✂ (►Sjokken gaaer,) ►som en Høne i Blaar.
✂ Kiøre ud og gaae hjem, det er som Svinene (paa ►Olden).
✂ Det gaaer ikke i et Aar, som i otte Dage.
✂ Meget kan gaae an til en Tid.
✂ Det gaaer an, sagde ►Spandet-Præst, de bar ham ►til Kroes.
✂ Krukken gaaer saalænge til Kilde, at den gaaer øreløs hjem.
✂ Gaasen gaaer saalænge til Gilde, at den gaaer halsløs hjem.
✂ (Meget i Verden) gaaer ud og ind, som 👤Kong Valdemars ►R...
✂ (Alt hvad der smager Folk,) ►gaaer af, som varmt Brød.
✂ Gaae lige paa dine Been!
✂ Gaae ikke paa gale Veie!
✂ Lad dem kalde dig graa, naar de kun lader dig gaae.
✂ Man maa krybe, til man lærer at gaae.
✂ 31See til, du gaaer ikke bag af Dandsen!
✂ Det er ikke godt, naar Munden gaaer i ⓘ Baglaas, (gaaer af Hængslerne).
✂ ►Gaae dit Skud og gak med Gud!
✂ Vil du ikke age, saa kan du gaae!
✂ Hvordan gaaer det? sagde den Eenøiede til den Halte. Som du seer, sagde han. ►S.
✂ Man maa gaae paa Jorden, om den saa var gloende.
✂ Naar man har dandset Fødderne af, maa man gaae paa Stumperne.
✂ Naar Øllet (Brændevinet) gaaer ind, gaaer Viddet (Forstanden) ud. ►Ll.
✂ Jeg ager, sagde Gaasen, da ►løb Ræven af med hende. ►Ll.
✂ Den Gaas, Hovedet er af, ►kækker aldrig meer.
✂ ►Giærd saa Gaard, at der bliver ei Gab ved Enden! ►Ll.
✂ (Der hører Mod til) at staae ►i Gabet.
✂ Vil du giøe, saa glem ikke at gabe!
✂ Kan du ikke gloe, saa kan du gabe, og Munden er ligesaa stor som begge Øinene.
✂ Gaber du, saa hold Haanden for Munden!
✂ Naar galt skal være, da jo galere, jo bedre.
✂ Det bliver ikke godt, førend det har været reent galt.
✂ Galt gik det, og vel var det.
✂ Galskab er jo kortere, jo bedre. ►S.
✂ Det nytter ei at ►gabe mod Ovns-Munden. ►S.
✂ Der skal ogsaa Forstand til at giøre sig gal.
✂ Gale Hunde faae revne Skind.
✂ Det er en gal Kokkepige, som sulter sig selv. ►Ll.
✂ Ingen Hund løber gal i femten Aar. ►Ps.
✂ Mangen En er ikke saa gal, ►som han løber avet om til.
✂ De lumske Svin æder ►Masken, de Gale løber udenom.
✂ Gamle Love og nye Retter er de bedste. ►S.
✂ 32Af gammelt Jern smedes nye Vaaben. ►M.
✂ Gammel Vane bider bedst.
✂ ►Gammel Arpe er ei god at aftoe. ►Ll.
✂ Gammel Kiærlighed ruster ikke.
✂ Gammel Ven og gammel Vei, de svige ei.
✂ Til en gammel Tyv skal en ny ►Strikke. ►S.
✂ Den gamle Vin er den bedste.
✂ ►Gamle Kar vil gierne rinde. ►S.
✂ Gammel Naade og nyt Venskab er ei at stole paa. ►S.
✂ Gamle Mærker slaae aldrig feil. ►S.
✂ Gammelt Huus har ►dumme Vindver. ►S.
✂ Naar der gaaer Ild i gamle Huse, er det farligere end i Nye. ►S.
✂ Gamle Ovne bage ►og Brød. ►S.
