Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Haandbog i Nyaars-Tidens Historie

Under denne Titel vil tredie og sidste Deel af min “Haandbog i Verdens-Historien efter de bedste Kilder” som er under Trykken, ogsaa udkomme særskilt, og da det er gaaet i Langdrag med Værket, ønsker Forlæggeren naturligviis gierne at vide, hvormange af de ældre Subskribenter endnu leve og blive troe til Enden, ligesom han har den rimelige Formodning, at Endeel kan nære mere Deeltagelse for Nyaarstidens end for Middelalderens og Oldtidens Historie.