Grundtvig, N. F. S. Krönike-Riim til Levende Skolebrug med Oplysninger

Karl den Store.

1

Carolus Magnus, Franke-Drot!
I tusind Aar tillige
En Hytte liden var dit Slot,
En Grav dit Keiser-Rige,
Men under Gylden-Krone dog
End gaaer dit Navn fra Bog til Bog,
Fra Mund til Mund paa Jorden!

2

Hvad har du gjort i gammel Tid,
Som freder om dit Minde!
Hvad togst du vel med Storm og Strid,
Som vare kan og vinde!
Hvi gløder end, ved Ronceval,
Med Holger Danske, hver en Skjald
For Keiser Karl den Store?

3

Med Foden flink du stødte om
Lombardens Røver-Throne;
Med Haanden let du tog i Rom
Den gamle Keiser-Krone,
Betalde Kroningen saa godt,
At Bispen blev en Kirke-Drot,
Og du hans Kirke-Værger!

4

94Araberen, saa stolt og stor,
Dit Glavind stak af Hesten,
Den vilde Kraft i Syd og Nord,
I Østen og i Vesten,
Du tæmmed med din Keiser-Vaand,
Og sønderbrød med Kæmpe-Haand
Den stive Irmin-Sule!

5

Med Sværd-Slag ingen Ridder-Stand
Der skabes i Guds Rige,
Og Blod er daarligt Vie-Vand,
Det maa vel Christne sige;
Dog Ære med den Herre bold,
Som førde Lyset i sit Skjold,
Med Korset i sit Banner!

6

Ja, Eginhard og Alkuin!
I løfte høit med Føie
Carolus over Constantin,
Langt bedre var hans Øie,
Han saae, det er kun Aandens Glands,
Der skabe kan en Straale-Krands
Om Korset under Bue!

7

Langt heller end til Lurens Klang,
I sine gyldne Sale,
Han lyttede til Skjaldens Sang,
Og til de Vises Tale!
Med Sværdet skar han Tydsklands Pen,
Saa Dens og Morten Luthers Ven,
Maa vel hans Daad ophøie!