, før jeg igien taler mere om den Danske ►Høiskole, som er 📌Danmark uundværlig, og som det naturligviis aldrig kan falde Tydskerne eller Nogen af de store Folk ind enten at give os Mønster til eller anbefale, da baade at giøre og besvare det farlige Spørgsmaal, hvorpaa det synes, som den Danske ►Høiskole let kunde strande, det for Resten her aldeles unyttige, urimelige og latterlige Spørgsmaal: hvad vil Folk sige?

✂ Hvad nu det store Folk Chineserne vilde sige, hvis de, som ikke er meget nysgierrige og knap veed, vi er til, virkelig fik at vide, at vi Danske, der hidtil, især med vore Examener, saamange som mueligt og i saamange forskiellige Ting som mueligt, har baaret os saa ►chinesisk ad, som mueligt, havde oprettet en Dansk ►Høiskole, hvor vi aldeles fulgde vort eget Hoved, der er det Chinesiske ligesaa modsat, som Chinesernes og vore Fødder altid var hverandre; see, det veed jeg rigtig nok ikke, men giætter mig kun til, at Folk i 📌China vilde sige: det tænkde vi nok, at de “►rødbørstede Barbarer” vilde komme galt fra at efterabe de guddommelige Indretninger i ►det “Himmelske Rige,” saa det kan være ►svinepolisk nok af dem at vælte sig i deres eget Søle.

✂ Hvad fremdeles Folk i 📌Frankrig og 📌Engeland vilde sige, er heller ikke godt at vide og endnu vanskeligere at giætte, dels fordi Folk der har deres Opmærksomhed langt mere henvendt paa det store 📌China end paa det lille 📌Danmark, og bryder sig overhovedet kun meget 427 (VU) lidt om de indvortes Anliggender selv i de største fremmede Lande; men skulde de høre Rygtet om, at vi havde aflagt de halv tydske, halv chinesiske ►Ledebaand, og vilde prøve baade at staae og gaae paa vore egne Been, da formoder jeg, de vilde sige: voilà og very well! det kan være godt, om Nationaliteten kunde vaagne i det Skandinaviske 9 📌Norden, saa fik man dog vel noget Andet at høre derfra end slet Tydsk og halv Russisk!

✂ Hvad derimod Folk i 📌Tydskland, og det netop lærde Folk, som vel heller ikke bryder sig stort om, eller kiender stort til det lille 📌Danmark, men har dog længe, for Naboskabs Skyld, taget sig skolemesterlig af vor Opdragelse, hvad de vilde sige, det veed jeg udenad paa mine Fingre, og det vilde vist nok i et kort Begreb af den Tydske Vidtløftighed lyde omtrent saaledes: ►Donner und Blitz! ►die dumme Dänen! de bilder dem nu ordenlig ind, at de er et eget, oprindeligt Folk, der, ligesaavel som vi, har et Modersmaal for deres egen Mund, og en eiendommelig Synsmaade at udvikle og forsvare, da dog hele den lærde Verden veed, de er oprindelig ►Fæ, som vi, alle Mesteres ►Skolemestere, nu i hele tusind Aar, lige siden 👤 Karl den Stores og 👤Ludvig Tydskers Tid, forgiæves har ►lært paa, fordi de haardnakket har holdt paa den platteste af alle plattydske Dialecter, og paa den naragtige Indbildning, at de store “►evige Ideer” skulde bedømmes efter deres Forhold til det tossede, betydningsløse Hverdagsliv! ►Donner und Blitz! endnu engang, de er ►forlorne, 📌Tydsklands Skygge vil knuse dem, hvis de ikke, saasnart denne grundige Udvikling og upartiske Fremstilling kommer dem for Øie, omvender sig til den Tydske ►Høimodighed, lader alle folkelige Griller fare og prise sig lykkelige, om de maaske endnu kan blive taalelige Tydskere, som vel ikke var med at opfinde Krudtet men kan dog lugte baade det og Lunten, og, som velafrettede ►Søhunde, faae Deel i det store 📌Germaniens og ►den hellige Romersk-Keiserlige Over-Jægers Verdensberømthed!

✂ Ja, det nytter ei at dølge, nytter ei at smigre sig selv med falske Forhaabninger, dette er omtrent, hvad Folk, og det fornuftige, lærde, skarpsindige, stortalende og ►skrivesalige Folk i 📌Tydskland vil sige, naar vi virkelig viser os hvad de kalder saa dumdristige, ogsaa i vort Oplysnings-Væsen at foretrække og begunstige det Folkelige, det ægte Danske, fremfor alt Andet, selv for det Tydske; thi det Nittende Aarhundredes lærde Tydskere tænker ingenlunde som det Attendes, at alt Folkeligt er 10barnagtigt, og at Engelskmændene især er saa langt tilbage i 216 (Gskv) sand Oplysning, fordi de forguder Folke-Aanden og vil slet ikke være Verdens- 428 (VU) Borgere (Kosmopoliter), nei, det Nittende Aarhundredes lærde Tydskere veed godt at fortælle os, at ► Folkelighed (Volksthümlichkeit) maa giennemtrænge alle et Folks Bestræbelser og Indretninger, naar det med Æren skal bære sit Navn og svare til det særegne guddommelige Kald, ethvert ægte Folk paa Jordens Kreds har faaet, saa naar de lærde Tydskere desuagtet nægter os Ret til det Samme, som de selv kalder deres og alle Folkefærds Pligt, da er det kun, fordi de nægter, at der er et Dansk Folk til, paastaaer, at al vor ►Folke-Lighed er kun et tomt Skin og en afmægtig Skygge. Ligesom nemlig alle de stormægtige ► Tydske Keisere i Middelalderen haardnakket paastod, at 📌Dan-Mark, ligesom 📌Ucker-Mark og hele 📌Mark-Brandenburg, og saa mange andre “►Marker,” hørde oprindelig til 📌det hellige Romerske Rige, og var kun ved uheldige Tids-Omstændigheder (►injuria temporum) skilt derfra, saaledes veed vi jo, at alle de stortalende Tydske Skribenter i det Nittende Aarhundrede ligesaa haardnakket paastaaer, at baade 📌Sønder og 📌Nørre-Jylland (►hele den Cimbriske Halvø) hører naturlig og nødvendig til 📌Germanien og 📌Tydskland, og er deres Fæderneland aldeles uundværlige til den Tydske Folke-Krafts fuldstændige Udvikling og Forklaring, og at de saakaldte Danske Øer, som i og for sig selv er slet ingen Ting, maae nødvendig gaae med i Kiøbet og indlemmes i det 📌Tydske Forbund. Hvad der nu, efter Tydskernes Paastand, giælder verdslig, politisk og ►borgerlig om 📌Danmark, det giælder, efter deres i egen Indbildning ufeilbare Fornuft, endnu langt klarere aandelig, sproglig og videnskabelig, saa i denne Henseende har 📌Tydskland den soleklareste “historiske Ret” til at eie os Danske med Hud og Haar, da vort saakaldte Danske Sprog aabenbar kun er en plat, forvildet og forvirret Mundart (Dialect) af det store 📌Tydsklands verdensberømte Modersmaal, og det desuden er vitterligt, at vi Danske var raa, umenneskelige Barbarer, til vi fik Christendommen og de 11første Spirer til Cultur fra 📌Tydskland, og at vi ved Reformationen ei var aandelig ►mægtige til meer end slavisk at efterligne 217 (Gskv) Tydskerne, og at vi siden i hele trehundrede Aar ei heller videnskabelig har været ►mægtige til mere, men naar vi prøvede paa at gaae vor egen Vei, kun har gjort latterlige Dumheder.

✂ See, denne ►høitydske Paastand paa en grundig ►Lehns-Herlighed og Over-Eiendomsret over 📌Danmark i alle Henseender, har vel altid været kiendelig nok, men er ved ►den Slesvig-Holstenske Bevægelse blevet, hvad man maa kalde: ►Alle vitterligt, og det var latterligt at tænke, at paa en Tid, da alle Folkefærd daglig blive sig selv klarere 429 (VU) bevidst, med alle deres ældgamle Krav og Anskuelser, og med hele deres oprindelige Tilbøielighed og Modbydelighed (Sympathier og Antipathier), at paa en saadan Tid, Tydskerne, det selvkiæreste og mest selvbevidste af alle Folk, skulde opgive deres naturlige Anskuelse af Forholdet mellem Tydsk og Dansk, som ovenikiøbet er saa sandsynlig, har saameget Skin af Sandhed, at selv mangfoldige Danske, baade fordum og nu, har troet at maatte igrunden lade den giælde, skiøndt Selv-Følelsen eller Selvopholdelses-Driften forbød dem at indrømme Alt, hvad deraf sluttelig maatte følge.

✂ Derpaa maa altsaa det Danske Folk være fattet og belavet, at naar vi i Oplysnings-Væsenet vover at gaae vor egen naturlige, folkelige Vei, da vil Folk i 📌Tydskland endnu skrige langt høiere paa, at det er baade dumt, utaknemmeligt og utaaleligt, end de har skreget over, at ►vi turde paastaae, Sønder-Jylland hører 📌Danmark til, og at vi turde vove at indføre Danske Præster og Danske Bøger der, ►hvor man hidtil i Kirke og Skole kun hørde Tydsk, vove begge Dele under det jammerlige Paaskud, at Folket taler Dansk, som om det havde meer at betyde, hvad den Slesvigske end hvad den Holstenske eller den Pommerske eller selv den Bøhmiske Almue snakker til Hverdags-Brug, naar dog Cultur-Sproget, Aands-Tungemaalet er ►Høitydsk . Og skal vi desuagtet med en god Samvittighed og med den nødvendige Frimodighed kunne ►gaae 12vort Skud► og lade Tydsken snakke, da maae vi føle os sikkre paa, at vi har Ret, og derfor, med Guds Hjelp, ogsaa Magt dertil, naar vi kun holder sammen, og denne Sikkerhed, som kun en Dansk ►Høiskole kan give Folket, den 218 (Gskv) kan og bør jeg, som for længe siden er slumpet til at faae den, her ►lyse op for mine Landsmænd, som Hittegods, jeg veed, de har tabt, og vil derfor ingenlunde tilegne mig som et Rov, men skiænke til den Danske ►Høiskole, og det saameget hellere, som denne folkelige Sikkerhed paa at vi baade har Lov og Magt til at være, som Vorherre har skabt os, og er Hans Hjelp visse, naar vi ►skikke os derefter, denne Sikkerhed bliver netop mere værd, jo Flere der har den tilfælles.

✂ Altsaa, jeg tør forsikkre alle ►Dannemænd og ►Dannekvinder om, at de langtfra at være enten forvildede, udartede eller forklædte Tydskere, udgiør, trods deres ringe Antal og beskedne Væsen, saa ægte og oprindeligt, saa eiendommeligt og velbegavet et Folk, som der nu ►findes Noget paa Jordens Kreds, saa det Danske Folk har alle de samme naturlige Pligter og Rettigheder, som Tydskerne, eller hvilketsomhelst andet Folk, altsaa først og fremmerst den Forpligtelse, til det Yderste 430 (VU) at forsvare hver ►Straasbred af sit egenlige Fæderneland og hver Lyd af sit virkelige Modersmaal mod Alle og Enhver, og den Rettighed at udvikle sig, regieres og oplyses paa sin egen Viis og paa sit eget Modersmaal, begge Dele, fordi, som der staaer i ►den Danske Rimkrønike: “► Frihed er bedre end noget Guld,” og fordi al Erfaring viser, hvad der igrunden følger af sig selv, at ►det har ingen Art med al den saakaldte Udvikling, Oplysning og Dannelse, som har Naturen, altsaa paa Dansk netop “Arten” imod sig.

✂ Det maa derfor findes saa sandsynligt, have saameget Skin af Sandhed, som det vil, saa er det dog langt fra Sandheden, enten at vi Danske oprindelig, i Forhold til Tydskerne, skulde have været et raat, barbarisk Folk, eller at vi, ved at efterligne Tydskerne, skulde have faaet al den Smule virkelig Oplysning og Dannelse, vi besidde, da Efterligningen af Tydskerne 13tvertimod er den største ►Daarlighed, vi har begaaet. Selv i Henseende til hvad Hænderne kan giøre, veed man saaledes nok, at Efterligningen bliver daarlig, naar Handelaget fattes, og kommer vi til Munden med andet end Mad og Drikke, da seer vi 219 (Gskv) strax, at naar den mundtlige Efterligning er bedst, er den dog kun god til at lee ad, og bedre kan det umulig gaae, naar den ene Hjerne vil efterabe den Anden; men naar man vil see Efterabelsen i hele sin Latterlighed, da skal man netop see en ægte Dansker, der i Et og Alt vil efterligne en Tydsker. Naar nemlig det mest hvilende Folk vil efterligne det mest Vandrende, det mest blødmundede Folk efterligne det mest Haardmundede, et af de fredeligste Folk efterligne et af de Stridbareste, det udentvivl allerjævneste Folk efterligne et saare Høitravende, et af de ►skiøreste Folke-Hoveder efterligne det mest Haarkløvende, med eet Ord: det mest ►historisk-poetiske og mindst grammatikalsk-mathematiske Folk i Alt efterligne det mindst ►historisk-poetiske og mest grammatikalsk-mathematiske Folk, vi kiender, see, da er Efterabelsens ►Daarlighed unægtelig paa de høie Nagler.

✂ Forsaavidt ►er al vor Fortræd da virkelig, som Ordsproget siger, Tydsk, thi vor blinde og naturligviis jammerlige Efterligning af alt Tydsk har ikke blot bragt os i Rygte for at være gruelige Grødhoveder, men har ogsaa gjort os det umueligt at gjendrive Rygtet, ved at vise, hvad vi er; men vil man see, hvad Forskiel der er paa slavisk Efterligning og menneskelig Benyttelse af Forgængernes Erfaring, da er det dog ogsaa kiendeligt i Maaden, hvorpaa det Danske Hjerte tilegnede sig baade Christendommen og den Lutherske Reformation, der Begge kom til os 431 (VU) fra 📌Tydskland, men opfattedes ligefuldt paa Dansk og bar Frugter, som Tydskerne fattes.

✂ Hvad nu især vor Efterligning af den saakaldte Classiske Oplysning, Dannelse og Videnskabelighed angaaer, som er det Eneste, Tydskerne med Skin af Ret kan beraabe sig paa, naar de kalder os Dummerhoveder, som med vore egne tossede Indfald fordærver hvad vi efterligner, da tjener til Oplysning, at denne “Boglige Konst” eller Papirs-Oplysning, Dannelse og Videnskabelig14hed, har, ligesom ►Papisteriet og den sorte Død, egenlig hjemme i 📌Italien, og hjemsøgde derfra hele 📌Europa, saa det er ingen Skam, men en stor Lykke at være Stympere deri, naar 220 (Gskv) man blot ikke med Flid har fusket paa Mesterskab i Efterligning af 👤Don Quixote, som ►indbildte sig, han kunde eftergiøre Alt hvad han havde læst i gamle Bøger og trøstede sig, naar det gik galt, med den rene Ide. Denne Skam har vi Danske nu vel ogsaa lidt af, men ogsaa kun meget lidt imod hvad Tydskerne har, som bogstavelig har læst sig ihjel, i den Tro, at den “Boglige Konst” enten var istand til at overvinde Døden, eller var dog mere værd end Livet i denne aldeles ucorrecte, tossede Verden. Deri kunde vi Danske nemlig slet ikke følge Tydskerne, da hvert Folk har sin ►Orm og Bog-Ormen var slet ikke vores, men da vi dog maatte korse os over den Tydske Lærdom af Bøger om alle muelige og umuelige Ting, og vilde nødig have den Skam, at Tydskerne skulde kalde os Dummerhoveder, saa hittede vi paa det Fif, eller lærde det maaskee af Chineserne, at lade, som vi læste al Verdens Bøger og læste ikke endda, hvorved vi jo nok vidste, vi blev ikke sprænglærde, men tænkde, vi baade kunde hytte vort eget Skind og faae Skin af at stikke de Tydske Professorer, om ikke i Høiden eller Dybden saa dog i Breden og Tykkelsen. Kort sagt: vi indrettede i al Stilhed to Examener, som Tydskerne aldrig havde drømt om ( ►Examen Artium og ►Examen Philosophicum ), hvor der baade blev skrevet og tildels snakket Latin, gjort Regnskab selv for de fineste grammatikalske og prosodiske ►Egenheder i hele ►tre døde Sprog, efterhaanden ogsaa i ►et Par Levende, og saa i Mængde opregnet selv de største Ubetydeligheder af hele Verdens Historie og Geographie, med de allersværeste Opgaver i Mathematiken, hvortil føiedes fuldfærdige Lærebygninger i Astronomien, Physiken, den Theoretiske og den Praktiske Philosophi, med den allernøiagtigste Fortælling om hvad alle de største Tænkere havde tænkt, og hvori de tænkde feil, og hvad de allerlærdeste Folk havde glemt. Naar man betænker, at vi Danske, til at giøre disse Konst-Stykker, tage disse to mageløse 432 (VU) Examener, stillede ikke mindre end et til to hundrede Mand 15hvert evige Aar, og det i Syttenaars-Alderen, eller saa omtrent, da vil Ingen nægte, det var et ►glimrende Skuespil, naar det gik glat, 221 (Gskv) og saae jo ud for al Verden, som om vi Danske var sande Hexemestere, og havde slugt al Verdens Viisdom, før vi endnu havde meer end Dun paa Hagen, og skiøndt det jo var Giøgleri det Hele, saa var det dog igrunden en meget vittig Parodi paa hele det Classiske Uvæsen og hele den Tydske Videnskabelighed.

