↩ Sagen var imidlertid den, at da jeg förste Gang kom til 📌England, og udbredte mig med barbarisk Veltalenhed over den Angel-Sachsiske Literaturs Skiönhed og ulykkelige Skiæbne, da var et medlidende Smiil over min slette Smag alt det Svar jeg fik, da alle Kiendere vilde vide fra förste Haand, at hvad jeg löftede til Skyerne som en ►Ælve-Dronning, var en gammel rynket Hex, der med sine sorte Konster og med sin barbariske Tænkemaade ►fuldelig havde fortjent de Spark og Skiældsord, hvormed 👤Hume, 👤Warton, og andre Gentlemen af den fineste Classiske Dannelse, havde seet sig nödt til at affærdige hendes Paatrængenhed. Det ærgrede mig naturligviis, ikke blot for Sagens men især for min egen Skyld, og jeg benyttede mig da paa det Grusomste af Vedkommendes Ubekiendtskab med hvad de fordömde, til at drille dem med den store Selv-Fornægtelse, de ►viiste, ved saa ganske at overlade os det ny 📌Europas Historiske og Poetiske Dronning, med hele den verdenshistoriske Navnkundighed, vi Danske, som hendes vel svage men trofaste Riddere, vare sikkre nok paa at vinde, men vilde af naturlig Beskedenhed gierne deelt med vore höibaarne og glimrende Frænder paa 📌Anguls-Öen, der unægtelig havde nærmest Krav paa Æren. Da nu dette, ved mit andet, heel uventede Besög, begyndte at virke, opfordrede man mig halv 11i Spög og halv i gnaven Alvor, til at bringe den Skiönhed for Dagens Lys, jeg aldrig kunde blive træt af at berömme, og forsikkrede, at mine Bestræbelser for Oplysning af den dunkle Sag ikke skulde fattes Understöttelse, og da nu selv Boghandlerne Black and Young tilböd deres Tjeneste, kunde jeg umuelig vægre mig ved at giöre et Skridt, der godt kunde synes mislykket og dog tjene til Sagens Fremme. Saaledes udkom min ►Udsigt til et Angel-Sachsisk Bibliothek, hvis Udgivelse af mig vel grændsede til Umuelighederne, men som jeg vidste, behøvede kun at giöre lidt Opsigt, for at finde Udgivere i 📌England selv. Langtfra derfor i ►Udsigten at skaane den Engelske Ömfindtlighed, stræbde jeg netop med Flid at saare den saa dybt som mueligt, og sagde, blandt Andet, reent ud, “Dersom jeg var en Engelsk, istedenfor en Dansk, Digter og Historiker, da vilde jeg tiltale mit Fædreneland med den “udödelige Sangers” Ord: