✂ Kaalen skal man ►blade, ikke ►ruske. ►Ll.
✂ 53►Saa er Konen, som Kaalen, hun laver. ►Ll.
✂ Hvem der ikke vil have min Kaal, skal heller ikke have mit gode Ko-Kiød.
✂ Kaal og ►Knur er ►ond Aftensmad. ►S.
✂ Man kan ikke baade blæse og have Meel i Mund.
✂ Man kan ikke meer end man kan.
✂ En ►Skielm giør meer ⓘ end han kan.
✂ Man kan ikke plukke Haar af den Skaldede.
✂ Naar man giør hvad man kan, da er man uskyldig (som Barnet i Vuggen).
✂ Somme Folk kan faae Alt hvad de peger paa.
✂ Af ►klottet Føl kan blive Hest (af usel ►Pebling ►og en Præst).
✂ Kan du ikke gloe, saa kan du ►gabe (og Munden er ligesaa stor som begge Øinene).
✂ ►Kast paa Krog og hold, om du kan. ►Ll.
✂ Karl er den, som giør Karls Gierning.
✂ Man maa være ►Karl for sin Hat.
✂ Katten slikker ►Bytten for Mælkens Skyld. ►S.
✂ Hvem der pløier med Katte, skal harve med Muus. ►S.
✂ En Kat maa see paa en Konge, ►sagtens jeg ►paa din ►Hjord-Unge.
✂ Katte-Børn vil gierne tage Muus. ►S.
✂ ►Den er klog paa Katte-Død, som har Tarmene om Halsen.
✂ Slaaes og kysses, det er Kieltringe-Liv.
✂ Kiæk er den, som kiender ingen Fare.
✂ Alle kiender Tosse, men Tosse kiender Ingen.
✂ Det kiendes paa Kind hvad Mund har fortæret. ►Ll.
✂ Syl i Sæk, Straa i Sko og Skiøge i Krog kiendes let. ►S.
✂ Hvem der kiender Skalken, kiøber ham ikke.
✂ 54►Blæse med en Nød, især naar Kiernen fattes. ►Ll.
✂ Hvem der vil have Kiernen, maa knække Skallen.
✂ Man maa ►kierne til man faaer Smør. ►S.
✂ Tit kommer stor Kiv af liden Trætte. ►Ll.
✂ Hvem der slaaer igien, fremmer Kiven. ►Ll.
✂ Kives ikke med din Foged eller med din Sogne-Præst! ►Ll.
✂ Kives ikke med din Dommer! ►Ll.
✂ Kiællinge-Latter bliver let til Hoste. ►S.
✂ Kiært Barn har mange Navne.
✂ Hvo Kiært vil have, skal Kiært ►lade. ►Ll.
✂ I Storm skal man ►Kiært kaste. ►Ll.
✂ Immer ►fjæles Kiært under Kaabe. ►Ll
✂ Kiærlighed gaaer ►for ►Konge-Bud. ►S.
✂ Kiærlighed gaaer giennem lukte Døre.
✂ Kiærlighed er stærkere end Døden.
✂ Kiærlighed er blind.
✂ ⓘ Kiærlighed er en Villie, den falder ligesaa let paa en Løg, som paa en Lilie.
✂ Kiærlighed er som ►Mimer-Dugg. ►S.
✂ Kiærlighed, som Graad, springer fra Øinene og falder for Brystet. ►S.
✂ Kiøb ikke Katten i Sækken!
✂ Daaren og Asenet ►kiøbe Vid med Hug. ►Ll.
✂ Naar man skal kiøbe Noget, faaer man nok at vide, hvad det koster.
✂ Man har dog ikke kiøbt sit Liv af en ►Bisse-Kræmmer.
✂ Man tager gierne det bedste Kiøb, man kan faae.
✂ Kiøbe-Lyst varer kun, mens Klangen høres. ►S.
✂ Af rige Kiøbmænd blive fattige Herremænd, og af fattige Herremænd fornemme Tiggere. ►M.
✂ 55Mange er de, som kiøre vil, vee den, som trække skal! ►Ll.