✂ Nu maatte vi Danske vist nok give meget til, at denne vittige Parodi kun havde været indført i ►Peer Paars og 👤Holbergs Komedier, og ei med latterligt Alvor gjennemført i Skolen hos os fra Slægt til Slægt, saa man om En af vore studeerte Folk næsten aldrig turde spørge: hvad har han lagt sig efter og lært? hvad kan han, hvad duer han til? men kun: hvad har han til sin Examen: ►første, anden og tredie Gang? men naar galt skulde være, var det dog, i mine Tanker, meget klogere af de Danske at betragte og behandle hele den Classiske Lærdom og Papirs-Videnskabeligheden som en Børne-Leg, og, naar det kneb, som en Børne-Sygdom, der blev taaleligere, jo tidligere man fik den, end det var af Tydskerne at betragte det samme tomme, aandløse og livløse Uvæsen som en Velfærds og Saligheds Sag.

✂ Naar man nemlig anseer det for Høiden af menneskelig Oplysning, Viisdom og Lyksalighed, at have ►alt tidlig slugt utallige Bøger af et eller andet Slags, og siden at tygge Drøv paa dem, til man døer, da er det vist nok klogt: ɔ: hensigtsmæssigt at giøre, ►som Tydskerne har giort, lade Skole-Drengene læse omtrent hvad de vil, naar de bare læser, og kun opmuntre dem til, saa snart som muligt, at vælge det Blæk-Hav, de efterhaanden vil udtømme, og havde vi Danske havt samme Livs-Anskuelse som Tydskerne, da vilde det vist nok været yderlig dumt ɔ: uhensigtsmæssigt, som vi har gjort, at slaae alle vore Skole-Drenge, vilde og tamme, over een Læst, skiære alle Hoveder: opvakte Hoveder, Kiød-Hoveder, Kaal-Hoveder, Regne-Hoveder, ►Rokke-Hoveder og Heste-Hoveder over een Kam, og i Syttenaars-Alderen lade dem, saavidt mueligt, alle sige Et og det Samme om hvad der skal 16staae i al Verdens Bøger om alle muelige Ting; thi det maatte i Regelen føre til, at Ingen af 222 (Gskv) dem vidste Besked med Noget af Alt, hvad de sagde, og havde tabt Lysten til at lære det. Nu var imidlertid den Danske Livs-Anskuelse fra Arildstid den, som især ►Sællandsfaren tidt dristig har vedkiendt sig, naar han kom ind i Præstens Studerekammer, slog Hæn 433 (VU) derne sammen og sagde: det var dog en farlig Hob Bøger at sidde og bryde sit Hoved med! og naar vore Fædre nu engang fattedes Mod til at sige alle de Tydske Professorer det Samme lige i Øinene, da veed jeg virkelig ikke, de kunne giøre noget Klogere end at lade deres Børn lege ►Skolemester-Legen, saa længe og saa bagvendt, at de nødvendig maatte blive kiede og lede ad den, saa det kun blev en sjelden Undtagelse, at Danske Folk, naar de kom til ►Skiels-Alder, enten læste eller grublede sig ihjel. Derfor blev det ogsaa Skik i 📌Danmark, og er saa endnu, at naar En af vore Bekiendtere har taget sine Examener, da lykønsker vi ham, ingenlunde med hvad han har lært, som vi godt veed, han skal ikke løbe langt med, men vi lykønsker ham med at have overstaaet de lærde Børne-Sygdomme, ligesom Kopper, Mæslinger og Kighoste, og vil han ikke endelig være lærd ►Skolemester af Profession, da raader vi ham i al Oprigtighed til at lægge al Examens-Stadsen paa Hylden og lægge sig efter noget, som man kan have Nytte og Fornøielse af i Livet. Hvad det er, man kan have Nytte og Fornøielse af i Livet, det er vel ogsaa vi Danske tit uenige om, men naar vi ikke er forgjorte i ►Latin-Skolen, er vi dog alle enige om, det er ikke det sprænglærde Væsen, som i vore Øine er yderst kiedsommeligt og duer til ingen Ting, undtagen engang imellem til ►stiv Stads. Jeg er derfor ganske vis paa, at vore Fædre vilde ►smidsket i Skjægget ligesaavel som En af os, hvis en ret stortalende ►Høitydsker havde udviklet for dem, at vel kunde det være slemt nok med al den Hovedpine, Forstoppelse, Vrantenhed, ►Stiverlighed, Kiedsommelighed, og Keitethed til alt andet i Verden end at vende Blad, skiære Penne og ►give Handtager, som kun alt for ofte var de nærmeste Følger af det sprænglærde Væsen, men at “Ideen,” hvoraf det udsprang, var dog guddommelig og alle 17muelige Offere værd, da det al 223 (Gskv) drig kunde feile, at naar Alvidenheds-Ideen ret var blevet nagelfast, og havde, nærmest gjennem Tydske Bøger, faaet alle muelige Tanker i sin Magt, man jo da enten blev Vorherre selv, eller var dog ligesaa klog som han, og kunde følgelig, hvad Øieblik man vilde, skabe hele Verden og hele Erfaringen om efter sit Hoved.

✂ Alt dette siger jeg imidlertid ikke engang for at drille Tydskerne, skiøndt de godt kunde have fortjent det af os, og endnu langt mindre for at sætte Sminke paa vor Efterligning af dem, der, ligesom vore fleste Oversættelser af Tydske Bøger, er aldeles hovedløs, men kun for at vise, at det Danske Hoved har ikke mindste Skam af sin Uduelighed 434 (VU) til Tydsk Lærdom, og ligesaalidt af sin drøie Spas dermed, saa det er kun Skade, at Spasen har været os saa kostbar, at bryde vi ikke snart af, da spiller vi bestemt Bankerot.

✂ Der er nemlig neppe Nogen, der troligere har giennemført den Danske Anskuelse af det sprænglærde Væsen og er sluppet taaleligere derfra end jeg, thi ligefra jeg først tog ►Donat og ►Aurora i Haand, til jeg tog Theologisk ►Attestats med ►bedste Character, har jeg betragtet og, saavidt mueligt, behandlet det Hele som en Børne-Leg, og naar jeg nødtes til at tage det alvorligere, som en Børne-Sygdom, jeg ønskede overstaaet, jo før, jo heller, for ⓘ atat] B, al A lægge mig efter hvad jeg havde Lyst til, som især var det Danske i alle Maader; men desuagtet vilde jeg give meget til, at jeg ikke havde spildt mine Drenge-Aar paa (i en Lignelse) at ►smyge Hjul, ►vende Mølle og ►skyde Hovedløg, med eet Ord: paa den Latinske ►Skolemester-Leg, der bogstavelig svarer til hvad vi Danske Landsbybørn kaldte saa, naar vi tændte Ild i et Stykke Papir, blæste Luen ud og smækkede saa til den ene Gnist efter den Anden; thi det kaldte vi at slaae Skolebørnene og tilsidst Skolemesteren selv ihjel.

✂ Naar man nemlig slipper allerbedst fra den forvovne Drenge-Spas med Oldtidens Hoved-Sprog og Mester-Værker, og igrunden med Skyggerne af Alt hvad der er Høit og Dybt, Stort og Klogt i Aandens Verden, slipper derfra uden Sløvhed 18for alt 224 (Gskv) Aandeligt, uden den barnagtige Indbildning at have i Grammatiken fundet “►de Vises Steen,” og uden Foragt for sit eget Modersmaal, sin ►Folke-Art og sine ustuderte Landsmænd, som idel Raahed og Barbari, saa har man dog spildt de deilige Aar, hvori man kunde og skulde blevet fortrolig med Menneske-Livet og Modersmaalet og med den af Livets daglige Sysler, man især havde Lyst og Leilighed til, og saa har man dog ►tilsat saamange af Livs-Kræfterne, at det er et stort Spørgsmaal, om man har beholdt Nok igjen for, saavidt muligt, at indhente det Forsømte og blive en dygtig, virksom ►Dannemand i nogensomhelst anden Stilling end “►Skolemesterens,” der dog allermindst i 📌Danmark kunde rumme eller føde os alle, om vi end alle kunde attraae og udfylde den. Jeg havde saaledes fra Barnsbeen afgjort Lyst, vel ogsaa Kald til at prøve, hvorvidt Bogorme-Væsenet til Nød lod sig forlige med den Danske Natur og forene med et taalelig virksomt Menneske-Liv, men den Lyst og det Kald havde f. Ex. ikke en Eneste af mine Skole-Kammerader, og dog føler jeg daglig, at til en større, i Livet rask indgribende Virksomhed havde selv jeg, efter den farlige Spas, ei duet synderlig, da man dog altid beholder en 435 (VU) vis Lyst til at lege med ►Tanke-Ringe, en vis gammelagtig Træghed til at handle, og en slem Lyst til at ►hegle, der i det Hele gjør Livet surt, og allersurest, naar man seer Skaden og til ingen Nytte ►hegler først og sidst paa sig selv.

✂ Vilde derfor Hr. 👤Dase (►den store Tydske Regnemester, som i denne Tid giør alle vore Regnehoveder tilskamme) bare udregne for os, hvormegen “Tid og Arbeidskraft” de Danske, der slipper bedst fra det, spilder paa ►Skolemester-Legen til ingen Verdens Nytte, da troer jeg vist, vi lod den fare; thi vi vilde da allesammen strax see, at Skaden med de Mange, der sætter til Alt hvad de har, og Skaden med de ikke faa Examens-Heste, der vel allerlettest gaae Sygen igjennem, men staaer siden, som stædige Heste, alt Menneskeligt iveien, den Skade er, selv for Hr. 👤Dase, uberegnelig.

✂ Uagtet derfor den Danske Parodi paa den saakaldte Clas19si 225 (Gskv) ske og virkelig ►Høitydske Oplysning, Dannelse og Videnskabelighed, først vilde blive fuldstændig, naar ikke blot, som nu, alle vore ►tilkommende Præster, Dommere, Læger o.s.v., men ogsaa vore ►tilkommende Jorddrotter, Kjøbmænd, Skippere, Handværksmænd, og saavidt muligt hele Folket, ogsaa det smukke Kiøn, legede ►Skolemester-Legen og glimrede, slæbde af eller faldt igjennem ved Examen, saa være det dog langt fra mig at tilraade den alt for kostelige Spas, især da jeg ikke har mindste Haab om, at man saa igjen paa en Studs kunde afrette Bøgerne, Tavlerne og ►Skolemesterne til at giøre hele Folkets Gierning, som Folket selv, efter ►Skolemester-Legen og Examens-Stadsen, naturligviis hverken vilde have Lyst eller Kræfter til. Var jeg en ►Høitydsker, da vilde jeg vel see stolt ned paa denne grove Indvending, under den i Ideen om Tydsk Almeen-Oplysning aldeles nødvendige Forudsætning, at naar hele Folket er blevet, om ikke ligesaa dueligt til boglig Konst, saa dog ligesaa udueligt til alt Andet, som En af os, paa samme Tid, i samme Øieblik, uden nogen ► Irsk Vinter imellem, vil ogsaa de storartede Maskiner være blevet saa fuldkomne, at de ikke blot, baade til Lands og Vands, kan giøre alt det grove, materielle Arbeide, man endnu bruger Folk til, men kan ogsaa baade giøre, betale, vedligeholde og skiøtte sig selv, saa alle Folk vil have gode Stunder til at læse og skrive og regne og gjennemgruble og ►gjennemhegle Alt i Himlen og paa Jorden, til de blive saa kloge, at de kan skabe ►de nye Himle og den ny 436 (VU) Jord►, hvor kun Tydskheden ►boer i sin Herres Glæde. Da jeg derimod er en jævn Dansker, som knap, mens jeg læste til Examen, kunde drømme saa høitravende, saa gruer jeg virkelig ved Tanken om al denne Herlighed, dels fordi jeg tænker, at det fuldkomne Maskineri bliver ikke færdigt, før der ogsaa ►flyver os stegte Duer i Munden, dels fordi jeg føler godt, at selv jeg kunde ikke holde ud at læse og skrive og regne, gruble og ►hegle, Dag ud og Dag ind, uden at kiede mig ihjel inden Aaret var omme, og endelig, fordi jeg klarlig seer, at bliver mine Danske Landsmænd ikke salige, før de bliver Tydskere, saa bliver de det i Evighed aldrig.

✂ Jeg veed jo nok, at, til stor Forskrækkelse for alle dem herinde, som ►Skyhaarene endnu ikke er blæst af, vil Tydskerne sige, at vi kan ikke holde op med ►Skolemester-Legen og Examens-Stadsen uden strax at blotte, hvilke ►Fæ vi er; thi da de Fleste af mine Landsmænd ikke har andet Begreb om Oplysning, Dannelse og Videnskabelighed, end hvad de har faaet paa anden eller tredie Haand af Latinske og Tydske Bøger, saa slutter de meget lovfast og regelret, at naar man afskaffede ►Skolemester-Legen og Examens-Stadsen, da vilde man snart kunne tælle de Danskere, som vilde pløie Bøgerne og dyrke Videnskaberne paa Tydsk for deres egen Skyld, saa, naar hele Folket dog, saavidt mueligt, skal blive oplyst og videnskabeligt paa Tydsk, saa maa man bide i det sure Æble, og istedenfor at afskaffe ►Skolemester-Legen og Examens-Stadsen, ved ►Real-Skoler efterhaanden udvide begge Dele til hele Folket.

✂ Her staaer vi, og nu giælder det, om vi vil gaae tilgrunde for at Tydskerne ikke skal sige, hvad de altid har sagt *Selv i 👤Knud den Stores Dage kaldte 👤 Ditmar af Merseburg, som er ► Tydskernes Kilde-Skribent i den Danske Historie, os “skidne Hunde” som skambeed den hellige Faders velsignede Børn, og han ligner 👤Knud paa den Engelske Throne ved ►“►Basilisken” i 📌Afrikas Sandørk! , og har allermeest Grund til at sige, naar Skinnet af Tydskhed er det Høieste, vi tør stræbe efter: at vi er ►Fæ, eller om vi kan og tør skyde Livet op i os og baade tænke og sige: ja, det er en ►følgelig Sag, at skulde vi komme til at ligne Tydskerne, uden forsaavidt vi ogsaa har Næsen mellem begge Øinene, da maatte vi først gaae ud af vort gode Skind, og vel ►sagde Ræven: det er kun en Overgang at blive flaaet, men at lade sig slaae saavelsom at slaae sig selv ihjel, det er dog immer det Sidste, 437 (VU) man giør, saa det vil vi betænke os paa, og: blæse med det Tydske! naar vi bare kan beholde det Danske!

✂ Er der endnu saamegen levende Danskhed i os, da, men ogsaa kun da, staaer vi til Redning, og saasnart vi i Oplysnings-Væsenet begynder at seile vor egen Sø, da lærer vi blandt andet 227 (Gskv) ►paa Timen, at det kun er Tydskere og Chinesere, som kalder 21andre Folk ►Fæ, fordi der er et andet Omløb i deres Hoved, og da er vi paa den rette Vei til at vise, at det Danske Folke-Hoved er et meget godt Hoved, ligesom vort Modersmaal er et meget godt Sprog og 📌Danmark et meget godt Fæderneland, naturligviis Altsammen ►i sit Slags, men dog aldrig saa smaat, at der jo imellem kommer Noget ud af det, som selv de Fremmede kalder Stort.

