↩ At nu denne Samling ikke kan giøre fjerneste Krav paa Fuldstændighed, seer man vel strax, men jeg vil dog udtrykkelig melde, at jeg først kun havde betænkt at give Folke-Munden igien hvad den havde givet mig, altsaa kun hvad jeg har hørt med mine egne Øren, saa naar jeg siden tog med af ►Laale, ►Rimkrøniken, ►en gammel Ordsprogspsalme, ►Syv og ►Møenske Mundheld, hvad jeg uden stor Besværlighed kunde overkomme, da var det kun for at giøre Samlingen nyttigere til det Skolebrug, jeg ønsker og haaber, der vil blive gjort af den. Vel er dette Haab maaskee endnu i Manges Øine for dristigt, men da det er mine dristige Haab, der i en heel Menneske-Alder har givet mig Mod til at leve og virke for Efterslægten, saa kan jeg umulig slaae Haanden af dem nu, da den Efterslægt, jeg ventede paa, synes kommet, og det er mig derhos indlysende, at naar Folkenes Lovgivere, Lærere og Ledere indsee, at Alt hvad der levende og virkelig skal oplyse Folkene og ramme deres Bedste, maa være folkeligt, da vil de ikke blot selv finde, hver sit Folks Ordsprog og Mundheld høist lærerige, men ogsaa lægge dem til Grund ved Folke-Oplysningen, hvad enten de saa udtrykke Sandheder, som skal følges, eller aabenbare Feil, som man maa stræbe at rette.