✂ Kiør ikke, som du havde stjaalet baade Heste og Vogn!
✂ Den kan ilde kiøre, som ei kan vende. ►Ll.
✂ Klag ikke over heelt Skind!
✂ Bonden klagede over at han fik ikke andet af Røgelsen end Lugten. ►Ll
✂ Det er skielmsk at klappe med den ene Haand og nappe med den anden.
✂ (Det er et godt Spil) der ►klinger som Kattun.
✂ Har jeg det, der klinger, faaer jeg nok ►det, der springer.
✂ Der er Klo for Bjørne-Skind. ►S.
✂ Man træder Katten saa længe paa Halen, til den vender Kløerne igien.
✂ (Et fyndigt Ord) har baade Neb og Kløer.
✂ Kloge Høns giør ►og i Nelder.
✂ Kloge Børn blive ei gamle (og umoden Frugt kan ikke giemmes). ►S.
✂ Det er et klogt Barn, som kiender sin Fader.
✂ Vil du blive klog, saa vær ikke selvklog! ►M.
✂ En klog Mand giør en viis Kone, og en klog Kone giør en lykkelig Mand. ►M.
✂ ►Denne Verdens Børn er klogere end Lysets Børn.
✂ (Den er klog) som kan høre Græsset groe.
✂ Smukke Folk klæder Alting ⓘ godt.
✂ De som har bløde Klæder, er i Kongers Huse.
✂ Knap Tjeneste, knappere Løn. ►M.
✂ Det er knappe Tider, man lever i.
✂ Det er mig det Samme, hvem der har Koen, naar jeg faaer Mælken. ►Ll.
✂ 56Den Dag kommer nok, da Koen har sin Hale behov. ►Ll.
✂ Det er Alt godt, hvad af Korn kommer. ►Ll.
✂ ►Naar det kommer, saa kommer det Altsammen paa een Gang (sagde Skræderen, han fik et Par Buxer at vende til Jule-Aften).
✂ Kommer de, saa kommer de ikke, men kommer de ikke, saa kommer de nok, sagde Bonden, han saaede Ærter og saae efter Fuglene.
✂ Hvem der hverken kommer for tidlig eller for silde, kommer ret tilpas.
✂ Kommer Tid, kommer Raad.
✂ Kommer vi ikke idag, saa kommer vi imorgen.
✂ Der kommer Vand, ►som været haver. ►Ll.
✂ Den kommer ogsaa med, som kjører med Stude.
✂ Den Ko, som bisser, kommer ogsaa til Byes. ►Ps.
✂ ►Kom igien, om du tør, og bid Skeer istykker!
✂ Det kommer igien, sagde Manden, han gav sin So Flesk.
✂ Hvad der er godt, kommer nok igien.
✂ Den Onde er ►god at ►komme i med, men ikke at komme af med.
✂ Kommer man ind i det, kommer man vel ogsaa ud af det.
✂ Har du Mod, saa kom an!
✂ Det kommer an paa en Prøve.
✂ Det kommer an paa en retfærdig Sag.
✂ ►Det kommer ikke an paa en Haandfuld Noder.
✂ Det kommer ikke an paa en Pølse i Slagtertiden.
✂ Det kommer op i Tø, som ►fjæles i ►Snø. ►Ll.
✂ Hvad med Synden kommer, med Sorgen bortgaaer.
✂ Did kommer Kage, som Kone vil.
✂ Man maa kiende den Kone, hvis Pølse man spiser. ►S.
✂ Kone-Død er ►Albu-Stød.
✂ ►►Frygter Gud og Kongen ►ærer►!
✂ Det er godt at have Kongen til Morbroder.
✂ ►Pyt, sagde Peer til Kongen.
✂ Kongen er Loven og ►Lovsens Ende.
✂ Kongen faaer selv det mindste.
✂ Kongen maa see med Andres Øine.
✂ Konger er ogsaa Mennesker.
✂ Det bør hver ►Konning at have til ►Sæd: beskærme sit Land og holde Fred, og vide at giøre sin Almue Gavn, for hvilken han bær sit Kongenavn! ►Rk.
