↩ Hermed er nu egenlig sagt, hvad der paa den ►folkelige ►Høiskole maa stræbes efter, først nemlig: Forstand paa Folket, uden hvilket vi ei kan tiltale dem, saa de forstaae os, og dernæst Meddelelse af Alt hvad der til Gavn og Glæde kan være Fælles 20 gods, og endelig den Oplysning, der maa findes hos de bedste Hoveder i alle Kredse, for at ►Folke-Raadet baade kan vælges og virke til fælles Bedste, som maa være den uforanderlige Grundlov i ethvert ►Selskab , der skal bestaae med Folkets Villie og blive gammelt med Æren. Dette er klarlig Maalet, og om Veien kan der ikke siges stort, da den først skal banes og for en stor Deel brydes, hvad naturligviis kun vil lykkes i Forhold til de Evner, som mødes, og den Umage, man vil giøre sig paa begge Sider. Nemt er det ►vist nok at sige, at det baade først og sidst 393 (VU) er Munden, der maa bruges, deels fordi den er det eneste levende Redskab, Aanden har paa Jorden, og deels fordi vi aldrig faae meer tilfælles med Folket end hvad der baade kan rummes i den og af sig selv gaae fra Mund til Mund, og det er ligesaa nemt sagt, at kun i samme Forhold, som Talen bliver til en Sam-Tale, deels mellem Gamle og Unge, og deels mellem de Unge indbyrdes, kun i samme Forhold lykkes Oplysningen; men hvorvidt Vedkommende vil have Sind til at hjelpes ad og bære over med hverandre, til Munden kommer ret paa Gang, det maa Tiden vise, og skiøndt jeg er sikker paa, Vanskelighederne lade sig overvinde, fordi Munden paa begge Sider dog 185 (Gskv) er gjort til at tale med og kun ved en gal Dreining sprunget i Baglaas, saa veed jeg dog endnu meget vissere, at Vanskelighederne ikke lade sig bortsnakke.