✂ Man rider ikke altid den Dag, man sadler.
✂ Man ►faaer at tage hvad Dagen hør til.
✂ Det bliver ikke Dag, fordi man staaer tidlig op. ►S.
✂ Det bliver ikke Dag, fordi een Fugl synger, (►uden det er Kragen). ►S.
✂ Der er mange Dage i Aaret og flere Maaltider. ►S.
✂ ►Lad hver Dag have sin egen Plage.
✂ Gaaer du i Dands, da see til, hvem du tager ved Haand! ►Ll.
✂ Det dundrer, naar Viben dandser paa Engjord. ►S.
✂ Der er ogsaa en ►Dødning-Dands.
✂ Tal Dansk til danske Folk!
✂ I skulde nylig ei saameget talt det Franske, saa havde kanskee nu I bedre ►vidst det Danske.
✂ Hvem der klæder sig paa Fransk, maa fryse paa Dansk.
✂ De Danske vandt.
✂ De dumme Danske, siger Tydskeren.
✂ Degne og Duer giør skidne Stuer.
✂ Den Mad, som er paa Skibet, ►føder Folket.
✂ Den Dag kommer nok, da Koen har sin Hale behov.
✂ Den sidder tit paa Domstol, som ei kan ►skifte Saad mellem Hunde. ►Ll.
✂ ►Man driver den Vægge, som gaae vil. ►Ll.
✂ ►Den er slemt snydt, som Næsen er af.
✂ Den ræddes for Sækken, som før var i den. ►S.
✂ Den mister ikke, som først faaer.
✂ Den Gaas, Hovedet er af, ►kækker aldrig meer.
✂ Den Steen, man ikke kan løfte, lader man ligge.
✂ Den Steen bliver vaad, som hver Mand spytter paa.
✂ Den Vrede er spildt, som Ingen bryder sig om.
✂ Den Dag, den Sorg.
✂ Det duer ei, at ►drage Den til Disk, som baaren er til Visk.
✂ ►Hver er djærv over deelt Lod. ►Ll.
✂ Dommen er den ukiær, som sig veed ►uskiær. ►Ll.
✂ Ingen maa være Dommer i sin egen Sag.
✂ 15►Drage-Dukkerne (faaer Skyld for saa meget).
✂ Det er ►ondt at være Drengs Dreng og Spindekones Terne. ►S.
✂ Der drikkes mere for Lyst end for Tørst. ►S.
✂ Drik som Giæst og æd som du hjemme ►pleier van! ►Ll.
✂ Drik til ►jer Mad, ellers kan ►Pokker ikke fylde jer.
✂ De snakker nok om, man drikker, men ikke hvad Tørst man lider.
✂ Drukken Mund har intet Styre. ►S.
✂ Drukken Viis er ædru gal. ►S.
✂ Den banker ►dristig paa, som bær godt Budskab. ►S.
✂ Dristig vovet er halv vundet.
✂ Dristig Mand ►staaer Lykke for.
✂ Man kan ogsaa være dum-dristig.
✂ Den Dovne maa man immer drive. ►Ll.
✂ Man tager ikke mange Harer med de Hunde, man skal drive til Skovs.
✂ Der drukner Fleer om Aaret i Vin end i Vand. ►S.
✂ Immer drukner Sladder for god Kvindes Dør. ►Ll.
✂ Muus drukner ei under Hølæs. ►S.
✂ Man kan drukne i sin egen Lærdom.
✂ Drukken Mands Ord er Drømme ►ligest. ►S.
✂ Man skal ogsaa vide, hvem man fortæller sin Drøm. ►S.
✂ Immer drømmer So om Mask og Kiælling om ►Krogstav. ►Ll.
✂ Hvad duer Halm til?
✂ Naar der er Fare paa Færde, da seer man først, hvad Folk duer til.
✂ ►Brogeløs Mand og raadløs Kvinde duer ikke stort. ►S.
✂ En staaende Sypige og en siddende Kokkepige duer kun lidt.
✂ 16Naar Glasset er itu, duer Stumperne ikke. ►S.
✂ ►Døer Ræven, saa duer Bælgen. ►S.
✂ ►Saa duer Frugten, som Dyden er i Træet. ►Ll.
✂ Det kiendes paa Dug, hvor Daare sidder. ►S.
✂ ►Dunet Hoved er Fattigmands Ære og Rigmands Skam. ►Ll.
✂ Man giør tit en Dyd af en Nødvendighed.
✂ Skiønhed forgaaer, men Dyden bestaaer.
✂ Dyrene har ingen anden Gud end Mennesket.
✂ Der er ogsaa Dyr i menneskelig Skikkelse.
✂ Gode Raad ere immer dyre, naar man trænger til dem.
✂ Somme Folk seer ud ►som den dyre Tid.
✂ Dyrt er ►Doctor-Vand, men dyrere er Dommer-Blæk. ►M.
✂ Det er ►dyrt Smør, som slikkes af en Hegle. ►S.
✂ Man kan ogsaa kiøbe Guld for dyrt.
✂ Den døer ei af Sult, som dyrt kiøber. ►Ll.
✂ Bedre dyrt at kiøbe end ilde at ►svelte. ►Ll.
✂ Dyrt Klenodie giør lystigt ►Tilsyn. ►Ll.
✂ Han giemmer dyrebar Ting, som sin Fred giemmer. ►Ll.
✂ Det man længe skal bede om, er dyrekiøbt. ►S.
✂ Døden blæser ikke i Lur for sig. ►Ll.
✂ Døden vil ikke have Nei. ►S.
✂ Det nytter ikke, naar Døden banker paa, at sige: gaae til min Nabo.
✂ Selv Ormen krymper sig ved Døden.
✂ Døden er ►haard at gaae paa (sagde Molboen, han druknede Aalen).
✂ Naar ►Lykken er ►sær, er Døden kiær. ►Ll.
✂ Ulvens Død er Kvægets Liv. ►S.
✂ Kiærlighed er stærkere end Døden.
✂ 17Døden skal have en Aarsag.
✂ Døde er død Mands Venner. ►Ll.
✂ Man kan ikke døe ►uden een Død.
✂ En Ung kan døe, en Gammel skal døe.
✂ Kan du ikke leve, saa kan du døe.
✂ At døe skal være det Sidste, man giør.
✂ De døe Alle, som dødsens ere. ►Ll.
✂ Døren gaaer mest i hele Huset. ►S.
✂ Hunde og Herremand lukke ikke Dørre efter sig.
✂ Man maa ikke falde med Døren ind i Huset.
✂ Dine Ord i Æren og mine ikke bag Døren!
✂ Det nytter ikke at tale for døve Øren.
✂ Om Høsten er Høns ►døve. ►S.
✂ En døv Sax giør en ►skiævmundet Skræder. ►S.