Grundtvig, N. F. S. Bøn og Begreb om en Dansk Høiskole i Soer

“Fortale-Rim (fra Præstø til Sorø 1821)” (fascikel 388.49)

Manuskript i fascikel 388.49, Grundtvig-arkivet, Det Kongelige Bibliotek, København.

Indhold

Fortale-Rim (fra Præstø til Sorø 1821)” er en renskrift af digtet “Morgendrøm om Sorø”, der afslutter Bøn og Begreb om en Dansk Højskole i Soer.

På første side i øverste højre hjørne står der med blyant i fremmed latinsk håndskrift: “Renskrift”.

I dette manuskript indgår en strofe, som ikke kom med (mellem strofe 7 og 8), hverken i den senere renskrift i fascikel 388.51 eller i trykket. Denne strofe er trykt 1883 i Poetiske Skrifter, 5, s.89-90, jf. Bibliografien, nr. 680, bind 2, s. 173.

Datering

Ifølge Registranten: “tidl. 1823”.

Afmærkning:

Renskriften har som afmærkning tre prikker, der repræsenterer: “I Jesu Navn”.

Omfang og struktur

2 foldede ark, 4 blade. Alle blade er beskrevet på begge sider.

Der er ingen paginering.

Tilstand

Komplet renskrift i god stand.

Papir

Blågrønligt håndgjort papir med lodrette kædelinjer. Vandmærke: Klippan.

Bladene måler 212 x 172 mm.

Skriveredskab

Pen og blæk, bortset fra blyantmarkeringen.

Hænder

Grundtvigs hånd. Tekst i gotisk håndskrift, blyantmarkeringen i latinsk håndskrift med fremmed hånd.

Brug og behandling

Manuskriptet er benyttet 1883 i Poetiske Skrifter, 5, s.89-90.