✂ Gammelt Træ giver god Ild. ►Ll.
✂ Gamle Viser gaaer endnu bedst. ►S.
✂ Gamle Folder er ►onde at slette. ►S.
✂ Gammel Skade er ►ond at læge.
✂ Gammel Synd giør ny Skam. ►Ll.
✂ Der skal meget til at fange en gammel Rotte.
✂ Gammel Giæld er bedre end gammel Sag. ►Ll.
✂ Gammel Giæld skal betales.
✂ Kirken er et gammelt Huus, den staaer ►nok.
✂ Der er ogsaa gamle Narre.
✂ Gamle Mænds Sagn er sjelden usande. ►Ll.
✂ Gamle Træer taale ei at flyttes.
✂ Langt fra Skud giør gamle Krigsfolk. ►S.
✂ Immer leger Hvalp, mens gammel Hund vil. ►Ll.
✂ Naar den gamle Hund giøer, da skal man see ud. ►S
✂ Det er ►ondt at lære gammel Hund at ►kure. ►Ll.
✂ Gamle Katte ►lakke ►og Mælk.
✂ Gammel Ræv er ►ond at fange. ►S.
✂ 33Gammelt Træ har Fald ivente. ►Ll.
✂ Gammel Læge og ung ►Bartskær! ►S.
✂ Gammel Ulv ændser ei Bonde-Skrig. ►S.
✂ Naar de Gamle bliver gale, da bliver de det ►tilgavns.
✂ Hvo længe lever, bliver gammel tilsidst.
✂ Alle vil længe leve, men Ingen gammel hedde.
✂ Fanden er gammel.
✂ Gamle Støvere giør den bedste Jagt. ►S.
✂ En Gammel i et Huus er et godt Tegn. ►S.
✂ Ingen er saa gammel, han tænker ►jo at leve et Aar. ►S.
✂ ►End lever den Gamle, mens Gud vil. ►Ll.
✂ Bliver du gammel, saa bliver du graa.
✂ De gamle Stude har de stive Horn (og de unge Fugle har de bløde Neb.) ►S.
✂ Gammelt Kiød er ►ondt at tygge.
✂ ►Skiøn paa Gammen har ei Alle sammen. ►Ll.
✂ ►Slaae Alvor paa Gammen! ►Ll.
✂ Hvem der tager sine Gaver igien, hans Børn bliver ►sorte.
✂ Jeg priser alle Gaver ►uden ►Kølvehug. ►Ll.
✂ Der kommer aldrig den Skade til Land, ►det er jo Nogen til Gavn.
✂ Giemt er ikke glemt.
✂ Giem din Mund og giem din Ven! ►Ll.
✂ Det er godt at giemme, som ►ei æder Brød.
✂ Hvem der giemmer til Natten, giemmer til Katten.
✂ Den giemmer til Muus, som til Morgen giemmer. ►Ll.
✂ ►Glemt er giengiældt Øre. ►Ll.
✂ Kiender du ikke Giengiældelsens Ret!
✂ ►Giensti vorder tit ►Glipsti. ►Ll.
✂ Gaae ikke ►Peer Gantes Gienvei!
✂ 34Gjort Gierning staaer ikke til Ændring.
✂ Gjort Gierning er halv ►forsvart.
✂ Villie og Magt giør alle Gierninger. ►Ll.
✂ Redskab og ►Vidskab giør al Gierning. ►S.
✂ Vær ikke for ►gierrig paa Verden!
✂ Gierrig Kværn maler alle Slags Korn. ►Ll.
✂ ►Gierrighed er en Rod til alt Ondt.
✂ Skal det være Gilde, saa lad det være Gilde!
✂ Det er et daarligt Gilde, hvor ingen Ting gaaer itu.
✂ Det er Kudskene, der skal rose Gildet.
✂ Grød og Fisk er ►Gildes-Mad.