✂ Og hermed troer jeg ikke alene, at det Danske Folk, naar det bliver sig selv bevidst, vil nøies, men jeg veed, at selv det største og rigest begavede Folk paa Jordkloden maa nøies med at blive hvad det har naturligt Anlæg til, nøies med at forstaae hvad deres Modersmaal kan udtrykke, og nøies til Hverdagsbrug med hvad der i Fædernelandet kaldes stort og godt, saa en folkelig Oplysning og Dannelse er allevegne det Høieste, der kan blive almindelig, medens ►Spotten og Skaden følges ad, naar man arbeider paa at synes klogere end man er. Sande Videnskabsmænd, som kan ►oversee deres Forgængere og bære deres Efterfølgere paa Skuldrene, de voxer ikke op som Paddehatte i noget Land under Solen, og alle de saakaldte videnskabelige Eftersnakkere, Efterskrivere og Eftergiørere og intet andet, er til ingen Nytte, og, naar deres Navn bliver Legio, en Landeplage, medens den saakaldte Oplysning, hvorved enhver lille Person lærer at betragte sig selv, sine Tanker, sin Ære, sin Fordeel, sin Fornøielse, som ►Middelpunkten, hvorom Alt, saavidt mueligt, skal dreie sig, den udklækker lutter Tosser, Tyve, Skielmer og Tyranner, saa den Oplysning maa ethvert Folk og ethvert Rige, som vil bestaae, dog vel vogte sig for med Flid at udbrede.

✂ Gid det derfor kun maatte falde os paa Sinde og gaae os til Hjerte, hvad Folk, og fremfor Alt, hvad Danske Folk, Fædrenes og vores Efterslægt, vil sige om hundrede Aar, naar vi nu endelig slaaer en Streg over alle Betænkeligheder og lægger Haand paa Værket, det store Værk og den gode Gierning, at skaffe vort ældgamle, deilige Fæderneland og vort jævne, klare, liflige Modersmaal et Folk paany, der tør vise, det elsker dem 218 (Gskv) over alt Andet paa Jorden, kan vise, de er al den Kiærlig 438 (VU) hed værd, det 22 Danske Folk gjennem utallige Slægter, vel ei altid i Lys, men dog altid ►i Løn, har baaret til dem, og vil vise, de ►er forsvarlige mod alle Voldsmænd, som ei vil lade Folk have Fred og ►lade Hver beholde Sit! Ja, gid en god Engel, det Danske Folks Engel fra Arildstid, som, menneskelig talt, var meget god, vilde hviske til alle de Hjerter, som endnu ►iløn slaae varmt for 📌Danmark og alt ægte Dansk, hvad det Folk, som er ►Kiød af vort Kiød og Been af vore Been, vil sige om hundrede Aar, naar vi overvinde vor Træghed, vor ►Sky for Skrald, vor barnagtige Beundring af den uægteste Glimmer under Solen “en glimrende Examen,” og vor ligesaa barnagtige Frygt for at blive latterlige i deres Øine, som altid har leet ad os, naar vi overvinde disse vore gamle Lyder blot saavidt, at Efterslægten kan aflægge dem og gjennemskue deres Fordærvelighed!

✂ Vel nytter det ikke synderligt, at jeg her skriver op hvad jeg er sikker paa, vor Danske Efterslægt i saa Fald vil sige, men det skader dog endnu mindre, og det er ikke værdt at spare paa Pen eller Papir, thi det har vi Nok af.

✂ Naar nemlig dette Folk, som vi dog allerhelst vil huskes af og som, naar vi opretter en ægte Dansk ►Høiskole, bestemt heller aldrig glemmer os, taler med hinanden om 📌Danmark i deres Oldefædres Tid, da vil de sige: ja, det var jo vist nok forunderligt, hvorledes de gode ►Dannemænd, der dog, ligesaavel som vi, førde ►“Løver i deres Skjold” og “ingen Abekatte” og følde vist varmere end vi, hvad ►“Hjerterne” har at betyde, hvorledes de desuagtet, og det saalænge, kunde være slagne med Blindhed for Modersmaal, Fæderneland og alt deres Eget, saa de nær havde glemt hvad de selv hedd og forhærdede i Skolen deres Hjerte mod deres egne uskyldige og umyndige Børn, som de dog ellers gjerne gik i Ilden for! Det var jo forskrækkeligt, men, Gud skee Lov! deres gamle Kiærlighed til ►“Bølgen blaa” og ►“den grønne Lund”, til det Raske, det Levende, det Fri, det Spillende, især ►“med Guldterning”, det Jævne, det Sande, det Nænsomme og ►Fredegode, den gamle Kiærlighed rustede 229 (Gskv) dog ikke, den blussede dog op i rette Tid og gik da, som altid var dens Viis, ►igjennem 23 lukte Dørre, ► gik hele Folket til Hjerte, og tændte i et Øieblik den Danske Oplysning, der snart, som Soelskin om Morgenen, udbredte sig over hele Fædernelandet, den mageløs milde, vederkvægende, opmuntrende og frugtbare Oplysning, som vi og vore Børn nu fryde os ved ►“som Fugl ved Dag hin klare,” den Danske Oplysning, som alle følgende Slægter skal velsigne Fæd 439 (VU) rene for i deres Grav, og som selv Tydskerne maae beundre, skiøndt de paastaaer, at det gaaer til med Hexeri, som den Tydske Videnskab snart vil opdage, fordømme og blotte i hele sin Afskyelighed.

✂ Ja, det vil bestemt vore Danske Efterkommere blandt andet sige, naar vi, ved en ægte Dansk ►Høiskole, giør det mueligt, at vore Efterkommere om hundrede Aar endnu kan føle, tænke og tale Dansk, hvad derimod, efter min Overbeviisning, vilde være aldeles umueligt, hvis vi blot en Menneske-Alder endnu beholdt og udvidede vort aldeles udanske og unaturlige, ligesaa hovedløse som hjerteløse Skolevæsen, med al deraf flydende Hjertekulde, Hjerne-Forstoppelse, Hjerne-Betændelse, Sløvhed, Dorskhed, Trællesind, Glimmersyge og al folkelig og menneskelig Elendighed.

✂ Men naar nu ogsaa alt Dette er sandt, og vilde paa en ægte Dansk ►Høiskole blive soleklart for alle ►Dannemænd; er der da virkelig nogen Udsigt til, at en saadan ►Høiskole vil komme istand, og er det ikke langt rimeligere, at det enten vil gaae i Staa med hvad Majestæten har befalet at oprette i 📌Sorø, eller at det vil blive Noget af samme Tønde, som vi ►alt har for meget af, og at 📌Danmark, dets lille Folk, svage Rige og ringeagtede Sprog, vil gaae tilgrunde, hvad saa en enkelt Mand siger eller skriver derom; og er der nogen Klogskab i, at en gammel Mand sætter enten sin Mund eller sin Haand mod en rivende Strøm, hvis mindste Konst er at slaae ham omkuld, og som, ►allenfalds, naar han, idag eller imorgen, falder af sig selv, vil spottende henrulle over hans Grav og udslette hans Minde!

✂ Dette klinger unægtelig meget fornuftigt, men man kan 230 (Gskv) ogsaa være vis paa, at saa dybe Tanker behøver man ikke at blive gammel i Aandens Verden for at faae, behøver man ingen Kæmpe at være for at veie og finde for lette, hvor det ei alene giælder om 24at bruge sine sidste Dage til det Bedste, de duer til, men ogsaa om at giøre sit Bedste, hvor lidt det end er, til Redningen af det Folk, det Fæderneland og Modersmaal, man har elsket fra Barnsbeen, er udsprunget af og sammenvoxet med, har blusset for og frydet sig ved til Issen blev graa, og er kommet til en Grad af Klarhed over, der ei efterlader mindste Tvivl om, at med Danskheden forgik Noget af det Ædleste, det Bedste og Elskeligste, som Gud har skabt paa Jorden, og som derfor igrunden altid kan stole paa Lykken, og forgaaer ikke, med mindre den i Fortvivlelse opgiver eller i Raseri omkommer sig selv. Endnu sover det Danske Folk og drømmer, at den hellige Grav er vel forvaret, at baade Folk og Rige, 440 (VU) Fæderneland og Modersmaal kan godt bestaae, uden at Nogen oplukker sin Mund eller løfter en Finger for dem, ja, bestaae, trods alle de Munde, der gale, og alle de Næver, der knytte sig imod dem, thi jeg er vis paa, at vaagner kun Folket og seer, hvorom det giælder, og hvad Fare der er paafærde, da vil det ikke spare sit Hjerteblod end sige noget Andet for at redde gamle 📌Danmark, og at da er det reddet, da vil det blive reddet, saavist som Mennesket er paa Jorden og Gud er i Himlen! Jeg veed det jo nok, at det har holdt haardt, før ►det Kongelig Danske Ord slap ud, at midt i 📌Sælland, som allerede gamle ► 👤Saxo kaldte 📌Danmarks Perle og Rigets Midte, i 📌Sorø, hvor 📌Danmarks høiadelige ►Redningsmand fra Tydskere og Slaver, Biskop ►Axel, hviler, og har en høirøstet ►Sjæle-Messe tilgode hos os alle, at der skal reise sig en ►Høiskole for Alt hvad der kan sætte det Danske Modersmaal, Folk og Fæderneland i deres rette Lys og kaste al mulig Glands derpaa, og jeg maatte baade være meget yngre og meget mindre bekiendt med den Danske Natur og Historie, end jeg er, hvis jeg ikke vidste, at det vil endnu holde langt haardere, før en saadan ægte Dansk ►Høiskole virkelig reiser sig og viser Verden, af hvad 231 (Gskv) Rod vi Danske randt, og at ►Æblet triller aldrig saa langt, det smager jo ad Roden; jeg veed det meget godt, at var det Første et halvt Mirakel, da vil det Andet være et heelt, og Ingen af os er nuomstunder saa stærke i Troen, at vi jo fri25stes til at tvivle om langt mindre Hemmeligheder end det Danske Hjerte og 📌Danmarks Lykke. Desuagtet har jeg baade i det Nærværende og i det Forbigangne seet saamange tydelige Beviser paa begge Deles underlige Dybde, at jeg kan og maa affærdige alle Tvivl om deres Varighed til Enden med det Tørre: det vil Tiden vise, og det er dog vel endnu i vore Øine en Prøve værd, ei blot, om den saakaldte “Danske Dumhed” er andet end en af Tydskernes ►“ewige Ideen” som maa være glad, den kan leve af Luften, men om 📌Danmark endnu har et Folk og de Danske et Fæderneland, som er værd at nævne, eller om begge Dele, skiøndt de blev ældgamle med Æren, dog virkelig nu er nedsunkne til en saadan Ubetydelighed, at det ikke engang lønner Umagen at lægge sig paa Kundskab om dem og udfinde, om de helst skal kaldes et Germanisk eller Skandinavisk Paahæng! Man har baade for Spøg og for Alvor ►kaldt mig Propheten, og jeg har allerede seet Saameget, baade Godt og Ondt, af hvad jeg talde tidlig om og maatte lade mig udlee for, øiensynlig dukke op, at det var dog alt for unaturligt, om jeg tænkde, at hvad der allertidligst og allerstadigst svævede for mig og allerdybest bevægede mig: det lille Danske Folks Opreisning og 441 (VU) Oplysning i Fædrenes Aand efter Mødrenes Hjerte, og det lille 📌Danmarks Opblomstring til “►deiligst Vang og Vænge, lukt med Bølgen blaa,” det skulde være idel Tant og Umueligheders Umuelighed, blot fordi det var saa utydsk, saa pæredansk, saa uskyldigt, saa ønskeligt, saa glædeligt, eller fordi det Danske Folk, hvoraf jeg udsprang, hvori jeg følde mig rodfæstet, hvis Modersmaal var mit Livsprog, hvis Historie var min Guldgrube, hvis Kæmpeviser var min Lyst, hvis Ordsprog var Sjælen i min ►Vittighed, dette Folk var mig igrunden mere fremmed end selv Tydskeren og Romeren var Nogen af os!!

✂ Man seer ►paa Timen, jeg maatte være alle Dummerhoveders 232 (Gskv) Oldermand for at ►vrævle saa forskrækkelig, og selv de stærkeste Tvivlere paa ►denne Side 📌Slesvig-Holsten►, som svæver i Luften, altsaa paa hele Jorden, maae da finde det ligesaa nødvendigt som naturligt, at jeg holder paa min Danske Spaadom med begge 26Hænder, og anseer ►Kongebrevet paa en Dansk ►Høiskole i 📌Sorø, vistnok ikke for Spaadommens Opfyldelse, men dog for et sikkert Tegn paa, at den nu, det gaae glat eller holde haardt, gaae i Bakker eller i Huulveie, med det Første vil gaae i Opfyldelse. Naar der nu reiser sig en Dansk ►Høiskole, der kan og vil svare til sit Navn, da vil vist nok netop de, der med Hænder og Fødder har sat sig imod Oprettelsen, skoggerlee over at Nogen kan vente enten Ondt eller Godt af saa aldeles ubetydelig og latterlig en Ting; men ligesom jeg troer, at den Danske ►Høiskole desuagtet vil reise sig, saaledes skal jeg høre meget rolig paa Latteren, thi har jeg vovet det saakaldte Danske Dummerhoved paa min egen Hals, uden at Dødbiderne gjorde det nogen Skade, da kan jeg sagtens vove det paa Folkets Hals, der i sig selv dog har en vis Uforkrænkelighed, saalænge ingen fremmed Magt har “►Hals og Haand” over 📌Danmark.

✂ De af mine Landsmænd, som vil læse det Følgende og være ►billige, maae da forsaavidt kunne og ville sætte sig i mit Sted, at de husker, det forudsættes her, baade, at en ægte Dansk ►Høiskole er en meget god og nødvendig Ting, og at den virkelig kommer istand, saa det er kun Spørgsmaalet, hvorvidt og hvorledes den kan blive et Lys til Gavn og Glæde for hele 📌Danmarks Folk og Rige, der, ligesom alle andre Folk og Riger, er sig selv nærmest, og kan, selv efter den allerstrængeste Lov, ei være forpligtet til at ►elske Næsten eller Noget af Alt hvad der huer Næsten, høiere end sig selv. Vel veed jeg, at efter den Tankegang, vi alle er afrettede til, maatte vi komme til den Slutning, at ethvert Folk og ethvert Rige, selv Guds Folk og Guds Rige, altsaa 442 (VU) ogsaa det Danske, skulde opoffre sig for hvad det har behaget de gamle Romere og de nye Latinere at kalde Humanitet, Oplysning, classisk Dannelse og Videnskabelighed; 233 (Gskv) men jeg har det Haab, at Naturen hos mange Danske Latinere, ligesom hos mig, dog omsider vil gaae over Optugtelsen, saa de føle og bekjende, at naar det Danske Folk og Rige skulde forgaae til Ære for den Romerske Humanitet, da gik det ligesaavel menneskelig, som folkelig, ►over Skrævet, saa da 27kunde Ingen fortænke det Danske Folk i, at det sagde til den Romerske Humanitet, ►som Jyden til den galante Franskmand (der havde nødt ham til, saalænge mueligt, at skaffe Viin og Hvedebrød og satte ham nu Kniven paa Struben), nei, skal jeg døe som et Bæst alligevel, ►saa skal du dog skee en Ulykke! Paa den anden Side tør jeg ogsaa love for, at naar den Romerske Humanitet blot nogenlunde vil holde sig i Skindet, og ikke forhindre dem, der nu engang hverken kan eller vil være Andet end Danske Folk, fra at komme saa vidt paa Dansk og med deres Danske Hoved, som de kan, da vil den fremdeles, som hidtil, faae al Grund til at berømme den Danske Giæstmildhed og aldrig her opleve den store Ydmygelse, som den galante Franskmand maatte døie, da Jyden bukkede begge Ender sammen paa ham og puttede ham ned i ►Hakkelse-Tønden. Jo Danskere nemlig Folkets Tankegang bliver, des ►billigere vil man finde den, og des lettere vil det flyde fra alle Sider, at ►saamange Hoveder, saamange Sinde, og saamange Pølser, dobbelt saa mange Pinde, og at det er ganske godt, at Somme har Lyst til Et og Somme til et Andet, for ►derved bliver al Mad spist og alle Piger gifte, og ►naar hver tager Sit, kan Ingen klage, uden Fanden, som faaer ingen Ting, og han er ikke værd at ynke!

✂ Den Danske Giæstmildhed, som med Rette var berømt fra Hedenold, bestaaer nemlig ingenlunde i at lade Huset saaledes staae aabent for alle Reisende, som man meget bedre kan mellem Fjeldene end paa Sletten, men deri, at lade Huset staae saaledes aabent, som ingen anden Steds paa Jorden; eller reent ud sagt: at have et aabent Hjerte og et aabent Hoved for alt Menneskeligt, saa i 📌Danmark behøver man aldrig at frygte for, at noget Taaleligt end sige noget Godt skal blive udelukt, men tvertimod kun at frygte for, at der skal mylre saameget 234 (Gskv) Fremmed af alle Slags ind, at vi, for at rette os efter alle Giæsterne, bliver os selv fremmede. Denne det Danske Folks aabne Sands for alt Menneskeligt, som Tydskerne vel kalde Sandsesløshed eller Mangel paa Selvfølelse, Egenhed, fast Præg o.s.v. 443 (VU) kan naturligviis, ja maa nødvendig i ulykkelige, aandløse Tidsrum, 28synes ►ligere en aaben Sands for ►Abespil, men naar Folket, ved Hjelp af en Dansk ►Høiskole, bliver sig aandelig og hjertelig bevidst, da skal man med Forundring see, at intet Folk har dybere Følelse af den himmelhøie Forskiel mellem Mennesket og Abekatten end netop det Danske, saa alle Misgrebene i den Henseende udsprang af en unaturlig ►Øineforblindelse. Derimod vil al menneskelig Dygtighed med særdeles Velbehag see, at der er dog een Plet paa Jorden, hvor et lille opvakt og elskværdigt Folk, langtfra at være forgabet i sit Eget, gierne modtager, paaskiønner, berømmer og, saa vidt mueligt, tilegner sig alt det saakaldte Fremmede, som dog er menneskeligt, og vil derfor ingenlunde udrydde eller undertrykke det Folkelige, men kun udfylde hvad Danskheden med Flid holder aabent, for ei at gaae Glip ad det Almeen-Menneskelige, hvori naturligviis alt Folkeligt omsider skal finde sit Maal og sin Forklaring. Tydskerne vil sagtens ikke, kan maaskee heller ikke forstaae dette, da de længe er gaaet ud fra den Forudsætning, at Tydskhed og Almeen-Menneskelighed kun var to Navne paa et og samme Begreb, og de stive Latinere kan aldeles umulig rime det med deres Classiske eller Romerske Humanitet, der ogsaa skal være Eet med det Almeen-Menneskelige, skiøndt denne selvgjorte Almeen-Menneskelighed udelukker ikke blot det Danske og alt det Nordiske, men ligesaavel det Tydske, det Engelske, det ►Ebraiske, det Indiske, kort sagt alt det Menneskelige, der ikke kunde rummes og støbes selv i det Romerske Kar; men jeg er ganske vis paa, at det Danske Folk baade kan og vil forstaae det, naar det blot paa en Dansk ►Høiskole faaer Leilighed dertil, thi jeg har hverken grebet denne Betragtning af Luften, eller lært den af Tydskerne, men fundet den i 📌Danmarks Historie og i mit eget Danske Hoved, saa det kan aldrig 235 (Gskv) feile, at jo enhver ►Dannemand, der elsker Fædrene fremfor alle andre Folkefærd, og foretrækker til eget Brug det Hoved, han er født med, for alle andre Hoveder paa Jorden, vil finde samme Betragtning i sit Fædernelands Historie og i sit eget Danske Hoved.

Den Danske ►Høiskole.

✂ Jeg behøver vel ikke at bede Læseren om, for et Øieblik at glemme Alt hvad jeg før har skrevet om denne Sag, thi rimeligviis har han enten aldrig læst det eller dog, uden at vente paa min Anmodning, af egen Drift glemt det for længe siden, som Noget, der ►allenfalds aldrig blev til Noget, fordi det havde al Verden imod sig; men desuagtet vil jeg dog bede den enkelte Læser, som mulig har læst og husker Noget af ►“Firkløveret” eller ►“Skolen for Livet” eller ►“Bøn og Begreb om en Dansk ►Høiskole”, at giøre ligesom jeg: slaae en Streg derover indtil videre, da det nu ikke længer giælder om at overtale Regiering eller Landsmænd til et saadant Foretagende, eller om at afvæbne dets Modstandere, men giælder kun om at vise, hvorledes ►den Danske Høiskole, hvis Oprettelse Majestæten landsfaderlig har besluttet og kongelig har befalet, kan blive en virkelig ny, mageløs god Indretning til Folkets og Rigets sande Gavn, altsaa til fælles Bedste for alle ægte ►Dannemænd, fra Ham paa Thronen til ham i Hytten. Om nemlig slet ingen af os saakaldte Videnskabsmænd, eller hele og halve ►Skolemestere, Bogmagere, Bladskrivere og fremforalt ►Heglemestere eller Kritikere og Recensenter, ved Talen om en ►Høiskole tænkde paa Andet end Bøger og boglig Konst, paa os selv og hvad der kunde ligne os; saa maa dog ►Hans Danske Majestæt, som opretter en folkelig ►Høiskole, aaben for Alle, nødvendig især tænke paa Folkets og Rigets Tarv i det Hele, thi det er dog visselig ikke i 📌Danmark, man trænger til flere saakaldte Studenter, ikke heller er det Tiden, da nogen veltænkende og forstandig Øv 236 (Gskv) righed kan ønske sig flere Recensenter og ►Hovmestere end den har og er vis paa at faae for ingen Ting. Allermindst kan da ► ⓘ HansHans] B, Haus A Danske Majestæt ønske, saavidt mueligt, at faae et heelt Folk af saakaldte Videnskabsmænd, ►Hovmestere og Recensenter at regiere over, thi selv om Billedet af en “►Lærd Republik” istedenfor et folkeligt Kongerige, var langt mere tillokkende end det enten svævede for 👤Holberg eller kan speile sig i noget levende Øie, saa var eller blev en saadan 30 ►lærd Republik dog aldrig et fredeligt, varigt, blomstrende og lykkeligt Dansk Kongerige, som dog nødvendig maa være, hvad Hans Danske Majestæt baade først og sidst har for Øie, og vil, ved en Dansk ►Høiskoles Oprettelse, saavidt mueligt frembringe, sikkre og befæste. Var der nu ikke hos Folket og i Fædernelandet naturligt 445 (VU) Anlæg og naturlige ►Hjelpekilder til et saadant Kongeriges Opkomst og Varighed, da vilde ingen ►Høiskole og ingen Indretning, hvor viis og klog den end var, frembringe det; thi Folke-Oplysning og Folke-Dannelse er vel en stor Konst, om hvis muelige Storværk de Fleste endnu ikke har mindste Begreb, men enhver Konst, undtagen Krigs-Konsten, der gaaer ud paa at nedbryde og ødelægge, maa, for at lykkes, komme Naturen til Hjelp og vente langt mere af den end af sig selv, saa kun fordi jeg veed, at den Danske Folke-Natur er saare dyb og rig og frugtbar, netop i den Forstand, som Kongen og alle Kongerigets sande, oplyste Venner maae ønske, kun derfor lykønsker jeg Majestæten og 📌Danmark til Oprettelsen af den Danske ►Høiskole, men naturligviis ogsaa kun med ►det Forord, at den virkelig bliver Dansk, altsaa i ingen Henseende vil undertrykke, omskabe eller forvandle den Danske Folke-Natur, men i alle Maader, saa vidt og saa godt som mueligt, komme den til Hjelp, saa den vinder baade Kraft og Mod, Lys og Leilighed til, efter sine egne Natur-Love, at bevæge, udvikle, udfolde og klare sig.

✂ Hertil er det ingenlunde Nok, skiøndt det dertil er nødvendigt, at man paa den Danske ►Høiskole især stræber at giøre Folkets Ungdom bekiendt med ►“Fædernelandets Sprog, Historie, Statistik, Statsforfatning, Lovgivning, administrative og 237 (Gskv) communale Forhold”►, thi det kunde lettelig skee paa saa stiv, død og kiedsommelig, eller dog paa saa udansk en Maade, at ►Høiskolen enten blev en tom Skygge eller en stor Landeplage, og saavel af Skygger som af Plager kan vi ►allenfalds faae Nok, uden at oprette ►Høiskoler for dem.

✂ Paa enhver folkelig ►Høiskole, som skulde svare til sit Navn, eller ogsaa kun være værd at oprette, selv om den laae 31midt i 📌Tydskland, maatte man da betragte Folket og Fædernelandet ikke fra Lærdommens eller Lærestolens, men fra Livets og det Folke-Livets Side, saa man levende satte sig ind i dets Midte, med alle dets naturlige ►Betingelser, forskiellige Stillinger, Krav og Virksomheder, og saae da efter, hvad det er for et Bekiendtskab med Fædernelandet og alt dets Tilhørende, som baade er mueligt og ønskeligt, gavnligt og glædeligt for alle dem, der igrunden elske Fædernelandet og er begavede, som Folk er flest. Kun da vilde man være vis paa, baade at tiltale Folket i det Hele, naar man talde levende derom paa dets eget Modersmaal, og, enten det blev et flygtigt eller varigt Indtryk, man gjorde, dog altid at giøre det fra den rette Side til Folkets og Rigets Bedste.

✂ Det er nemlig vel ⓘ uundgaaeligtuundgaaeligt] B, nundgaaeligt A ved enhver folkelig ►Høiskole, at den 446 (VU) vil blive Nogle til en Anstøds-Steen, idet de, af allehaande Grunde, faae Lyst til en saakaldt videnskabelig ⓘ Bane,Bane,] B, Vane, A som de enten slet ikke duer til, eller maae dog findes overflødige paa, medens de til langt større Gavn og Glæde for dem selv og det Hele kunde fortsat den Bane, de i Opvæxten havde betraadt, men just derfor maa ►Høiskolens Virksomhed, langtfra at begunstige disse i Regelen halsbrækkende og altid farlige Spring, af al Magt modarbeide dem. Det er derfor en af Grundfeilene ved vort saakaldte ►Real-Skolevæsen, at det begunstiger videnskabeligt Fuskeri paa alle gavnlige ►Syslers Bekostning, og det vilde være Nok, om det end ikke havde den anden Grundfeil: at ville, ligesom ►Latinskolen, forvandle Børn til vise Oldinger, saa ingen af disse Feil maa en ►Høiskole have, naar den skal virke ei til Skade, men til Gavn, paa hvilken 238 (Gskv) somhelst Plet af Jord, thi allevegne har man mere end Nok af videnskabelige Stympere og gammelagtige, vrantne, kiedsommelige Drenge, og faaer daglig flere, selv naar man giør Alt for at blive dem kvit, saa man maa dog endelig holde op selv at ►mynte dem i Mængden.

✂ Det, man derfor ved enhver folkelig ►Høiskole maatte ønske, var, at alle de Ungersvende, som kom der, allerede kiendte en ►Syssel i Livet, som de havde Lyst og Leilighed til, og hvad 32 ►Høiskolen ►allenfalds maa arbeide paa, er, at Enhver kan vende tilbage til sin Dont med forhøiet Lyst, med klaret Blik over de menneskelige og ►borgerlige Forhold, især i hans Fæderneland, og med oplivet glædelig Følelse af det folkelige Fællesskab, der giør delagtig i alt det Store og Gode, der hidtil blev og herefter skal udrettes af Folket, man tilhører.

✂ Saaledes allevegne, og da i vore Dage ►allevegne Faren for indvortes Opløsning, tiltagende Splid, voxende Misfornøielse med sin Lodd og Stilling i Livet, er iøinefaldende, saa vil folkelige ►Høiskoler, beregnede paa fremfor Alt at oplive og styrke den ligesaa forædlende og opløftende, som beroligende Folke-Følelse og Fædernelands-Kiærlighed, baade være nødvendige og ►stifte Nytte, men neppe nogensteds saameget som i 📌Danmark, hvor det ældgamle folkelige Fællesskab og den overordenlige Fædernelands-Kiærlighed er Folkelivets eneste men ogsaa grunddybe, vi vil haabe, uudtømmelige Livs-Kilder, som vi selv i Forblindelse har tilstoppet og maae da, saasnart vore Øine oplades, haste med at aabne, og, saavidt mueligt, henlede i alle Retninger til Rigets yderste Grændser baade i Tiden og i Rummet. Hertil kommer endnu, at selv kun saameget videnskabeligt Tilsnit, som maaskee endog vilde være 447 (VU) nødvendigt i 📌Tydskland, vilde i 📌Danmark være nok til at kyse Folk fra ►Høiskolen, medens paa den anden Side al Fortsættelse af ►Skolemester-Legen, der virkelig har noget Fristende for os, netop paa den Danske ►Høiskole vilde giøre ubodelig Skade.

✂ Dette vil Altsammen blive tydeligere, naar vi Stykke for Stykke betragter hvad ►Kongebrevet om den Danske ►Høiskole 239 (Gskv) nævner, og Skikkelsen, det maa have for at passe i den Danske Folkelighed og være den gavnlig under alle Omstændigheder, da vi ellers i vore Skoler kun alt for meget lægger an paa hvad, om det end gavnede nogle Enkelte, maatte skade langt flere, altsaa giøre langt mere Skade end Gavn.

✂ Fædernelandets Sprog er det Første, Majestæten nævner, og det med Rette, baade fordi Modersmaalet i al menneskelig Uddannelse, lige til den allerhøieste, har en afgiørende 33Vigtighed, og fordi dette ingensteds i hele den saakaldte dannede Verden har længe været saa miskiendt, som hos os; thi skiøndt man hverken i 📌Tydskland, 📌Engeland, 📌Frankrig eller 📌Italien skatter Modersmaalet for hvad det i Menneske-Livet er værdt, saa har dog dels Folkenes naturlige Egenkiærlighed, dels deres Talrighed og andre Omstændigheder forbudt dem saaledes at forsømme, nedværdige og, saavidt mueligt, aflægge Modersmaalet, som vi længe har gjort, da vi ret med Flid korsfæstede det i vore Skoler, og lod det komme derpaa an, om det havde Kraft til at opstaae fra de Døde, da det ellers maatte være dødt og magtesløst hos alle vore studerte Folk, altsaa hos hele Folkets Lærere og Ledere. Ja, jeg maa her gjentage, hvad jeg saa tit har sagt at saalangt som Verdens-Historien rækker, skal man ikke finde Mage til den Behandling, vort Danske Modersmaal har lidt i vor saakaldte videnskabelige Tid, og det, vel at mærke, ikke af et fremmed, ubarmhjertigt Folk, der tyrannisk beherskede os, men af os selv, ligesom forhexede, saa det er et stort Vidunder, at det Danske Modersmaal ikke er nedsunket, udartet, henvisnet til en saadan Mødingurt som Tydskerne paastaae, det er; men det trænger nu ogsaa høilig til den allerkiærligste og omhyggeligste Pleie, hvis ikke dette vort ældgamle Stamtræ, trods enkelte frodige Topskud, skal daglig mere døe hen og gaae ud.

✂ Jeg veed det nok, at saadan Tale om Modersmaalet er endnu Mange af de Lærde hos os til Forargelse, og det kan ei anderledes være, naar de selv er Stympere i Modersmaalet og mener naturligviis, at de netop derfor eller dog desuagtet er store Lys 240 (Gskv) i Landet, men i andre Lande 448 (VU) veed de Lærde dog godt, baade at de er tilovers, naar de ikke kan Landets Sprog ►med de Bedste, og ►at et Folks Modersmaal er det levende Udtryk for Dets hele Eiendommelighed, saa Alt hvad man kalder Originalitet hos et Folks største Lys, har ogsaa sin Livsrod i Modersmaalet. Derfor er det Folkelivet fra Øverst til Nederst, der staaer paa Spil, naar et Folks Modersmaal ringeagtes, undertrykkes og nedværdiges til kun at bruges om 34Haandgribeligheder og Hverdagsting, misbruges kun i de Lærdes Skole, som hos os, til at slæbe fremmede, især ► døde Sprog ind, og hudflettes bestandig, fordi det tager saa klodset paa de fremmede ►Finheder. Den nødvendige Følge heraf er nemlig, at snart Faa eller Ingen enten mundtlig eller skriftlig veed at bruge sit Modersmaal, uden som en mat Skygge af et fremmed Sprog, og da er Modersmaalet aandelig dødt og begravet, og gaaer kun igien som en fordømt Sjæl, og at vort Danske Modersmaal, hvis det ikke vidunderlig reddes, meget snart vil saaledes døe Døden, ►det har En af vore ædrueste Sproggranskere forudsagt, ligesaavel som jeg, og det maa enhver Dansk, som har Øren, daglig kunne overbevise sig selv om. Hvem af os veed det saaledes ikke, hvor yderst sjelden vi hører en Mand tale frit og flydende paa vort Modersmaal om noget Usynligt enten i Himlen eller paa Jorden, og at selv naar det flyder, ligner det sædvanlig langt mere Vand eller Blæk end Vin og Olie, og veed vi ikke fremdeles, at, som en Følge deraf, hører Folke-Mængden sjelden et Ord om noget Usynligt, som giver den levende Forestillinger eller gaaer den dybt til Hjerte, glemmer selv efterhaanden hele den billedlige, aandelige og hjertelige, Deel af sit Modersmaal, med sine gamle Viser, Ordsprog og Mundhæld, og synker ned til ►Fæet.

