Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Sang ved Skamlings-Festen den 4de Juli 1844 Skov-Hornets Klang mellem Skamlings-Bankerne

Tyskeren, “som truede med Gienfærdet af Keiser 👤Rødskiæg”, på side 17 er også 👤Jacob Guido Theodor Gülich, og talsmanden, som svarede igen med, at Holger Danske endnu er klar til at forsvare Slesvig, er 👤Nis Lorenzen (Grundtvig 1844b, s. 17). Her hentyder Grundtvig igen til en situation i den slesvigske stænderforsamling. Den 23. og 25. november 1842 havde 👤Nis Lorenzen talt dansk i stænderforsamlingen, og ved mødet den 26. november havde han protesteret over, at han ikke blev taget til referat, når han talte dansk. Det blev sat til afstemning, om danske forslag og taler fremsat af 👤Nis Lorenzen kunne føres til protokol. Forslaget blev vedtaget, og 👤Lorenzens danske udtalelser skulle refereres – dog i tysk oversættelse (Jensen 1934, s. 352 f.). I den forbindelse havde 👤Gülich og 👤Lorenzen truet hinanden med den tyske og danske folkebevægelse – 👤Gülich ved at advare danskerne mod at vække 👤Frederik 1. Barbarossa, hvortil 👤Lorenzen havde svaret, at Holger Danske jo kunne vågne med det samme (Lauridsen 1918, s. 3; Begtrup 1910-1911, s. 264). De parallelle sagn om Holger Danske og 👤Frederik 1. Barbarossa som rigets redningsmænd var siden 1815 blevet populære i danske og tyske kredse, og Grundtvig skrev i 1840'erne ofte om Holger Danske (Lundgreen-Nielsen 2012, s. 238). 👤Lorenzens trussel så Grundtvig som et varsel, der nu gik i opfyldelse: “som sagt, saa gjort, [...] Holger Danske var nu staaet op fra de Døde, og kæmpede med Løve-Mod for Moders-Maalet” (Grundtvig 1844b, s. 17).