✂ Man kan ikke give bort Alt hvad man har.
✂ Man giver hvad man har.
✂ ►Det er saligere at give end at tage.
✂ Han giver kun lidt, som tigger selv. ►S.
✂ ►Den giver tit mest, som mindst formaaer.
✂ Man skal ikke give Bager-Børn Hvedebrød.
✂ Hvem der giver til han tigger, skal slaaes til han ligger.
✂ Man bliver ei fattig af hvad man giver bort.
✂ Man har Tak for hvad man giver bort, men kun et Grin for hvad man lader sig narre fra.
✂ Giver du Ødeland, da ►giver du før dig selv fattig end ham rig. ►M.
✂ Mangen En Stjæler Oxen og giver Kallunet til de Fattige. ►S.
✂ ►Giver Keiseren hvad Keiserens er (og Gud hvad Guds er!)
✂ Man skal ei skue givet Hest i Munden, (den er god nok for det Kjøb.) ►Ll.
✂ Giv Raat for ►ilde sødt’ (►Usødet.) ►Ll.
✂ Fanden faaer ei Alt hvad man giver ham. ►S.
✂ 35Korn giver Kage og Kiøbe-Brød Hunger. ►Ll.
✂ Naar Stymperen giver Stakkelen, er der Glæde i Himlen. ►S.
✂ Fugle og ►løst Folk at ►føde giver Møg for ►Møde. ►S.
✂ ►Der er kun lidt givet i hvad fattig Kone spinder for. ►S.
✂ Giver du Hesten Sporen, da giv ham ogsaa Tøilen! ►M.
✂ Den er glad, som ei veed af Vaande. ►Ll.
✂ Ruder ud! sagde Glar-Mesteren!
✂ Unge Piger vil ikke begloes med ►Glar-Øine. ►S.
✂ Naar Døren er lukt og Lyset slukt, da er den glemt, som ude er lukt.
✂ Man glemmer det Ene over det Andet.
✂ Hvor man glemmer Noget, kommer man snart igjen.
✂ Naar det er betalt, er det glemt.
✂ Hvad man har laant, maa man aldrig glemme at ►bære igien.
✂ Glem ikke hvad du selv hedder!
✂ Glem ikke hvad du vilde sige!
✂ Mølleren er aldrig saa fuld, at han glemmer at ►tolde, (han ►tolder heller to Gange for en ►Feils Skyld). ►S.
✂ Naar Hovedet er lægt, er Skurven glemt. ►S.
✂ Han glemmer tit, som lukke skal, han glemmer ei, som stjæle vil. ►S.
✂ ►Man skal glæde sig med de Glade og græde med de Grædende.
✂ Glæd dig ikke for tidlig!
✂ Det er en Glæde at kiøre i Slæde, men det er en Vee at vælte i Snee.
✂ ►Sorrig og Glæde de vandre tilhobe.
✂ Glæden er lig en flygtig Ven, som paa en Reise man finder.
✂ Vorherre er en god Mand.
✂ Der snoer sig ogsaa en Aal fra en god Fisker. ►S.
✂ Hvem der har en slem Mund, skal have en god Ryg.
✂ Morgen-Raad og Aften-Rød er gode. ►S.
✂ Gode Ord er Guld værd.
✂ En god Hører giør en god Svarer.
✂ Slette Giemmer giør gode Tyve. ►S.
✂ Det er en god ►Bul, som Axet voxer paa Enden af. ►Ll.
✂ God er rygende Harve og dryppende Møg-Vogn. ►S.
✂ Et godt Ord finder et godt Sted.
✂ Man faaer tit for et godt Ord hvad man ikke kan faae for Penge.
✂ Ord kan være saa gode, som rede Penge.
✂ ►Et godt Træ bærer god Frugt.
✂ Godt (Ord) vinder glad Hjerte. ►Ll.
✂ Flere end Ni og færre end Tre giør ikke et godt ►Lag. ►S.
