✂ 1Har man sagt A, maa man ogsaa sige B.
✂ Der skal Aag til uvane Sviin. ►S.
✂ ►Bogstaven ihjelslaaer, men Aanden giør levende.
✂ ►Aanden er ►villig, men Kiødet er skrøbeligt.
✂ Aaret har en vid Mund og en stor Mave. ►Ll.
✂ Med Aarene sanker man Forstand.
✂ Hvad der ikke skeer i Aar, kan skee ad Aare.
✂ En Abe ►kommer en Anden til at gabe.
✂ ►Aben skal ogsaa have sin Torvedag. ►M.
✂ Adel uden Dyd er Lygte uden Lys. ►S.
✂ ►Er det et Spørgsmaal, om Kongen er Adel?
✂ 👤Adam fik en ►Hak og 👤Eva fik en Rok, deraf er al vor Adels-Flok.
✂ Agt kommer ei Alt i Pung. ►Ll.
✂ Hvad der ►ligger ingen Magt paa, giver jeg ingen Agt paa.
✂ Det var ikke godt, om Alle havde Magt som de har Agt.
✂ Med Alderen voxer Viisdom. ►Ll.
✂ Alderdommen maa man holde Noget tilgode.
✂ Alderdom giør hvidere, men ei bedre. ►S.
✂ Al Snak lader sig høre, og al Mad lader sig æde.
✂ De er ikke Alle Frøkener, som har ►favert Haar. ►Ll.
✂ De bliver ikke Alle Præster, som i Skole gaae. ►Ps.
✂ De er ikke Alle Lærde, som har lange Kapper. ►Ps.
✂ 2Alle Kneb giælder, naar de bliver brugt.
✂ Vi er Alle Mennesker, naar vi er afklædte.
✂ Man skal ei alle Ord Æde give. ►Ll.
✂ Hvo Alle vil tjene, faaer Tak af Ingen. ►Ll.
✂ Alle Eventyr er Løgn og alle Viser sande. ►S.
✂ Alle ►Baader hjelper, (sagde Soen, hun greb en Myg). ►Ll.
✂ Hvem der vil vade giennem alle Vande, han drukner tilsidst. ►S.
✂ Døe skal vi Alle.
✂ Vi skal Alle den Vei, sagde Bonden, han saae En blev hængt.
✂ Vi er Alle Syndere.
✂ Det er umueligt at giøre Alle tilpas.
✂ Det gaaer galt, hvor Alle vil raade.
✂ Alle Beilere er rige og alle Fanger fattige. ►Ll.
✂ De er ei Alle Fruer, som har lange Slæb, og ei Alle Kokke, som har lange Knive. ►Ll.
✂ Hvem der vil have alt sit Eget, faaer Intet af Andres.
✂ Det er ikke Alt i Mave godt, som i Mund er sødt. ►Ll.
✂ Det vorder ei Alt til Regn, som ►mulner. ►Ll.
✂ ►Aske-Brud bliver aldrig ►kirkeprud. ►S.
✂ Man gribes ei paa de Veie, man aldrig kommer. ►S.
✂ Det er ikke godt at boe paa ►alfare Veie.
✂ ►Der groer ikke Korn paa alfare Veie.
✂ Hvem der bygger ved ►alfar Vei, faaer mange Mestere. ►S.
✂ Almindelig Bøn og almindelig ►Bande er almindelig sande. ►S.
✂ Et Spøg, et Andet Alvor.
✂ Spøg kan blive til Alvor.
✂ ►Slaae Alvor paa Gammen. ►Ll.
✂ Alvor og Gammen kan bedst sammen. ►Ll.
✂ Der er aldrig det Tant, ►der er jo Alvor iblandt. ►S.
✂ 3Ingen æder den Andens Mad, uden han bliver deraf uglad. ►Ps.
✂ Stundum har den Ene Dyden og den Anden Lykken. ►M.
✂ Tit har den Ene Pungen og den Anden Pengene.
✂ Den ene ►Stodder kan ikke taale, at den Anden har to Kieppe.
✂ Den ene Ravn hugger ikke Øiet ud paa den Anden.
✂ Ens Død, en Andens Brød.
✂ Naar den ene Dør slaaes haardt i, springer tit den Anden op.
✂ Det skal være en haard Vinter, naar den ene Ulv æder den Anden. ►S.
✂ Den ene Sorg slukker den Anden (sagde Konen: igaar døde min Mand, idag tabde jeg min Naal). ►Ll.
