↩ At jeg nu venter en ►Holger Danskes Hjemkomst ikke blot i poetisk, men ogsaa i prosaisk Forstand, reen folkehistorisk, det veed jeg nok, man kalder grovt, men med mig kan det ei anderledes være; thi mine Spaadomme er selv paa en Maade haandfaste, jeg har aldrig givet mig af med enten at læse i Stjernerne eller at randsage Dyrenes Indvolde, men troer kun, som “Ringens Aand” siger til 👤Aladdin, at “Fremtid speiler sig i Oldtid”, og at man efter “Frøet, Saaningen og Jorden, kan give Nys om Blomstens Art”. Denne Ringens, ►Odins-Ringens Aand har nemlig givet mig Øre for Alt, hvad der “►rimer sig” baade i Mythe, Æventyr og Historie, saa jeg kan oversætte fra det Ene i det Andet, og seer derfor nu den Tid ganske nær, da Historien, paa een Gang, vil forklare baade den mythiske ►Heimdal og den æventyrlige ►Holger Danske, der smelter sammen, saasnart man aander lidt varmt paa dem, og størkner saa historisk til hvad man nu helst kalder et “Skandinavisk Samfund”, men jeg et “Nordisk ►Gylden-Aar”.