Grundtvig, N. F. S. Græsk og Nordisk Mythologi for Ungdommen

Holger Danske.

Kong 👤Godefred i 📌Danmark havde en Søn ved Navn Holger, og mens han laae i Vuggen, kom der sex Jomfru-Vætter ind og spaaede ham hans Skæbne, som en seierrig Kæmpe, der især skulde have Yndest hos det smukke Kiøn, men allerbedst spaaede dog Morgane ham, at han skulde blive udødelig hos hende paa Slottet Avallon .

Holger blev nu alt i sin Barndom Gidsel hos Kei280ser 👤Karl den Store og øvede siden mageløse Bedrifter baade med og imod ham, men han kom dog engang, da hans Fader var død, hjem til 📌Danmark og rettede Alt hvad der var af Lave. Holger blev for Resten ogsaa Konge i 📌England og i 📌Palæstina, men da han vilde følge sin gode Ven, Kong Karvel, til 📌Indien, blev han forslaaet af Stormen, led Skibbrud ved Seilesteens-Klipperne (Magnet-Bjergene) og kom kun ved en Engels Hjelp til Morganes fortryllede Øe, hvor der blev sat en Guldkrands paa hans Hoved, som gjorde, at han glemde al Verdens Forfængelighed, og drømde, han var i 📌Paradis. Efter tohundrede Aars Forløb tabde vel Holger en Dag sin Guldkrands og fik Lyst til Verden paany, men det var kun, fordi han skulde frelse 📌Frankrig fra Tyrkerne, som han ogsaa gjorde, men henrykdes derpaa strax til Avalon, hvor han sidder endnu og kommer først henimod Dommedag igien for at bestride Antichrist.

Dette er i et kort Begreb hvad man finder i Holger-Danskes Krønike, som engang i Middelalderen blev skrevet paa Fransk og i det Sextende Aarhundredes Begyndelse fordansket af vor berømmelige 👤Christen Pedersen, og vel har det Attende Aarhundredes kloge Høns udfundet, at Holger var en Bairer, og blev kun ved en Skrivfeil en Dansker, men i saa Fald maatte man slaae Streg over hele Holgers-Krøniken som en naragtig Skrivfeil, og desuden blev det lige vist, at Danske Folk, før de kiendte Krøniken, 281vidste af en Holger Danske at sige, som skulde komme hjem, hvergang hans Fædreland var i Fare, ja, sad udentvivl usynlig i “Vætteværn” eller Aandeklemme midt iblandt os. Endelig har man aldrig hørt, at enten Bairerne eller nogen Anden end de Danske har poetisk tilegnet sig Holger, og det slaaer Hoved paa Sømmet.

Hvad man i det Nittende Aarhundrede kan være bekiendt at tvistes om, er da kun denne sære Holger Danskes mythiske Forældre, og det maae nærmest være Normannerne, som baade kaldte sig selv Danske og fortæller os, at deres Landsmand, Skjalden Tjalfe (Taillefer) aabnede Slaget ved 📌Hastings med Holgers Vise. Som 📌Normandiets Besiddere blev de jo ogsaa, poetisk talt, En af 👤Karl den Stores tolv Jævninger, indtog 📌Engeland og glimrede i 📌Palæstina, saa i et Fransk Æventyr kunde de prægtig skildres som Holger Danske.

Efter vore egne Viser boer imidlertid Holger i 📌“Nørre-Jylland,” og da 📌Dannevirke fra første Færd skal have hedt Holger-Diget, saa har 📌Danmarks mythiske Landeværge sikkert oprindelig sit Navn af et Angelsachsisk Ord (ealgian), der betyder at værge og forsvare, og det var da ganske i sin Orden, at Sønder-Jyderne forleden, da Tydskerne truede dem med 👤Barbarossa, kaldte paa Holger Danske, som vist heller aldrig vil udeblive, naar 📌Danmark selv føler, det er i Fare.

282Endelig er Sagnet om Holger Danske et Varsel om, at 📌Nordens Aand, som alle Folke-Aander, der end har en Hjemstavn paa Jorden, virkelig henimod Verdens Ende, naar Folkene blive sig selv bevidste, skal vende forklaret tilbage og krone sit store Værk!