✂ Det duer ikke at bygge op med den ene Haand og rive ned med den anden.
✂ Den ene Dag gaaer, den anden kommer.
✂ Den ene Høflighed (Villighed) er den anden værd.
✂ Den ene Kniv holder den anden i Skeden.
✂ ►Hver er vild i en Andens Vraa. ►S.
✂ Det er en smal Sag at skiære en bred ►Rem af en Andens Ryg.
✂ Anden Mands Heste og egen Svøbe kan taale meget. ►S.
✂ Det er ingen Sag at svømme, naar en Anden holder Hovedet iveiret.
✂ Den Ene støber Kuglerne og den Anden skyder dem ud.
✂ Det er godt at ►stange under en Andens ►Blus. ►Ll.
✂ ►Den Ene saaer, den Anden høster.
✂ (Kan du ikke komme frem, saa) kiør om i en anden Gade.
✂ Hvad den ene ►Kieltring tager fra, skal den Anden lægge til.
✂ Den Ene malker Bukken og den Anden holder ►Soldet under. ►S.
✂ 4►Mangen En falder selv i den Grav, han ►grov til en Anden.
✂ Den Ene har Lyst til Moderen og den Anden til Datteren (saa bliver de Begge gift).
✂ Godt ►at spille om en Andens Hud. ►S.
✂ Det Ene skal giøres og det Andet ikke forsømmes.
✂ Det ene Ord tager det Andet.
✂ ►Bød saa Huus, at Du skader ei Andet. ►Ll.
✂ ►Et er Ret, et Andet Sæt (Forordning). ►Ll.
✂ ►Eet Haar og Andet giør Bonden skaldet. ►Ll.
✂ Et er hvad man vil, et Andet hvad man skal.
✂ Det ene Bryllup ►giør det Andet. ►S.
✂ Sluk ikke Andres Lys for at dit skal brænde klart. ►M.
✂ Hvem der snakker efter Andres Mund, faaer Skam paa sin egen.
✂ Man seer bedre Andres Feil end sine egne.
✂ ►Man skal ikke giøre mod Andre uden hvad man selv vil hændes og have.
✂ Man skal helst blive klog af Andres Skade.
✂ Ingen halter af Andres Skade. ►S.
✂ Den Vind, som blæser Nogen i Havn, ►borer Andre i Grund. ►M.
✂ ►Angre aldrig Velgjort, Godt giøres ei formeget. ►S.
✂ Hvem der saaer uden ►Kære, skal ►og ►angerløs skiære. ►S.
✂ ►De er de rette Karle, der æder saa de sveder og arbeider saa de fryser.
✂ Man arbeider ei strængt ved Vandspanden. ►S.
✂ ►En Arbeider er sin Løn værd.
✂ Hvem der ikke vil arbeide, skal heller ikke æde.
✂ Profiten gaaer tit i Arbeids-Lønnen.
✂ Armest er den, som intet Godt veed. ►S.
✂ Armod er en tro Følgesvend. ►S.
✂ 5Man kan ogsaa ►slide Silke for Armod.
✂ Hvo Armod kan skjule, bær den lettest. ►S.
✂ Armod og Kiærlighed er ►onde at dølge. ►S.
✂ Armod ynkes, Rigdom hades. ►M.
✂ ►Art følger ►Art, af ►Trold fødes Djævle. ►M.
✂ Det har en ►Art, naar Soen ►toer sig.
✂ Det har ingen ►Art, at Giøgen kukker paa bar Kvist ►S.
✂ ►Arte Dig, ►Kobber-Navle, du ►est i Guld sat! ►S.
✂ Hvem der tager ved Arv, tager ved Giæld. ►S.
✂ Ingen veed, hvo hinanden arver. ►S.
✂ Den er kun halv Arving, som arver Forældrenes Gods, men ei deres Dyd. ►S.
✂ Arvings Graad er halv Latter. ►S.
✂ Du skal ei attraae, hvad du ei kan faae. ►S.
✂ ►Ave er god, naar den kommer itide.
✂ Var ikke ►Ave,► gik Verden af Lave. ►S.
✂ Som man aver sine Børn, ►saa haver man dem.
✂ Hvo ►aveløs lever, han æreløs døer. ►Ll.
✂ Avind er en ►udydelig Ting, under Skjoldet giver ►hun ►Sting, thi kan man sig ei vare. ►Rk.