↩ Årlig statslig forfatterstøtte og faste honorarer for konkrete opgaver var i 1845 en etableret praksis, der dog endnu var forbeholdt de få. N.F.S. Grundtvig havde fra 1818 indtil 1842 modtaget et årligt honorar på 300 rigsdaler til sine fordanskninger af bl.a. 👤Saxos danmarkshistorie og øvrige almennyttige historiske studier (►Rasch 1968, s. 31 f., 34). I 1842 var offentlige fonde blevet sammenlagt. I den forbindelse blev Grundtvig strøget fra lønningslisten, nok især fordi han i 1839 havde fået fast indtægt som præst ved Vartov Hospitalskirke. Det er muligt, at Grundtvig med artiklen fra 1845 ville forbigå Universitets- og Skoledirektionen og få kongen i tale. 👤Christian 8. kunne sikre, at Grundtvig på ny ville modtage offentlige midler til at forfatte endnu et almennyttigt historisk værk, den manglende tidssvarende håndbog i verdenshistorie.