✂ Han ager godt Læs i Gaard, som god Hustru faaer. ►Ll.
✂ Træet er aldrig saa godt, at Æblet ►jo kan blive ormstukket. ►S.
✂ Der er ikke saa godt et Stykke Kiød, der er ►jo en ►Kiertel ved.
✂ Nik er saa godt som ►Haandtag. ►S.
✂ Hvem der ikke kan taale Ondt, kan heller ikke taale Godt.
✂ Hvem der ikke vil med det Gode, han skal med det Onde.
✂ Somme Folk giør aldrig Godt, naar de veed af det.
✂ Det Gode varer sjelden længe.
✂ Fisken har det godt, han kan drikke, naar han vil. ►S.
✂ Et Godt kaster ei andet ud. ►Ll.
✂ Det er ikke for det Gode, naar man lægger Hestene i Vognen.
✂ 37Det er godt at have en god Samvittighed.
✂ Det er godt at have Noget tilgode (naar det er hos en vis Mand.)
✂ Vel stemt er godt nok, men vel ►spilt er dog bedre. ►M.
✂ Godt ►Taal fik aldrig ►ond Ende. ►S.
✂ Det er godt, der er Løgn til.
✂ Hvor godt Folk er, kommer godt Folk til.
✂ ►Grønt Saar er saa godt som gammelt. ►Ll.
✂ Det er godt at være kommet af Godt. ►Ll.
✂ Godt Heste-Kiøb giør daarligt Ridende.
✂ Godt at sidde i Rørene og skiære ►Piber. ►S.
✂ Det er godt at være Præst om Paasken, Barn i Fasten, Bonde om Julen og Føl om ►Høsten. ►Ll.
✂ Det er godt at være Barn om Julen.
✂ Hvem der smører godt, han kiører godt.
✂ ►Det var godt at Stakke fik ingen Hale. ►Ll.
✂ Graa Haar er Grav-Blomster. ►Ll.
✂ Æselet bliver graat i Moders Liv.
✂ Der findes mange Graa, men faa Vise. ►S
✂ Grin ad Fanden, ei ad Folk!
✂ Grisen er gierne, hvor den har ►fuldt op. ►S.
✂ ►Man maa lade meget gaae igiennem det grove Sold.
✂ Grove Karle skal have grov Kost.
✂ Mangen En maa græde iaar, for de loe ifjor.
✂ ►Den Døde græder tit over den Levende. ►S.
✂ Grædende Barn giør sjungende Amme. ►S.
✂ ►Terne sætter Haand under Kind og græder for Graaskind. ►Ll.
✂ Mange maatte ligesaa gierne græde, som synge, naar det ikke var for deres Øines Skyld.
✂ Kiællingen græd, for hendes Velling blev til Grød.
✂ Man kan ogsaa græde med tørre Øine.
✂ 38Hvem Gud giver et Embede, giver han ogsaa Forstand.
✂ Gud kræver ei meer end Han har givet.
✂ Mennesket spaaer, men Gud ►raa'er.
✂ Alting staaer i Guds Haand.
✂ Hav Gud for Øine!
✂ Det er ikke Alt Guld, som glimrer.
✂ Morgen-Stund har Guld i Mund.
✂ Den græder ei for Guld, som aldrig Guld eiede.
✂ Guld er Guld, selv paa Skiøge og Tyv. ►S.
✂ Guldet ligger i Bjerget og Skarnet paa Gaden. ►S.
✂ Naar man skraber Guldet af, ►griner Træet frem. ►S.
✂ Man skal ikke forgylde hvad ei Guld er værdt. ►Ll.
✂ ►Et Asen med Guld beladt vinder faste Stæder. ►S.
✂ Guld-Nøglen lukker alle Porte op. ►S.
✂ ►Forlangt fra Herre-Gunst fryser man og fornær brænder man sig. ►S.