✂ Jeg har nok hørt det, at ►ligesom 👤Harms engang trøstede de Danske Slesvigere, som har Tydske Præster og ►Skolemestere, med, at ► bag ved dem, herinde, talde man dog deres Modersmaal baade i Kirke og Skole, saaledes skulde vi trøste os med, at bag ved os, i 📌Sverrig, holdt man Modersmaalet anderledes i Ære, saa der holdt det sig nok; men uden at tale om den ingen 241 (Gskv) lunde ubetydelige Forskiel mellem Svensk og Dansk som Modersmaal, vil jeg kun bede hver ►Dannemand betænke, om det engang kan tænkes mueligt, at vi Danske, efterat have pint vort Modersmaal ihjel her hjemme med Latin, Tydsk og i det Hele med et udansk, i alle Maader unaturligt, aandsfortærende Skolevæsen, at vi da 449 (VU) paa een Gang skulde faae baade det Hjertelag, den Aandskraft og den sunde 35 Forstand, at søge i 📌Sverrig hvad vi kvalde i 📌Danmark og at opelske med Flid som en udenlandsk Plante hvad vi havde udryddet i vore egne Skove!

✂ Nei, ►Dannemænd! nu eller aldrig maae vi tage vort Modersmaal til Naade igien, eller rettere, bitterlig angre vor unaturlige Forhærdelse imod det, som Børns mod den ømmeste Moder, og herefter alle vore Dage arbeide paa at giøre godt igien hvad vi saa skammelig har forsømt og forbrudt, ellers er det Danske Folk og Modersmaal og Fæderneland ►forlorne. Endnu, troer jeg, det er Tid, men det er i saa Fald aabenbar den sidste Time, ja, det sidste Øieblik; endnu har vi en Almue, som taler Dansk, glemmer vel daglig meer den aandelige og hjertelige Deel af Modersmaalet, men har dog endnu ikke glemt Alt, forstaaer os dog endnu, naar vi kan tale nogenlunde Dansk til den, frydes endnu hjertelig ved ethvert ægte Dansk Livudtryk, der naturlig kan falde fra vor Mund, endnu er det mueligt, at Almuen, (det er ►paa Nordisk: Al-Formuen ) kan blive ægte Dansk paany, og da er Folket, da er Riget reddet, om ogsaa den Nævefuld saakaldte Oplyste og Dannede var blevet for Latinsk, for Tydsk, for Fransk, for ►Spansk til at være jævne Danske Folk. Endnu er det mueligt, men stræber vi endnu længere med Flid hvad vi kalder at trække Folket op til os i vor luftige Tomhed, istedenfor at nedsænke os i Folkets Livsfylde, da er Alt uigienkaldelig tabt, og den Danske ►Høiskole vil da i alle Maader afgiøre Folkets og Rigets Skæbne.

✂ Da nu Modersmaalet baade i sig selv er Folkelivets Sjæl, og er Tale-Strømmen, som enten forbinder os med eller adskiller os fra Folket, saa er Brugen, Behandlingen og Oplysningen af Modersmaalet paa den Danske ►Høiskole i alle Maader Ho 242 (Gskv) vedsagen, saa forfeiles eller forfuskes den, da hjelper alt Andet igrunden slet ikke, men redder og reiser kun Modersmaalet sig, da staaer alt andet Dansk til Opreisning.

✂ At man nu paa den Danske ►Høiskole kunde faae isinde at pine Ungdommen med Dansk Grammatik og ►Stilemageri, er det vel for galt at forudsætte, men da sligt Galskab endnu 36sædvanlig her kaldes Klogskab, maa jeg dog bemærke, at af to onde Ting vilde det endda være den Mindste, thi gjorde ►Skolemesterne det saa grovt, da fik de snart Lov til at beholde Skolen for sig selv, men tog de det finere, og ►rympede blot Næse ad Almue-Sproget, medens de løftede Bog-Sproget til Skyerne, og gientog immer, hvilke Pokkers Karle ogsaa Bønder 450 (VU) og andre simple Folk kunde blive i en Hast, naar de i Ungdommen lærde sig til at tale som en Bog og huskede ordenlig de fremmede Ord, som alle dannede Folk bruger, fordi det Høie og det Fine slet ikke lader sig udtrykke paa Dansk, gjorde ►Skolemesterne det, da gjorde de en stor Ulykke, thi da fremskyndte de uberegnelig Modersmaalets og Folkets Undergang.

✂ Men, om man ogsaa tog sig vel i Agt for alt Sligt paa den Danske ►Høiskole, saa var dermed Intet vundet, thi man var jo dog allersikkrest paa, at den Danske ►Høiskole ingen Skade gjorde, naar man slet ikke oprettede den, saa naar man opretter den, er det for at giøre Gavn, og saameget Gavn, som de bedste og flittigste Bestræbelser umuelig kan giøre uden ved Hjelp af en saadan ►Høiskole, hvor man kan samle alt det Folkeligste, alt det Danskeste, der endnu er Liv i, og sætte det i en levende Vexel-Virkning, der maa frembringe et Værk, som svarer til alle de Kræfter, Folkelivet endnu har tilbage, altsaa, efter min Regning, et Dansk Vidunder og Storværk.

✂ Det følger nemlig af sig selv, at i et levende Skolevæsen har ►Forskrifterne, som i det døde Skolevæsen agtes for Alt, lidet eller intet at betyde, saa den Danske ►Høiskoles velgiørende Indflydelse beroer derpaa, at den faaer levende ►Dannemænd, som kan deres Modersmaal og elsker deres Fæderneland, til Ledere og Lærere, thi da vil Kiernen af den Danske Ungdom i alle 243 (Gskv) Stillinger og fra alle Sider drages til dem, og der vil fødes en “►indbyrdes Underviisning” som og en “fælles Glæde” over Alt hvad der er Dansk, som man da ikke behøver med Flid at udbrede, thi de vil udbrede sig selv med den opvaagnede og oplyste Ungdom over hele Riget.

✂ At nu Bøgerne og det Boglige desuagtet, især i Begyn37delsen, vil komme til at spille en langt større og fornemmere Rolle end de, som ►Stumknegte, skulde, hvor man maatte kalde det en Landeplage, om Mængden af Tilhørerne “forfaldt til Læsning,” det kan jeg umuelig oversee, som, trods al min Ærgrelse over Papirsvæsenet, dog selv hænger i Bøgerne baade tidlig og silde; men Hovedsagen er her ikke det meer eller mindre ►Vrange, der løber med, men det Rette, som maa rammes, og naar det kun er ►Høiskolens levende Grundsætning, at Modersmaalet har ikke hjemme enten i de Lærdes Pande eller selv i de bedste Skriveres Penne, men i Folke-Munde, og at det er her, ikke hist, Modersmaalet kan og skal leve og vandre og virke, udtrykke og udbrede Dansk Fædernelands-Kiærlighed, Oplysning, Munterhed og Glæ 451 (VU) de, og derved baade redde og reise Folket og Riget; see, da har vi Spillet gaaende, da bliver det saa sikkert vundet, som der endnu er et lille Dansk Folk i Landet, og det maae dog vel alle ►Dannemænd troe, der er, saalænge de ikke nødes til at see, de er selv den sidste Levning, som skal tage det Danske Modersmaal og Fæderneland med sig i Graven. Det har vist nok længe seet ud til, at vi skulde det, vi Graahoveder, som endnu har blusset op, har, uden at være Kiællinger, grædt, og har stridt en fortvivlet Strid med al Verden til vor aandelige Moders, vort Modersmaals Ære og, om det var mueligt, Redning fra Døden, Opreisning i Fædernelandet; men jeg i det mindste har aldrig villet, aldrig kunnet troe, det skulde gaae 📌Danmark saa ilde, jeg har altid haabet, at før vort Timeglas var heelt udrundet, vilde og maatte der i 📌Danmark opvoxe en Ungdom, der langtfra at bede os Skaldepander, jo før, jo heller, reise til Helvede med vor kiedsommelige Danskhed, vilde holde paa os, det længste mueligt, for at Intet skulde 244 (Gskv) gaae tabt af alt det Danske, der, efter det store Skibbrud, dog endnu reddede sig hos os, i Hjerte, i Hjerne og paa Tunge. Og jeg troer, den Ungdom er nu opvoxet, det er mig et sikkert Varsel, at Kongen af 📌Danmark, som altid har kunnet føle paa sig, hvad Folket trængde mest til, nu ►har befalet Oprettelsen af en Høiskole, hvor Fædernelandets Sprog, det Danske Moders 38 maal, staaer øverst► i alle Maader, saa, hvor slet det end kan see ud med Skolens virkelige Oprettelse og især med Modersmaalets Skikkelse paa den, saa vil, saa maa jeg dog haabe, det vil finde, det vil føie sig vidunderligt, saa det Bedste skeer, som kan skee i 📌Danmark, og det veed jeg, er meget godt.

✂ Naturligviis er det vore Kæmpeviser, vore Ordsprog og Mundhæld, med alle de Danske “Lignelser”, Livudtryk og uskyldige Skielmerier, saavidt vi enten har dem i vor Magt, eller kan opdage dem i Krogene, disse Modersmaalets ►Liggendefæ, der frem for Alt skal optages, afstøves, bringes paa Bane og ret af Hjertet ønskes Lykke paa Reisen, thi ene derved kan Folket igien faae Lyst til sit Modersmaal, Øre og Agtelse for det, Magt over det og Gavn af det, og da nu Viserne kun levende kan optages og bringes paa Bane i Sang, saa er virkelige Danske Sangere de Danske Sproghjelpere, ►Høiskolen allermindst kan undvære, thi faaer den kun dem, da er der godt begyndt og halv fuldendt, og fik den ikke dem, da blev det Hele, hvor godt saa for Resten, dog trevent og sygeligt.

✂ Om gode Danske Bøger, som vi har eller kan faae, og som Folkets 452 (VU) Ungdom jo dog maatte giøres opmærksom paa, vil der, uden min Anbefaling, blive talt mere end Nok paa ►Høiskolen, saa derom maa jeg kun indskærpe, at det har slet ingen Nød, naar det Danske Folk faaer Ørenlyd og Munden paa Gang, at de jo selv spørger om Penne, som “fremme deres Vilje,” men man kan giøre megen Skade baade ved at kyse Danske Folk med mange Bøger og ved at bruge Sporer, hvor ingen behøves. I vore Dage behøver man saaledes aldrig at opmuntre Folk til at læse Morskabs-Bøger, thi det giør jo selv de, der ingen Ting gider, og Kundskabs-Bøger, naar de ikke kan læses som Mor 245 (Gskv) skabs-Bøger, skal man heller advare Folket for, da de i Regelen kun har Skade af dem, kan og skal ikke arbeide i Aanden, men kun vederkvæges, opmuntres og forlystes af Aanden. Kunde Folket faae tilbage Alt hvad de har tabt, ligesom de mistede det, uden selv at vide det, da var det deres eget Bedste, thi Fattigfolk skulde aldrig tælle deres Penge, 39og selv de Rige er lykkeligst, naar de kan lade det være, saa hvem der endnu halvveis kan komme sovende til det, skal vi paa ingen Maade banke op, og hvem der er hensovet, kan Ingen af os opvække.

✂ Jeg kan nok tænke, dette seer ud som ►Mesopotamisk for endeel Læsere, der har gaaet i den Skole, hvor de, der aldrig blev Eiere af ti Bøger eller to Tanker, dog skulde pines til at lære Navnene udenad paa Tusinde og Titusinde, og fik saa ►Sort paa Hvidt for, at de var veloplyste og videnskabelig dannede Mænd, men jeg kan forsikkre dem, det er dog ligesaa ægte Dansk, som “►at sove sig til Lykken” og ►heller at sove end “slide for Intet.”

✂ Fædernelandets Historie kommer i ►Kongebrevet med Rette lige ovenpaa Fædernelandets Sprog, thi paa den Danske ►Høiskole skal 📌Danmarks ►Krønike naturligviis gaae glat paa Modersmaalet, men det vil sagtens holde haardt nok, inden den kommer ret i Gang, thi der er naturligviis mange Huller og ►Slag i Kong Valdemars ►Adelvei, som ikke blev gjort ved i sexhundrede Aar, og er dog den eneste, hvorpaa Folket kan følge os. Det er nemlig naragtigt nok, naar man vil giøre grundige, kritiske ►Oldgranskere af alle de smaa Latinere, der sjelden kommer saavidt, at de veed, hvad det er “at granske” enten i Gammelt eller Nyt, men at ville giøre et heelt Folk, selv om det var det Tydske, til ►Oldgranskere, det var dog alt for dumt, og at berøve et heelt Folk, selv det Danske, sin Skat af ►Oldsagn, og give dem ►Oldgranskernes Vilderede isteden, det var aabenbar et Bytte, ►gjort paa Bedrag, som vi maatte skamme os ved.

✂ Sagen er kortelig den, at for Folket er Fædernelandets ►Krønike hverken meer eller mindre end “Fædrenes Eftermæle” 246 (Gskv) altsaa den levende Fortælling, fra Mund til Mund og fra Slægt til Slægt, om det ►Mærkværdigste, der tildrog sig i og med Fædernelandet, og ligesom Dybden af et Folks Fædernelands-Kiærlighed lader sig maale i den levende Strøm af Fædrenes Eftermæle, saaledes har ogsaa Begge Flod og Ebbe tilfælles.

✂ Nu seer vi af den ► 📌Danmarks Krønike, som 👤Saxo skrev for sexhundrede Aar siden, i 👤Valdemar Seiers Dage, at vore Danske Stamfædre havde saa rigt og lysteligt et Eftermæle, som Nogen, thi at Saxo især skrev ud af Folkemunde, det har han ikke blot forsikkret os, men vi kan selv føle, at det Meste er ►Kiød af vort Kiød og Been af vore Been, saa det er en stor Ulykke og Bedrøvelse, at den gamle Strøm holdt op at flyde. Ligesom det nemlig vidner om at Fædernelands-Kiærligheden kølnedes, saaledes blev det Aarsag til at den hentørredes, men kunde vi bringe Eftermælets Strøm til at flyde naturlig paany, da vilde det ogsaa være en sand Lykke og Glæde, og jeg er vis paa, det vil findes mueligt i 📌Danmark, langt over hvad Nogen skulde tænke, naar blot Enkelte af os har saamegen Varme for Fædrene, at deres Eftermæle, som kom frossent til os, kan giennem os komme flydende tilbage til Folket. I min Ungdom tænkde jeg, at det kunde skee blot ved ►at oversætte 👤Saxos Latin nogenlunde folkelig paa Dansk, men skiøndt det vist ikke var af Veien, saa var det dog saa langt fra Maalet, som Pennen er fra Munden, og man veed dog vel, der kan være gaaet mange liflige Ord igiennem en Pen, uden at Folk dog faaer andet end en sur Smag i Munden ved at suge paa den. Det lærde Erfaringen mig ogsaa snart, og da faldt min Tanke paa en Dansk ►Høiskole, hvor man kunde give Folk det ligesaa varmt, som man selv havde det, og jeg tør nok vædde, at kunde jeg paa en Saadan talt med den Danske Ungdom om deres Fædre i de tredive Aar, jeg har tænkt derpaa, da vilde det nu see meget bedre ud i 📌Danmark ikke blot med Fædrenes Eftermæle, men med alt Dansk, end det giør. Det skulde nu imidlertid ikke saa være, og jeg troer, det kan Altsammen blive godt endnu, naar 247 (Gskv) vi skynder os lidt, og slaaer en Streg over alle Betænkeligheder, som kun skæmmer Talen og spilder Tiden, fortæller Folket rask Alt hvad der huer os af 📌Danmarks ►Krønike, og lader hænge ved hvad der kan, lade ►hver nyde, som han nemmer.

✂ Dette er imidlertid for ►Heglehoveder, som vi studerte Folk kun meer og mindre Allesammen er, langtfra at være saa let gjort som sagt, thi vi vilde gierne have hele vor ældste Historie saa ►reen som “heglet 454 (VU) Smør►,” før vi lod den gaae glat over vore pæne Læber, og skiøndt de klogeste af os seer, det er umueligt, og er en stor Forraadelse, igrunden et stygt Bedrag, om vi giver Folket vore koldsindige Betragtninger over 📌Danmarks gamle Historie istedenfor den varme Strøm af Stamfædrenes Eftermæle, saa staaer vi dog sædvanlig raadvilde, og hvad der staaer, det gaaer ikke, og hvem der staaer stille hvert Øieblik, han kommer ikke vidt.

✂ Her er ►en Knude, som Ingen af os kan løse, og som det er Galskab at overhugge, saa det eneste Kloge er at lade den hvile, og kun ►lyse til over hele Riget, at hvilken ►Dannemand, der kan løse denne Knude, skal have en stor Belønning og “►Kongens Datter af Engeland.”

