Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Skjalde-Blik paa Danmarks Stjerne i Sølv-Bryllups og Kronings-Aaret 1840

Fortiden, synes mig er som Himlen, der hvælver sig over os og drager os underlig til sig, som vort oprindelige Fædreneland, baade Livets og Lysets hemmelige Udspring, men er saa stor og ophøiet, at vor Virksomhed kan ikke naae den, vor Daarskab ei skade og vor Viisdom ei nytte den, saa vort Forhold til den forandres kun ved Lys og Mørke, og dette Forhold er os vigtigt ei for Himlens, men kun for vor egen Skyld. Ja, saaledes betragter jeg Fortiden, der jo for Mange er ligesaa øde og tom, som den synlige Himmel for de Blinde og for os Alle i en bælgmørk Nat, men er ikke desmindre for alle sine Kyndinger med aabne Øine et himmelblaat Kiærminde-Dyb ei blot med utallige Lys som tindrende Stjerner, men, ved Underværket i Tidens Fylde, selv med Soel og Maane til Liv og 20Frugtbarhed i Aandens Verden, saa hvad der, som Glemsel, Vankundighed og Selvklogskab, afbryder vor historiske Forbindelse med Fortiden, foraarsager aandelig det samme Tab, som Blindhed og Mørke legemlig, ved at skjule Himlen og dermed hele Verden i sin Storhed og Glands for vort Øie.