✂ ►Dog en ►Konning har i sin Magt, at giøre hvad ►hannem ►er i Agt, da bør ►hannem ei at giøre Uret! ►Rk.
✂ Det er en Konge Ære ►fuldstor, at han holder sig fra mange Ord, saa at hans Folk de ►heller attraae at høre hans Ord, end kiedes derpaa! ►Rk.
✂ Mangen Mand attraaer Konge-Navn, og haver dertil stor ►Lyste, ►uden han bær det sit Rige til Gavn, han maatte det ►heller ►myste! ►Rk.
✂ Konst er let at bære.
✂ Der er ogsaa brødløse Konster.
✂ Mange er Konstens Veie. ►Ll.
✂ Konst gaaer tit ►for Magt. ►Ll.
✂ ►Konsten stiger (sagde ►Ulken, da de ►trak 👤Thorvaldsen).
✂ For Konst skal man Mesteren ære. ►Ll.
✂ Man skal troe hver Mester i sin Konst. ►S.
✂ (Det er ingen Konst) at ►giøre en Daler i tre Mark.
✂ Det er ingen Konst at rive ned, men at bygge op.
✂ 58Man maa bære sit Kors med Taalmodighed (sagde Manden, han tog sin Kone paa Ryggen).
✂ Kors dig for Fanden, ei ⓘ for Folk! ►S.
✂ Kort og godt!
✂ ►Korte Prækener og mærkelige, korte Bønner og hjertelige! ►S.
✂ De koldeste Dage er ogsaa de korteste. ►M.
✂ Kortet er ►forgivet (sagde Bonden), jeg har ingen Trumfer.
✂ Der er intet Broderskab i ►Korten-Spil.
✂ Hvem der er lykkelig i ►Korten-Spil, er ulykkelig i Giftermaal.
✂ Koste hvad koste vil (sagde Konen, jeg vil have min Villie).
✂ Krage søger Mage.
✂ Kragen seer nok, hvad So hun skal ride paa.
✂ Naar alle Fugle flyver bort, bliver Kragen tilbage. ►S.
✂ Kragen sad paa Kviste, sagde hvad hun vidste.
✂ Kragen raaber altid paa sit eget Navn.
✂ Kragen er ikke des ►hvidere, ►for hun ►toer sig tit. ►Ll.
✂ Man kan see paa ►Krammen for ingen Penge.
✂ ►Krammen hænger aldrig saa høit man kan ►jo byde (►falle) paa den. ►S.
✂ Naar man kiøber Kræmmeren, har man ►Krammen ►for Intet.
✂ Hvem der ►pløier med Ræve, faaer krogede Furer.
✂ Der kommer ogsaa Kul af kroget Træ. ►S.
✂ Der kan ogsaa voxe en kroget Green paa et lige Træ. ►S.
✂ Den skal bøde med Kroppen, som ei har Ko. ►Ll.
✂ Krummer er ogsaa Brød.
✂ Sygdom flyver paa, men kryber af.
✂ Kryb ikke i et Musehul!
✂ Menneskerne kryber til Gud, men løber til Fanden. ►S.
✂ En Krøbling kan ogsaa vise Vei. ►M.
✂ Gamle Kudske maae nøies med ►Skraldet.
✂ Naar Kudsken er gal, gaaer det ud over Hestene.
✂ ►Kul er ei Skarn i Kongens Mad. ►S.
✂ Vorherre giver ►Kuld ►som Klæder. ►Ll.
✂ En ►ond Kvinde er Helvedes ►Dør-Navle. ►Ll.
✂ Det ►kvælder ei, hvor Kvinder drikke. ►Ll.
✂ Mands-List er ►vel ►behænde, men Kvinde-List er uden Ende.
✂ ►Det kyser ei Alt, som sort er. ►Ll.
✂ Den skal see ilde ud, som skal kyse Fanden.
✂ Den ene Trold kyser ikke den Anden. ►Ll.
✂ Kys hvor du klapper!