✂ Dog, skal Danske Folk forstaae, hvad jeg egenlig mener, faaer jeg vel gaae lige til Meningen og sige, det gaaer os Danskere med vor gamle ►Krønike, som den staaer at læse hos 👤Saxo, i en Lignelse, ligesom med ►fattig “Pær Eriksen,” der, da Hytten var nær ved at falde ned over ham, og han vilde hjelpe lidt paa den, hittede ►en umaadelig stor Skat, mest af ældgamle Guldpenge, som der stod noget paa, han slet ikke kunde læse, skiøndt han tog sine Briller paa, og Moer Ellen ikke heller, skiøndt hun ellers var skrap nok til at læse i Bog, baade Dansk og Latin. Fattig Pær Eriksen gik længe og grublede over, om han ogsaa turde beholde alle disse mange Penge, og hvad han saa skulde gjøre med dem, og om ingen af Delene kunde han blive enig med sig selv; men saa tilsidst blev Moer Ellen vred og sagde reent ud af Posen: Pær! du er jo dog et Dummerhoved med al din Studering, som jeg saa tit har sagt, for kan 248 (Gskv) du ikke nok begribe, at du skal beholde Pengene og hverken lade Jøder eller Græker narre dig dem fra, og det er Hovedsagen, for Pengene æder ikke Brød, og kommer nok til Nytte, om ikke for os, saa for vore stakkels umyndige Børn, og du har jo fortalt mig 42saa tit, at Hytten har været i din Slægt fra umindelige Tider, og at hist oppe paa Banken stod dine Forfædres Herregaard, som er revet ned i ►Fiendetid, saa alt hvad vi kan hitte i Hytten, det er Guds og vort eget. Sølvet vil vi bruge til at faae Hytten bygt op og til Alt hvad vi ellers behøver, mens vi lever, og alle Guldpengene, dem gjemmer jeg til Børnene, og naar Søren kommer hjem, som er til Søes og har seet meget, faaer vi kanskee bedre Oplysning om hvad de duer til, og bryd du dig aldrig om, hvad Folk siger, for de giver os ikke noget, naar vi Intet har, og vil de ikke troe, du har hittet Skatten paa dit Eget, saa siig kun du: da har jeg dog ikke stjaalet den fra jer, og hvad kommer det jer ved, om 455 (VU) jeg har en Kone, der kan giøre Penge? Saadan skal du sige og gaae din Vei og lade dem snakke, saa bærer du dig ad, som en fornuftig Mand. Moer Ellen fik naturligviis Lov til at raade og dermed er den Historie ude, men der er mange af samme Tønde, som man vil faae at høre paa den Danske ►Høiskole, naar den ikke blot kommer i Stand, men kommer i Gang, og for at den kan det, maae vi blandt andet bære os ad med vore Danske ►Oldsagn, fra Kong ►Dan til ►Harald Hildetan og ►Stærkodders Død, som Moer Ellen med de gamle Guldpenge, saa vi giemmer dem, og det paa det rette Sted, som ikke er i Boghylden, men i Folkets Hjerte, hvorfra de da bestandig vil blive lyst op i Folkemunde, til man bliver klog paa dem.

✂ Hvad man kan see med et halvt Øje, er nemlig, at vore Danske ►Oldsagn, langtfra at være hvad man kalder ►reenhistoriske, er Brudstykker af ældgamle ►historisk-poetiske Viser og ►Kvæder, som vi langt heller maatte ønsket at have i deres oprindelige Skikkelse og saaledes forplante dem; men hvad man maa lukke begge Øine op for at see, det er, at eftersom disse gamle Minder selv i deres opløste Tilstand kan tiltale og for 249 (Gskv) nøie Folket, saa skal de det ogsaa, ei blot fordi det er Folkets Arv og Eie, men ogsaa fordi det er til uberegneligt Gavn, vækker og nærer den levende Følelse af vort folkelige Fællesskabs høie Ælde og giver en levende Forestilling om Folkets ædle Blod, store Anlæg og kraftige Ungdom, 43der spaaer en anderledes viis, ærværdig, virksom og glad Alderdom, end den, vi længe ei blot gik imøde, men stræbde med Flid at indpode i vore uskyldige Børn.

✂ Dette er saameget vigtigere for 📌Danmark, som vi slet ingen ny Historie har, der enten kan blive folkelig eller er skikket til at reise og rense Folke-Følelsen, eller til at føde noget opmuntrende Haab om Fremtiden, saa ved en folkelig Benyttelse af Fædernelands-Historien er Tidsrummet fra 👤Svenn Æstridsens Thronbestigelse til 👤 Valdemar den Stores Død, baade det Første og det Sidste, der lader sig levende og ordenlig fremstille, og Hoved-Indtrykket af dette Tidsrum paa Folke-Hjertet vil være meget blandet, saa Glæden over Fædernelandets Redning og Beundringen af Rednings-Mændene vil, om ikke formindskes, saa dog fordunkles af den farlige “Skiærsild,” som baade Folket og Riget maatte gjennemgaae og var nær ved at fortæres af. Alt hvad der siden er folkeligt i 📌Danmarks ►Krønike, lige til ►Folkeraadets og den Danske ►Høiskoles Oprettelse, er kun Brudstykkerne om det Danske Riges øiensynlige Fare og lykkelige Frelse, fra 👤Niels Ebbesens Dage til Vore, og disse sexhun 456 (VU) drede Aar maa da paa den Danske ►Høiskole ►løbes over med en Harefod, naar ikke Mængden af Tilhørerne skal bebyrdes, kiedes og sløves, og Resten ►forkiøles og forvirres, lutter Ting, hvortil vi ingen ►Høiskole behøve, da vi har Nok af dem i de Lave.

✂ Et saadant Fædrenes Eftermæle, hvori alle de morsomme, men sære ►Oldsagn udgjorde Hoved-Strømmen, der maatte kæmpe sig over de Tydske og Slaviske Klipper og Skiær, for, kun med sparsomt Tilløb at naae vort Øre-Sund, det er jeg vis paa, kunde blive flydende hos det Danske Folk, og gjøre, med stor Fornøielse, uberegneligt og uendeligt Gavn; men jeg 250 (Gskv) veed jo godt, at Læseren, om han end skulde være ganske enig med mig, snarest vil tænke og sige: det skeer aldrig! Jeg veed det jo ligesaa godt, som Nogen kan sige mig det, at det ►er en Brand i Næsen ikke blot paa alle vore sædvanlige ►Oldgranskere og Historikere af Professjon, men selv paa Slumpen af de “videnskabelig dannede” Mænd, vi efter Character-Sedlerne skal 44have i Tusindtal, at tale om en Fædernelands-Historie, der løb ud i eet, uden anden Sammenhæng end Danskheden finder i sig selv, ⓘ udenuden] B, nden A anden Tidsregning end den, der har gjort sig selv i Oldtiden, Middelalderen og ►Nyaarstiden, og uden anden Kritik end den, der falder af sig selv, naar man kun ►leder om, hvad der kan nytte og fornøie. Jeg veed altsaa godt, man kan have Grund til at frygte for, det skeer aldrig, men derfor skulde jeg dog vel ikke lade mig kyse fra at sige høit og lydelig: gid det maa skee! eller lade mig hindre fra at sige tydelig, hvorfor det bør skee og hvordan det lader sig giøre. Vil man ikke indrømme mig nogen Stemme eller dog ikke ændse den, uagtet jeg har tænkt paa den Sag i tredive Aar, som de Fleste knap har tænkt paa i fulde fem Minutter, og uagtet jeg dog har været mere baade ►Oldgransker, Historielæser, Historielærer, ►Historiesigter og Historieskriver end de Fleste, og kan vist flere af Kongenavnene og Aarstallene i 📌Danmarks Historie end Nitiendedelen af vore “videnskabelig dannede” Mænd, naar de lagde alle deres Kundskaber i Fædernelands-Historien sammen; nu velan! saa kan jeg dog umulig fortryde at have sagt en vigtig Sandhed i rette Tid, og skammer mig virkelig slet ikke ved at blive overstemt af dem, der, naar de skal sige Sandhed, maae bekiende, de veed slet ikke, hvad Fædernelands-Historie har at betyde for ethvert gammelt Folk, endsige da for det ældgamle Danske Folk, der kun i Fædernelands-Historien har et stort og fast sammenhængende Fæderneland, der kan styrke deres Mod og nære deres Kiærlighed, og kan dog umuelig pløie Fædernelands-Historien, som En 457 (VU) af os, i Haab om Høsten paa ►den store “Nordiske Høiskole,” men maa omfavnes af den, som af “Bølgen blaa!”

✂ At nu alligevel 📌Danmarks ►Krønike, i det mindste i vore Dage, aldrig vil blive fortalt paa den Danske ►Høiskole, uden at der løber meget med i det Enkelte, som heller skulde være borte, det forudsætter jeg naturligviis, da jeg knap selv kunde fortælle levende i een Time, uden at føre en eller anden lille Besyv, men jeg seer paa det Hele og taler om det, og veed, at naar man kun i det Hele gaaer den rette Vei, og gaaer rask frem, da siger det ikke 45stort med ►Svinkerne, man slaaer, kun at man, ligesom de smaa Hunde, udelukkende bruger sine egne Been dertil, og sjelden eller aldrig volder sit Følgeskab kiedsommeligt Ophold.

✂ Fædernelandets ►Statistik vilde jeg raade til paa den Danske ►Høiskole at kalde “📌Danmarks ►Speil” eller noget Saadant, dels fordi man aldrig i Skolen maa bebyrde Folk med fremmede Ord, som de kan have Ulykke nok med endda, og dels fordi ►Statistik, selv naar man veed, hvor det har hjemme, kun passer daarlig til hvad det især paa vor folkelige ►Høiskole maatte betyde: nemlig et Billede langt mindre af “Stilstanden” end af “Rørelsen” i Fædernelandet. Paa enhver folkelig ►Høiskole mener jeg vel, de saakaldte statistiske Tabelværker, saavelsom Mesterne for saadanne Værker, vilde findes overflødige, men paa den Danske ►Høiskole veed jeg, de vilde igrunden være utaalelige, thi hvad der end kan siges enten til Forsvar eller til Fordeel for det ►ramtydske Tabelvæsen, saa har det nu engang aldrig været og bliver heller aldrig i den Danske Smag, og paa sin egen ►Høiskole maa det Danske Folk i det mindste være fri for de Fremmedes, især for Tydskernes Lækkerier, som vi har en naturlig Modbydelighed for. Os Danske Dummerhoveder gaaer det nemlig altid med de statistiske Tabeller, ligesom det gik ►vor gammelengelske Frænde med 👤Vilhelm Erobrers “►Dommedags-Bog,” hvori han siger, der blev skrevet op, ikke blot hvad hver Mand hedd i hele Landet, og hvad han eiede af Mark og Skov og Sølv og Guld, men selv, med Skam at tale om, hvormange Stude, Køer og Svin, der var i hele Riget. Til det Sidste vilde især ►Sællandsfaren altid, naar han 252 (Gskv) kiedede sig mindst, lægge til: og det er endda foruden alle de Tobenede; og denne Modbydelighed, det være nu en stor ►Folkelyde, om man vil, saa har vi den, og kan ikke lægge den af, thi om vi end 458 (VU) tvang os til selv at skrive statistiske Tabeller, saa fik vi derved kun endnu mere Modbydelighed for dem.

✂ Men naar jeg saaledes har sagt, i hvad Smag den saakaldte Fædernelandets ►Statistik paa den Danske ►Høiskole endelig ikke maa være, da overlod jeg det helst til andre Penne, saa godt 46som mueligt at beskrive den, som den kunde og skulde være thi herom har jeg kun lidt Kundskab og mindre Erfaring, medens jeg godt kan forstaae, det var baade mueligt og ønskeligt, at Folke-Ungdommen paa sin ►Høiskole kunde faae en levende Forestilling om Alt hvad der angaaer Fædernelandet.

✂ Hertil kunde det nu vist nok bidrage en god Deel, naar En af Lederne paa ►Høiskolen var en livlig og veloplyst ►Dannemand, som havde bereist Fædernelandet med aabne Øine, kjendte baade Landets Fugle, Folk og ►Fæ, men brød sig ligelidt om at tælle dem, saae helst Kornet og Korn-Blomsterne hver for sig, men brugde dog hverken ►Tøndemaal eller ►Bismer-Vægt til Skiønheden, Folkekraften og Folkevellet; havde sat sig ind i det Særegne baade hos ►Sællandsfar og Jyde, Bornholmer og Mønbo, og sat sig ind i allehaande ►Sysler, som Folket driver, thi naar han saa tillige, som altid maa forudsættes, kunde sit Modersmaal godt og elskede sit Fæderneland, da kunde han paa mangfoldige Maader baade fornøie Ungdommen og vække hos de bedre Hoveder en Opmærksomhed og Eftertanke, der ingenlunde vilde være ufrugtbare; men ogsaa uden en saadan ► ►Fugl Phenix vil der kunne giøres meget for Ungdommens levende Fædernelands-Kundskab, naar Lederne blot forstaae at sætte dens egne Kræfter og Kundskaber i Bevægelse og Virksomhed.

✂ Tænker man sig nemlig, som man skal, en Samling af Ungersvende fra alle Rigets Egne, opvoxte i meget forskiellige Kredse og ►igaaede med allehaande ►Sysler, da kan man være vis paa, der vilde findes saamange i en vis Grad lyse Hoveder og liv 253 (Gskv) fulde Naturer, at man blot behøvede at sætte dem i levende Vexel-Virkning, baade for selv at lære meget om Fædernelandet, man aldrig før havde vidst, og for at aabne de Videlystne den allerbedste Leilighed til foreløbig at stifte Bekjendskab ikke blot med Udsigterne, men især med Livet og ►Rørelsen i hele deres Danske Fæderneland.

✂ Jeg veed det nok, at hvad man i vore Dage snarest maa vente paa en ►Høiskole, er, næst ►Tabellerne, en ►Kritik over Fædernelandets indvortes Anliggender, alle ►Syslers ufuldkomne 47og uvidenskabelige Drift o.s.v. men det er hvad jeg, enten det kan hjelpe eller ikke, indstændig maa bede den Danske ►Høiskole forskaanet for, som Noget, der aldrig 459 (VU) kan gavne, men kun skade Folket, og maatte desuden altid sløve og kiede i det mindste Ti for hver, det kunde pirre. Hvad der nemlig skal bydes Alle, maa kunne være for Alle, og være nyttigt og fornøieligt i samme Grad, som Enhver føler Deltagelse i det Folkelige og det Grundmenneskelige, medens Alt hvad der kun er godt og gavnligt for Enkelte, maa blive de Enkelte, deres eget ►Omløb, deres Flid og gode ►Lykke overladt, det er en Grundsætning, som hele det herskende Skolevæsen trodser, men den trodser igien, og vil findes urokkeligere end det mest Grundmurede. En enkelt Agerdyrker, Fisker, Skipper, Kiøbmand og Handværksmand kan vel have godt af at høre hvad de Lærde tænker om deres Bedrift, og veed om, hvordan den helst skulde drives, men i Regelen vil de kun finde sig besværede, sløvede eller forvirrede derved, saa jo mere Kiærlighed de har til deres Bedrift, og jo bedre ►skikkede de er til den, ►desvissere har de i Regelen kun Gavn af de Erfaringer, de selv giør, og de Tanker, som derved naturlig falder dem ind. Man burde i vore “oplyste Tider” dog huske og rette sig en Smule efter, hvad man jo dog maa vide, at ligesaalidt som Folk først lærde at tale efter Grammatik og Lexicon, ligesaalidt lærde de først at arbeide efter Tegninger, og at man ved at bære sig bagvendt ad, kun forgæves venter at Menneske-Naturen skal giøre ligesaa og efterabe ►Skolemesteren! Jeg veed jo nok, man er nu nær ved 254 (Gskv) at glemme det ►selv i Engeland, hvor det dog saa urokkelig har stadfæstet sig, at man kommer langt videre ved at følge Naturens Gang end ved at trodse den, og hos os hedder man vel endnu et ►Fæ, naar man ikke veed eller kan begribe, at den ►Høitydske Fornufts Evangelium har ophævet alle Menneske-Naturens Love, som Noget, der blot gjaldt i Menneskehedens Barndom, ikke for dens modne Alder, da Troen, Troen paa Fornuften og Videnskabeligheden, paa Grammatikens og Mathematikens, kort sagt paa Theoriens Almagt, selv hvor den maa forstaaes slet og følges bagvendt, 48er det eneste Saligheds-Middel. Jeg veed det kun alt for godt, at man leer ad mig, som om den jævne, indlysende Sandhed: at hos os Mennesker gaaer Livet altid foran Lyset, saa vi kan ikke engang komme til at see “►denne Verdens Lys” uden selv at bevise det, som om denne urokkelige Grund-Sandhed, hvorpaa jeg naturligviis altid maa pege, den var en ►Sisyphus-Steen, jeg væltede paa og fik aldrig til at staae; men jeg veed meer end det, jeg veed, det kommer kun af, at de Danske endnu ikke ret tør troe deres egne Øine, thi jeg veed, at for alle Danske Øine er det ►daarekistegalt i den menneskelige Udvikling ikke at ville lade sig lære og lede af 460 (VU) Menneske-Naturen og Menneske-Erfaringen, men at ville med Vold og Magt nøde dem til at modsige, fornægte og kuldkaste sig selv.

