↩ Var det en Efterligning paa Dansk af 📌Universitetet, med 183 (Gskv) Examen for og bag, jeg foreslog, da var det vist nok nemt at opregne hvilke Bøger, foruden Dansk Grammatik, man maatte have lært udenad 18for at faae Lov til at indgaae i Helligdommen, og i hvilke Fag der skulde holdes Forelæsninger daglig eller ugenlig, hvert Halvaar, og da var det ligesaa let at forudsige Følgen, nemlig at enten slet Ingen frivillig giæstede et saadant Lighuus, eller at dog det Hele snart hensov eller hendøde, uden at have havt meer end Skin af Liv og Aarvaagenhed; men nu er det noget, desværre; blandt os aldeles Nyt, jeg har for Øie, en Oplysnings-Anstalt nemlig, hvorved Folket efterhaanden vaagnede til Selv-Bevidsthed, og hvor Lederne lærde ligesaameget af Ungdommen, som den af dem, en saadan levende Vexel-Virkning og ►indbyrdes Underviisning, hvorved der lagdes Bro over det svælgende Dyb, Hierarchi, Aristokrati, Latinen og honet Ambition har befæstet mellem ►hardtad hele Folket paa den ene, og Dets Ledere og Lærere, med en Haandfuld saakaldte Dannede og Oplyste, paa den anden Side, dette svælgende Dyb, hvori ellers snart hele det Borgerlige ►Selskab og al rolig, historisk 392 (VU) fremskridende Udvikling maatte gaae til Grunde. Ingen kan agte ►Folke-Raadets Oprettelse og dets saakaldte demokratiske og materialistiske (►folkelige og grundfaste) Sammensætning for mere betimelig og velbetænkt end jeg, og ►Stemme-Samlingerne hos Folke-Mængden om Raadets Værd og Tilstrækkelighed nu og herefter, som, hvor urimelige de end maae findes, ►alt er begyndte, vil neppe ophøre; men Følgerne maatte jo blive de sørgeligste, naar ikke Borger og Bonde baade i og udenfor Folke-Raadet lære at forstaae sig selv og 19os, at tænke paa det Heles Tarv, paa Fædrenelandet fordum og herefter, og selv naar Man har størst Overtro paa Folkets Boglæsning og Bogstavers Magt, maa man kun grue desmeer for den Oplysning, ►Folke-Bladene udbrede. Om derfor end Folkets og Fædrenelandets sande Venner tvivlede om, at en saadan ►folkelig ►Høiskole , som jeg foreslaaer, vilde findes muelig eller kunde lykkes, saa burde man dog, jo før, jo heller, giøre en Prøve, hvorved der var slet Intet at tabe, men Ingen veed hvor 184 (Gskv) meget, maaskee Alt at vinde. Under fortvivlede Omstændigheder foretager man sig dog ellers i vore Dage de æventyrligste og tit i ►borgerlig Henseende de fordærveligste Ting, saa vi maae dog vel have Mod til at prøve saa uskyldig og paa ingen Maade urimelig en Ting, som at oplyse det fredeligste Folk under Solen om hvad der tjener til dets Fred, det kiærligste Folk om hvad Kiærlighed til Fædrenelandet vil sige, og endelig at oplyse det til alt Muntert og Fornøieligt ►letnemme Folk om, hvilken uudtømmelig Kilde til uskyldigt Morskab og fælles Fornøielse de har i dem selv, i gamle og nye Viser, i ►folkelige Bøger og i “►deiligst Vang og Vænge,” naar de kun lære at benytte sig deraf.