Sangene
“Det Gamle det giælder nu lidt kun paa Jord”
✂ I sangen med førstelinjen “Det Gamle det giælder nu lidt kun paa Jord” sammenligner Grundtvig 👤Frederik 6.s regeringstid med ►Holger Danskes tilbagekomst (strofe 3). Denne nationalhelt var blevet vakt til live i 👤B.S. Ingemanns digtkreds ►Holger Danske fra 1837, som Grundtvig flere gange vendte tilbage til i Danske Samfund (Lundgreen-Nielsen 1992, s. 75). Han opfattede figuren som en “historisk-poetisk Person, som har hjemme baade i Fortid, Nutid og Fremtid” og som et billede på “en Danskhed, der, [...] naar det Fremmede truer, slaaer til i Tide” (citeret efter Lundgreen-Nielsen 1992, s. 73 f.). På samme vis skildres 👤Frederik 6. som en nationalhelt, der i sin regeringstid vækkede folkets stemme fra det dybe. Der hentydes her til oprettelsen af stænderforsamlingerne, og i sangen formulerer Grundtvig sit ideale billede af det opinionsstyrede enevælde:
✂
Hvor Folket har Stemme og Kongen har Magt,
Hvor Bønder i Raadet har Sæde,
Der Hoved og Hierte i kiærlig Pagt
Skal enes og klares, og kvæde (strofe 7).
✂ Med sangens melodiangivelse henviser Grundtvig til sin egen sang med førstelinjen “Kong Fredrik den Sjette henslumred i Fred” fra 1839, der også blev sunget til et arrangement i Danske Samfund. Denne sang blev skrevet over melodien til en vise om Slaget på Reden “Vi alle dig elske, livsalige Fred” fra 1801 af 👤Werner Hans Frederik Abrahamson.
“Hjerter og Løver i sit Skjold”
✂ Grundtvigs oplæg ved møderne i Danske Samfund handlede ofte om folkelighed og danskhed. Sangen med førstelinjen “Hjerter og Løver i sit Skjold” opsummerer nogle af de værdier, han lagde vægt på: fædrelandet, modersmålet, kongen. Også i denne sang nærer Grundtvig håb om en gylden tid – en “tredje Løve-Stund” (strofe 15) – som stænderforsamlingerne og den frie folkestemme skal opfylde. Sangen er bygget op om Danmarks rigsvåben, der med sine tre løver omgivet af ni stjerner kendes fra Valdemarstiden 1157-1241. Våbenet bliver altså et symbol på noget, der har bestået siden “Hedenold” (strofe 1), siden den gyldne fortid.
✂ Sangen er skrevet i folkevisestil. Melodien er hentet fra folkevisen om Esbern Snare med førstelinjen “Dan Konning og Hr. Asbiørn Snare” (DgF 131 E), og Grundtvig overtager også vises mellem- og omkvæd.