✂ At man ved Siden ad den Danske ►Høiskole drev en Avlsgaard udmærket godt, det vilde vistnok baade være fornøieligt og gavnligt, og ►hvis Høiskolen var omringet af Værksteder, hvor alle Handværker dreves udmærket godt, da vilde baade Fornøielsen og Gavnligheden være udmærket stor, thi for hvert levende Menneske er det en Glæde at see den raske Bevægelse af Menneske-Livet i mangfoldige og gavnlige Retninger, som man med eet Ord kalder Driftighed, og for Ungdommen vilde det være til uberegneligt Gavn, baade at Hver kunde see sin ►Syssel drevet mesterlig, og at have den levende Mangfoldighed for Øie, hvorpaa deres forstandige Ledere altid vilde henvende deres Opmærksomhed. Noget Saadant formoder jeg 255 (Gskv) ogsaa vil være en af Betingelserne for det levende Foredrag af “Fædernelandets ⓘ ►Statistik Statistik ] B, Statislik A” paa den Danske ►Høiskole, men det er netop det Modsatte af ►Skolefuxeriet med de nyeste Theorier og den videnskabelige Maade, hvorpaa alle ►Sysler, efter det Tydske Evangelium, trods al Erfaring, skal forstaaes ⓘ ogog] B, æg A begribes før de læres og drives.

✂ ► Fædernelandets Statsforfatning har i den sidste Tid været et saadant Tvistens Æble ogsaa hos os, at man snart kunde undre sig over at finde den udtrykkelig anført i ►Kongebrevet, blandt hvad der især skal lyses op for Folket paa den Danske 49 ►Høiskole, men alle Kongens og Folkets oplyste Venner maae dog see det med Glæde; thi den ► Danske Forfatning er ikke et Mørkets, men et Lysets Barn, som derfor baade godt kan taale Lyset, og trænger, ligesom alt Levende, til Lyset for at udvikle sig kraftig og blomstrende. Jeg er ogsaa fuldkommen vis paa, at saasnart en Dansk ►Høiskole, der svarer til sit Navn, træder i Kraft, da vil hvad man kalder vor Statsforfatning eller Constitution holde op at være et ►Tvistens Æble iblandt os, og derimod blive en Lykke for os Alle, thi det er aabenbar kun Oplysning, det Danske Folk fattes, for baade at see, vi har ►en folkelig Forfatning, og for at faae den udviklet efter Folkets Hjerte, til et Mønster paa en fri og velgiørende Vexel-Virkning mellem Konge og Folk, Øvrighed og Undersaatter, Lovgivning og Raadgivning, Embedsmænd og Frimænd. Naar derfor selv ► Folke-Raadet engang, om jeg husker ret, har bedt Kongen om en Constitution ɔ: en Forfatning, som om vi slet ingen havde, da kom det vel nærmest af, at man ved dette fremmede Mode-Ord latterlig mystisk tænkde sig noget grumme ►Rart, som hverken ligger i det, eller har 461 (VU) fulgt med det, hvor det fik Magt, men den dybe Grund baade til det og til meget Andet, er dog, at der ikke, ti eller tyve Aar førend ►Folkeraadet, var oprettet en Dansk ⓘ HøiskoleHøiskole] B, Hoiskole A, hvoraf Folket havde lært, baade hvad Constitution betyder, og at en fri Folke-Stemme, med et saadant Kongeligt Høre-Rør eller Lyd-Horn, som ►Folkeraadet er indrettet efter, var den levende Udvikling, vor Forfatning trængde 256 (Gskv) til, og at endelig det Danske Folk umuelig kan faae sin Villie, før det selv veed hvad det vil, eller kan lade sin Stemme høre, uden at lukke Munden op, eller kan udtrykke sig klart og godt paa sit Modersmaal, uden at have det i sin Magt, eller kan give gode og følgeværdige Raad i Henseende til Fædernelandet, uden baade at elske og kiende Fædernelandet. Desuagtet var det meget godt, at da den Danske ►Høiskole hverken var oprettet eller havde mindste Udsigt til at blive det, ►vor gamle Landsfader ►tog det overtvært med ►Folkeraadets Oprettelse, i det Haab, at da de Danske altid har været et godt Folk, 50hittede de vel ogsaa paa gode Raad, og at naar Kongen lagde Øret til, hittede Folket vel ogsaa nok paa at lukke Munden op, og at naar gode ►Dannemænd i alle Skikkelser, fra ►Cancelliherren til ►Fæstebonden, skulde holde Raad, da nødtes de vel til at bruge deres Modersmaal, og at ►bomrede det end lidt for Somme, vilde der vel altid findes en skielmsk ►Sællandsfar eller lun Jyde, der gav Vedkommende at forstaae, at ►“havde de ei nys saameget talt det Franske, da havde de kanskee nu bedre vidst det Danske”. Det var, som sagt, meget godt, at ►Folkeraadet blev indrettet og den levende Folkestemme fremkaldt ►for tretten Aar siden, skiøndt vi ingen Dansk ►Høiskole havde, thi det vilde ellers havt lange Udsigter med begge Dele, og ►den “Danske Ko” kunde, efter Ordsproget, let døet, mens Græsset groede, men det var ligesaa voveligt, som godt, i mine Øine ligesaa voveligt, som ►da det Danske Folk fremkaldte Kongens Enevoldsmagt, saa begge disse Danske Huusraad under fortvivlede Sygdomme maatte jeg kalde forvovne, naar det ikke under fortvivlede Omstændigheder var Viisdom at vove Alt for muelig Redning, og naar ikke alt ægte Dansk, fra Thronen til Hytten, var igrunden saa eiegodt, at man kan være sikker paa, at kan det ikke giøre Godt, Ondt vil det ikke giøre.

✂ Jeg maa nemlig, som Historiker, være lige saa langt som Nogen fra at oversee Farligheden af ►hvad vore Fædre gjorde, i Midten af det Syttende Aarhundrede, i 👤 Ludvig den Fjortendes Dage, under ►de hiemkaldte 462 (VU) Stuarters glimrende Indtog► i 257 (Gskv) 📌London, da Herremændenes ►Tyrepidsk havde mørbanket Folket, og lang Selvtægt banet Vei for Tyranniet, og da endelig det “Lærde Væsen” ei blot var aandelig dødt og magtesløst til at tale Folkets Sag, men var Folket meer end fremmed, smigrede enhver Magthaver som de romerske Keiseres retmæssige Arving, og ovenikiøbet som Pavens og Sanct Peders hellige, ufeilbare Eftermand, og bagvaskede tit det ædle Danske Folk med ►det Slaviske Mundhæld: var Bonden ikke bunden, da var han værre end Hunden. Nei, jeg veed det meget godt, at ►det Danske Folk vovede Alt 1660, men jeg veed ogsaa, det var slet ikke 51mere end ►den Danske Konge vovede 1834, thi da, efter ►den saakaldte “store Uge” i 📌Paris; under det almindelige Sværmeri for Constitution, og for Intet i Himlen og paa Jorden uden Constitution, og med den soleklare Sandhed for Øie, at næsten alle ►de, som hos os raabde paa Constitution, meende Intet uden den Franske, vilde blot have Magten fra Kongen, uden at bryde sig om i hvis Hænder den faldt, og hvad den der vilde udrette; da at fremkalde eller rettere opmane og besværge den for længe siden døde og begravede ægte Danske Folkestemme om alle Rigets indvortes Anliggender, da at sammenkalde et ►Folkeraad ►af hele Rigets Grundeiere og Fæstebønder, lade dem frit vælge deres ► Maalsmænd (Deputerede), frit vælge Raadets Opmand (Præsident), raadslaae i een Stue og selv, ►efter Fleertallet, afgiøre alle Spørgsmaal, det var et Kongeligt Vovestykke, som jeg ikke kiender Magen til, undtagen i det Folkelige Vovestykke, hvorved man stræbde at fremkalde, opmane og besværge den ligeledes for længe siden døde og begravede ►fredegode ►Enevoldsmagt, og gav derfor 👤Frederik den Tredie, ►med hele hans ubekiendte Afkom, ► Hals og Haand over hele Folket.

✂ Jeg veed det nok, det staaer i Bladene, at det var Altsammen ingen Ting, hvad Kongen gav og hvad Kongen vovede, da ►Folkeraadet jo ikke blev lovgivende, men kun raadgivende, og havde kun Lov til paa Folkets Vegne at frabede sig, ►ikke Ret til at bevilge ɔ: paalægge nye Skatter; men man kunde, efter mine Tanker, lige saa godt sige, det var ingen Ting, hvad Fol 258 (Gskv) ket gav eller vovede 1660, da det jo skedte med den udtrykkelige Aftale, at ►Enevoldsmagten skulde bruges saa faderlig, saa christelig og saa viselig, som mueligt, til fælles Bedste og til Ingens Skade; thi baade kan ►Folkeraadets Fuldmagt misbruges ligesaa grovelig og ligesaa skadelig som Kongens ►Enevoldsmagt, og Misbrugen af Hiin var netop ligesaa rimelig ►1834, som Misbrugen af Denne ►1660.

✂ Dybere vil jeg ikke her gaae ind i denne endnu for Øieblikket kilne Sag, men saameget maatte jeg sige, for at vise, hvordan 52Fædernelandets Statsforfatning maa betragtes og oplyses paa den Danske ►Høiskole, naar den ikke, til Rigets Ulykke, skal vedblive at være et ►Tvistens Æble, men til 📌Danmarks store Lykke, blive hvad den er skabt og skikket til: ► Rende-Banen (the rail road) med dobbelt Spor, hvorpaa Kongemagten og Folkestemmen, der begge gaae med Damp, kappes til Maalet, som er 📌Danmarks Vel og fælles Bedste.

✂ “►Hvem der tager sine Gaver igien, hans Børn bliver sorte ”, det er et Dansk Ordsprog, som ►alt i min Barndom gjorde et uudsletteligt Indtryk paa mig, og jeg kan see, blandt andet af ►Udsættelsen hos 👤Saxo paa den berømte Kong ►Skjold, at det har gjort ligesaa paa det Danske Folk fra Arildstid, saa naar dette gode, gamle Ordsprog rigtig opfriskes paa den Danske ►Høiskole, og anvendes paa den fri Stilling, den Danske Konge og det Danske Folk rigtig nok ikke har givet sig selv, men givet hinanden, og oplyses fra alle Sider, da vil der i 📌Danmark aldrig mere være Tale om, at Kongen skulde give sin ►Enevoldsmagt tilbage, men heller aldrig Tale om, at Kongen kunde tage tilbage hvad han til venligt Giengiæld har givet Folket, især da det i 📌Danmark kun er Kongens og Folkets ældgamle Rettigheder, som de bitterlig maae angre nogensinde at have taget fra hinanden og høilig maae juble over at have “►ustokket, ublokket og unødt” tillidsfuldt med ædel Dristighed givet hinanden tilbage. Men det er ogsaa den høie Tid, at en Dansk ►Høiskole sætter vor Forfatning i sit rette Lys, thi fra begge Sider (saavel den saakaldte conservative, som den saakaldte liberale) stræber man 259 (Gskv) daglig mere at formørke den, saa uden folkelig Oplysning om Sagens rette og ønskelige Sammenhæng, maatte Enden blive, at enten Kongen eller Folket tog sin Gave tilbage, og i begge Tilfælde var 📌Danmark ►forloren, saameget ►desvissere ►forloren, som hverken Kongen eller Folket, i vore Dage, uden en folkelig ►Høiskole, kan lære at betragte deres Rettigheder i det rette Lys eller bruge dem paa den rette Maade, som ene er til fælles Bedste. Den Langmodighed, den Danske Konge siden 1834 har maattet beflitte sig paa, er nemlig slet ikke mindre 53end den Taalmodighed, det Danske Folk maatte beflitte sig paa efter 1660, og Langmodigheden er for en fri Konge i Længden meget vanskeligere at øve end Taalmodigheden for et bundet Folk, saa der maa snart ►blive Maade med den Kongelige Langmodighed, man kræver og frister, og det kan der kun paa en god Maade blive, naar Folket lærer ei at forlange anden Frihed, 464 (VU) end den, der kan bestaae med Kongens Frihed, der dog vel ikke af et frigivet Folk skal som en Kryster lade sig krone med Trældom, og lærer at forstaae, at Kongens og Folkets Friheder og Rettigheder, i det mindste i 📌Danmark, ikke alene godt kan forliges, men ære, forædle, forskiønne, understøtte og betrygge hverandre. Var derfor en ægte Dansk ►Høiskole ei ellers nødvendig, eller kunde man dog ellers kun vente lidt eller intet Gavn af den, saa var den dog lige uundværlig, for Freds og Enigheds Skyld mellem Kongen og Folket, og gjorde allerede uberegneligt Gavn blot ved at oplyse ►Enevoldsmagtens og ►Folkeraadets Danske Betydning og folkelige Opgave, saa hvor vanskeligt end netop det kan synes, maa det dog være Høi skolens nærmeste Hensigt, og, jeg tør sige, naar man gaaer hensigtsmæssig frem, vil det ogsaa være dens første og visseste Frugt.

✂ Fædernelandets Lovgivning, forsaavidt den nærmest angaaer den fælles ►borgerlige Stilling, nævnes ogsaa i ►Kongebrevet, som Noget af det, der især skal oplyses paa den Danske ►Høiskole, og det med Rette, thi er det enhver Borger for hele sin Virksomhed vigtigt at kiende den Deel af Lands-Loven, som Alle skal rette sig efter, da er det dobbelt nødvendigt for alle dem, 260 (Gskv) der kaldes til Raadførsel om Fædernelandets Lovgivning i det Hele, at de har et tydeligt Begreb om Fædernelandets Lovgivning og Retspleie, da de ellers umuelig kan udtrykke Folke-Stemmen enten om det for Øieblikket Giældende eller om Forslagene til Ændringer.

✂ Det vil nu vist nok for Øieblikket findes umueligt paa den Danske ►Høiskole at give Ungdommen en let og levende Udsigt over vor ►borgerlige Stilling, efter alle nu giældende Love 54og Anordninger, og efter den Myndighed, Politiet har til at indskrænke Borgernes Virksomhed og udvide deres Ansvar, men at det er saa, at vor ►borgerlige Stilling i denne Henseende trænger høit til Forbedring, det er i alt Fald en Oplysning, som saare let kan gives paa den Danske ►Høiskole, og, da vi har et ►Folkeraad, snart maa bære gode Frugter, ved indstændig Bøn til Majestæten om en ny, rettet og forbedret, men saa lidt som mueligt ►forøget Udgave af “►Danske Lov”, som Danske Folk baade kan forstaae og kan rette sig efter, uden unødvendig at indskrænkes eller fortrædiges i deres Virksomhed. At denne Bøn er den Danske Folke-Stemme om den almindelige Deel af Lovgivningen, det mærkedes ved ►Folkeraadets allerførste Møde, da denne Sag bragtes paa Bane, fulgtes af os Alle med hjertelig Deeltagelse og faldt kun igiennem ved de Latinske Juristers 465 (VU) eenstemmige Erklæring, at en saadan Dansk Lovgivning, hvor ønskelig den end maatte findes, var dog i vore Dage umuelig, og med en saadan Erklæring, hvor oprigtig den end er, kan naturligviis den Danske Folkestemme i en saadan ►borgerlig Velfærds-Sag umuelig lade sig afvise eller tilfredsstille.

✂ Nu var det vist nok saare ønskeligt, om vore Lovkyndige, uden videre Paamindelse, greb i deres egen Barm, og gjorde sig det klart, at det maatte ene og alene være deres egen Skyld, hvis de ikke, langt inde i det Nittende Aarhundrede, kunde skaffe deres Danske Landsmænd i det mindste ligesaa folkelig ►en Lovbog, som 👤Napoleon i Aarhundredets Begyndelse gav sine Franskmænd; thi det var meget ønskeligt, at man paa den Danske ►Høiskole strax kunde ledsage den sørgelige Oplysning 261 (Gskv) om vor indviklede, forvirrede og forklemte Rets-Tilstand, med den glædelige Efterretning, at vore Lovkyndige nu for Alvor arbeidede paa at afhjelpe den store Ulempe.

