↩ I den korte Grundsætning ligger desuden en Advarsel for den Sædvanlige Skolemester-Feil, at ville proppe selv i Børn, end sige da i Ungersvende, Alt hvad man veed, og især det Tørreste og mest Ufordøielige, saa naar Professorer har nogen anden Hensigt med deres Forelæsninger end at holde dem, maa det være at danne ligesaadanne Professorer som de selv er i Snese og Hundrede-Viis, hvad til Nød gaaer an i 📌Tydskland , hvor Universiteternes Navn er ►Legio, men er fortvivlet ►i 📌Danmark, hvor 📌Universitetet kun er eet, og Professorerne i de fleste Fag kun sjelden To ad Gangen. Gjorde man nu noget Lignende paa den ►folkelige ►Høiskole, i den Tanke, at der hængde dog immer Lidt ved, saa der vandtes et vist videnskabeligt Anstrøg, da begik man en uhyre ►Daarlighed, og plagede de ni Tiendedele af Ungdommen for at giøre den ene Tiendedel enten latterlig eller dog misfornøiet med sin Livs-Stilling og ufrugtbar i den. Men selv naar Dette staaer os levende for Øine, saa vi med 188 (Gskv) Flid stræbe hos os selv at adskille hvad der kun tilhører os som ►Enkeltmænd , det være nu en vis Tro og Forkiærlighed, 25 eller en vis Lærdom, Konst eller ►Vidskab, fra hvad vi kan have tilfælles med Folket, og stræbe kun at meddele Dette, saa er dog Feiltagelser uundgaaelige, og vil især i Begyndelsen være hyppige, saa man giver baade for meget og for lidet, uden at derom er andet at sige, end at man maa sørge for saa gode Ledere, som mueligt, og lade dem selv see til, hvordan de komme ud af det, men de maae da ogsaa kunne røre sig frit efter bedste Skiøn.