Grundtvig, N. F. S. Kirke-Sange til Kronings-Dagen den 28de Juni 1840

2

Mel. Af Høiheden oprundet er.

1

Til Kronen Kald saa mangefold
Der høres trindt paa Jordens Bold,
Og bedst i Christenheden,
Til Himmeriges Straale-Krands,
Som reent fordunkler al den Glands,
Der skues kan herneden;
Guds Søn, vor Drot,
Alle Sine, Kroner fine
Trofast lover,
Himmerig han raader over.

2

O, Gud skee Lov til evig Tid,
Vor Fader god, vor Herre blid,
At mange er de Kaldte;
Til Kronen, efter Herrens Ord,
I Himlen hist og her paa Jord,
Dog faa er de Udvaldte:
Hovmod, Falskhed,
Hjerter hilde, og forspilde
Manges Lykke,
Saa de faae kun Skin og Skygge.

3

Af Konge-Stammen ret udvaldt
Er 👤Christian til Kronen kaldt
Den Ottende med Ære,
Han salves i Guds Navn i Dag,
O gid vor Gud til Velbehag
Han 📌Danmarks Krone bære!
Gudsfrygt, Viisdom,
Held og Lykke, Kronen smykke,
Som de rene,
Som de rette Ædelstene!

4

3Gud! giv Ham Hjerte for de Smaa,
Og lad Ham viselig forstaae
I Pagt med Dig at træde!
Hans Fjender skjule Du med Skam,
Mens Kronen blomstrer over Ham,
Til gamle 📌Danmarks Glæde!
Oplyst, glandsfuld,
Stærk som Egen, alderstegen,
Gid Han ligne
Dem, Du kjærligst lod velsigne.

5

Og naar Han er af Dage mæt,
Lad Konger af Hans Art og Æt
For Riget længe raade,
Saa vore Børn i allen Stund
Maae glæde sig af Hjertens Grund
Ved Konger af Guds Naade!
📌Danmarks Løvsal
Høit sig fryde, trindt gjenlyde,
Tider mange,
Sødt af Folkets Takkesange!

6

Og Kongen med Hans Venneviv,
Som er ei blot for dette Liv
Blandt de til Kronen Kaldte,
Giv dem, naar Verdens Glands forgaaer,
I Evighedens Gyldenaar
Og Deel med de Udvaldte!
Kostbar, soelklar,
Fuld af Ære, let at bære,
Er den Krone,
Som skal straale for Din Throne!