✂ Under alle Omstændigheder maa man imidlertid oplyse Folket om, at naar man raadfører sig med Folke-Stemmen om Lovgivningen, da erklærer man derved, at Folket har i Regelen Krav paa Love efter sit Hjerte og efter sin naturlige Tankegang, fordi ingen andre Love kan enten lydes frit eller være Riget gavn55lige, og at fremfor Alt maa det Sprog, hvori Loven gives og ⓘ RettenRetten] B, Netten A pleies, være saa tydeligt, at Enhver, som har sund Menneskeforstand og kan sit Modersmaal, med Lethed forstaaer det.

✂ Fremdeles maa det oplyses, at 📌Danmark fra Arildstid, selv i Hedenskabets Dage, har havt sine egne folkelige Love og Rette, at vi endnu har de ► Danske Love fra Valdemars-Dagene, hvoraf man godt kan see, vi havde ogsaa i den Henseende vor egen Tankegang, og at endelig 👤Christian den Femtes ►Danske Lov, skiøndt der kom meget Fremmed ind i den, dog endnu overalt bærer tydelige Spor af det Folkelige, saa den nærværende Forvirring og Beklemmelse har ene sin Grund i, at der var ingen Dansk Folke-Stemme ved Lovgivningen, og at vore Lovkyndige bestandig blev mere Latinske og Tydske og mindre Danske Jurister, og at det er den eneste Grund, hvorfor de nu finder det umueligt at giøre Folke-Stemmen fyldest og skaffe os en ægte Dansk Lovbog og Rettergang.

✂ Dog, vore Lovkyndige er i Almindelighed langt fornuftigere og rimeligere Folk, end deres og vores Latinske ►Skolemestere, og maae dog sagtens være meget Danskere end vore Tydske ►Giennemheglere, saa jeg haaber virkelig, de vil selv indsee, det var Synd og gaaer herefter slet ikke 466 (VU) an, at paanøde det Danske Folk enten ► Romerske eller Tydske Rets-Begreber, eller i Lovgivning og Rettergang at bruge et Sprog, som selv vi, der kan vort Modersmaal ►med de Bedste, maa sige om, at det har ingensteds hjemme uden i de Juridiske Bøger, og indvikler desaarsag bestandig mere hvad der skulde ►opredes, og forøger bestan 262 (Gskv) dig hvad der maa kiendelig formindskes, naar vi igjen skal faae at vide, hvad der er Lov og Ret i Landet, end sige da, naar vi skal kunne røre os frit, hver i sin Kreds og ►inden sine naturlige Grændser.

✂ Vi Danske er nemlig paa den ene Side, ligesom det ⓘ smukkesmukke] B, smnkke A Kiøn, meget langsomme af Begreb, naar Talen er om, hvad vi “skal” enten vi piber eller synger, saa vore Love maae være meget tydelige, og vi Danske er paa den anden Side, ligesom Skjaldene, meget dovne, naar ikke Lysten driver baade os og Værket, og derfor maae vore Love være saa frigivende og fri 56 giørende som mueligt, og vi Danske har saa jævnt og klart et Maal, at hvem der forstaaer det, kan giøre sig mageløs tydelig paa det, og vi Danske er endelig i Regelen saa mildt og godhjertig et Folkefærd, at Frihedens grove Misbrug, naar de kun er klarlig oplyste og bliver strængt straffede, er kun lidt at befrygte.

✂ Jeg veed det nok, at ligesom ►Ordsproget siger: det gaaer altid ud over de Fromme, og ►de vil alle over Giærdet, hvor det er lavest, og ►den Hest, der fortjener Havren bedst, faaer mindst af den, saaledes faaer spagfærdige, taalmodige og undseelige Folk sædvanlig mindst Frihed og Raaderum i denne Verden, men 📌Danmark er ogsaa kun en meget lille Deel af Verden, og da det her ►alt er gammel Skik mellem Kongen og Folket ei at ►betage, men at skænke hinanden Friheden, og da vi nu igien har faaet en fri Folke-Stemme, saa kan dog Intet være rimeligere eller ►billigere, end at den Danske Tænkemaade og Tankegang, saavelsom det Danske Modersmaal, faaer Raaderum paa den ►lille Plet af Jord, som det Danske Folk med den mest historiske Ret kalder sit Fæderneland og nøiedes altid gierne med som sin Deel af Verden.

✂ Naar dette begynder at skee, da vil det daglig blive lettere paa den Danske ►Høiskole at give Folkets Ungdom en let og levende, lys og munter Udsigt over det Lovmæssige og Retmæssige i Fædernelandet, og man skal da forundre sig over, baade hvor kiendelig de grove Forbrydelser aftage, og hvor 263 (Gskv) hurtig ►Driftigheden i det Gode voxer, thi der er igrunden meget Liv i det Danske Folk, og Livets Lyst er fri Virksomhed, saa næst Mangelen paa folkelig Oplysning, er det bestemt kun det Godes Mangel paa Frihed, der bestandig forøger det Ondes Frækhed, 467 (VU) og lammer alle gavnlige Bestræbelser i 📌Danmark. Alt hvad herimod kan indvendes, enten af Latinske og Tydske Bøger eller af fremmede Landes Historie, seer man nok, giælder til Vandsbæk, og vil man lære at kiende det Danske Folk og Dets Historie, da skal man see, jeg har Ret.

✂ ► Fædernelandets administrative og communale Forhold nævnes endelig ogsaa i ►Kongebrevet , som Noget, man maa faae Kundskab om paa den Danske ►Høiskole, og skiøndt de vildfremmede Ord ei der vilde være vel stædte, og skiøndt begge Dele egenlig hører til “Fædernelandets ►Statistik” eller “📌Danmarks ►Speil” saa er Sagen selv dog af indlysende Vigtighed, og trænger daglig høiere til at oplyses, da ►Folkeraad, Amtsraad og Sogneraad nu løber ved Siden ad vore ►Collegier, Amtmænd, ►Fogeder og allehaande ►Directioner, hvorved der meget let kan komme Sammenstød og Vilderede i det Hele.

✂ Her vil man vel lettest og snarest opdage, hvor vovelig den hovedkulds Fremkaldelse af den fri Folkestemme var, thi om den ogsaa, uden videre, kunde staaet lyslevende op fra de Døde, vilde den dog fundet hardtad Alt saa fremmed i Fædernelandet, at den umuelig kunde stemme dermed, og maatte da, ved sin Modstand, bringe Uorden i hele den ►borgerlige Tilstand, eller hvad man kalder Regierings-Maskineriet og Forretningernes ►afmaalte Gang. Da det første Pust, som pleier at være det farligste, ►alt nu er lykkelig overstaaet, tvivler jeg ingenlunde paa, at ►jo ►det Kongelige Vovestykke vil lykkes i 📌Danmark, og det, ifølge den fri Kongemagt og Nutidens Hurtighed, langt lettere og snarere end ►det Folkelige Vovestykke lykkedes; men dertil vil det dog ikke engang forslaae, at der, ved Hjelp af en Dansk ►Høiskole, udvikler sig en ligesaa oplyst, mild og ►billig som fri Folkestemme, dertil hører nødvendig ogsaa, at den egenlige (den myndige og magthavende) Embedsstand bliver oplyst, ►bil 264 (Gskv) lig► og i det Hele folkelig nok til baade at kiende den ægte Folkestemme fra den falske, der aldrig vil udeblive, og fremfor Alt til at udføre godt, hvad Folkestemmen kræver og Kongen befaler.

✂ Det var nu vist nok Synd at forlange, ei blot at ►Collegier, Amtmænd, Herredsfogeder o.s.v., som har havt meer end halvandet Aarhundredes Hævd paa at betragte Folket kun fra den passive, ikke fra den active Side, nu paa et Øieblik skulde skifte Synsmaade og finde sig i Lidelsen, der maa falde paa dem, men ogsaa, at de skulde vise et Kiendskab til Folket, en Smidighed under frie For58hold, et Overblik af deres Virkekreds, og en Styrke i Modersmaalet, som de ikke er dannede til, men dannede fra. Istedenfor at forøge den nødvendig opstaaede Spænding 468 (VU) mellem de administrative og communale Forhold, skal derfor den Danske ►Høiskole giøre alt Mueligt til at ophæve den, men det kan naturligviis ikke lykkes, med mindre der paa den anden Side, ved Embedsmændenes Dannelse, virkes i samme Retning, thi jo mere Folket bliver sig sin Danskhed og Danskhedens Ret til at giælde i Fædernelandet, bevidst, desmindre kan Folkestemmen forliges med det Latinsk-Tydske og i det Hele Udanske, som længe har hersket i hvad man kaldte Embedsstandens Dannelse. Men den Danske Enevoldskonge maa i sin Viisdom ogsaa let indsee, at Han er slet tjent med alle de Embedsmænd, som ikke har fattet Forholdet mellem en fri Konge og et frit Folk, der har sat hinanden i Frihed, og som ei har “►nemmet det Danske” i alle Maader, saa det er kun de Lærdes Fordomme og de nu aldeles ubetimelige Skolemester-Nykker, der kan staae i Veien for det ligesaa Kongelige som Folkelige Ønske, at lade det gaae som det kan med de administrative Embedsmænds saakaldte classiske Lærdom og Videnskabelighed, og kun see til at faae dygtige Kongelig-Danske Embedsmænd, som baade kan udfylde og forsvare deres Post og i alle Maader vise, de forstaaer baade Majestæten og Folket, og sætter deres Ære i at være Begge uundværlige. Selv vore Rectorer maatte jo indsee, at det er enhver Amtmand, 265 (Gskv) end sige da ►Collegie-Herrerne, langt nødvendigere at kunne godt Dansk end slet Latin, og langt nyttigere at kunne giøre godt Alt hvad de skal, end om de kunde giøre den allerbedste ►Latinske Stil, som de hverken har Stunder til, eller kan giøre Kongen og Folket den allermindste Tjeneste med, og hvor høit vilde ikke selv det Latinske Skolemesterskab stige i Prisen, naar det ikke længer var Noget, vi som nu alle tilskrev os, fordi vi alle har fusket paa det, men nødtes, allerede for Sjeldenhedens Skyld, til at ændse og beundre!

✂ Faren ved alle hovedkulds gjennemgribende Forandringer er nemlig ikke blot det første uundgaaelige Sammenstød mellem Gammelt og Nyt, men her langt mere Faren for, at man ikke betimelig opdager og rask iværksætter hvad den ny Tingenes Orden kræver, eller rettere, hvad der kan frelse den ny Tilstand fra den Uorden, som derved nødvendig opstaaer i alle de ældre Forhold og Indretninger. Dette var for Kongen langt lettere at opdage og iværksætte ►1660 end ►1834, men det er derfor nu ikke mindre nødvendigt, thi vel er den fri Folke-Stemme slet ingen verdslig Magt, men den er meget meer, den er en aandelig og hjertelig Magt, der paa ingen Maade tilfredsstilles ved Forandring af Navne og udvortes Tegn, men kræver tilbunds en ny, folkelig Tingenes Orden, 469 (VU) som den eneste, hvori den kan passe og ved gode Raad blive frugtbar til fælles Bedste. Det første Kæmpeskridt hertil vil imidlertid være gjort, saa snart den ægte Danske ►Høiskole reiser sig, og det andet Kæmpeskridt lod sig allerlettest giøre, naar man med den Danske ►Høiskole forbandt en ►Plante-Skole for alle Rigets administrative eller egenlige Embedsmænd, thi da disse har en eiendommelig Virke-Kreds tilfælles med Folkeraadene under alle Navne og paa alle Trin, saa burde deres Dannelse paa det Nøieste forbindes med den Folkelige og optage den i sig, da man endnu mindre aandelig end legemlig kan faae Noget i sin Magt uden at eie det, medens derimod ►Latin-Skolen og det tilsvarende Universitet aabenbar er den uheldigste ►Plante-Skole man kan tænke sig for Kongelig-Danske Embedsmænd.

✂ En saadan Udvidelse af den Danske ►Høiskole kunde ogsaa godt foretages saaledes, at den Ingen besværede, men var Alle gavnlig, men da det dog er en anden Sag end den, der, efter ►Kongebrevet, ligger for os, vil jeg paa ingen Maade dermed indvikle den i sig selv saa ►rede, eller dermed formørke den i sig selv saa klare ►reenfolkelige Oplysnings-Sag. Kan ogsaa denne vort Livs og Velfærds Hovedsag faae levende Fremgang, saa Fædernelands-Kiærligheden og alle ægte Danske Følelser vaagne, styrke og klare sig hos Folke-Mængden, da vil ogsaa Alt, lidt før eller lidt senere, komme i sin Danske Orden, 60som vi alle kan forstaae, er i 📌Danmark den eneste rette, og det saameget mere, som ►den Danske Forfatning, selv mageløs, ogsaa kræver en mageløs Tingenes Orden, læmpet efter den Kongelige Frihed, som det er Folkets, og den Folkelige Frihed, som det er Kongens udødelige Ære at have fremkaldt, og maa være deres Stolthed at bevare og at sætte i saa levende, venlig og velgiørende Vexel-Virkning, som mueligt, for at de Fremmede kan faae at see, vi har i 📌Danmark ei gjort noget Dummere, men kun noget Dristigere og Bedre end Konger og Folk i andre Lande, der strides om Magtens Deling og Frihedens Grændser, medens hos os Magten og Friheden, Begge ►i Vennevold, skal virke med hele deres Kraft og sætte sig selv deres Grændser.

✂ Det skee! især for vor egen, for vore Fædres og vore Børns, for gamle 📌Danmarks Skyld, men dog ogsaa for at de Fremmede kan see, der er dog noget Dansk, som fortjener at efterlignes, thi saa kloge bliver Folk vel dog en af Dagene, at de seer, man har kun Skam af at efterligne gode Hoveder, og større Skam, jo bedre de er, men man har Ære af at efterligne gode Hjerter, saa daarlige Hoveder kan aldrig 470 (VU) giøre noget Klogere end at være deres Skrøbelighed bekiendt, og paa denne Klogskab haaber jeg, vort Danske Folke-Hoved, netop fordi det ikke er nær saa daarligt, som Folk har tænkt og sagt, herefter vil give hele 📌Europa et lysende Exempel. Jeg veed meget godt, at man har Skinnet og ⓘ tilsyneladendetilsyneladende] B, tilsyneladeade A et Tidsrum af sex Aarhundreder i 📌Danmarks Historie for sig, naar man kalder 267 (Gskv) dette mit Danske Haab mageløs urimeligt; men jeg veed ogsaa, at Skinnet bedrager ingensteds saa meget, som i 📌Danmark, og at de sex Aarhundreder, mellem 👤Valdemar Seier og 👤Christian den Ottende, er i saa ældgammelt og berømt et Folks Historie, som det Danske, kun for meget lidt at regne, ved Siden ad ikke blot de tolv Aarhundreder, men det grændseløse Tidsrum, hvis Danske Folkeliv speiler sig i 👤Saxos ►Danmarks-Krønike fra Begyndelsen til Enden, saa intet Haab paa hele Jorden er igrunden rimeligere end det, at et ældgammelt Folk, med en mageløs dyb og kiærlig Følelse, som selv da det, med en mageløs Selvfornægtelse, 61blot af Føielighed, trællede for de Fremmede, dog kiækt forsvarede sit Fæderneland, vil, naar det bliver sig selv og sit store Kald bevidst, udvikle en stille Kraft og fredelig Daadfuldhed, som man aldrig saae Mage til, og have den ikke ►glimrende, men mageløs gode og varige Lykke med sig, som selv den vantroeste Verden kan see, har fulgt 📌Danmark saalænge dets Navn var kiendt. Derfor har jeg ogsaa med Flid, i denne lille Bog, afklædt mit Danske Haab, lagt hele den Billed-Dragt tilside, hvori det, undseeligt som det Danske Folk, helst indhyller sig, og stillet det saa splitternøgent, som det er født til Verden, frem for Alles Øine, saa de kan see, det er, dyrisk talt, ligesaa let at slaae det ihjel, som at kvæle et spædt Barn i Fødselen, men at det ogsaa vilde være ligesaa stor og unaturlig, og Gud skee Lov! menneskelig talt, ugiørlig en Synd, som om en from, elskværdig, døende Moder skulde kvæle sin lille deilige Datter, sin Moders udtrykte Billede, i Fødselen. Ja, ved 📌Danmarks, vor elskelige Moders Navn, det maatte 📌Danmark giøre, hvis der ikke nu skulde fødes en levende, ægte Dansk Oplysning og Dannelse, og, det føler jeg dybt, det vil 📌Danmark ikke giøre!