3 172 (Gskv)
Bøn til 👤Majestæten
►for
Danskhed og Modersmaal.
✂
Høibaarne ►Konning over ►Svane-Vangen,
Hvor ►Lykke-Skibets Kiølvand staaer endnu!
►
►Skjoldungers
Arving til
►
►Valhalla
-Sangen,
Som Lundens Fugle komme ►end ihu!
Jeg har en Bøn til Danmarks Folke-Fader,
Til Mildheds ►Konge-Speil og Urets Hader,
O, laan den Øre i beleilig Tid!
✂
Jeg beder ei om Deel i Magt og Vælde,
Udeelt de hvile i 👤Kong Christjans
Haand!
Vor Konges Haand, selv rystende af Ælde,
Omvindes kun af Kiærlighedens Baand,
Mens ►Marken fryder sig i Hegn af Loven,
Og ►Spiret grønnes som en Bøg i Skoven,
Og Dag indslumrer sødt ved Aften-Sang!
✂
Jeg beder ei om Baand paa nogen Tunge,
Og ei om ►Herreskjold for nogen Tro,
Thi frit at troe, at tale og at sjunge,
Jeg ønsker alle dem, paa ►Marken boe,
Og ikkun Een tilgavns kan lukke Munde,
Og ene Han, som Hjerter kan udgrunde,
Har over Tro og Tanke ►Hals og Haand.4
✂
Jeg beder ei om Guld og grønne Skove,
Og endnu mindre om en Bispe-Stol;
173
(Gskv)
Gid kun mit Øie, til jeg skal hensove,
Som nu tilfreds maa see den gyldne Soel!
For Øret lyde Fugle-Sang fra Lunden!
►I Hjertet varmt, og smeltende i Munden,
Mig være alle Dage Livets Ord!
✂
Jeg beder om Opreisning for en Dronning,
Langt ædlere og sødere end hun,
Der har sin Throne hvor der virkes Honning
Af ►Fugle smaa, som kysse Blomstermund;
Hun trællet har, taalmodig uden Mage,
For Hexen leed, fra
►Valdemarers
Dage,
Og ventet, Konge! paa Dit
►Gyldenaar
.
✂
Den Ømmeste, som Læber end har nævnet,
Blandt Dronninger, som smiled under Soel,
For Barbari dog sigtet blev og stævnet,
Med Uret styrtet fra sin Dronning-Stol;
Med ►“Sort paa Hvidt” frikiendtes hun ►alt længe,
Blev Dronning kaldt i ►“deiligst ►Vang og
ⓘ
►Vænge”►,
Men træller dog for Hexen leed endnu.
✂
I
►Chorets
Navn, som slog Guldharpens Strænge
For Danmarks Dronning i den grønne Lund,
Og Krandse bandt af Blomsterne i Enge
For søde Ord af hendes røde Mund,
Jeg beder, Konge! lad paa gamle Dage
Vor Enke-Dronning, Ægteviv af
►Brage
,
Faae Bod for ►Vaanden i sexhundred Aar!5
✂
I
►Kiønnets
Navn, som er vort Hjertes Glæde,
Og 📌Dane-Vangens bedste Blomster-Krands,
Som pryder selv det skiønneste
ⓘ
Høisæde,
Og kaster ►end paa Straatags-Hytten Glands,
Jeg beder, Konge! giør den Dronnings Lykke,
174
(Gskv)
Hvis Sødhed de saa smeltende udtrykke
I hver en Sang paa deres Moders Maal!
✂
I Bondens Navn, som ►satte Neg paa Rode
Til ►Konge-Stol for ►Barne-Drotten
►Skjold
,
I Deres Navn, som
👤Frederik
og
►Frode
►Paa varme Hænder bar til Salen kold,
Jeg beder, Konge! gjør den Dronning Ære,
Hvis Navn endnu paa Tungerne de bære,
Og elske ømmere end selv de veed!
✂
I Aandens Navn, som under Øielaaget
Har Stjerner klare paa Skyhimmel bleg,
I Aandens Navn, som elsker Hjertesproget,
Og kalder det Havfruens Strængeleg,
Jeg beder, Konge! bliv den Dronnings Værge,
Hvis Roes sig svinger over alle Bjerge,
Naar Aanden taler Hjertets Tungemaal!
✂
Der er ►en ►Løvsal i Dit Kongerige,
I
📌Sællands Hjerte, ved den blanke Sø►,
Lad der i Mag den Yndige bestige
Sit grønne Dronning-Sæde ►under Øe,
Med Hynde blødt af venlige ►Kiærminder,
Som blaane lyst saalænge Blodet rinder
Og Hjertet banker hos vor Moders Børn!6
✂
Hvor
►Axel
blunder under ►hvalvte Bue,
Og ►
📌Danmarks Adel har sin ►Vaaben-Krands,
Lad Folket der sin gamle Dronning skue
Forynget skiønt i ►Nyaarstidens Glands!
Lad sammensmelte der paa Danmarks Tunge
De gamle Hjerte-Toner med de Unge,
Til Dronningens og Danner-Kongens Priis!
175
(Gskv)
✂
Ja, hvor i Glands vor gamle Dronning throner,
I Bøge-Lunden paa ►Kiærminder blaa,
Der Kongens Priis i Folke-Sangen toner,
Som Lærker og som Nattergale slaae,
Der, som i ►
►Valhal
, leve op de Døde,
Hver Morgenstund► ved Hjerte-Toner søde,
Og bænkes trindt om Bord hos
👤Christian
.
✂
O Konge! Du det følde dybt og længe,
At ægte Dansk er intet Barbari,
Men Tonerne fra 📌Danmarks Harpe-Strænge,
Dem er der baade Aand og Hjerte i;
O, lad da, Konge! Aand og Hjerte seire,
Som kvæde høit for
►Kongerne i 📌Leire
,
Oprøre sig mod
►Keiserne i 📌Rom!
✂
Saa ømme Hjerter og saa skiønne Minder,
Saa kongeligt og blidt et Skjalde-Chor,
Saa ►bløde Bønder og saa søde Kvinder,
Som
📌Danevang
, har intet Land paa Jord;
Giør end Latinerne sig nok saa vrede,
Lad os med Aand dog ei forgiæves bede
For Dronningen og Folkets Tungemaal!