III 494 (US)
Til
📌Danmarks Dronning,
►Dagmar den Anden,
👤Caroline Amalia den Første.
✂
Dronning over Dane-Vælde:
Kiærlighedens Bølge-Land,
Hvor i Barm, trods Aar og Ælde,
Himmelsk Hjertet staaer i Brand!
Syster til hver Græsk Gudinde!
I Dit Skiød jeg, med Dit ►Minde,
Øser ud min ►Brage-Snak!
✂
Nok af Snak i vore Dage;
Aldrig dog det glemmes her,
►Brage-Snak er Ord af ►Brage,
Guld og grønne Skove værd,
Alvor, der, som Speil i Rammen,
Sidder ►velforligt med Gammen,
Nær i Slægt med Liv og Lyst!
✂
I de kolde Vinter-Dage
Sad hos ►Odin jeg ►i Løn,
►Skifted mangt et Ord med ►Brage,
Naar han dæmped Harpens ►Døn,
►Leged paa de løse Strænge,
Skiemted med de gamle Drenge,
Som ►blev graa i ►►Hildes Leg!
✂
IV
495
(US)
Da jeg saae, at 📌Nordens Helte,
Stivnede i Brynjer graa,
Kan som Iis i Vaaren smelte,
Under Soel paa Himmel blaa,
Smelte ved de Græske Sange,
Om 📌Olympens Bue-Gange
Og om ►Letos Tvilling-Par!
✂
Kiender Du de klingre Røster,
Under Sløret himmelblaat,
Om ►Apollon og hans Syster:
Maanens Mø og Solens Drot,
►Artemis med Gylden-Tenen,
Hvid som Sneen, let som Renen,
Med de blide Bue-Skud!
✂
Sværmersken paa Bjerge-Tinde,
Dronningen for Hjerne-Spind,
Blomster-Landets Jægerinde,
I det klare Maane-Skin,
Lever hun ei i Dit Indre,
Naar de milde Øine tindre,
►Odin selv er ►ugleblind!
✂
Ja, hvis ei det ►Odins-Øie,
►Mimers-Brønden har i Pant,
Er, som Borg paa Taage-Høie,
Lutter Blændværk, idel Tant,
Da udsprang Hun, med Guld-Tenen,
►Atterfødt, paa ►Skjoldung-Grenen,
Ved Din Fødsel ►under Øe!
✂
VI Dit Øie, naar det tindrer,
Det sig speiler soleklart,
Du Dig, som en Drøm, erindrer
►End den gamle ►Skytte-Fart,
Som en himmelsk Jægerinde,
Giennem Sky paa Bjerge-Tinde,
I det klare Maane-Skin!
✂
496
(US)
Drømmen vild da skinner fager,
Buen spændes i Dit Bryn,
Jagtens Lyst Din Sjæl indtager,
Tanken tumler sig som Lyn,
Horn som Lur i Skoven dønner,
Pilen suser, Hjorten stønner,
Høit ►og skingrer Hunde-Glam!
✂
Men da fløiter Nattergalen,
I den dunkle Midnats-Stund,
Derved dandser i Løv-Salen
Hvert et Blad i Bøge-Lund,
Buen synker da med Brynet,
I en Taare slukkes Lynet,
Horn og Hunde ►tie kvær!
✂
Da, i Glands af Ædel-Stenen,
Hviler Du paa Gylden-Skrin,
Spinder flittig paa Guld-Tenen
►Lilje-Silken ►faur og fiin!
Giennem Hjerte-►►Vølundshuset,
Som ►giør Viismænds Hoved kruset,
Spinder Du en Lede-Traad!
✂
VIJa, ►hvor Hjertens-Fryd er Gaaden►,
For hvert Øie ►soleblindt,
Kiærlighed er Lede-Traaden
I den store Labyrinth,
Kiærligheden hjertespundet,
Af Gudinden rosenmundet,
I det klare Maane-Skin!
✂
Brast den hist i Blomster-Engen,
Og ►Apollons Laurbær-Lund,
Holde skal i Fugle-Sengen
Den dog vist ved 📌Øre-Sund,
Bølge let i Fugle-Tonen,
Væves ►konstig, paa Guld-Thronen,
Ind i Sløret himmelblaat!
✂
497
(US)
Ja, paa Dane-Dronningstolen
Lykkes skal den Væv saa prud,
►Alt som Straaler gaae fra Solen,
Milde Blik fra Ungdoms-Brud,
►Saa, mens Aften-Solen skrider,
►Strimeviis til alle Sider
Gaaer den gyldne Lede-Traad!
✂
Hvor den slipper, endes ►Møden,
Vinker Himlens Rosengaard,
Hegnet ind med Aften-Røden,
Til det store ►Hvile-Aar;
Vinker, i de gyldne Sale,
Dig, fra Tidens mørke Tale,
Evigheden soleklar!